30. januar 2008

Som Bambi på is......

Hun  har prøvet at være på skøjtebanen nogle gange, vores 10 årige datter og hver gang er hun bakket derfra i en vis fart. Hun synes ikke det er spor sjovt. Den er for glat den is.

I går skulle hun med FDF'erne på skøjtebanen inde på C.W. Obels plads i Aalborg og jeg valgte at tage med hende og blive derinde, i håb om at vi i det mindste kunne lokke hende i skøjterne. For hun havde bedyret, at nok ville hun med, men vi skulle ikke regne med at se hende på isen. Det lykkedes og i de første 20 minutter kravlede vi langs med kanten og kom ikke længere væk end hun kunne nå kanten.

En af hendes ledere lokkede hende ind midt på isen og med ud igen og så mente datteren at det måtte være det........ Men jeg fik hende dog lokket derind igen og så begyndte tårerne at trille "mor det er svært" "jeg vil ind" Det gjorde vi så og 5 minutter senere lokkede jeg hende derud igen. Efter små 40 minutter mente hun det var slut og jeg valgte ikke at presse hende mere...... Jeg satte mig og snakkede med en af FDF lederne hvis søn har gået i klasse med min.

Pludselig begyndte datteren at rykke i min arm, "mor jeg vil altså gerne ind på isen igen". Jeg var målløs, "selvfølgelig tog vi da en runde mere, og denne gang helt uden tårer.

Hun er stadig som Bambi på is, men hun skal nok få det lært.

Et lille skulderklap

For nogle år siden var sønnen på et kursus for hørehandicappede børn. Han har en mindre hørenedsættelse og amtet tilbød, at disse børn kunne komme på kursus i sommerferien.

Sønnen var med på et af disse kurser - faktisk på to, men det er det første jeg husker mest, for det var der vi blev mest involveret. Vi havde på daværende tidspunkt ikke fået asperger-diagnosen endnu og der var meninger om at hørehandicappet kunne være en af årsagerne til problemerne med sønnen. Vi blev jo klogere, men afsted tog han og det gik sådan at, da sønnen skulle i bad derude første gang, gik han fuldstændig i baglås - de mennesker som kørte kurset, prøvede med alle midler og endte op med at kontakte os. På en eller anden mystisk måde lykkedes det os i fælles samarbejde at få sønnen i bad. Vi var inde på at afbryde kurset for hans vedkommende, for badet var ikke det eneste han havde svært ved. Heldigvis kom vi frem til, at det var bedst at lade ham blive og så måtte han være med i det, han syntes han kunne klare.

Sønnen fik et ganske godt tag i høreapparat-brugning og via nogle små omveje, bruges han nu apperaterne daglig og synes selv, at han ikke fungere godt nok uden. Så vi er lykkelige for den indsats, disse mennesker gjorde for vores søn.

I dag løb jeg så på hende som vi havde kontakten med den gang. Hun genkendte mig og spurgte til sønnen. Jeg fortalte hende at det gik fint, men at vi efterfølgende havde fået at vide, at han var asperger. Det kom ikke helt bag på hende, men hun undrede sig over at han skulle være så gammel inden de fandt ud af det. Jeg fortalte om forløbet igennem årene og en smule henkastet fik jeg sagt at "De har også været inde omkring, at det kunne være os som forældre, der ikke var gode nok" Det var der jeg fik skulderklappet "tro mig det er I" sagde hun,.

Der måske noget om at de burde have "fanget" ham tidligere....... men så har det måske være noget livslærdom, som han ikke havde fået fra "almindelige" børn, hvis han havde gået i specialskole hele tiden. Det gav hun mig ret i. Men vi kan så konstatere, at han bliver altså ikke "normal" bare ved at omgåes "normale" børn.

27. januar 2008

Tillykke med guldet

I det der var min drømmefinale Danmark - Kroatien, satte de danske herre magtbalancen på plads.

