11. oktober 2012

Aftenskole for teenageren

Jeg har sendt unge frøken Hansen i skoven. Skolen afholder idrætsaften for 7-8-9 klasserne, de skal ud på løb i skoven, som ligger lige bag skolen, og alle de elever, der møder op i aften, har fri i morgen. I datterens klasse var der 100 % fremmøde. Datteren dog som hjælper ved en af posterne, da hun var så uheldig at forstuve stortåen i mandags. Hun skal så istedet for hjælpe en af lærerne med at stå på en post. Håber ikke hun snakker ørerne af ham :o)

Hun blev kørt op på skolen, medbringende bl.a. hendes tegnegrej :o) Det bliver der vist ikke brug for, mørket har indtaget skoven. 

Hun er glad for fridagen i morgen, for hun skal afsted med FDF'erne i efterårsferien. Hun og en anden pige fra kredsen skal med toget til Skanderborg og herfra bliver de kørt i bus til Sletten, hvor de skal være til næste lørdag. Hun skal på seniorkursus og hun er kommet i en gruppe, hvor de bl.a. skal lave mad fra bunden af. Det er lige hende og hun glæder sig. Dog var hendes navn smuttet på listen over deltagere og hun havde lige et par neglebidende dage, inden det faldt helt på plads. 

Det vil sige at huset bliver teenage fri zone i en hel uge. Jeg vil nyde det og glæde mig til at hun kommer hjem igen. 

6. oktober 2012

På tur

I en bil på motorvejen mellem Aalborg og Odense. Der befinder jeg mig lige nu. Niecen i København og niecen i Odense har inviteret til fødselsdag. De plejer at holde det heroppe hos deres mor og stedfar og hans lækre boller, men niecen i Odense har fået ny 1 værelses lejlighed og vi er skal kun være 14 mennesker og en hund :0)
Det skal nok blive tæt, men den unge mand med aspergers syndrom virker ikke utryg ved tanken om mange mennesker og når han kan, så kan vi andre også.

1. oktober 2012

Kødsovs og pasta :o(

Det er ikke så tit manden går i køkkenet og laver maden, han kan godt. Enkle og hurtig retter. Der er så meget andet han hellere vil og kan. I de år hvor børnene var små lavede han oftere mad, end han gør nu.

Dengang han bedrog sig ud i madlavningens kunst, stod der fra hans side altid kødsovs og pasta. Jeg brokkede mig aldrig, bed det i mig når han leverede den samme menu for 6 gang i træk. Senere hen begyndte han dog at variere sig og mere spændende retter fandt vej til bordet.

Søndag er normalt en dag, hvor vi spiser det vi kalder "rester og rugbrød" her i huset. I går bestemte manden sig dog for at han ville have varm mad og da jeg var strandet i sofaen med en meget hævet knæ, var det op til ham at producere......

arrgghh - Kødsovs og pasta.

Jeg tror desværre aldrig jeg bliver i stand til at juble over med netop den ret. Men jeg spiste op og brokkede mig slet ikke - Før nu. :o)