Godt nytår

Jeg vil bare benytte lejligheden til at ønske alle:

GODT NYTÅR.

mor til en teenager…….

Måske skulle man gå i fødselsdagskage bage strejke, når man finder sådan en på datterens facebook :0(

Juhuuu så er jeg teenager!!! Så må jeg drille min mooor!! Hahahahaha : P : P

At få kabalen til at gå op

Når vi inviteret til eftermiddagskaffe i anledningen af fødselsdag her i huset, er der mange hensyn at tage. En kan ikke tåle nødder, en anden har sukkersyge og en tredie tåler ikke gluten. Nogle er bare kræsne.
De kræsne kan jeg ikke hjælpe :0)
Altså skal alt laves fra bunden uden de nævnte ingredienser.
I morgen har datteren fødselsdag, og derfor har hun   inviteret hele den pukkelryggede og hulrøvede del af familien til boller og lagkage.
Nødde problemet er ikke det største, det er let nok at undgå, desuden kommer nødde allergikeren ikke, da hun er i London.
Sukker problemet, løses ved at servere boller uden sukker og sandkage, ligeledes uden sukker og uden gluten. Lagkagen er gluten, men ikke sukkerfri, det gør heller ikke så meget for sukkersygepatienten er ikke så vild med flødeskum. Bollerne er ikke glutenfri, så gluten allergikeren må undvære.
Puslespillet er ve at blive lagt og der er lavet lagkagebunde og bagt boller, Nu skal der ryddes op i køkkenet og i morgen laver jeg sandkagen. Så er vi klar til at fejre 13 års fødselsdag.

Jobbet kalder.....

Så sidder jeg allerede her på mit job igen, det var så den jul - lige så hurtigt den kom, forsvandt den igen. Dog har jeg fri i morgen, og skal have hele familien til kaffe - datteren har fødselsdag.

Vi er ikke ret mange på jobbet idag, og telefonerne kimer ikke lige frem om kap. Heller ikke mailbox flyder over, der er pt. kommet 1 og det er en bekræftelse på et møde. Det bliver vist en lang dag. Jeg synes heller ikke der er gang i viserne på uret :o), måske skule jeg prøve at puste lidt på dem.

Jo jo vi nåede det alligevel.

Og det juleaften og vi nåede det…… Lillejuleaften synes jeg det så sort ud, og det var mange ting der skulle nåes, alt for mange ting.

Det svære var at vi alle var trætte efter en hård december og manden måtte til lægen i løbet af ugen, pga. dårlig ryg og jeg pludselig fik ondt i venstre hånd lillejuleaftensdag. Vaskemaskine stod af mandag og blev først lavet sidst på dagen onsdag.

Men juleaftensdag kom der skred i tingene, badeværelse blev gjort rent, der blev støvsuget og der blev sat vasketøj over. De sidste 2 ting, der var glemt blev hentet i Fakta og stegen blev ridset og salt.

Så begyndte det at lysne og julebordet blev pyntet, slikket kom i skålen og mandariner og nødder kom også frem.

Vores juleaften begyndte ved kaffetid, mine og mandens forældre var årets gæster.

Vi var også på Skype, for at hilse på familien i England. De unge mennesker derovre, har fået ny lejlighed lige ved Themsen. Med pc’en på mandens nieces arm, blev vi via webcameraet vist rundt i lejligheden, den ser dejlig ud.

Mor hjælper gerne til med julemaden, hun er .jo den med størst erfaring – det vil sige, hun overtager mit køkken og jeg bliver istedet for køkkenhjælper. Det samme skete altid når min mormor skulle hjælpe min mor i køkkenet :0)) Det er fint, det er garanten for at det smager som det skal.

Ved 6 tiden kom maden så på bordet og derefter havde vi den traditionelle juletræsomvandring med tilhørende sang, vi plejer at have lidt hjælp fra diverse cd’er, men i år kunne vi konstatere at Birthe Kjær ikke sang helt så hurtigt som os :0)

Derefter var der papirafflåning af diverse pakker og der var vist ikke mange gaver der skulle byttes.

Omkring ved 10 tiden, var vores gæster ved at være trætte og vi kunne sætte punktum for en rigtig dejlig aften.
Og vi nåede det hele alligevel.

En stille stund

Her sidder jeg i en stille stund på jobbet og nyder en kop kaffe. Resten af min gruppe er til møde og jeg har fået æren af at passe en ikke ringende telefonen - nu har jeg siddet her i en times tid og ikke en eneste gang har den ringet.

Huset er stille, vi er ikke ret mange på job idag og de få der er her snakker alle om muligheden for at gå tidligt.Det ville jeg også gerne, men har mere brug for at gå tidligt i næste uge, hvor datteren har fødselsdag. Så jeg holder den til den bitre ende.

Hjemme er børnene allerede på juleferie og sover længe, de har lovet at lave risengrød til i aften. Så når jeg kommer så langt, kan jeg bare sætte mig til bord og nyde risengrøden, uden selv at skulle stå i køkkenet.

Huset ligner stadig ikke et hus der er klar til at modtage julegæster, men tingene begynder at falde i hak. Det vigtigste, såsom gaver og mad er på plads - alt andet kommer med hvis vi kan nå det og sjovt nok det gør vi jo alligevel hvert år, selv om det især i år har håbløst ud.

Det er lige om lidt

Og jeg er langt fra færdig. Først kom en flytning på tværs og derefter skulle jeg bakke håndbold pigerne op i Gigantium og så gik vaskemaskinen i stykker. Der med er det ikke slut, for i lørdags knækkede manden ned med dårlig ryg. Hvem har lige brug for en ynkelig ægtemand lige op til jul :0)) tro mig han lider ikke i stilhed :0)

Nå men alt er slæbt til huse, så mon ikke stegen står på bordet om et par dage, ved denne tid. Det var en kærkommen gave at min mor lovede at lave risalamanden og skrælle kartoflerne - selvom far brokkede sig, da det bliver hans job :0)) skidt han har jo tiden til det og han tager jo ikke skade af det.

Snefri

Hvor meget jeg end holder af sne, må jeg tilstå at jeg nød, det kun tog 18 minutter at komme på arbejde i dag. Sådan ca. En halvering af tiden :0)

Julekalender

Datteren bliver 13 år midt i julen og jeg mærker tydeligt den dalende interesse for Bl.a. Pyrus - hun er i stedet for hoppet på The Julekalender - vognen.

Jeg synes det er lidt trist at jeg sådan nærmest må snige mig til at se Pyrus. Samtidig skal jeg finde mig i at blive hånet af hende, når hun opdager mig :o)

Lige nu...

Forsøger jeg at få armene ned efter en helt fantatisk aften i Gigantium i selskab med 6476 andre ellevilde håndbold fans og en godt spillende dansk kvinde håndboldhold.

Så flot.

Sne udsigt

Lige nu sidder jeg i bilen og venter på mand og søn, som er hos Stofa og hente internet til sønnen. Skulle måske være gået med ind - her er så koldt brrr.

Den stille blog

Herinde er der stille og roligt, faktisk sker der ikke noget som helst.

Men ude i det virkelige liv, løber vi stærkt. Vi arbejder, kæmper med sneen, flytter søn, prøver at huske vi har en datter, bestiller billetter til september-ture og render til EM håndbold, som bliver spillet næsten i min baghave.Vi render til julearrangementer, fødselsdage. Der skal købes ind til jul - gaver og så videre.

Jo - livet render stærkt og vi prøver at følge med. Men selvom vi har travlt så nyder vi det hele i fulde drag, for vi har en søn som er rigtig glad.

Flytte forberedelser

Sønnen og manden har brugt dagen til at handle møbler til sønnens nye lejlighed, selv måtte jeg passe min pind inde på jobbet.
Men deres dag er jeg ikke gået glip af, den er genfortalt i mindste detalje og i munden på hinanden :0)
Ingen tvivl om at de har hygget sig
I morgen skal der handles køkken redskaber, og gæt hvem det er overladt til :0)

Operation flytning

Er skudt i gang. Nøglen hentes i morgen og så begynder vi lige så stille at få det ældste barn ud af huset.
Han glæder sig, vi glæder os og jeg synes alligevel det er noget underligt noget.
Lige om lidt er vi kun 3 der har bopæl her i huset.

Sne og trafik

Kollegaerne dukker stille og roligt op på jobbet, nogle af dem har haft temmelige lange transporttider for at komme herind. Det værste eksempel er 3 timer. Hun var godt træt af sne - forstår man det :o)) Hørte hende sige for et øjeblik siden, at hun overvejede at købe langrendsski :o))

Jeg brugte 13 minutter, den samme tid som jeg bruger når der ikke er vejret at tage hensyn til. Jeg var heldig med alle trafiklysene indad og busserne var heller ikke i vejen for mig. Ingen kø og god afstand mellem bilerne. Sådan bliver det IKKE i eftermiddag, for der ryger vi lige ud i myldretrafikken.

