30. marts 2011

Foråret

Foråret kommer snigende helt ind under huden. Energien opadgående og humøret er også på plus siden. Haven er kold og ikke så stor, så selvom jeg kan læse på diverse blogs, at jeg er bagud, så når jeg det nok. Jeg synes altså godt der må være en smule lunere, inden jeg skal derud.

Alligevel kan haven godt nydes, i dens begyndende spirring. Krokus og vintergæk titter frem:

29. marts 2011

Vi svingede kost og spand.

Rengøring hos sønnen igår. Han har svært ved selv at finde rytme i de daglige gøremål, som pga. hans handicap (aspergers syndrom) let bliver uoverskuelig......

Jeg fik sat ham og datteren igang med at vaske op, mens jeg tog mig af at tørre støv af og støvsuge og i løbet af en times tid så der helt hæderligt ud ovre hos ham.

Hans skrivebord var det værste, det trængte i den grad til en kærlig omgang rengøring - det passede så ikke sønnen at jeg gjorde skrivebordet rent, så han var lidt muggen på mig, da vi gik.



Jeg ringede til ham i dag i en anden anledning og humøret var skiftet - tak for hjælpen mor, det var dejligt.

27. marts 2011

Hvornår var det nu det var?

Med et slag blev min far pludselig 10 år ældre....... Under en snak på køreturen i dag, prøvede vi at komme frem til hvor gammel min kusines yngste søn var og det foregik bl.a. med konstateringen af at de havde været til ældste søns konfirmation året før min far blev 60 altså iflg. min far i 1986.
I 1987, da jeg blev 60 påstod min far flere gange og det gav i min hovedregning en konfirmand som skulle være født i 1973 - altså da min kusine var 15-16 år gammel. Javist ikke umuligt, jeg kunne bare slet ikke få det til at passe.

Prøv lige at regne på hvor gammel du var i 1987 far........ Der blev så stille på bagsædet - det var jo kun 50 han blev og pludselig passede regnestykket meget bedre - bortset fra at omtalte konfirmation, de skulle have været til i 1987 i virkeligheden var min kusine bryllup...... Forvirret, ja det var vi også :o)

25. marts 2011

Fredag aften stille.

Huset er stille og jeg nyder det. Manden og datteren har hentet sønnen og sammen er de taget på sygehuset, for at se til min svigerfar.

Nu ved vi endelig hvad han fejler, men det skal jeg ikke trætte med her. Kun konstatere at han har det godt og er meget lettet over at vide hvad det er.

Vi havde håbet at han kom hjem til weekenden, men de beholder han lidt endnu. Jeg valgte at blive hjemme, for ellers kan vi let blive mange og så er det bedre vi spreder besøgene lidt.

23. marts 2011

Nå, jeg vil....

smutte ud på landet og hjælpe en pc ignorant (word) gennem et mindre problem :0)

21. marts 2011

Fler funktionelt

Efter sønnens udflytning fra hjemmet har vi fået et værelse i overskud, det har vi begge vores mening om. Manden synes f.eks at det skal indrettes til computer rum (Maskinpark) og jeg er mere inde omkring hygge rum med et feminint touch. Så det kan vi diskutere længe.

Men som så meget i et parforhold er også det værelse blevet til kompromiernes holdeplads. Han får kontor, med plads til han maskinpark og jeg får bibliotek. Så nu mangler jeg bare en lækker llænestol med skammel, hvor jeg kan sidde og sluge nogle af mine murstensromaner.

Foreløbig er den kontormæssige del på plads og alle kasser og mapper er sorteret igennem-puh sikke en omgang :o) Utrolig så mange brugsanvisninger vi har og utrolig hvor mange der ikke var aktuelle mere. Men det lettede

19. marts 2011

Her sidder jeg.....

En stille formiddags stund og nyder livet. Her er stille i huset endnu, manden sover længe og det samme gør datteren og en kammerat. De to teenagere var vist noget sent i seng, der blev ihvertfald spillet pc langt ud på natten.

Jeg har være oppe længe, der er en reol som skal males færdig og det er den nu. Så skal den tørre og så er vi vist ved at være klar med indretning af kontor.

Aftenen i går blev brugt ud på sygehuset, ja det er vist en dårlig vane her i huset. Denne gang er det svigerfar som er indlagt, han er svimmel og han snøvler og de kan ikke rigtig finde ud af hvad han fejler. Han havde det godt derude og var vældig snakkesalig. Der var dejligt at se, omend det er træls han er syg. Manden fik ringet op til svigermor, som havde fået lov at holde fri fra besøg i går og beroliget hende. Hun er forståeligt nok noget forvirret over alt det der.

Vi hyggede os derude og fik snakket lidt familie historie og jeg fik lige nogle løse ender i mit slægtforskning sat på plads.

15. marts 2011

Bamseriet

Datteren og jeg brugte hele søndag eftermiddag til at sortere og stille på plads. Næsten hele barndommen blev sorteret fra. Hun er jo teenager nu og leger ikke næsten mere.

Men.............. Bamseriet er svært at slippe helt ;o)

14. marts 2011

Hvem vil være millionær.

Teenagerdatteren elsker at se "hvem vil være millionær" og det skal være sammen med os. Men farmand var midt i en tenniskamp med Caroline Wozniacki her i aften, så hun måtte skuffe gå igen. Men mor forbarmede sig over hende og så vi indtog soveværelset og så udsendelsen.

-Og når vi selv skal sige det er vi skrappe til at gætte rigtig.

13. marts 2011

Sødt til kaffen

Ja, fastelavnsbollerne fra i går, fik deres endeligt - i skraldespanden :o(

Så ingen kage til søndag eftermiddags kaffen -til gengæld har manden hjemkøbt flødeboller, så dem napper vi i stedet for.

Det meste af tiden

er jeg i stand til at få noget positivt ud af indsatsen når jeg bager.....

Note til fru Hansen - fastelavnsboller har ikke godt at at få 5 minutter for længe i ovnen, for så bliver de hårde og familien spiser kun af pligt og ikke at lyst :o)

12. marts 2011

Jeg undres......

Ganske ofte kan vi læse i avisen at, der er afsløret en svindler, Stein Bagger, Erik Kjær Pedersen og nu senest Amanda Jacobsen - fælles for dem alle er at de har levet i sus og dus. Store flotte villaer og biler, der er ikke blevet sparet på noget.

Fælles for dem alle er også at de åbenbart har været ekstrem gode til at narre godtroende fjolser ind i deres net. Tilsyneladende helt uden skrupler.

Jeg undrer mig, er vi blevet så pengefikseret at vi tror vi stiger i graderne, hvis vi fedter for dem, vi tror har penge?

Moralen, nåh ja dem vi troede var rige og smarte, har ihvertfald ingen moral. 

11. marts 2011

Tøj shopping med sønnen

Jeg havde lovet sønnen at tage med ham i Storcentret, for han manglede tøj. Det kan være noget besværligt, da han har aspergers syndrom og let kan komme til at synes det er meget uoverskueligt at shoppe.

Han skulle have bukser, som vi fandt rimelig hurtigt og som passede i første forsøg. :o)

Så skulle han have nogle trøjer med lange ærmer. Det blev svært, for de havde ikke noget nøjagtig magen til dem han har - stod det til ham, så opkøbte vi lageret af det tøj han kan lide, for så behøvede han aldrig at tage stilling til nyt tøj.

Vi opgav trøjerne og jeg bad ham om at tænke på, at han ikke lige som når han køber sko, kan være heldig at finde noget magen til det han har. Det lovede han og næste gang går det helt sikkert lettere.

Han skulle også have jakke, men hans kræfter var brugt og vi blev enige om at vi skulle udsætte det til næste gang.

Så gik han og datteren i Gamestop, og det kan han overskue - sjovt nok, det er nok også mere spændende end tøj. Her blev købt spil og så kunne det ikke gå stærkt nok med at komme hjem til pc'en. :o)

Datteren smuttede selv i H&M og fandt det hun skulle have, der får jeg næste ikke lov at blande mig. Det vil sige jeg blander mig og hun siger fra ;o)

8. marts 2011

Forandringer

Vi maler stadig, denne gang er det datterens gamle værelse, som skal fungere som kontor. Det kontor vi har manglet de sidste 13 år.

I sin tid da vi købte huset var det indrettet et børneværelse (Sønnens) og et kontor, datteren havde endnu ikke meldt sin ankomst og der var heller ikke noget der tydede på flere børn. Men da sønnen var 7 år gammel meldte der sig alligevel et barn mere og helt frivilligt opgav vi vores kontor til fordel for hende. I starten var et hjørne af soveværelset indrettet til kontor, men det var slet ikke optimalt og hjørnet blev flyttet ind i stuen. Det har fungere nogenlunde, men mulighederne for at indrette stuen anderledes blev begrænset noget.

Den mulighed er der nu åbnet for igen og jeg glæder mig til at få ny stue.

6. marts 2011

Noget for noget

Sønnen var inviteret hjem til mors mad idag, og hvor var det dejligt at se ham herhjemme. Vi hyggede os over en god middag, med en af sønnens ynglingretter :o)

Over middag gav han sig til at kigge på min PC, han synes den var noget langsom, tilgengæld har sønnen masser af rent vasketøj med sig hjem. Så det blev noget for noget.

5. marts 2011

Vinduet......

Står åbent og har gjort det i halvtimevis, jeg tror det spæde forår begynder at banke på.