13. september 2010

Nyt job og amerikaner besøg

Jeg er startet på nyt job i dag og er godt og grundigt mørbanket. Da mit job indebærer tavshedspligt, vil der ikke komme til at stå ret meget om det her.
Alligevel kan jeg da nævne at hovedet er fyldt med nye indtryk og selv om det var en rolig dag, tror jeg det bliver til at gå tidligt i seng i aften. Hu for katten, hvor er der mange nye navne at huske på. Jeg blev budt velkommen med blomster og rundstykker og allle jeg mødte i løbet af dagen, præsenterede sig og lige nu er jeg ikke i stand til at huske, andet end 2-3 navne.
Pc programmerne kører også lidt rundt i hovedet, alle de log-in jeg skal huske og så videre.
Så nu vil jeg sætte mig med lidt slægtsforskning, for i morgen får vores lille lokalarkiv besøg af en amerikaner, som skal se sin fædrene gård – eller rettere stedet hvor den lå, for den eksisterer ikke mere. Jeg skal have lavet en anetavle, for det viser sig nemlig, at den amerikanske dame og jeg har fælles aner tilbage i 1700 tallet – desværre kan jeg ikke selv være til stede, for jeg skal jo på job og de skal mødes kl. 11:00 i morgen formiddag, men mon ikke de to andre klarer sig uden mig.

2 kommentarer:

  1. Åhhh ja, hvis der er noget der trækker tænder ud er det at starte på nyt job....

    Spændende med de fælles aner med den amerikanske dame, det må du fortælle mere om :-))

    SvarSlet
  2. Det er rigtig spændende med den amerikanske dame, de havde en rigtig dejlig dag, med amerikanerne og jeg skal nok følge op på besøg og ane-fællesskabet i en senere blog.

    SvarSlet