Lejligheden accepteret

Så er lejligheden beset og den unge mand fandt den i orden.
Vi havde aftalt at sønnen og manden mødtes derovre kl. 12:00 og at jeg kom så hurtigt som muligt. Manden stod dog ude ved vejen og ventede på mig, da lejligheden ikke lige umiddelbart var til at finde.
Det viste  sig at vi skulle igen et port og halvvejs inde i gården var der en trappe op til en svalegang – numrene på dørene var forløbende, men den sidste dør med mystik nummerering gemte på en korridor. I den korridor var den sidste dør så indgangen til sønnen nye lejlighed. Kringlet og nej det havde jeg aldrig fundet selv  Så hvis nogen vil stjæle min søn når han flytter, ja så skal de finde ham først.

Lejligheden var dejlig, 36 kvm og med en lille køkken og badeværelse, har han hvad han skal bruge i starten. Vi har fået en fornemmelse af hvor meget der kan være derovre i lejligheden.
Næste punkt bliver så at få pakket og indkøbt de møbler han skal have derovre. Så kommer det store MEN – vejret er jo ikke rigtigt med os
Foreløbig er flytningen programsat til næste weekend – så er det bare at håbe.

Nøgle til låns

I morgen har vi fået lov at låne nøglen til sønnens nye lejlighed af boligselskabet i et par timer.
Så kan vi lige nå at lave et par opmålinger og danne os et overblik.
Og mest af alt – Sønnen kan få lov at se hvor han skal bo fremover.
Tak til Nørresundby boligselskab for at være fleksibel, i har slet ingen idé om hvor meget det betyder for ham at få lejligheden at se – så han kan begynde at få tingene mere på plads inde i hovedet.

Inden vi klager over sneen

Så tænk lige tilbage……
Billedet nedenfor er fra 2007, i vinterferien – hvor vi sneede inde. Billedet er dog fra mine forældres daværende indkørsel.
Så den smule der er kommet nu her hos os, skræmmer slet ikke.

Uden mobil

Så har man lige lagt mobilen ude på jobbet. Jeg opdagede det da vi var halvvejs hjemme og bestemte mig hurtigt til en aften i fred og ro fra mobilen :0))
Nu ligger den der inde og kl. 6:30 går alarmen på mobilen første gang – håber ikke det skræmmer livet af noget :0))

Travlhed.

Ind mellem løber tiden afsted med fuld kraft og det er hvad der sker her i huset lige i øjeblikket, vi har alt for mange jern i ilden.
Travlt på jobbet, forberedelse af operation “Flytning af søn”, diverse julefrokoster der begynder at trænge sig på – har dog meldt fra til den på mit job på fredag, vasketøjskurven er svømmet over og resten af huset trænger gevaldigt til en husmors blide hånd.
Pga af sønnens handicap, aspergers syndrom, hænger hele flytning på vores skuldre. Han hjælper dog i det omfang, han kan overskue.
Så taler vi slet ikke at om det værelse sønnen forlader og som datteren skal overtage. Det skal males og der skal slibes gulv og det hele skal helst ske med det samme, hvis det står til den unge dame...
Jeg vil slet ikke tænke på at julemåneden er lige om hjørnet.

En god lytter

Nogle gang har man brug for et øre, der lytter til det ævl man hælder ud af munden. Sådan en fandt jeg her i aften midt i Gigantium i mellem 3.000 mennesker.
Hun lyttede og forstod. Pludselig var problemerne ikke så store.

Halv dag arbejde...

Det er hvad jeg har idag, om en halv time går jeg hjem.

Jeg havde egentlig en aftale med nogle veninder om en hyggeeftermiddag inde i Aalborg idag, men sygdom og andet afbud, har reduceret flokken til 2 så vi har udsat det til de andre kan igen.

Så i stedet for tager jeg hjem og kigger på mit vasketøj - og beslutter så der efter om jeg vil gøre noget ved det :o) Nå det ender nok med at jeg gør noget ved det.

Ellers har vi nok om ørene, sønnen har fået lejlighed og det skal pakkes, indkøbes, aftales, besluttes og ikke mindst planlægges. Han har meddelt at han flytter den1. december, og det er der jo i grunden ikke så længe til.

Vi har mødt hans kontantperson, der hvor han kommer til at bo og hun lyder som en vi kan få et godt samarbejde med.

17 år, snart

Lørdagen står på fødselsdag hos yngste niecen, hun fylder 17 år. Dog er det først på torsdag hun fylder år, men vi fejrer hende med boller og kagemand i eftermiddag.
Tiden går stærkt, jeg husker stadig den dag hun født, mest fordi en punktering af bilen, var skyld i at vi fik en noget forvirret dag. Men vi nåede da ind og fik vidunderet at se – mine to niecer var så ens som tvillinger da de blev født, og det er på trods af at der er 3 år mellem dem. Kun deres mor kan kende forskel, når vi kigger billeder fra dengang. Jeg har hendes mistænkt for at kunne se det på deres tøj :0))

Tak for lån.

Jeg deler kontor med et rodehoved, hun har et skrivebord der “sejler”. Nu har hun været syg hele ugen og havde lige glemt at rydde op inden hun gik hjem, sidste fredag….. Hendes bord ser ud, som om hun lige er smuttet ud en tur og kommer tilbage om lidt. Det er så hendes problem, eller er det?
For nu har jeg ledt efter min saks, min tapeholder og min clipsmaskine i flere dage… Gæt hvor jeg fandt det

Sensommerplaner

Et sted i bjergene bag Torre del Mar og Veléz-Malaga, ligger en pragtfuld landvilla, den er vi booket i 14 dage i sensommeren til næste år, sammen med et hold venner.

14 dage i det sydspanske, med udsigt til gode venners selskab, hygge, gode vine, pragtfuld vejr, en svømmepøl lige uden for døren, godt mad, lokale markeder, tid til at være turist, tid til at slappe af, læse bøger, høre musik, spille spil, være kærester, være afslappet mor, være i live – og meget meget mere.
Jeg sidder her og drømmer, men vinden rusker i træerne udenfor.

Dagens dejlige nyhed.

Nu går det stærkt, vi havde regnet med at komme ind i det nye år inden der skete noget omkring sønnen og planerne om at flytte hjemmefra.
Men den 1. december har han fået en lille ungdomsbolig, ganske få minutters gang fra Autismecenter Nordbo, hvor han har sin daglig gang.
Beskeden kom i dag, og vi får en travl november , der er rigtig meget der nu skal ordnes og gøres klar til fraflytningen her fra matriklen og ind i den lille ny lejlighed.
Vi glæder os alle og tænker ikke mere på at det er 1 år og 11 måneder siden vi forsøgte at starte tiltaget op :0))

Jeg er heldig.

For Annette har begavet mig med servietter, fransk mandel sæbe og Mauds hovedpinepiller – uhm.

Tak Annette,  det er rigtig sødt af dig og det varmer på sådan en kold efterårsdag. Samtidig rammer det plet hos sådan nogle Matador elskere som os :0) Det er rigtig sjovt, jeg vidste ikke der fandtes en Korsbæk-butik i Roskilde. Fransk mandelsæbe, uhm hvor her dufter. Jeg er så heldig.

Så begynder der at ske noget……..

Sønnens fraflytning fra hjemmet begynder lige så stille at finde ind på de rette hylder.
Kommunen har givet grønt lys, Nordbos bo-selv afdeling står klar med bostøtten og jeg har kontakt til den person, der kan hjælpe med at få fat i en ungdomsbolig i løbet af 1-3 måneder. Hende har jeg aftalt med, at når vi kommer ind i det nye år, så tager hun fat på opgaven.
Grunden til at vi slår koldt vand i blodet er, at nu skal tiden bruges på at forberede sønnen mentalt på at nu kommer han hjemmefra. Vores Aspergersøn har nemlig brug for god tid til at vende sig til forandringer.
Der er en del at får styr på, bl.a. er det vigtig, at han får et overskueligt hjem, hvor der ikke er alt for mange ting, han alligevel ikke har brug for.
Vi snakker økonomi med ham, prøver at hjælpe ham med at kunne styre økonomien – det er jeg dog ikke så bange for, at han ikke skal kunne klare. Han er fornuftig når det kommer brug af hans penge.
Jeg er gået igang med en opskriftbog til ham. Han har selv bedt mig lave den og den skal være enkelt og overskuelig.
Vi kører online kalender herhjemme. Vi har alle fire en googlekonto og der har vi adgang til hinandens konti. Den bruger han flittigt og han har bedt om at vi fortsætter med den konstallation fremover. Så det gør vi selvfølgelig.
Husregler skal der også laves, således at de unge mennesker, som han holder marathon med, har noget at rette sig efter. De er alle med en enkelt undtagelse unge mennesker med Aspergers syndrom og derfor har de det bedst med klare regler.
Der bliver nok at se til det næste stykke tid.

Hvis et blik kunne….

Jeg har skrevet om det før, jeg er en pinlig mor og lige i øjeblikket bruger datteren dræberblikket som middel. Jeg får det mange gange om dagen og tilsyneladende er jeg immun :0))))
Jeg er imponeret af den unge dame, for de 10 cm døren lige nu gaber ind til hendes værelse, der er hun i stand til at gå forbi og praktisere blikket yderst effektivt :0))

I døgnets 25 timer.

Jeg ved godt hvad den ekstra time skal bruges til i nat
Sove, sove og sove……

Hvordan så du ud i 60’erne

Min lillesøster og jeg.

Annettes 60’er udfordring.
Her er jeg 3 ½ år gammel, året er 1967. Jeg havde på daværende tidspunkt været storesøster i et års tid. Jeg var meget stolt af min lillesøster og viste hende glad og gerne frem til alle der gad se hende.
Senere i barndommen var vi knap så gode venner, jeg husker bl.a vores allersidste skænderi, som der førte til en smadret stol, som blev byttet med en magen til, som stod i kælderen så mor og far ikke opdagede noget den dag.
De fandt aldrig ud af hvad der var sket med den stol, men for et par år siden gik vi til bekendelse – det lønnede sig i dette tilfælde at skjule det, for vi fik ikke skæld ud – men far havde da godt nok undret sig over hvad der var sket med den stol :0)
Det blev faktisk vores allersidste skænderi, for vi blev den dag enige om at det var for dumt at det skulle komme så vidt, at vi smed møbler efter hinanden :0)

Øveaften

Øveaften i tøseklubben.

Men hvad er det mon vi øver????
.
.
.
.

Ja da, treklange på klaver…….. Det var da logik, ikke sandt

Det var ikke mig der øvede… og godt det samme, for jeg fattede ikke et klap af det.

Fødselsdag og ømt knæ.

Nå så fandt jeg lige ud af på den hårde måde, at vinteren er på vej. Så lige nu sidder jeg i sofaen med et meget ømt knæ, efter en konfrontation i morges, med en vandpyt lige bag ved min parkerede bil.
Det var så ikke lige med i planen for idag, at jeg skulle opholde mig på sofaen, med et knæ som er pænt hævet.

Sønnen fylder nemlig 20 år og derfor skulle han bestemme menuen, men han accepterede Pizzaen og karbonaderne er udsat til på lørdag. Han brokkede sig slet ikke, men den skønne dreng gav moderen ret i at det nok er bedst at jeg holder benet lidt i ro.
Vi fejrede ham i morgens med rundstykker kl. 6:30, og vi var alle ret spændte på om han nu kunne komme så tidligt op. Det lykkedes uden sværslag og det var en glad og snakkende ung mand, som nød gaverne. Den øvrige familie er inviteret til på lørdag.

At de gider…..

Hvor kan to kolleger som ikke bryder sig om hinanden, dog skabe en underlig stemning.
I dag havde de så valgt at lade fjendskabet holde ferie og vi har haft en rigtig hyggelig dag.

Efterårsnydning.

Der holdes efterårsferie her i huset, manden og børnene. Børnene er dog ikke meget tilstede for der skal plejes venskaber. Derfor valgte jeg ikke at bruge af mine feriedage.
Det gør slet ikke noget, at være ene om at skal afsted, jeg nyder nemlig at komme hjem til frisk lavet kaffe og hygge og snak. Resten af familien er så dejlig afslappede, når jeg træder ind ad døren og så der bliver nusset om mig.
Bare en skam at manden skal på job i morgen, så må jeg til at hjælpe til igen.

Hvordan så du ud i 80′erne?

Bente har udfordret og jeg tager den op.
1980 - 17 årig handelsskole elev med en forsøg på at få flotte 80’er krøller, som endte i en kikset permanent med meget få krøller :0)

Hvor blev den af….

Man går hjem om fredagen og foran ligger en lang weekend, og pludselig er det mandag aften og den nye arbejdsuge er i fuld gang.
Hov, tænker man - hvor blev den weekend dog af?

man undres….

Min mor ligger jo på sygehuset og er heldigvis i klar bedring. For et par år siden var hun meget alvoligt syg og der var stunder, hvor vi ikke troede hun overlevede – men heldigvis gik det ikke så galt. I den periode, som blev til et halvt års indlæggelse, var min far på besøg hver eneste dag, med kun en dags undtagelse, på besøg hos hende. Selvom vi tilbød turnusordning adskillige gange, endte han alligevel med at besøge hende.
I denne omgang, har hun så være indlagt i et par uger og stadig er han flittig til at besøge hende. I onsdags tillod han sig at tage med mig i Stadionhallen for at se håndbold.
På samme stue som min mor ligger der en dame, som rent ud sagt blander sig i alt, og denne dame undlod da heller ikke at bruge onsdag aften på at fortælle min mor, at det var for dårligt min far ikke besøgte hende. Min mor undrede sig, for hun havde ikke selv givet udtryk for at, hun var ked af han ikke kom.
Så er det jeg siger “hvad f…. rager det hende, hvad min far gør”
Måske kan det trøste damen at far har været på besøg både i går og idag og desuden også i morgen, søndag ved jeg han har andre planer, så er den nok gal igen :o)

Det blev en kort frist.

Mor røg afsted på hospitalet, denne gang med fuld udrykning.

Hun var ellers nede hos os i formiddags og hun glædede sig til fødselsdagen her i eftermiddag. Vi var lige ankommet allesammen og blev bedt til kaffebordet, da mor klagede over hun havde det skidt og havde tabt luften og vi blev meget hurtigt enige om at ringe efter en ambulance.

Jeg vil tro der gik 5 minutter eller sådan noget, så var de ankommet og igang med at undersøge hende, og der blev ikke taget nogen chancer og denne gang var det så Sygehuset i Farsø vi fik at se.
Far tog med i ambulancen og fik sit livs oplevelse, der blev kørt venstre om i rundkørsler og han fik at se hvordan bilerne veg tilside alle steder.

Vi andre blev tilbage og fik smidt lidt humør tilbage i familiens børn og unge mennesker, det var en lidt voldsom oplevelse. Vi var jo alle noget forskrækkede, men var enige om at hun jo var i gode hænder.

Far ringede efter et stykke tid og fortalte at hun havde det bedre, men min søster og jeg blev enige om at køre op og se til dem. Heldigvis var farven vendt tilbage i kinderne og hun havde fået det meget bedre da vi ankom. Dog havde hun haft et tilbagefald deroppe.

Blodprøverne var heldigvis fine, så vi håber hun snart er hjemme igen.
Lige inden vi tog hjem, talte hun i telefon med den 20 årige fødslar og hende gav hun besked om at hygge sige med de gæster hun skulle have i aften og ikke bekymre sig om mormor, det lovede hun at gøre.

Lidt stille

På bloggen har det været en stille uge, men det virkelig liv har været noget hektisk. Faktis har det været sådan en uge, hvor vi nærmest kun har været omkring for at spise og sove.

Heldigvis lysner det i det retning og dagen i morgen er med mere ro på.

Mor brugte det meste af ugen på hospitalet, men er nu hjemme igen. Hun og far har lige været forbi, og hun er helt klar til at komme til fødselsdag hos ældste barnebarn, som blev 20 i tirsdags.

Vi skal på kollegie hele familien idag og fejre den unge dame. Det er slet ikke til at forstå hvor de 20 år blev af, jeg synes jo lige den lille niece, jeg stod med i mine arme lige et kommet til verden :0)

Genfundet.

Jo jeg har Facebook, lige som så mange andre og ind imellem kommer der forespørgler på venskaber. Jeg tager ikke imod alt, for jeg vil selv bestemme hvem jeg kalder mine venner.
I dag dukkede så en af de interessante af slagsen op, min allerbedste veninde fra de tidlige ungdomsår, som jeg mistede forbindelse med, mest fordi vores liv gik i hver sin retning, det gled bare lige så stille ud. Egentlig ikke fordi vi ville, men sådan går det engang imellem.
Hun havde fundet mig via en fælles ven, og skrev så til mig. Vi kom frem til at vi begge gerne ville mødes igen og snart skal vi mødes igen. Jeg håber og tror på at vi stadig har kemi, for jeg savnet hende.

På hopitalsbesøg igen, igen

Mor blev indlagt fredag på Dronninglund sygehus og i går eftermiddag, kørte vi, minus sønnen og plus min far, op for at se til hende.
Hun så godt ud, men havde stadig ikke fået svar på nogle undersøgelser og hun har stadig ingen luft. Men humøret fejliede intet. Selv tror hun at de sender hende hjem i dag, vi andre hælder mest til mandag.
Vi var der et par timer og fik snakket lidt om alt og intet, datteren kedede sig en smule, men hun havde iPoden med så tiden gik da, omend lidt langsomt.
Men vi har brugt meget tid på de nordjyske hospitaler, med at besøge min mor og synes ærligt talt vi har taget vores tørn. i 2008 var hun indlagt i et halvt år og det er rigtig mange timer, vi har brugt der. Dengang troede vi ikke vi fik hende med hjem igen, men heldigvis som hun selv sig “ukrudt forgår ikke så let” Denne gang håber vi kun det bliver nogle dag.

en blandet dag.

Den sidste dag før weekenden får jeg fri kl. 12:00 og det nyder jeg i fulde drag, så længe det varer.

