Godt nytår til alle

Så udløb 2007 og vi kan se frem mod 2008 - ingen af os ved hvad der venter os og det er fint. Glæder og sorger skal vi ikke tage på forskud. Dog ved jeg der er forandringer i vente, for mit vedkommende - noget nyt kommer til at ske, om det så skal fremprovokeres. Min familie ved hvad jeg mener med det og i andre kommer til at høre om det senere.

Vi har mistet i 2007, min fætters kone i Skørping og min kusine og hendes mand i Canada, ingen af dem var specielt gamle, men alle tre var ramt af svær sygdom. Æret være deres minde.

Vi har været til runde fødselsdage og konfirmation og været med til at fejre familie og venner. Vi har haft det årlige oldetræf og næste års oldetræf er under planlægning. Vi har været til koncerter, vi har været til sportsbegivenheder, vi har været sneet inde, vi har været snottede, vi har været på ferie, vi har hygget os. Vi har spændende ting i vente i det nye år, og det er slet ikke ilde.

Nytåret bliver fejret i gode venners lag og vi skal sørge for forretten. Så den må jeg hellere se at få lavet.

Godt nytår til jer alle derude, og kom nu godt ind i det.

Fødselsdag og sygebesøg.

Vi nåede kun lige at blive færdig lige før gæsterne kom, for sønnen havde limet sig selv fast til sengen og var umulig at drive op. Så vi manglede hans hjælp og var noget forsinkede.

 Gæsterne kom med godt humør og var med til at give datteren en dejlig dag. Dog minus mormor, som var taget til vagtlægen med en omgang forstoppelse - nej, hun ikke forædt sig i julen, men er blevet opereret for brok, for et stykke tid siden, og hendes mave er ikke kommet igang. Vagtlægen i Aalborg ville ikke gøre noget ved hende, og sendte hende i stedet for til Hobro sygehus, hvor de i sin tid opererede hende. Her befinder hun sig nu, og far og jeg besøgte hende her til aften - der er nu gang i maven, og vi regner med og håber på hun kommer hjem igen i morgen.

Hun var i godt humør og vi hyggede os dernede. Far var kommet "tilbage i tiden" i bilen på vej derned og fortalte en masse historier fra hans unge dage, det er sjovt at høre om og han er rigtig god til at fortælle. Jeg har opfordret ham til at skrive det ned og han er heldigvis gået i gang.

Vi forbereder fødselsdag

Der gøres rent, støvsuges, bages og dækkes bord, for om 3 ½ time kommer datterens gæster og fejrer fødselsdag, Hun er træg at få ud af sengen, for en af veninderne har overnattet - så den var ude på de sene nattetimer, før der blev helt ro inde på pigeværelset. Sønnen sover også endnu - gad vide om jeg får liv i ham, inden gæsterne kommer.

Blandt gæsterne er også vores "lille" juletræshund, så der overvejes om kuglerne på de nederste grene skal flyttes opad :-D

For ti år siden.......

Hvis man bliver spurgt, hvad man lavede i dag - for ti år siden, vil mange af os have en smule svært ved at huske det, ihvertfald i detaljer.

Jeg ved præcis hvad jeg lavede og hvor jeg var, den 28. december 1997. Jeg opholdt mig på fødselsgangen og resten af dagen på barselsgangen. Jeg var gravid og var sat til at skulle føde i den sidste halvdel af januar, men datteren ville det anderledes. hun ville være et julebarn og ud kom hun natten til 4. juledag.

At have fødselsdag mellem jul og nytår, er ikke altid lige let når man er barn, for man glæder sig til jul og julegaver og man glæder sig til fødselsdag og fødselsdagsgaver. Vi har dæmpet julen en smule ned, for hun skal have lov at glæde sig til hendes dag.

Hun kunne næsten ikke sove i nat, for hun var så spændt. For det er stort at blive 10 år.

Tillykke min datter, jeg håber du får en god dag.

En hund efter juletræet.....

En rigtig hyggelig juleaften har nået til vejs ende, og lige nu sidder manden og jeg i hver sin sofa og slapper af. Ungerne befinder sig på et af børneværelserne, hvor der spilles Playstation.

Vi var ude hos søster og svoger, hvor det blev budt på god julemad og der til hørende mandel-kamp.

Dansen omkring juletræet var ubetinget dagens højdepunkt, for ikke nok med at der var lidt plads og vi nogle steder skulle sno os omkring træet, så bød dansen også på hunde-dans. Søster og svogers et år gamle hund, en dejlig og rolig hvid schæfer, var fast besluttet på at deltage og mens vi andre rendte den ene vej, rendte hunden i sin egen inderkreds den anden vej. Undervejs i hunde-dansen røg adskillige kugler på gulvet og nogle af dem blev efterladt i en stand som ikke egnede sig til juletræspynt igen :-D Hunden hyggede sig og vi morede os.

