19. marts 2011

Her sidder jeg.....

En stille formiddags stund og nyder livet. Her er stille i huset endnu, manden sover længe og det samme gør datteren og en kammerat. De to teenagere var vist noget sent i seng, der blev ihvertfald spillet pc langt ud på natten.

Jeg har være oppe længe, der er en reol som skal males færdig og det er den nu. Så skal den tørre og så er vi vist ved at være klar med indretning af kontor.

Aftenen i går blev brugt ud på sygehuset, ja det er vist en dårlig vane her i huset. Denne gang er det svigerfar som er indlagt, han er svimmel og han snøvler og de kan ikke rigtig finde ud af hvad han fejler. Han havde det godt derude og var vældig snakkesalig. Der var dejligt at se, omend det er træls han er syg. Manden fik ringet op til svigermor, som havde fået lov at holde fri fra besøg i går og beroliget hende. Hun er forståeligt nok noget forvirret over alt det der.

Vi hyggede os derude og fik snakket lidt familie historie og jeg fik lige nogle løse ender i mit slægtforskning sat på plads.

2 kommentarer:

  1. Umiddelbart lyder din svigerfars problem til at være væskemangel, men så enkelt er det vel næppe...

    SvarSlet
  2. Nej det er det desværre ikke, der er heller ikke noget med blodpropper eller hjerneblødning. Vi afventer stille og roligt.

    SvarSlet