Desværre fik jeg lige da jeg fik fri en sms fra min far om at min mor var kommet på hospitalet, hun har problemer med luften og lægen valgte at indlægge hende – jeg talt med hende i mobilen her i eftermiddag og hun er heldigvis ved godt mod. Så i morgen eftermiddag vil vi køre en tur til Dronninglund og besøge hende.

Eftermiddagen skulle bruges til en tur i Storcentret, for sønnen trængte til nye sko og en af han pudsigheder, som asperger er at man helst skal have dem nøjagtig magen til de gamle og så måtte vi jo der ud hvor de kan købes :o) Det lykkedes næsten, samme mærke, samme sål og en smule anderledes henover foden – det udmøntede sig i en kort spekulation om det nu ikke var muligt at få de andre – jo hvis han kunne hugge en hæl og klippe en tå, så skulle han nok kunne komme i en størrelse 43 :o)

Jeg selv skulle lige omkring Stereo Studiet og have den nye CD med Runrig i hus – hvilket jeg ikke havde fortalt manden der hjemme – det tog ham noget nær 3 sekunder at få øje på den da han trådte ind i huset. Selv om han i nogle situationer er stæreblind, så har han falkeblik i andre :o)

Ingen anderledes familie historie at hente.

Ja ja det der slægtsforskning, kan da godt nok tage det romantiske af ens familie.
Her gik jeg med en tro på at min oldefar, havde opholdt sig et spændende sted i de 9 år der gik fra at han var med til at give min bedstemor liv og til han stak af til amerika :0)
Men ak – først var han inde som soldat og derefter tjente han på en gård i Nørre Tranders sogn. Så delte han sammen med fire andre en lejlighed i Aalborg, hvor han havde arbejde som arbejdsmand.
Nå det var nu dejligt få at ham på plads i familiens historie alligevel.

Så kom den – weekenden.

Det blev en noget hektisk dag på jobbet og som ny, syntes jeg nok jeg fik min sag for. Det er ikke sådan når man er telefonpasser for en anden og ikke ved ret meget om personens job. Heldigvis var ingen utilfredse, jeg tror jeg fandt acceptable løsninger på alle forespørgsler.
Men idag havde jeg kun halvdags job og allerede kl. 12:00 kunne jeg hive fleksbrikken ud og holde
WEEKEND.
Så nu hygges der i det lille hjem, for manden er også gået i weekend-mode.

Hyggeaften i går

Jeg var i byen i går aftes, sammen med et par veninder fra spejder tiden.

Der er noget vi gentager ca. en gang om måneden. Vi hygger os, snakker løst og fast og bedst af alt er vi alle tre gode til at lytte, når der skal læsses af for problemer.

I går var der brug for at læsse af for de to andre. En havde sidste dag på sin arbejdsplads, som lukker og en anden har et job, som er svært for hende for tiden. Så i går lagde jeg øre til.

Men sådanne problemer fylder ikke hele aftenen og vi nåede da også omkring både bøger, musik og fælles bekendte.

Vi snakkede også om det kunne have været sjovt hvis vi kunne huske hvad vi snakkede om for 10 år siden. En ting er sikkert vores fortroelighed er blevet meget større, vi maler ikke glansbilleder af vores liv over for hinanden mere og vi ved vi kan stole på hinanden.

For mig er de to andre guld værd.

Undren

Man kan være overstadig.....

Kan man så også være understadig?

Men toilettet er da ledigt.

Den unge mand her i huset ynder at spille online spil og det går ikke stille af sig,
Da han og 4-5 af kammeraterne mødtes i går fra hvert deres værelse igennem computere - med tilkoblet webcamera og mikrofoner, var det næsten som at have de unge mennesker fysisk tilstede i huset.

Altså næsten, bortset fra at trafikken ud i mit køkken efter vand og mad, er minimeret til egen søn :0)

Så siger jeg....

GOD WEEKEND.

Vi håber det bedste…

En lille fugl har pippet, måske er der en bolig på vej til den unge mand her i huset – da han har asperger syndrom, er der flere til der skal falde på plads, blandt andet skal han have nogle støttetimer, hvor mange ved vi ikke endnu, det afhænger af hvor meget han selv kan.
Sønnen ved endnu ikke noget, og vi fortæller heller ikke noget før det er konkret – har har det bedste med fakta.
Endelig, sker der noget. Det er også kun 1 3/4 år siden vi startede med at ansøge om boligen og den dertil hørende hjælp. Endelig kan vi komme til at være lidt mere for den lillesøster, som selvom om vi har forsøgt at undgå det, ofte har været lidt i baggrunden fordi et barn med asperger syndrom kan fylde ganske meget.
Endelig får også den unge mand med asperger syndrom chancen for at komme ud og blive mere selvstændigt menneske og med tiden helt selvhjulpet.
Men så kommer næste problem, for det gør faktisk ondt i hjertet at sende ham ud i livet, for har har altid haft meget brug for hjælp. Det bliver svært at slippe ham løs.

Ved du hvem du er på DR 1.

Ah - så er det i aften jeg skal se Peter Mygind få sin slægt præsenteret for åben skærm. Det glæder jeg mig rigtig meget til...... Så kl. 20:00 er der tændt på mit fjernsyn på DR 1. Så må resten af familien gerne tie stille i en times tid, for jeg er slet ikke disponibel i den time. :o)

Og nej jeg er ikke ansat til at reklamere for DR :o))

Lydbogs hygge

Så er der lige downloaded 2 nye bøger fra netlydbog.dk, så skal de bare lige synkroniseres til mobilen og så vil Fru Hansen på hovedet i seng og falde i søvn til de sidste to afsnit fra den forrige downloadede og lykkedes det ikke at falde i søvn – jamen så tager jeg da hul på en af de nye :o)

Nyt job og amerikaner besøg

Jeg er startet på nyt job i dag og er godt og grundigt mørbanket. Da mit job indebærer tavshedspligt, vil der ikke komme til at stå ret meget om det her.
Alligevel kan jeg da nævne at hovedet er fyldt med nye indtryk og selv om det var en rolig dag, tror jeg det bliver til at gå tidligt i seng i aften. Hu for katten, hvor er der mange nye navne at huske på. Jeg blev budt velkommen med blomster og rundstykker og allle jeg mødte i løbet af dagen, præsenterede sig og lige nu er jeg ikke i stand til at huske, andet end 2-3 navne.
Pc programmerne kører også lidt rundt i hovedet, alle de log-in jeg skal huske og så videre.
Så nu vil jeg sætte mig med lidt slægtsforskning, for i morgen får vores lille lokalarkiv besøg af en amerikaner, som skal se sin fædrene gård – eller rettere stedet hvor den lå, for den eksisterer ikke mere. Jeg skal have lavet en anetavle, for det viser sig nemlig, at den amerikanske dame og jeg har fælles aner tilbage i 1700 tallet – desværre kan jeg ikke selv være til stede, for jeg skal jo på job og de skal mødes kl. 11:00 i morgen formiddag, men mon ikke de to andre klarer sig uden mig.

Sur lørdag

Det er en sur lørdag, jeg ligger underdrejet med en øm, øm nakke og stinker langt væk af tigerbalsam.
Øv.

Slægts fund

Fundet på Landarkivet var ganske godt, jeg fandt nemlig frem til fadderskabsagen på min bedstemor og fik da heldigvis bekræftet St det var den rigtige person jeg har stående som hendes far.

Den var interessant læsning, som fortalte om en far der vedgik faderskabets og siden fortrød. Han endte dog op med at vedgå og blev dømt til at betale 50 kr. om året i underholdt til min oldemor - ud af en årsløn på 250 kr. men sådan var taksterne åbenbart dengang i slutningen af 1800 tallet. Hun skulle jo også stå med hele ansvaret.

I 9 år betalte han 50 kr. men så stak han af til Amerika og så vidt jeg ved så min bedstmor aldrig, hverken før eller efter hans emigration, sin far.

Jo min oldemor var i ordets egentlige forstand enlig mor.

Slægten

Så er det lige at Fru Hansen smutter en tur på landsarkivet i morgen og forsker lidt i slægten i morgen.

Jeg har en mistanke om en forfar, som måske har rusket lidt tremmer, det vil jeg gerne have lidt styr på :o) Ja ja – tænk i bare hvad i vil, men som slægtsforsker er sådanne nogle fund med til at give de tørre årstal lidt kulør.

I øvrigt er det længe siden jeg sidst har kigget på slægten, så det bliver dejligt at komme lidt igang igen.

Skrid - hvepse

Egentlig burde jeg slet ikke brokke mig, for vi har ikke set mange hvepse her i år, men argghh de få vi har er godt nok ihærdige.

