27. december 2010

At få kabalen til at gå op

Når vi inviteret til eftermiddagskaffe i anledningen af fødselsdag her i huset, er der mange hensyn at tage. En kan ikke tåle nødder, en anden har sukkersyge og en tredie tåler ikke gluten. Nogle er bare kræsne.
De kræsne kan jeg ikke hjælpe :0)
Altså skal alt laves fra bunden uden de nævnte ingredienser.
I morgen har datteren fødselsdag, og derfor har hun   inviteret hele den pukkelryggede og hulrøvede del af familien til boller og lagkage.
Nødde problemet er ikke det største, det er let nok at undgå, desuden kommer nødde allergikeren ikke, da hun er i London.
Sukker problemet, løses ved at servere boller uden sukker og sandkage, ligeledes uden sukker og uden gluten. Lagkagen er gluten, men ikke sukkerfri, det gør heller ikke så meget for sukkersygepatienten er ikke så vild med flødeskum. Bollerne er ikke glutenfri, så gluten allergikeren må undvære.
Puslespillet er ve at blive lagt og der er lavet lagkagebunde og bagt boller, Nu skal der ryddes op i køkkenet og i morgen laver jeg sandkagen. Så er vi klar til at fejre 13 års fødselsdag.

3 kommentarer:

  1. Øhhh wauw........man burde kunne bede at de særligt krævende om bare at tage en lille madpakke med.....men det gør du selvfølgeligt ikke, og det ville jeg nok heller ikke gøre.....men helt let er det sørme ikke :-))

    SvarSlet
  2. Jeg kom til din blog da jeg søgte på slægtsforskning :-) Jeg kender godt problematikken om speciel kost. Vores søn er allergiker, og vi har et par sukkersygepatienter i familien, men det er kun ved helt spec. lejligheder de sidder til bords. Og så er der de kræsne... der siger jeg som dig. Sygdom tager jeg hensyn til, men de kræsne vil jeg ikke lave særretter til.

    Jeg har læst et par af dine indlægt, og vil holde lidt øje med di :-)

    SvarSlet
  3. Velkommen her Pia :o)
    Du har ganske ret omkring de kræsne - det er heller ikke mit problem.

    Nå men alt i alt, fik alle del i glæderne og da min søster nu er kommet på en anden slags insulin, er problemet ikke så stor omkring hende.

    Med hensyn til slægtsforsking, så kommer der af og til nogle indlæg, det er alt for spændende at lade lægge.

    SvarSlet