27. februar 2012

Hurtig udklædning

Når nu man er i konfirmations alderen og der er fastelavnsgudstjeneste i kirken, og der opfordres til at man kommer udklædt.

Hvad gør man så...... ;o)

Joh - man hopper da i sin FDF skjorte og tager afsted.

Billedet er dog fra i sommer.


22. februar 2012

Held i Uheld

Nogle gange er man bare heldig, selv når uheldet er ude........

Det var min far i går. Han havde et ærinde i Storcentret og sætter sig i bilen og kører derud af. Halvvejs derude - et sted lidt langt fra bebyggelse begynder bilen at lyde underlig.... Han stander bilen, slukker motoren og går ud for at se hvad der er galt. Han åbner motorhjelmen og kigger ned, og i det samme hører han et køretøj standse lige bag ham.


Der holder en Falckbil og falckmanden tilbyder sin hjælp - hvem sagde man ventede længe på Falck, nogle mennesker (læs min far) gør i hvertfald ikke :o)

Da min far i forvejen har falck-abbonnement, var der heller ingen ben i at få dem til at transportere bilen hen på hans foretrukne værksted.

Bilen er nu på værksted og skal være der til tirsdag, han har så fået en lånebil så længe. En gammel afdanket Ford Escort som - i øvrigt har tilhørt mine forældre, inden de skiftede til den nuværende.

Så hans gamle bil er kommet hjem på besøg - et besøg der også fortæller at det ikke var i utide at skifte bil :o)

8. februar 2012

Onsdagsforvirret

Forvirret, jo for hele dagen i går, var jeg overbevist om at det var onsdag.
Så det var altså lidt af en chok, at opdage at det "kun" er onsdag i dag. Hold da op hvor er der længe til weekenden :o))

7. februar 2012

En baby mere


Så er næste baby kommet til famlien, mandens nevø og hans kæreste har fået den yndigste lille pige med 10 fingre og 10 tæer - datteren og jeg har selv talt.

Hun ankom fredag morgen og lørdag formiddag var datteren og jeg på en kort barselsvisit, for at se vidunderet, som skal hedde Luna, hun var ved at blive skiftet da vi ankom og var noget utilfreds med tilværelsen, men med tør ble og rent tøj var hun klar til at kigge på verden med STORE øjne.

Manden og sønnen har stadig barsels visitten til gode og den må vente til de kommer hjem til dem selv, får ro på og er klar til at få gæster. Det var vel også mest datteren og jeg der lige skulle ind og dikke dikke :0)

Barnevognstæppet som faldt i god jord hos Lunas mor.


6. februar 2012

I telt i snevejr

Sommetider er det en duft, andre gange en lyd, der får os til at tænke tilbage i tiden. Måske er det sneen, der fik mig til at tænke på mine skønne stunder hos min mormor. Vi fik lov være børn, når vi var hos hende.

Mine morfar var Kæmner i en lille kommune, det svarer omtrent til nutidens kommunaldirektør. Det var før kommunesammenlægningerne i 1970 og han var til tider eneste ansatte i kommunen - nogle gang var min mormor ansat halvtids for at hjælpe ham og i nogle år var min onkel også ansat på kontoret.

Men sådan et job fulgte en tjenestebolig og her var indrettet kontor, mødelokale og lejlighed. Mødelokalet var mest i brug, når der var sogneråds møde - jeg husker mest en masse, ældre cigarrygende mænd, som nød min mormors kaffe eller smørrebrød. Dengang var der ikke noget der hed rygeforbud. Tværtimod var cigarerne på kommunens regning, jeg husker der blev anrettet fade med cigarer og cigaretter.
Mødelokalet var et pragtfuld sted at lege, der var masser af gulvplads - der kunne laves rigtig mange sjove ting derinde og en gang overtalte vi min mormor til at rejse telt derinde.......... Jeg kan stadig se hende kravle rund og spænde bardunerne fast til de tunge borde og jeg husker også min morfars hovedrysten da han så hvad vi lavede. :0)

Men vi fik lov og vi havde en rigtig hyggelig dag - udenfor var der sne og måske var det derfor vi fik lov. Teltet var helt nyt og skulle selvfølgelig ikke blive beskidt første gang det var i brug. Mon ikke også min mormor øjnede chancen for at se om teltet var som det skulle være. :0)

Teltet holdt i mange år, manden og jeg arvede det på et tidspunkt - men nåede ikke at bruge det, det var efterhånden blevet så mørt, at bare vi kiggede på stoffet revnede det :0)

Kold, men en dejlig weekend

Det blev så den weekend, hvor far skulle bruge sin fødselsdagsgave fra os. Vi havde givet ham billetter til Håndboldens Final4 i Gigantium. 2 dage med masser af håndbold. Jeg havde "sympati" købt billetter til mig selv, også og vi havde et par skønne dage.

Tak for billetterne sagde han afslutningsvis på dagen, det må vi gentage næste år - jo tak - og så mente han lige at det kunne være han fødselsdagsgave næste år - hmm. :o)

Ellers har vi brugt weekenden fornuftigt med lidt oprydning og rengøring - vask af tøj og andre trivielle gøremål.

Og manden har frosset hele weekenden - lukket døre i et væk, når vi to andre glemte at lukke efter os - desuden er der kommet varme på badeværelses - det sker ikke hvert år skal jeg hilse og sige, så der har været koldt :o)