Vi er ganske overbevist om at der kun er to og de skiftes til at være til stede, bedst som den ene stikker af ud i haven for at hvile, ankommer den anden og yder sin indsats. En indsats som består i at genere os mest muligt.
Hvergang de nærmer sig manden udløser det en større omgang fægtning med armene og jeg flygter ud til behøring afstand, for ikke at blive ramt af løsgående arme :o)

Lune sokker

Klar til brug. Godt man har en aktiv mor :0)

Markedsdag

Vi brugte en times tid på at støve Brønderslev marked igennem og i år var så et af de år, hvor jeg ikke blev fristet – det vil sige at jeg købte 5 hvide bomulds t-shirts til sønnen for en flad hund, eller var der slet intet der ville med mig hjem.
Vi skulle mødes med asperger netværket idag og da det ene hold bor i Brønderslev, var det jo nærliggende at slå to fluer med et smæk.
Kl 9:30 lagde vi nordpå ad motorvejen, som heldigvis har uden køer og næsten på slaget 10:00 var vi i Brønderslev – her blev det til et par timer i godt selskab, hvor vi lige fik vendt livet omkring vores aspergerbørn – heldigvis går det godt i alle 4 familier for tiden, så det blev til hyggesnak i stedet for.
Ved halv tre tiden vendte vi næsen hjemad, og nu var situationen en ganske anden på motorvejen – for i det nordgående spor var der igen kø – næsten lige så lang som igår. Godt vi skulle sydover :o)
Vi smuttede så lige forbi mine forældre, hvor søster og svoger var på besøg – hyggeligt. Mor havde lavet rabarberkage Uhm.

En længere genvej.

Jeg blev advaret af en af de unge mænd, der lige nu sidder inde på sønnens værelse. om at der var kø a’la New York på motorvejen omkring Aalborg. Så klogeligt valgte jeg en anden vej – da jeg skulle køre et hold venner i Lufthavnen. De skulle samlet op inde i Øgadekvarteret og vi valgte så at køre  henover Limfjordsbroen.
Glad og tilfreds svinger vi til højre lige ved Hotel Hvide Hus og banker lige ind i en kø magen til den på motorvejen – Øv altså.
Nå men det tog os så lige 1 minuts tid at komme hen til nærmeste sidevej og ved hjælp af en godt kendskab til Aalborg og en taxachauffør (den mandlige del af mine passagerer) ved min side, drog vi på en længere “genvej” for at komme udenom køen og egentlig forbavsende hurtigt fik vi navigeret os igennem villavejene i Hasseris og derfra hen over Limfjordsbroen.
Så nu er vennerne forlængst afleveret og så vidt jeg kan regne ud er de tæt på at ankomme til Malaga og selv om jeg forsøgte at overbevise deres unger om at jeg skulle med i stedet for, måtte jeg blive i Danmark – Nå jeg havde jo heller ikke taget pas med :o)
Da jeg satte dem af fik jeg en stående invitation til kaffe i de Andalusiske bjerge i morgen og takkede da pænt ja :o) Mon ikke de vil kigge noget, hvis jeg virkelig stod i døren i morgen. Det er en skam man ikke lige har penge og ferie til det. :o)
Skidt vi tager afsted sammen med dem, næste gang de skal der ned, så det går nok.

Kontrol af knæ

Så er der gået 4 måneder siden sidste kontrol. Jeg har været i Aarhus i dag til kontrol af mit knæ. Tænk at det er 1½ år siden jeg fik fjernet den der ondartede kræftknude, som havde bosat sig i knoglen lige under mit knæ. Heldigvis er der ikke noget tilbage og knæet ser fint ud.
Først røntgen og derefter samtale med en læge – det er næsten aldrig den samme læge og denne gang var jeg heldig. vi fik en god snak om hvad jeg jobmæssigt kan med knæet, ikke mindst hvad jeg ikke kan – en fornuftig læge som bestemt ikke anbefalede at jeg sled for meget på det knæ, det skal jo holde resten af livet – faktikt pointerede har at man skal tænke sig lidt om som knæopereret. Herunder kom vi ind på støvsugning og han gav mig ret i at det var hårdt for knæet. Så det bliver som det har været siden operationen, min kære familie der må tage sig af den side af sagen ;o) – i forvejen har jeg fra lægerne forbud mod at ligge på knæet og skrubbe gulv – som om jeg nogensinde har gjort det :0)
Samtidig fik vi snakket om hvor længe jeg skal gå til kontrol, og det bliver omkring 5 år, før jeg er erklæret helt fri for tilbagefald. Så tager vi det med, der er jo kun 3½ år til.

Opgaver fordelt

Vi har synkroniseret kalendere sønnen og jeg, det vil sige at jeg har oprettet en kalender i min googlekalender, som slet og ret hedder “menu” Så nu er der lavet menuplan en måned frem i tiden og han har fået fast maddag om torsdagen.
Han kan nu se kalenderen på hans mobiltelefon og det er lige sagen, så nu er han er opsat på at gøre et godt stykke arbejde og jeg glæder mig til en madlavnings fri dag.

Svigermor blev fejret

Vi havde på trods af vanlig manglende invitation til svigermors fødselsdag, besluttet os for at belemre hende med vores tilstedeværelse. Vi havde ikke meddelt at vi ville komme, det skulle være en overraskelse.
Først skulle sønnen hentes og have lidt hjælp til at få indkøbt træningstøj. Han har meldt sig til en masse motion ovre på hans dagtilbud og skulle derfor have suppleret op. Det er ikke altid let, for hans asperger syndrom gør det svært for ham at være mellem mange mennesker, men de sidste par gange har været gode. Dernæst skulle manden samles op og datteren hentes.
Hvad sker der så, tre skridt inde i Aalborg Storcenter løber vi ind i mine svigerforældre, at min svigerfar var der, var ingen overraskelse, men min svigermor – der er en chance på 1 ud af en million for at møde hende derude. Hun forlader kun hjemmet i sjældne tilfælde. I løbet af samtalen var jeg så nødt til at fortælle dem at vi kom.
Jamen, sagde min svigermor, jeg har jo hverken kage eller noget som helst at byde på………. I øvrigt var de på vej i Zoologisk have.
Ja ja svigermor, med en mand der døjer med en dårlig hofte, den skulle hun længere ud på landet med – hun havde lige fortalt at de havde været i IKEA først. Nej en ting var sikkert, han skulle hjem og sidde ned.
1½ times senere stod vi så foran deres dør, med en buket blomster og kage i hånden og sørme nej – de var slet ikke taget i ZOO. Kaffen var lavet og vi var ventet.
Behøver jeg sige vi havde en ganske hyggelig eftermiddag.

Svigermor

Min svigermor har fødselsdag i morgen, og som sædvanlig er vi IKKE inviteret til fødselsdag. Nå vil den årvågne læser tænke, her har vi en familie som ikke kan enes.

Det er på ingen måde tilfældet, sandheden er derimod at min svigermor, er et af de mennesker, som slet ikke kan finde ud af at invitere mennesker og hun har stress i flere uger inden, selv om det bare er den nærmeste familie der kommer.

Men vi har nu alligevel skrevet i kalenderen, at vi skal derop, for sjovt nok – når vi dukker uventet op, så er vi så hjertelig velkommen og tragtementet mangler aldrig noget.

Gaverne til hende er også et tilbagevendende problem, for hun ønsker sig aldrig noget og synes faktisk – og det mener hun ærligt. Vi ikke skal bruge penge på hende, dem kan vi bruge på børnene.

Men jeg har nu alligevel bestemt mig for at hun skal have en buket blomster, som hun kan glæde sig over, de næste dage. Jeg ved hun bliver glad for dem, for hun holder så meget at blomster.

Årstidernes skift.

Der er tydelige tegn på efteråret, det trænger sig grundigt på.
Der hældes godt med vand ned fra oven og blæsten rusker pænt i trætoppene.
Blomsterne i haven har været kønnere at se på, jo sommeren er gået på hæld.
Men jeg klager ikke, for vi har haft en skøn sommer og efterårets farver er slet ikke det værste syn.

God Weekend

Fuldt hus igen.

Huset summer igen af vores børns stemmer. De er nu hjemkommet fra hver deres hjørne af Sønderjylland. De fortæller, de snubler over ordene for der er så meget at fortælle og indimellem fortrækker de sig til hver deres værelse, så vender de tilbage med fornyet kraft og fortæller igen. Vi to gamle kan ikke gøre andet end at lytte :o)
De er trætte og mætte af oplevelser og glade. De har begge haft en dejlig tur.

Regn bliv væk……….

Eftermiddagen skal bruges på at lave et interwiev til vores lokalhistoriske blad. Det indebærer en gåtur rundt i en lille lokal landsby.
Så nu krydser jeg fingre og tæer for at regnen holder sig væk de næste 3-4 timer.

Jamen det er ikke mig, jeg sværger.

Hhmmrrrff, altså her har man kaffen klar til en træt mand, som kommer hjem fra arbejde og straks spørger han om jeg har været igennem Fyensgade i dag, for der er begået røveri mod en guldsmedeforretning og politiet er på jagt efter den kvinde kørte flugtbilen. Med slet skjult hentydning og smil på læben, til at jeg skulle være flugtbilisten. :o( Ved ikke lige hvor vild jeg er med hans sorte humor.
Godt nok var jeg inde i byen i formiddags og godt nok kørte jeg forbi guldsmedeforretningen på vej hjem, men jeg lover det var flere timer før røveriet.
Eneste formidlende omstændighed er at kvindens alder er 33 år – tak siger jeg bare, hvis han skulle have glemt, det er det et par år siden jeg var nede i den ende.
Overvejer om jeg skal brænde hans bøf på i aften :o))

Her blev stille.

