Sønnen har jo Asperger syndrom og en af de symptomer der er, handler jo om at de ikke er særligt sociale, men sønnen ligger i den bedre ende og har en del venner, både såkaldt almindelige og også venner fra den verden han selv hører til. De har altid været velkomne her og aldrig en eneste gang, har der været grund til at være nervøs. Jeg har fået nogle fantastiske diskussioner, både om computerspil om historie og andre emner. Nu er han forlængst flyttet hjemmefra og jeg følger nogle de unge mennesker på Facebook.
I går havde vi så et besøg af en ung pige, som datteren har lært at kende på de sociale medier, også hun er autist. Vi hilste på hende da hun kom, en lidt genert ung dame, og vi så dem så kun, da theen blev serveret.
Hun skulle med toget ved halv 8 tiden, så hun spiste med til aftensmad. Her fortalte hun om de regler der var i hendes hjem, og det er selvfølgelig for at skabe struktur omkring hende, at der er de regler, vi har jo brugt den samme strategi her i huset omkring sønnen.
Vi fortalte hende at hun var gæst her i huset og reglerne var gemt væk i dag. Hun så lettet ud og nød maden og vi hyggede os alle. Sommetider skal vi huske på at under autismen, sidder der et ungt menneske, som også har brug for hyggeligt samvær.
Ja strukturen er god, men den må ikke blive en spændetrøje. Det en svær grænse at balancer.
SvarSlet