Stort, stort tillykke med GULD til de danske håndbold herrer, det er så FLOT. 

Billedet er lånt her.

26. januar 2008

Sådan...... vi er i finalen.

Tillykke med sejren til Håndbold herrerne........ Nu gælder det GULDET.

Og så gider manden ikke engang tænde hans pc og se om der er kommet mail om at vi har vundet i Lotto. Kunne ellers godt bruge lidt penge, for der er ledige billetter i Lillehammer i morgen :-)

Mens vi venter... på bolden.

Man ved man er på landet når, man kommer kørende og manden der går på fortovet hilser uanset om han ved, hvem der er i bilen - for så langt ude kommer vel kun de lokale :-D

Vi var inviteret ud på landet og var til en hyggelig fødselsdag i formiddag hos nogle af vores venners søn. Ungerne hyggede sig og vi andre vendte verdens situationen. Lego-gaven faldt i god jord.

Da vi skulle hjem ville datteren blive og overnatte, men der satte vi grænsen. Vi havde lige hentet hende i morges hos en veninde, hvor hun overnattede i går. Så hun var lidt småfornærmet i bilen på vej hjem. Det er heldigvis gået over.

Siden vi kom hjem har fjernsynet kørt og vi er nu ved at være ladet op til håndboldkampen i aften. Jeg tror det bliver svært, men håber på det bedste.

KOM SÅ DANMARK.................

25. januar 2008

Weekendhygge

Så blev der endelig weekend. Det river og rusker udenfor - heldigvis er husene hule indvendig og vi har hygget os over en fastelavnsbolle og en kop kaffe. Mor er hjemme fra sygehuset og afventer nu situationen. Hun er ved godt mod og glæder sig ligesom vi andre til håndbolden, her i weekenden. Vi slapper af i aften og spiser lidt sent, datteren er hos en veninde natten over, så ingen skynder på os.

Vi skal til rund fødselsdag i morgen, den unge mand fyldte 10 år mellem jul og nytår, så datteren bliver hentet tidligt hos veninden, for vi skal til brunch.

Vi har haft en god uge med sønnen, ingen problermer med at få ham i skole. men han virker lidt træt, så vi lader ham samle kræfter i fred.

Manden snakker om at flytte om i stuen og stod det til ham, var vi allerede igang, men jeg synes lige vi skal vente lidt endnu - så vi også har tid til at flytte rundt på lamperne - det har før taget et par måneder :-) Han er ikke verden største handiman, men han har så mange andre kvaliteter.

24. januar 2008

En venlig mand

Det var morsomt, da telefonen på mit arbejde ringede i dag og en venlig mand præsenterede sig i den anden ende...

"Mit navn er xxxxx, jeg er gift med xxxx - jeg skal lige høre om hun er kommet op?"

"Nej, far du har ringet til mit arbejde, istedet for at ringe til sygehuset. Jeg ved ikke om mor er kommet op"

Heldigvis kommer mor hjem i morgen og far?, ja han fandt det rette telefonnummer.

22. januar 2008

Beskriv med ét ord

Jeg fandt denne hos Peach Melba  Man skal prøve besvare med kun et ord. Det er faktisk ikke helt let :-) Du er velkommen til at prøve den selv.

1. Hvor er din mobil? – Lommen
2. Din kæreste? Sover
3. Dit hår? Stritter
4. Din Mor? Herlig
5. Din Far? Herlig
6. Din favoritting? PC
7. Hvad drømte du om i nat? Øh
8. Hvad drikker du helst? Vand
9. Drømmebilen? Mercedes
10. Hvilket rum er du i nu? Stuen
11. Din eks? Død
12. Din største skræk? Slanger
13. Hvad vil du være om ti år? Mig
14. Hvem var du sammen med i går aftes? Familien
15. Hvad er du ikke? Pessimist
16. Det sidste du gjorde? Madpakke
17. Hvad har du på? Tøj
18. Din favoritbog? Hulebjørnens klan
19. Det sidste du spiste? Rugbrød med æg
20. Dit liv? Ok
21. Dit humør? Nogenlunde
22. Dine bedste venner? Uundværdige
23. Hvad tænker du på lige nu? Børnene
24. Din bil? Ford C Max
25. Hvad gør du lige nu? Skriver
26. Din sommer? God
27. Civilstatus? Gift
28. Hvad er der på dit TV lige nu? Sommer
29. Hvornår lo du sidst? I eftermiddags
30. Hvornår græd du sidst? Til aften
31. Skole? Snart

