Føj for en fredag

Vi havde en yderst højdramatisk fredag aften
En aften som skulle være i hyggens tegn. Vi skulle til håndbold i Gigantium og da vi havde haft sønnen på besøg, havde jeg lovet ham at vi ville køre ham hjem.
Lige før vi nåede hans adresse blev jeg ringet op at far, som meget roligt fortalte mig at mor var faldet om i Gigantium med hjertestop og at ambulancen var på vej derud.

Vi kørte så ud på Aalborg Sygehus Syd og ankom næsten samtidig med ambulancen og fandt far i et venteværelse. De havde siddet og spist og pludselig blev hun dårlig og bad far ringe 112.
Tilstede i Gigantium var der folk der vidste hvad de skulle gøre i forbindelse med hjertestoppet og i hallen er der også hjertestarter. Uden disse mennesker og hjertestarteren havde vi ikke haft mor her idag.

Mor overlevede og ligger igen, igen på sygehuset. Nu er lægerne i gang med at finde ud af hvad, de kan gøre for min mor, for de er enige om at med hendes alder, 68 skal der gøres en indsat for at hun bliver her nogle år endnu.

Vi fik også fat i min søster og forholdvis var mor blevet så god, at vi kunne til at snakke med hende. Hun var naturligvis var noget konfus over det der var sket. Da hun så mig og min søster begyndte hun at græde og spørge hvad der var sket. Vi snakkede med hende et stykke tid og hun begyndte at slappe af.

Så skulle hun flyttes fra akutten op på afdelingen, som heldigvis ikke blev intensiv, som de var ved at snakke om. Min søster og jeg blev enige om at hun blev hos mor, mens de flyttede hende op og for at vi ikke var alt for mange mennesker omkring hende, ville jeg tage far med i Gigantium. Han var så forvirret, at vi mente det ville være godt at komme ud og få fortalt derude. at hun havde overlevet hjertestoppet.

Ude i Gigantium, havde de lige før vi ankom, meddelt over højtaleren at mor havde overlevet, hvilket udløste dagens største bifald. Nogle af mine forældres venner var tilstede i hallen og hun havde gættet at det måtte være mor, der var sendt afsted på hospitalet. Så hun var glad for at se os, hvilket jo klart var ensbetydende med at mor var i live.

Jeg sad med min mobil i hånden under hele kampen og var i løbende kontakt med min søster. Far begyndte heldigvis hurtigt at slappe af. En af fanklubben venner, gik ned og "stjal" de roser der var pyntet med på bordene. Dem fik vi med ud til mor.

Vi tog så på sygehuset igen og mødte en mor, som allerede så meget bedre ud, søster blev sendte hjem og vi  kunne supplere op på det der var sket i Gigantium.

Da jeg kom hjem satte jeg mig og skrev en mail til Aalborg DH, for at takke dem som hjalp til under hjertestoppet, samt for at fortælle hvordan det gik med mor.

Om søndagen modtog jeg en mail retur fra Aalborg DHs direktør, som var glad for at høre fra os. Derudover ville han gerne invitere os til spisning efter jul, altså mine forældre, deres børn og børnebørn. Den mail blev min mor meget, meget glad for og den blev vist frem til samtlige sygeplejersker, der kom ind til hende.

Mor er langsomt i bedring og lægerne godt i gang med at finde ud af hvordan de behandle hende. Vi andre kører igen i vagtskifte med at besøge hende.