31. oktober 2011

Hjemkomst - omsider

Onsdag bliver min mor løsladt fra hospitalet denne gang og vi håber, det være lææææænge inden vi skal besøge hende der igen. Det har været en hård omgang. Men hun ER sej og helt klar til at komme hjem igen.

Far glæder sig til at få hende hjem og nu skal han så lære at hun kan være alene, det er han simpelthen nødt til, for hun har brug for at være sig selv engang i mellem. Men den første uges tid freder vi ham.

Min onkels guldbryllup rykker nærmere og heldigvis er hun, på trods af hun først ville melde afbud, indstillet på at skal med. Det er også hendes eneste bror, og hun har set frem til familiefesten længe. Godt hun har ændret mening. Det tror jeg både hun og hendes bror er glade for.

29. oktober 2011

Fejring af fødselsdag

Bollerne er bagt og lagkagerne produceret og lige nu slapper jeg af, inden huset fyldes med sønnens gæster.
Han bor selv i en lille et værelses, så han har fået lov til at invitere dem her hjem.

Gæt så selv hvem der må stå for bollerne - og det er ikke sønnen. Til gengæld har teenageren produceret lagkagerne.

Gæsterne kommer om en times tid og vi er helt klar.

25. oktober 2011

Min "lille" søn

Min lille søn, det vil sige det er han jo slet ikke. Med en højde af 197 cm rager han godt op i landskabet.

Han har 21 års fødselsdag i morgen og kommer selvfølgelig hjem til mor og fejrer det. Med noget godt mad, der er bestilt karbonader med kartofler og grønsager. En af livretterne :o)

Lille ja det var han da han blev født 3 uger for tidligt og han vejede knap 2900 gram. Det har han lavet om på og det gjorde han i  løbet af de første 2 måneder af hans liv. Han lavede ikke andet end at æde, skide og sove. Da der var gået to måneder, havde han i størrelse hentet hans 3 uger ældre kusine i størrelse og siden har han ikke set sig tilbage :o)

Han har ikke rigtig nogle ønsker, helst penge. For hans gamle bærbare trænger til udskiftning. Den kan ikke rigtig følge med mere når det holder pc-marathon. Så der skal lige findes et pænt kort frem og det skal fodres med kolde kontanter. Nemt.

24. oktober 2011

Lige et mere.........

Jeg havde eller forsvoret at jeg skulle hækle flere sengetæpper foreløbig.

Men ikke desto mindre skal jeg igang med et mere...... Heldigvis kun i barnevogns størrelse. Tilgengæld skal der være færdig om 2½ måned.

19. oktober 2011

Min travle mand.

Manden i huset har fået noget længe ventet elektronik. Så aktivitetsniveauet er steget på baggrund af denne levering.

Der rodes og regeres og flyttes møbler og ledninger inde på kontoret. Jeg bliver en gang i mellem kaldt ind til rådslagning, men ellers skal jeg holde mig en smule på afstand, kan jeg godt fornemme. Fint nok, jeg hygger mig alligevel med lidt mandeben  håndbold på tv :o)


Alt denne aktivitet skulle gerne munde ud i, blandt andet at vi igen kan høre musik i stuen, det glæder jeg mig til, for det har jeg savnet.

Den aktivitet har også fået hammeren til at komme til jorden overflade, hvorfra den har været forsvundet i umindelige tider. Så kan sønnen komme til at hjælpe med at hænge billeder op på datterens væg i morgen, når han kommer på besøg hos moderens kødgryder-

Note til mig selv: Husk så at rose ham, men først når han er færdig :o))

16. oktober 2011

Ledningsproblemer

For ikke så lang tid siden købte jeg en mp3 afspiller, en lille handy sag, på størrelse med en tændstikæske. Den er jeg rigtig glad for.

Med den fulgte en tilsvarende lille USB ledning, en af den slags som er så kort at den ikke ender med at sno sig sammen som en anden slangefarm.


Det er helt fint - der er bare det at, den er så lille at den altid bliver væk for mig. Så i stedet for at bruge tiden på at vikle ledning ud når jeg skal bruge den, bruge jeg tiden på at lede efter den .......... Manden i huset ender altid med at være finderen af ledningen og så må jeg også høre for det. Det er lige før jeg savner en lang ledning. :o))

Søvnig søndag

Teenageren er gået i ferie mode, hun har råhygget på værelset hele dagen, vi andre har sumpet hele eftermiddagen foran tv, og set håndbold. Faktisk er dagen gået med ingenting og vi har nydt det.

