Viser opslag med etiketten tall Ship Race. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tall Ship Race. Vis alle opslag

24. juli 2010

Punktum på Tall Ship i Aalborg

Så blev der sat punktum for denne omgang Tall Ship Race i Aalborg. Skibene begyndte deres afsejling fra Aalborg havn i dag kl. 13:00.
Tall Ship Race 2010 005
Georg Stage, var det første skib i kraftig regnvejr.
I parade forlod de byen og sejlede øst over for at komme mod Kristiansand i Norge.
Vi havde fundet plads på Sundsholmen i Nørresundby og med tæpper, kikkerter, kameraer, madpakker og kaffe osv. var vi klar til at modtage skibene når de kom forbi os.
Tall Ship Race 2010 008 Læg mærke til forreste mast, der er fyldt med sømænd :o)
De sejlede afsted i grupper på omkring en 6-7 skibe og store små efter hinanden. Det var en flot syn og vi holdt ud til den bitre ende.
Tall Ship Race 2010 016 Kruzenshtern, hed denne flotte russer
Selvfølgelig begyndte det at regne, omkring ved den tid hvor de første skibe skulle komme og det ikke bare regnede – det stod ned i stænger. Der sad jeg så under min paraply, mutters alene på tæpperne – de andre kyllinger, jeg var sammen med stod under bagklapperne på bilerne.
Tall Ship Race 2010 050
Engelsk/tysk duel, de skiftedes til at føre……….
Jeg kan også konstatere at der er ikke nogen nem opgave at fotografere og studere skibe i en kikkert, når man samtidig skal have styr på en paraply :o)
Tall Ship Race 2010 065 Den flotte hvide indoneser i kontrast mod Aalborg Portlands grå beton.
Efter en times tid klarede det dog langsomt om og de sidste skibe sejlede afsted i solskin.
Vi sluttede dagen hjemme hos os og havde egentlig aftalt at grille – men det var vejret ikke rigtig til, så der blev hentet pizza i stedet for.
Så kommer der ikke mere om skibe i denne omgang :0)

23. juli 2010

Tall ship race – Aalborg

Havnefronten i Aalborg og Nørresundby summer i disse dage af liv, rigtig mange mennesker har fundet vej ind til midten af Aalborg for at se på skibe, og der er masser af Skibe.
Små 1-masters , 2 masters, 3 master og kæmpe 4 masters skibe  ligger inde i havnen og pynter. Overalt hersker der en afslappet sommerstemning. Folk går tur langs havnen gør sig kloge på skibe, de møder venner og bekendte og der bliver snakket og hygget.
Der er underholdning i massevis, musik for enhver smag. Man komme ud at sejle, dog ikke med Tall bådene, men med shuffle og turbåde, som sejler rundt i limfjorden. Der er boder med mad, drikke og souveniers og andet godt.
Der var vi inde i går aftes. Vi tog bussen inde, for det er stort set umuligt at finde en parkeringsplads i rimelig gå-afstand.
Vi gik første den ene vej, forbi det ene flotte skib efter det andet, vi tog derefter shufflebåden over på Nørresundby-siden, hvor der ikke var nær så overrendt som på Aalborg-siden. Turen var kort men bestemt værd at tage på, for det var en helt anden oplevelse, at se skibene fra vandsiden.
Sanne Salomonsen spillede derinde ved 9-tiden, og det ville jeg  men vi opgav at komme hen i nærheden af scenen, dels var der rigtig, rigtig mange mennesker samlet ved scene og dels var mit knæ ikke enig med mig i at vi skulle stå op i det menneskehav i en time mere. Så vi besluttede os til at tage hjem.
IMG_1197

Tenacious, er engelsk og handicapvenlig – bl.a. med elevatorer. Skibet er bygget således at også kørestolsbrugere kan indgå i besætningen.

IMG_1194
Jeg husker ikke lige skibets navn og nationalitet, men der var stil over den unge mand :o)
IMG_1199De mindre 2 masters lå side om side, tre og tre.
IMG_1201Den store 4 masters bark er fra Rusland og hedder Kruzenshtern og selv om de, ikke så kønne siloer i baggrund, ikke just pynter på billedet, giver det alligevel et indtryk af hvor stort skibet er – og det ER stort og har vist nok en besætning på over 100 mand. Skibet er fra 1926
IMG_1203 Skoleskibet Danmark deltager i Tall ship racet, men det smukke skib var dog med i Aalborg alligevel. Det lå side om side med den store russer Kruzenshtern.
Tall ship racet i Aalborg er bestemt et besøg værd.