18. januar 2008

Asperger

Så er sønnen igang igen. Han var helt sig selv, da han først havde været i bad i går. Sommetider går det over min fatteevne at man kan svinge fra den dyb kulkælder og op på godt humør på nogle få minutter. Hver gang forbavses jeg over hvor glad og dejlig han er når han kommer op ad "hullet".

Der var overhovedet ikke problemer med at få ham op i morges, han nærmest sprang ud af sengen. Så nu ved vi det  kører godt i en periode og vi kan finde lidt kræfter igen.

17. januar 2008

Asperger problemer

Sommetider er det utrolig svært at være forældre til sådan en asperger-teenager, som ham der bor her i huset. Siden i tirsdags har han ligget hengemt i sin seng og kun være ude når der var føde på bordet. Vi har ikke været i stand til at føre en samtale med ham - alle ord der er kommet ud af hans mund har været "jeg er dårlig".........

Han har ikke været i skole i de tre dage og jeg opfatter ham ikke som værende syg, så det går bare ikke mere. Ind imellem når tingene bliver uoverskuelige for ham,vælter hans verden og han reagere ved at blive dårlig. Hver gang er det for os, lidt af en opgave, at hive ham op til overfladen. Denne gang var en af de svære, han var på det nærmeste gået i hi.

Jeg lover mig selv hvergang at skrive op, hvordan vi løste problemet sidste gang, men får det aldrig gjort. Denne gang var det en lille bagatel som fik ham op i omdrejninger, for manden ringede til skolen og snakkede med hans lærer, som har været enestående til at hjælpe i lignende situationer. Hun kunne fortælle, at de skulle lave pandekager i morgen og i næste uge ville de få besøg af nogle it-folk som skulle fortælle om den brance. Disse oplysninger blev videregivet til sønnen, så nu er der ryddet op på værelset og sønnen har været i bad........

Mon jeg kan overtale hans lærer til at lokke med pandekager næste gang vi er i problemer.

13. januar 2008

En erfaren chauffør

Mor og far har købt ny bil....... De får den på tirsdag.


Vi stiller da gerne en erfaren chauffør til rådighed :-D

Billedet er seks år gammel så en vis erfaring har hun vel oparbejdet siden da ;-)

12. januar 2008

Mor blev opdateret.

Mor øjnede chancen til at gøre et besøg hos os igår, når nu far og manden alligevel var ude af huset. Hun ville gerne have hjælp til at få opdateret hendes slægtshjemmeside, som efterhånden trængte til et grundigt eftersyn. Jeg havde forberedt designet, og hun er et taknemmelig offer, for hun synes godt om alt hvad jeg foreslår. :-)

Hendes slægtsdata havde hun også fremsendt, her røg vi dog i problemer med det danske tegnsæt og den engelske fremviser - der skal vise dataen frem. Den var og er ikke vild med æ ø og å. Jeg har fundet en løsning, men det tager lige noget tid at tilrette.

Så skulle siden smides på nettet, og der løb vi igen i problemer, for koden virkede ganske enkelt ikke. Heldigvis var det support på hos firmaet som hoster hjemmesiden og vi sendte dem en email og brugte ventetiden til at snakke. En halv times tid senere var hjemmesiden på plads på nettet.

