Vi brugte en times tid på at støve Brønderslev marked igennem og i år var så et af de år, hvor jeg ikke blev fristet – det vil sige at jeg købte 5 hvide bomulds t-shirts til sønnen for en flad hund, eller var der slet intet der ville med mig hjem.
Vi skulle mødes med asperger netværket idag og da det ene hold bor i Brønderslev, var det jo nærliggende at slå to fluer med et smæk.
Kl 9:30 lagde vi nordpå ad motorvejen, som heldigvis har uden køer og næsten på slaget 10:00 var vi i Brønderslev – her blev det til et par timer i godt selskab, hvor vi lige fik vendt livet omkring vores aspergerbørn – heldigvis går det godt i alle 4 familier for tiden, så det blev til hyggesnak i stedet for.
Ved halv tre tiden vendte vi næsen hjemad, og nu var situationen en ganske anden på motorvejen – for i det nordgående spor var der igen kø – næsten lige så lang som igår. Godt vi skulle sydover :o)
Vi smuttede så lige forbi mine forældre, hvor søster og svoger var på besøg – hyggeligt. Mor havde lavet rabarberkage Uhm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar