16. august 2010

Her blev stille.

Så blev her stille efter en hektisk morgen, hvor datteren skulle afsted til Ribe på lejrskole, alting blev lidt mere besværligt for hende, for et uheld i går i Fårup sommerland, kostede en brækket tå og en tur på krykker i de næste dage. Hun skulle være på banegården kvart i ni og en hurtig snak med hendes klasselærer bekræftede at hun ikke skulle blive hjemme. Nu er hun sendt afsted og det sidste jeg så til hende i denne omgang, var da toget rullede afsted og hun kæmpede en kamp med kuffert, taske og hjælpsomme klassekammerater. :o)

Sønnen skulle også afsted på lejrtur til morgen og han havde fået besked på, at hvis han skulle have et lift, så måtte være klar til afgang. Da han har asperger-syndrom, skal der helst være ro omkring ham om morgenen – det betyder jeg slet ikke snakker med ham om morgenen, for ikke at bringe ham ud af fatning, problemet var så hans far, som var bange for at han ikke nåede og så løb i pendulfart ind på sønnens værelse – arrggghh, det resulterede i en mindre kortslutning hos sønnen, som jeg heldigvis nåede at få neutraliseret inden han gik helt i baglås. Det havde vi ikke lige tid til.

Vi kørte først sønnen over på Nordbo, hvor der skulle smøres madpakker til turen, inden afgang og her fik jeg afleveret den største knuser til sønnen på trods af store protester, mens alle så på :o))
Så nu vil vi nyde de næste par dage uden børnene og håbe at de begge får en rigtig dejlig tur.

2 kommentarer:

  1. Åhh ja, der skal de tålmodige briller på sådan en morgen. Jeg håber at de får en dejlig tur begge to;)

    Kig over til mig, jeg har skrevet lidt om asperger og efterskolen idag.

    Knus Henriette

    SvarSlet
  2. Ja du har ret Henriette, tålmodighed er en dyd :o)

    Jeg kigger lige forbi.

    SvarSlet