Det vil sige jeg har været med far, ude hos mor på hospitalet og det går fremad. Idag var hun oppe og sidde i en kørestol, da vi kom og det var hun ikke i stand til for bare et par dagen siden. Lungebetændelse er langsomt på vej væk.

Tilbage står så den alvorlige del, nemlig operationen i hjertet og endnu ved vi ikke om hun skal opereres i Aalborg, eller i Varde. Men det kan også være lige meget, det vigtigste er at hun kommer i de bedste hænder.

13. oktober 2011

På en torsdag

Jeg sidder og undrer mig en lille smule over manden her i huset. Han har normalt en lang dag på jobbet om torsdagen og er altid helt utroligt træt når han kommer hjem........ Sådan at han næsten ikke orker at slæbe sig hjem og selv spise aftensmaden. De torsdage, hvor vi ikke har planer om aftenen, kan han lige overkommet at smide sig på sofaen. (Alt det for en arbejdsdag på kun 9 timer) og han lider da slet ikke i stilhed.

Hvad der så lige gik af ham i dag, ved jeg ikke. Men maden var knap nok spist før han meddelte at nu kørte han i Bilka for de havde tilbud på kakaomælk ????????? og så på en torsdag.......

12. oktober 2011

Stille dage

Dagene går stille forbi. Vi bruger tiden på at tænke på mor og besøge hende på hospitalet. Hun er stadig indlagt efter hjertestoppet og for det ikke skal være for let, er der lige stødt en alvorlig lungebetændelse til. Derudover har de været ved at morfin-forgifte hende ude på hospitalet. Så lysten har ikke været til så meget blogskrivning. Hun er nu langsomt i bedring og når hun får det bedre, skal hun vist til Varde og opereres. Det er der eksperten  er og hun har besluttet at hun stadig vil livet og lægerne er villige til at give hende chancen.
Hun har været meget igennem min mor og det slider, hun har heldigvis en figthervilje, man skal lede længe efter.

Min mor er kun 68 år og lige nu er hendes mål at nå at fejre Guldbryllup og at runde de 70 og når det sker skal det fejres med manér.

4. oktober 2011

Karneval, med bar mave og en trækvogn med bajer!!

Skal måske til Karneval, med bar mave og en trækvogn med bajer!!

Sådan stod der i et svar til denne kommentar, som jeg havde lagt til en facebookven: "Tillykke med søn og svigerdatter, håber i havde en god dag" 

Den var noget intern - bag kommentaren ligger der en sjov dag, hvor min mor og hjalp pgl med at skrive en tale til hendes søn og svigerdatters bryllup. Talen var bygget op over emnet - bryllups skikke fra gamle dage og handlede dels om at førhen blev brylluppet aftalt mellem forældrene.

Hvis det skulle have virket for de to unge mennesker, skulle de to forældrepar have fundet hinanden til karnevallet i Aalborg for at lave aftalen og det ville jo indebære en  udklædning af de to forældre par :o) Forslaget var så den bare mave og trækvognen......:O)

Jeg glæder mig allerede og jeg skal nok stå klar med kameraet og dele med jer.... :o)

Føj for en fredag

Vi havde en yderst højdramatisk fredag aften
En aften som skulle være i hyggens tegn. Vi skulle til håndbold i Gigantium og da vi havde haft sønnen på besøg, havde jeg lovet ham at vi ville køre ham hjem.
Lige før vi nåede hans adresse blev jeg ringet op at far, som meget roligt fortalte mig at mor var faldet om i Gigantium med hjertestop og at ambulancen var på vej derud.

Vi kørte så ud på Aalborg Sygehus Syd og ankom næsten samtidig med ambulancen og fandt far i et venteværelse. De havde siddet og spist og pludselig blev hun dårlig og bad far ringe 112.
Tilstede i Gigantium var der folk der vidste hvad de skulle gøre i forbindelse med hjertestoppet og i hallen er der også hjertestarter. Uden disse mennesker og hjertestarteren havde vi ikke haft mor her idag.

