Jeg havde lovet sønnen at tage med ham i Storcentret, for han manglede tøj. Det kan være noget besværligt, da han har aspergers syndrom og let kan komme til at synes det er meget uoverskueligt at shoppe.
Han skulle have bukser, som vi fandt rimelig hurtigt og som passede i første forsøg. :o)
Så skulle han have nogle trøjer med lange ærmer. Det blev svært, for de havde ikke noget nøjagtig magen til dem han har - stod det til ham, så opkøbte vi lageret af det tøj han kan lide, for så behøvede han aldrig at tage stilling til nyt tøj.
Vi opgav trøjerne og jeg bad ham om at tænke på, at han ikke lige som når han køber sko, kan være heldig at finde noget magen til det han har. Det lovede han og næste gang går det helt sikkert lettere.
Han skulle også have jakke, men hans kræfter var brugt og vi blev enige om at vi skulle udsætte det til næste gang.
Så gik han og datteren i Gamestop, og det kan han overskue - sjovt nok, det er nok også mere spændende end tøj. Her blev købt spil og så kunne det ikke gå stærkt nok med at komme hjem til pc'en. :o)
Datteren smuttede selv i H&M og fandt det hun skulle have, der får jeg næste ikke lov at blande mig. Det vil sige jeg blander mig og hun siger fra ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar