15. september 2010

Vi håber det bedste…

En lille fugl har pippet, måske er der en bolig på vej til den unge mand her i huset – da han har asperger syndrom, er der flere til der skal falde på plads, blandt andet skal han have nogle støttetimer, hvor mange ved vi ikke endnu, det afhænger af hvor meget han selv kan.
Sønnen ved endnu ikke noget, og vi fortæller heller ikke noget før det er konkret – har har det bedste med fakta.
Endelig, sker der noget. Det er også kun 1 3/4 år siden vi startede med at ansøge om boligen og den dertil hørende hjælp. Endelig kan vi komme til at være lidt mere for den lillesøster, som selvom om vi har forsøgt at undgå det, ofte har været lidt i baggrunden fordi et barn med asperger syndrom kan fylde ganske meget.
Endelig får også den unge mand med asperger syndrom chancen for at komme ud og blive mere selvstændigt menneske og med tiden helt selvhjulpet.
Men så kommer næste problem, for det gør faktisk ondt i hjertet at sende ham ud i livet, for har har altid haft meget brug for hjælp. Det bliver svært at slippe ham løs.

4 kommentarer:

  1. Det er da utroligt spændende....
    Jeg forstår selvfølgeligt godt at dit moderhjerte næsten brister og at du bekymrer dig om hvordan DET projekt vil spænde af.....men jeg tror også det er det bedste for jer alle sammen. Der kommer til at være masser af udfordringer, men sådan nogle kan jo være udviklende.
    Nu står så bare tilbage at krydse fingre for at det er det helt rigtige sted med den helt rigtige støtte, så du kan læne dig tilbage, slappe af og lære at være mr til en voksen søn i eget hjem.....
    Varmt knus herfra

    SvarSlet
  2. Der er ingen tvivl om at vi går en spændende tid i møde, med rigtig mange udfordringer.

    Jeg glæder mig i den grad til at være mor til et mere modent ungt menneske. Jeg også han glæder sig til ikke at have os hængende på hans skuldre.

    Jo - det bliver godt.

    SvarSlet
  3. Selvfølgelig har du moderkvaler, og sådan skal det da være ;-)
    Mine bedste ønsker for hele familien Hansen!

    SvarSlet
  4. Jeg takker, Anjoe

    God dag til dig.

    SvarSlet