Skæve eksistenser.

Hus forbi, vi kender dem alle, de står ved supermarkedet og sælger deres blad og jeg støtter dem så ofte, som jeg har mønt på mig til. 

I fredag var jeg i Karolinelund i Aalborg til koncert med Sanne Salmonsen. Der var en af dem tilstede og han solgte godt, og med mønt på lommen købte jeg også. Jeg faldt i snak med ham og han fortalte at han lede af angst og depression og hvordan han kæmpede en brav kamp og stille og roligt var på den rette vej. Jeg lyttede og han talte og da jeg selv har haft en mor som kæmpede med depression, kun jeg genkende meget af det han fortalte. 

Man gik videre og solgte godt, på et tidspunkt kom han tilbage og vi fik endnu en snak, denne gang om Sanne og hendes musik. Bl.a. Om hendes sang "hel igen" som vi begge var enige om at den havde stor betydning for os begge. 

Der stod nogle unge mænd lige foran os, og de havde travlt med et vist indtag af våde varer og et par stykker af dem vendte sig flere gange om og kiggede på os. Den ene af dem kom over og jeg nåede lige at tænke ups, hvad nu. Han spurgte så den hjemløse om han ville have en øl, og han takkede ja. "jeg plejer altid at købe "Hus forbi", men jeg skal i byen så du får øllet istedet. Der var glæde i den hjemløses øjne over denne gestus og han fik så en god lille snak med den unge mand. 

Koncerten var ved at være sluk og den hjemløse kom tilbage til mig og takkede for snakken og som afsked sagde han til mig, at han håbede han mødte mig igen, for han havde virkelig nydt mit selskab. Det havde jeg også og jeg stod faktisk og var rørt. Nogle gange vinder man gode øjeblikke, hvor man ikke forventer dem.