Så blev her stille efter en hektisk morgen, hvor datteren skulle afsted til Ribe på lejrskole, alting blev lidt mere besværligt for hende, for et uheld i går i Fårup sommerland, kostede en brækket tå og en tur på krykker i de næste dage. Hun skulle være på banegården kvart i ni og en hurtig snak med hendes klasselærer bekræftede at hun ikke skulle blive hjemme. Nu er hun sendt afsted og det sidste jeg så til hende i denne omgang, var da toget rullede afsted og hun kæmpede en kamp med kuffert, taske og hjælpsomme klassekammerater. :o)

Sønnen skulle også afsted på lejrtur til morgen og han havde fået besked på, at hvis han skulle have et lift, så måtte være klar til afgang. Da han har asperger-syndrom, skal der helst være ro omkring ham om morgenen – det betyder jeg slet ikke snakker med ham om morgenen, for ikke at bringe ham ud af fatning, problemet var så hans far, som var bange for at han ikke nåede og så løb i pendulfart ind på sønnens værelse – arrggghh, det resulterede i en mindre kortslutning hos sønnen, som jeg heldigvis nåede at få neutraliseret inden han gik helt i baglås. Det havde vi ikke lige tid til.

Vi kørte først sønnen over på Nordbo, hvor der skulle smøres madpakker til turen, inden afgang og her fik jeg afleveret den største knuser til sønnen på trods af store protester, mens alle så på :o))
Så nu vil vi nyde de næste par dage uden børnene og håbe at de begge får en rigtig dejlig tur.

Så blev det……

lige til 2½ time på skadestuen i Aalborg og en konstatering af at datteren havde et brud på storetåen.
Heldigvis kun et lille et, så lejrskoleturen i morgen ikke kommer i fare.

Hun er ikke sådan at slå ud.

Min mors gamle moster har rundet de 93 år – hun er ældste på plejehjemmet og still going strong.
Mor og far besøgte hende forleden og hun klagede over andre på plejehjemmet. Når de skal se fjernsyn i fællesstuen skændes de om hvad de skal se og når de så bliver enige, så sover de foran skærmen :o)
Men, siger moster, så venter jeg da bare til de der gamle mennesker er gået i seng og så kan jeg vælge at se lige hvad jeg vil. :o)

Skolebøgerne ER klar

Jeg er så stolt af mig selv og datteren. :o)
I flot samarbejde har vi, for første gang i løbet af de 12 år, jeg har haft skolesøgende børn, er bøgerne pakket ind allerede den første dag.
Så ingen dårlig samvittighed til datteren i år.

Uhmmm hvor her dufter

Lige nu står der fyldt mørbrad og timian kartofler i ovnen og breder en skøn duft ud i huset. Rødvinen er åbnet og vi er helt klar så:
Nu kan weekenden bare komme an………

Super håndbold kamp

Opstarten på håndboldsæsonen er så småt gået og idag var min far og jeg i Aalborg Stadionhal for at se AaB håndbold mod ingen ringere end Flensburg/Handewitt. Det blev en kanon aften, med masser at flot håndbold.
Det var også en varm, varm aften og lige så dejligt som det var at se kampen, lige så dejlig var det at kunne udenfor og blive kølet ned igen.

Når uheldet er ude.

Jeg har tidligere skrevet at jeg købte sønnens ipod, da han skiftede telefon.
En lækkert ipod touch, som jeg blev rigtig glad for. Men ak den anden dag, fik jeg raget den ned fra en hylde og ned i en spand vand. ØV altså, det var lige lovlig dyrt det uheld der :o(
Jeg prøvede at tørre den og fik den næsten til at fungere igen, alt virkede lige undtagen det trådløse netværk og det vil jeg ikke ret gerne undvære.
Vi har så den der elektronikforsikring, som manden har tegnet og der er dog 1000, i selvrisiko, men 900 kr. er jo også en slags penge, når der skal anskaffes en anden.
Forsikringsselskabet var af en anden mening end os og det er vi glade for, for fru Hansens uheld kommer ikke til at koste os en krone. Forsikringsagenten mente at en kortslutning, som han kaldte det, måtte gå ind under vores indboforsikring. Flink mand :o)
Så nu får jeg så en, er manden kommet i tanke om, iphone og datteren får, en brugt ipod touch – for jeg havde lovet hende at når engang, den nu druknede ipod touch skulle udskiftes, måtte hun få den.
Så lige nu har jeg en datter der er flink og hjælpsom. Så må vi se hvor længe det holder.

Tøse hygge

Så blev det Endelig tid til tøse hygge, med et par veninder fra spejdertiden. Endelig - for en af os, har ikke altid styr på hendes aftaler og hun er ekspert i at rykke på vores aftaler – det er mere reglen, end undtagelsen :o)
Selvfølgelig lå der en sms fra hende for 14 dage siden, om vi kunne udsætte aftalen et par uger, så det gjorde vi da.
Her i eftermiddag lå der så en ny og straks tror man at hun melder afbud – hun ku’ lige prøve ku’ hun, for jeg har handlet ind til i aften…… men
“Er det i aften, vi skal ses”
“jeps”
“ok, vi ses”
“det gør vi - :o)”
Så ingen afbud denne gang, men hun må leve med at vi andre to, har håneretten ved udsættelser og afbud :o)

Tungemål.

Min far taler med meget tydelig østhimmerlandsk dialekt og det har han altid gjort. Han har bevaret hans barndoms tungemål.
Det giver ind i mellem anledning til nogle sjove episoder. Som når han fortæller om noget, han har løst(læst) i avisen og min ærke aalborgenser af en mand, undrende spørger min far, som er ordblind, om han har løst kryds og tværs. :o)

Hygge og snak.

Det er længe siden vi har fået lagt vejen omkring vores nordenfjords venner, så det besluttede vi os for at gøre noget ved. Et telefonopkald meldte vores ankomst og vi drejede omkring en bager og tog lidt sødt med til kaffen.
Det blev en hyggelig eftermiddag i godt selskab og vi fik vendt mangt og meget. Vi to tøser har kendt hinanden siden den tidlige ungdom og vi har altid haft det godt i hinandens selskab.
Hendes mand og min mand brugte det meste af eftermiddagen på at snakke elektronik…. :o) Mens vi to tøser snakkede familie…. Den opdeling bliver der aldrig lavet om på ;o)
Den flotte have skulle også beses – og så skal det være sagt, jeg kender ingen som hende, der kan sætte projekter igang i en have, som kan give så mange grå hår på hovedet af hendes mand :o) Lige nu er det nogle kæmpe sten, som udgør matriale til hendes idéer, og soklen til et drivhus :o) Stakkels mand, siger jeg bare.
Vel hjemme igen, blev vi mødt af sønnen, som havde fået et insekt ind på inderside af skærmen på hans tv. Det mente han vi skulle gøre noget ved her og nu…….Det mente vi så ikke – så der står den lidt endnu :o)
Tålmodighed er ikke just den unge mands stærke side og godt træt efter en omgang pc-marathon, tror jeg bare vi sender ham tidligt i seng.

Jeg tog lige………

En hurtig tur i IKEA, for at hente et godt tilbud. Det kunne vel klares på en halv times tid – når nu det kun var mig.
Men AK jeg havde ikke taget højde for at samtlige småbørn og deres forældre i Aalborg og omegn havde fået samme gode idé :o)
Så jeg startede med at løbe slalom mellem små børn og klapvogne, og det er ikke det letteste med mit dårlige knæ – så der var jo ikke andet at gøre end at sætte tempoet ned.
Nå jeg fandt da det jeg skulle bruge og er stolt af mig selv, for jeg lod mig slet ikke friste…….

Sol, sol kom igen…….

Ham der oppe i skyerne har brugt dagen på at vande min have.

Jeg takker og bukker for nu har blomsterne fået det det vand der var brug for , så kan han godt hænge solen ud igen :0)

Jamen så siger vi det…..

Hun bliver stor min datter, og løsrivelsen fra mig er i fuld gang. Hun er 12 ½ år gammel og er ved at komme i puberteten og det mærkes i høj grad dagligt.
Hun mener jeg er pinlig og bør helt holde mig fra hende – men det bliver vi nu to om at bestemme.
Idag udbrød hun ovenpå på en eller anden ligegyldig episode med hendes far.
“Bare rolig mor, det er ikke kun dig jeg hader”
Jo tak min pige, men jeg elsker da dig :o)

Punktum på Tall Ship i Aalborg

Så blev der sat punktum for denne omgang Tall Ship Race i Aalborg. Skibene begyndte deres afsejling fra Aalborg havn i dag kl. 13:00.

Georg Stage, var det første skib i kraftig regnvejr.

I parade forlod de byen og sejlede øst over for at komme mod Kristiansand i Norge.
Vi havde fundet plads på Sundsholmen i Nørresundby og med tæpper, kikkerter, kameraer, madpakker og kaffe osv. var vi klar til at modtage skibene når de kom forbi os.