Mor overlevede og ligger igen, igen på sygehuset. Nu er lægerne i gang med at finde ud af hvad, de kan gøre for min mor, for de er enige om at med hendes alder, 68 skal der gøres en indsat for at hun bliver her nogle år endnu.

Vi fik også fat i min søster og forholdvis var mor blevet så god, at vi kunne til at snakke med hende. Hun var naturligvis var noget konfus over det der var sket. Da hun så mig og min søster begyndte hun at græde og spørge hvad der var sket. Vi snakkede med hende et stykke tid og hun begyndte at slappe af.

Så skulle hun flyttes fra akutten op på afdelingen, som heldigvis ikke blev intensiv, som de var ved at snakke om. Min søster og jeg blev enige om at hun blev hos mor, mens de flyttede hende op og for at vi ikke var alt for mange mennesker omkring hende, ville jeg tage far med i Gigantium. Han var så forvirret, at vi mente det ville være godt at komme ud og få fortalt derude. at hun havde overlevet hjertestoppet.

Ude i Gigantium, havde de lige før vi ankom, meddelt over højtaleren at mor havde overlevet, hvilket udløste dagens største bifald. Nogle af mine forældres venner var tilstede i hallen og hun havde gættet at det måtte være mor, der var sendt afsted på hospitalet. Så hun var glad for at se os, hvilket jo klart var ensbetydende med at mor var i live.

Jeg sad med min mobil i hånden under hele kampen og var i løbende kontakt med min søster. Far begyndte heldigvis hurtigt at slappe af. En af fanklubben venner, gik ned og "stjal" de roser der var pyntet med på bordene. Dem fik vi med ud til mor.

Vi tog så på sygehuset igen og mødte en mor, som allerede så meget bedre ud, søster blev sendte hjem og vi  kunne supplere op på det der var sket i Gigantium.

Da jeg kom hjem satte jeg mig og skrev en mail til Aalborg DH, for at takke dem som hjalp til under hjertestoppet, samt for at fortælle hvordan det gik med mor.

Om søndagen modtog jeg en mail retur fra Aalborg DHs direktør, som var glad for at høre fra os. Derudover ville han gerne invitere os til spisning efter jul, altså mine forældre, deres børn og børnebørn. Den mail blev min mor meget, meget glad for og den blev vist frem til samtlige sygeplejersker, der kom ind til hende.

Mor er langsomt i bedring og lægerne godt i gang med at finde ud af hvordan de behandle hende. Vi andre kører igen i vagtskifte med at besøge hende.

2. oktober 2011

Alt for højt oppe

Betegnelsen Handyman kan ikke sættes på min kære mand og heller ikke på mig. Derfor har vi, når vi har valgt bolig, købt nyt. Vi bor i et hus fra 1996 og der har aldrig boet andre end os. Skal der laves noget større eller noget svært, bliver vi nødt til at betale os fra det.
Ovre hos Pia følger jeg med i renovering af hus, der fik mig til at tænke tilbage.
Nogle af vores bedste venner er derimod begge skrappe til at istandsætte og inden de blev skilt, nåede de at forvandle en kedelig 60’er bolig til en ganske attraktiv bolig.
En dag var de nået til taget og han var blevet lovet assistance fra nogle venner og pludselig stod han i den situation at de meldte fra en efter en, men mere eller mindre dårlige undskyldninger.
Vi var på besøg derovre, sådan lidt tilfældigt dumpet ind. Vi sad over en kop kaffe og lyttede til hans snak, han var skuffet og hvem kan ikke forstå det, når det gamle tag er rykket af og det nye klar til at blive lagt på, og så “vennerne” svigter fra en side af.
Så sker det der ikke måtte ske, himlen åbnede sig og der blev hældt spandevis ned. Pludselig så man Fru Hansen i fuld firspring op ad stigen til taget.
Den dag i dag undre jeg mig stadig over, hvordan jeg pludselig kunne sidde deroppe på spærrene og hive i presenning. Mig der har højdeskræk og føler mig svimmel, bare jeg står på det 3. nederste trin på en stige Smiley Jeg var lidt stolt af min overvindelse, som dog kun strakte sig til den dag. Jeg har ikke siden gentaget stuntnumret Smiley
Ikke desto mindre fik vi reddet, huset fra oversvømmelse og næste dag lykkedes det at finde en som, viste sig at være skrap til taglægning og taget kom på sin rette plads.