Så ville jeg lave kaffe og mente bestem jeg havde set to uåbnet poser kaffe - men kunne ikke finde dem. Så havde manden lagt dem et andet sted end der hvor kaffen plejer at ligge........... Tingene i mit køkken skal ikke flyttes rundt på Basta :-D, så vi fik ingen kaffe, men hjemmesiden - den kører som den skal

11. januar 2008

Han smutter.....

Der var ellers lagt op til en god og hyggelig hjemmeaften med god mad og hygge for hele familien.................. og hvad sker der så.......

Manden og hans svigerfar har fået to billetter forærende til Aab-ishockey i aften, så han smutter afsted.

Jeg under ham det vel, jeg stikker jo også tit af :-) ..........

Så vi hygger bare i morgen i stedet for.

10. januar 2008

Forsinket fødselsdagshilsen

Af en eller anden grund, var det komplet umuligt at skrive noget som helst på min blog i går, så det bliver en forsinket hilsen.  

Hjertelig tillykke med fødselsdagen i går, far og tillykke med jeres nye bil....... Det var da lidt af en fødselsdagsgave :-)

6. januar 2008

Ny skærm........

Sønnen har været ude at købe ny skærm til pc'en i dag, men........ Den første de kom hjem med havde en pixel-fejl og så afsted ud i computer-city med den.

Så kom de hjem med skærm nr. 2 og der gik vel sådan ca. en halv time, så stod han inde i stuen. Så var der også noget galt med den skærm - den gik simpelthen ud når den var blevet varm. Afsted igen - for den går altså ikke.

Tredie gang er foreløbig lykkens gang, det ser ud til at virke. Selv om han lige skulle drille faderen, han stillede sig i stuen og så meget lidende ud - og det var lige før faderen var blev rigtig træt af pc-skærme ;-) 

Nu sidder sønnen inde på værelset og beundrer sin nye 22 tommers skærm. :-)

Edit:
Hos Anjoe har jeg fundet ud af hvad der er galt med hans skærm :-)

Julen er endelig pakket væk.

Seks dage senere end det er normalt her i huset, lykkedes det endelig at få julen sendt ud af huset. En hård forkølelse har været årsag til forsinkelsen. Jule-halløjet er pakket væk og ingen her i huset rører ved de kasser før den 1. december igen.

5. januar 2008

På fransk visit.

Det kommer sne og der kommer en del.

Vi fik gæster fra det midtjyske. De kom ved 1 tiden og kl. 4 drog de sydover igen. Det har været en sej tur, for der sneer en  del og specielt omkring Randers har de haft problemer. Seneste melding siger at de er 14 kilometer fra hjemmet, altså en tur på omkring tre timer, en tur der normalt tager et par timer.

Med en fart på omkring 50 kilometer i timen, er der god tid til at studere snefnug. Jeg havde tilbudt dem overnatning, men de ville gerne hjem.

De skulle til Aalborg med hendes teenages datter og ville godt se omgivelserne, hvor hun skulle opholde sig. Det var vi slet ikke kede af, for det bragte dem på besøg her, og det var rigtig dejlig, for det er alt for sjældent vi ses.

1. januar 2008

90 års fødselsdag.

90 års fødselsdagen på tv, hører til et tradtionelt fast indslag i vores nytårsaftner og i går aftes var ingen indtagelse. Jeg må dog tilstå at jeg ikke fik meget at se af den i går, ikke fordi jeg var beruset, tværtimod var der for mit vedkommende blev der ikke indtaget spiritus overhovedet. Men fordi........

Datteren på 10 år i den grad har taget traditionen til sig, hun læser undertekster flydende og siddende i en lænestol, sammen med værtsparrets 7 årige datter, holdt hun hende fanget hele seancen igennem. Men det der fangede mig, var den begejstring hun udstrålede, genkendelsen glæde og hendes fede kommentar  var "klassiker" hvergang James var ved at falde over tigerskindstæppet. Hun var begejstret, og jeg nød hendes begejstring.