Læg mærke til forreste mast, der er fyldt med sømænd :o)

De sejlede afsted i grupper på omkring en 6-7 skibe og store små efter hinanden. Det var en flot syn og vi holdt ud til den bitre ende.

 Kruzenshtern, hed denne flotte russer

Selvfølgelig begyndte det at regne, omkring ved den tid hvor de første skibe skulle komme og det ikke bare regnede – det stod ned i stænger. Der sad jeg så under min paraply, mutters alene på tæpperne – de andre kyllinger, jeg var sammen med stod under bagklapperne på bilerne.

Engelsk/tysk duel, de skiftedes til at føre……….

Jeg kan også konstatere at der er ikke nogen nem opgave at fotografere og studere skibe i en kikkert, når man samtidig skal have styr på en paraply :o)
 Den flotte hvide indoneser i kontrast mod Aalborg Portlands grå beton.
Efter en times tid klarede det dog langsomt om og de sidste skibe sejlede afsted i solskin.
Vi sluttede dagen hjemme hos os og havde egentlig aftalt at grille – men det var vejret ikke rigtig til, så der blev hentet pizza i stedet for.
Så kommer der ikke mere om skibe i denne omgang :0)

Tall ship race – Aalborg

Havnefronten i Aalborg og Nørresundby summer i disse dage af liv, rigtig mange mennesker har fundet vej ind til midten af Aalborg for at se på skibe, og der er masser af Skibe.
Små 1-masters , 2 masters, 3 master og kæmpe 4 masters skibe  ligger inde i havnen og pynter. Overalt hersker der en afslappet sommerstemning. Folk går tur langs havnen gør sig kloge på skibe, de møder venner og bekendte og der bliver snakket og hygget.

Der er underholdning i massevis, musik for enhver smag. Man komme ud at sejle, dog ikke med Tall bådene, men med shuffle og turbåde, som sejler rundt i limfjorden. Der er boder med mad, drikke og souveniers og andet godt.

Der var vi inde i går aftes. Vi tog bussen inde, for det er stort set umuligt at finde en parkeringsplads i rimelig gå-afstand.

Vi gik første den ene vej, forbi det ene flotte skib efter det andet, vi tog derefter shufflebåden over på Nørresundby-siden, hvor der ikke var nær så overrendt som på Aalborg-siden. Turen var kort men bestemt værd at tage på, for det var en helt anden oplevelse, at se skibene fra vandsiden.
Sanne Salomonsen spillede derinde ved 9-tiden, og det ville jeg  men vi opgav at komme hen i nærheden af scenen, dels var der rigtig, rigtig mange mennesker samlet ved scene og dels var mit knæ ikke enig med mig i at vi skulle stå op i det menneskehav i en time mere. Så vi besluttede os til at tage hjem.

Tenacious, er engelsk og handicapvenlig – bl.a. med elevatorer. Skibet er bygget således at også kørestolsbrugere kan indgå i besætningen.

Jeg husker ikke lige skibets navn og nationalitet, men der var stil over den unge mand :o)

De mindre 2 masters lå side om side, tre og tre.

Den store 4 masters bark er fra Rusland og hedder Kruzenshtern og selv om de, ikke så kønne siloer i baggrund, ikke just pynter på billedet, giver det alligevel et indtryk af hvor stort skibet er – og det ER stort og har vist nok en besætning på over 100 mand. Skibet er fra 1926

Skoleskibet Danmark deltager i Tall ship racet, men det smukke skib var dog med i Aalborg alligevel. Det lå side om side med den store russer Kruzenshtern.

Tall ship racet i Aalborg er bestemt et besøg værd.

På hygge tur

Manden købte ny iphone på nettet i søndag, for når Fru Hansen var ejer af en ipod touch og han på det punkt, pludselig var kommet hjælpeløst bagud rent teknisk måtte der handles – det går virkelig ikke :o)
Altså startede vi bilen mandag og bevægede os langsomt, ned i landet for at afhente denne iphone, vi kunne dog først hente den ved aftenstide. I samme by som vi skulle hente iphonen, bor en af mine veninder og selvfølgelig røg der en sms afsted – giver du kaffe, vi kommer forbi – men ak hun var i nordjylland, så der kom istedet en aftale i hus om at mødes her oppe. Det gjorde vi så i går og snakken gik i adskillelig timer i vores hyggelige have.

Men istedet valgte vi så at tage en tur i Givskud Zoo, så her brugte vi dagen i selskab med løver, Elefanter, Næsehorn, Gorillaer og andre eksotiske dyr. Vi havde en rigtig dejlig, men meget varm dag, så det var dejlig at sætte sig i bilen efter endt Zoo besøg og tænde for air conditionen :o)

Vi nyder sådanne køretur, snakken går så godt og vi fik vendt en masse ting på turen og specielt en samtale har virkelig sat gang i tankerne – men den vender jeg tilbage til hvis det bliver aktuelt, for der er ingen grund til at involere for mange hvis det ikke bliver til noget.
Sommeren er god ved os og nu kan vi her i Aalborg, se frem til Tall Ship Race i Aalborg. Vi har planer om at tage ind til byen i morgen og kigge på skibe. Det bliver godt.

Men han var kommet i mål.

Det er da lidt morsomt når manden vågner op 5 fem minutter efter Tour-feltet ER kommet i mål og konstaterer at han ikke tror Vinoukurov holder føringen og vi andre godt ved at han vandt etapen for 5 minutter siden :0)

Omsonst - Fuur

Denne båd som er hjemmehørende i havnen på Fur, satte tankerne igang – hvad mon det er der er omsonst?
At tro man kan hive en kæmpe ladning fisk i land?
At tro man kan sejle om kap med en speedbåd?
At tro man kan få en fredsfyldt time væk fra konen?
Jeg tror jeg lader det stå hen i det uvisse……… :0)

Fødselsdag i haven

Vi fejrer mandens fødselsdag i dag og da vejret er med os, har vi valgt at bruge haven. Familien har været her og fejret på behørig vis. Vi har haft en rigtig hyggelig formiddag.

Resten af familien tager vi ved en senere lejlighed.

I eftermiddag dukker nogle af vores venner op til en kop kaffe og EN bid kage :0)

Den ene af de inviterede mener han er tvangs inviteret, så ih hvor skal han mobbes:0)

Måske dukker der flere op, og hvis der gør er der også kaffe på kanden til dem:0))

Fødselsdag

Rigtig hjetelig tillykke til min kære mand.

Den gang var der altid sommer.

Havde min mormor været i live endnu, ville vi have været til 97 år fødselsdag, men hun døde for 7 år siden, mæt af dage efter et langt fuldt liv.
For vi er nået til den 14 juli, i Frankrig Bastille-dagen – hvilket hun iøvrigt også mindede os om, så tænker jeg tilbage på de mange fødselsdag, jeg fik lov at være med til at fejre hende.
Der var altid sommer og sol, den dag hun havde fødselsdag og selvom det startede lidt gråt i morgen, så kom solen også frem idag. Sådan husker jeg det ihvertfald og mange af billederne fra hendes fødselsdage viser da også at vi sidder ud i hendes skønne have og nyder dagen.

Så er det lige…..

At børn har en overudviklet evne til at finde ud af hvornår der kommer slik på bordet.
Vi har ikke set datteren i timevis, hun har hygget sig på sit værelse – men aldrig så snart manden finder en pose slik frem, ja så ved hun hvor forældrene er henne :o))

I gode venners lag

En fødselsdage hilsen i morges affødte en eftermiddags kaffe invitation.

Så eftermiddagen er igen idag blevet væk i dejligt selskab.

Vi stornyder ferien :0)

Fur og retur

Så går turen hjemad efter en aldeles dejlig dag på Fur. Vi har været ude at gå i naturen, vi har været på museum, vi har sejlet hele 4 gange og vi har spist frokost i det grønne. Vi har nydt kolde øl, drukket chokolade og spist is og vi har spist kromad og set havne og meget mere.... Og sidst men ikke mindst, har vi hygget os.

Av altså

Jeg har et knæ der gør ondt og i morgen har vi planer om en udflugt med nogle venner…… arrgghh.

Men jeg aflyser altså ikke, så må jeg finde alle de bænke jeg kan, og holde et hav af pauser.

Knæet er det, jeg blev opereret i for et par år siden og det har ikke fungeret optimalt siden, det har jeg lært at leve med.

Men de smerter der har det med at vise deres grimme fjæs i ny og næ, de kommer sgi altid til ulejlighed :o(

Hvorfor er det lige.....

At jeg igen, igen står og stor sveder inde i køkkenet i kampen for at lave salat til mandens mad som bliver til ude på terrassen i et svalt hjørne..... Hvor han med stor flid vender pølser, mens han mener vi får et let tilberedt måltid

Jeg og en hel del andre kvinder bliver vist aldrig klogere, hvad angår fordeling ad opgaverne omkring grillning....

Eller også er det fordi jeg ved så kommer vi til at nøjes med den der grumme kartoffelsalat henne fra købmanden.

I blødsætning.

Så er datteren kommet hjem og er hermed sat i blød, så en uges skidt kan skylles ud i afløbet.

De har haft Ridder-tema deroppe, påståes der …….

Jeg vil mene det er en sortfods indiander der er kommet med os hjem :o))

Hun kommer hjem til mor :o)

Om en times tid er vi på vej op til kredshuset for at hente en, tror jeg, træt datter, som har været afsted i en uge på lejr. Så nu skal der lægges øre til, for hun kommer til at snakke fra nu af og til midnat om alt det hun har oplevet, hvis jeg kender hende ret :o))

Så vi har bestemt, at der skal grilles i aften, for der skal kræses lidt om datteren og hun elsker at spise ude i haven. Samtidig skal der lige laves lidt plads i vores alt for lille fryser, for der skal nedfryses noget vand til vores tur til Fur og omegn på mandag. De lover meget varmt vejr, så vi skal have rigeligt med isvand med.

Jeg glæder mig til at høre hvad datteren har at fortælle. Hendes kusine har også været med på turen, men hende måtte min søster hente i torsdag, for hun var blevet syg. Heldigvis har hun det bedre og hun er så småt ved at indstille sig på at hun skal afsted på lejr igen på mandag.

På lejr

Datteren er på lejr, en uge væk fra mor, og hun nyder det. I hverfald har jeg ikke hørt en lyd fra hende, så det tolker jeg på den måde, at hun har det godt :o)
De tog afsted i lørdags og vi var oppe ved kredshuset, for at græde farvel, som min far så poetisk kalder afskeds scener :o)
Den yngste af kusinerne er også med på lejren og hun klynkede lidt, for hendes mor ville ikke skrive til hende mens hun var på lejren,  vil du ikke nok moster. Jo jo selvfølgelig ville jeg da det, så hænger jeg på 2 daglige breve til tøserne. :o)
Det skal lige indføjes at min niece er 16 år gammel og hun er ofte afsted på lejr med FDF’erne. Samtidig er min søster er ordblind, er det vist ikke at betragte som svigt :o)

Her i skyggen

Sidder fru Hansen med en Lydbog i øret og iPoden i hånden og nyder sommeren.

Livet er dejligt.

Sommerhygge.

Lige her har vi nydt en del af aftenen, de sidste rester af solen – inden der blev hængt skyer foran.
Sommeren er altså vej – Basta.

Sommerferie planer….

Turen går til Costa del terrasse.
Vi har været ude at rejse i år, så der er lidt lavvandet i fornøjelses kassen, derfor holder vi ferie hjemme hos os selv. Dog med indlagte ture rundt i det nordjyske. Der er, må vi indrømme, rigtig mange steder vi ikke har set og det vil vi prøve at ændre lidt på.

Desuden er der Tall ship race i Aalborg fra den 21. til den 24. juli og det plejer vi at nyde og dagen for ankomsten af de flotte skibe, skal tilbringes hos min søster og svoger, som bor med udsigt ud over fjorden. De har inviteret på rundstykker og udsyn :o)
Der er også planlagt en tur, med nogle af vores venner til en af limfjords øerne – en aftale fra sidste år, som vi faktisk alle glemte og først kom i tanke om til julefrokosten :o) Nu skal det være.
Manden har fødselsdag midt sommer og familien skal inviteres til et eller andet lækkert, forhåbentlig med høj sol :o) Det ville være skønt at der var mulighed for at sidde ud på vores skønne terrasse.
Men der er stadig et par uger til, så vi tager lige lidt hverdag først.

Arrrgh Myg....

Øv det kan godt være at det ikke går så hurtigt med at blive rigtig sommer i år, men myggene er altså ankommet.

Jeg tror jeg har leveret blod til de første 25 myg, måske flere....... Aaargh.

Man skal ikke altid blande sig.

Jeg troede jeg havde skrevet om datterens fortrædeligheder med nogle af drengene fra hendes klasse, men jeg kan ikke finde indlægget. To af drengene havde været rigtig stride overfor hende og den ene truede hende med tæv på facebook. Det er så en af grundene til at jeg har fuld adgang til min datters facebook, så jeg har styr på hvis der kommer sådan nogle trusler. Vi så det naturligvis også og fik en god snak med datteren om episoden. og hun var meget irriteret, men heldigvis ikke bange.

Datteren gav så igen til de to dreng, i sådan en grad at den ene af drengene gjorde sig selv rent til grin, ingen absolut ingen, troede på hans forklaring, for alle i klasse havde set hvad han skrev. Den anden kom dagen efter konflikten og stak hende en kæmpe undskyldning, så stor at ingen var i tvivl om at han mente den.

Det blev starten på et venskab som er blevet ganske godt, de befinder to sig oftere og oftere i hinandens selskab. Så meget at klasselæreren kalder ham, hendes bedste ven - det er han dog ikke, der er bedsteveninden og par andre drenge der er foran.

I dag er hun draget afsted sammen med ham og to andre fra klassen for at hygge sig.

Dengang i konflikten, var jeg meget oppe at ringe, jeg var frustreret og overvejede, at gå  til både skole og forældre. Det havde vi også gjort hvis det havde udviklet sig dengang. Men sommetider skal man lade børnene løse tingene selv, hvis de kan. For den respekt de to unger har for hinanden, den havde vi forældre ikke kunnet, opbygge for dem-

Sommmer grill hygge……

Der lades stille og roligt op til grillhygge i morgen aften. Der er lavet kartoffelsalat, tzatziki og hvidløgssmør.

I morgen skal der snittes salat, dækkes bord og så videre og tændes op i grillen.

Hen på eftermiddagen dukker 6 glade voksne og et endnu ukendt antal børn op og vil gøre deres til at vi får en hyggelig juni lørdag.

Nu håber vi bare på vejret – og det bliver helt klart den største hurtle :o)

På kirkerundvisning som guide

Aftenen er gået i lokalhistoriens tegn, med mig som en af frontfigurerne og hold da op jeg kom på arbejde….
Jeg er involveret i noget lokalhistorie i det sogn, jeg er opvokset i og jeg sidder i bestyrelsen og er webmaster, sekretær og lignende. Hvert år afholder vi en byvandring i en af de mange landsbyer vi har i sognet, det er lokale folk der fortæller og det plejer at være en hyggelig aften.

I år havde vi fået fat i sognets tidligere provst, som også er meget historie interesseret og han ville meget gerne fortælle om kirken, så byvandringen blev lavet om til en kirkevandring.
Jeg kender kirken og dens historier, men der kan jo altid fyldes mere viden på :o)
Vi skulle starte kl 19:00 og Provsten præsenterede mig for en ung mand, en amerikaner fra Chicago og bad mig om at oversætte det han fortalte til engelsk og der måtte så lige bankes lidt rust af mit engelsk – heldigvis havde jeg god hjælp af en nær veninde, som har boet i England i et år.
Rundvisningen gik godt og provsten er en god fortæller. Bagefter var der kaffe og der fik vi lidt lejlighed til at snakke lidt mere med vores amerikanske gæst. Han fortalte at han havde været til en konferrence til Aarhus og havde brugt nogle dage på at køre rundt i Danmark, for at se hvor hans forfædre stammede fra. Han havde set en del kirker, og vores var den sidste, for i morgen skulle han rejse tilbage til Chicago. Han fortalte at han var kommet til Kirken lige før graveren skulle hjem og denne havde så fortalt ham at der var rundvisning i aften og det besluttede han sig for at afvente.
Her var han heldig, for den sidste rundvisning vi i lokalhistorisk forening havde i kirken, ligger 10 år tilbage i tiden. Han var meget, meget begejstret for denne aften og de historier han fik med sig. Jeg fik hans anetavle at se og noget siger mig at han er i familie med min mands niece og nevø, men det skal der kigges lidt på.
Nu er jeg hjemme og godt træt, for der var mange opgaver på mine skuldre i aften og oveni en masse snak på engelsk – men aftenen har været ganske interessant.

Av Av Av

Av av av, der gør ondt at hælde en kop nyskænket kaffe ned i skødet - kan bestemt ikke anbefales. :o(

Så kom den endelig….

Så kom endelig, den længe ventede telefon til sønnen. Selvom vi ikke har kunnet se den var ankommet til Aalborg, så har Post Danmark nu afleveret vidunderet her på matriklen.
Jeg havde ellers forberedt ham på at den nok ikke kom, dog kunne det være den var med på aftenomdeling. Ganske rigtigt – nu er sønnen forsvundet ind i telefoniens verden, der tømmes gammel telefon og opsættes ny telefon. Indholdet af hans gamle Ipod er også ved at blive tømt, sådan at den bliver klar til moderen.

OK – så er utålmodigheden givet videre til moderen, for nu er Ipod touchen på vej i mine hænder.
“Det kommer til at tage lidt tid, inden du får Ipoden mor – Jeg skal lige have tømt den først” “okay søn, bare den er klar til ved 19:30 tiden ;o)”
Tænk han tror jeg laver spøg, når jeg siger sådan. Jamen, det kan da kun gå for langsomt ;o)
Opdate: Ipoden er nu modtaget fra sønnen, med en times forsinkelse – Han er tilgivet :o)