Julefreden har nu sænket sig og vi vil nyde de næste dages frihed.

Så nærmer sig dagen

Så er der kun få minutter til vi kan skrive den 24. december på kalenderen. Så er den her - Julen.

Den er her uanset om vi er klar, eller ej.

Jeg har tænkt mig at nyde tiden i familiens skød.

Til alle jer derude - I ønskes alle en rigtig.......

En stille og rolig lillejuleaften

Vi hygger og slapper af - Vi har risengrøden i vente. Den står i min seng og bliver færdig. Vi vil nyde den i selskab med Kandis og Pyrus og alle de andre.

I formiddags tog datteren og jeg ud til mine forældre med nogle ugeblad, småkager og en lille juledekoration, som datteren og jeg lavede igår. Vi hyggede os over en kop kaffe, inden turen gik hjemover. Far gav os en jule-cd, som vi skrålede med på, på vej hjem - godt ingen andre kunne høre os, det var ikke just skønsang fra vores side :-D

Når grøden er spist, er juletræet klar til at blive pyntet, det sår lige nu i stuen - fuld af lys og venter......... Sønnen er selvvalgt dirigent og datteren nikker og siger ja .... og hænger alligevel julepynten hvor hun vil. Jeg glæder mig til de begynder at pynte.

Gamle fotos

Slægtsforskning er en af mine hobbies, jeg graver i familien rødder og forsøger at sætte "kød" på mine aner. I den forbindelse forsøger jeg at samle billeder sammen af hele familien.

Jeg har en del billeder, men flere skulle gerne komme til........ Min far har lånt et album af min fætter som indeholder spændende billeder.

Vi er inviteret ud til mine forældre 2. juledag og så skal der studeres billeder.

Juletræet er krympet......

I mange år juletræet her i huset blevet større og større. Sidste år var det så højt, at jeg truede med at skære hul i loftet for at få plads til stjernen....... ;-)

Manden påstår hårdnakket at hans målestok er sønnen......... og med en søn, som er over 190 cm høj, vil juletræet unægtelig række højt op i stuen :-)

Målestokken er nu skiftet ud med datteren og træet mangler adskillige cemtimeter i at nå loftet, det bliver en overskuelig begivenhed at pynte træ i år :-)

Som ærtesuppe

Tågen ligger som tyk ærtesuppe og en tur hjem fra en hyggelig julefrokost på den anden siden af Fjorden, blev en langsommelig omgang................ Der er ikke meget fidus ved at køre 50 km i timen på motorvejen.

Næsten alene hjemme

En hård uge på arbejde var slut, og jeg havde set frem til at skulle være alene hjemme igår.

Manden skulle mødes med en kammerat, til deres årlige juleølsmagning - De må have 25 år jubilæum på den konto. Datteren tog op til Bedste og Bedstefar og bliver der til søndag middag. Sønnen skulle i biografen med en kammerat, men kammeraten havde ingen penge så det blev til mini-pc-marathon på sønnens værelse.

De to knægte slog mig for en omgang Pizza og så var der dømt hygge inde hos sønnen. Det var ikke meget jeg hørte til dem, så jeg var næsten alene hjemme.

Men hvor var jeg dog træt - så der gik ikke ret lang før jeg var i drømmeland......... Så fik sønnen mig vækket, men inden jeg nåede den vågne tilstand, var jeg sikker på at det var morgen og at det var tid for at skulle på job - Det var lidt af en lettelse at finde ud at at weekenden stadig var lige om hjørnet. :-D

Datterens flotte præstation

I dag var så dagen hvor datteren, som går til mini-konfirmand, skulle have sin første solo optræden offentligt. Først skulle hun gå med i Luciaoptoget ovre i kirken og lidt senere i Gudstjenesten skulle hun læse følgende vers højt.

Det fjerde lys har ild fra alle tre,
en pinseglød i vores hjerte,
så vi for dem, der intet lys kan se,
kan tænde kun en lille kerte.

Det gjorde hun rigtigt flot, hun læste klart og tydeligt og alle i kirken kunne høre hvad hun sagde - og der midt i kirken sad en stolt mor og kneb en tåre.

Bagefter var der kirkekaffe og vi blev orienteret om hvad mini-konfirmanderne laver. Det lød spændende og datteren glæder sig vist hver gang.

En lææænge ventet aften.......

For mere end to år siden lukkede den afdeling hvor jeg arbejdede dengang og vi tre tøser som var samme sted blev spredt, to af os samme sted hen og den sidste et andet sted. I dag er ingen af os samme sted, men vi bestemte dengang, at det gode venskab vi havde opbygget skulle forbevares. Så vi mødes hos hinanden til en gang spisning og hygge snak,  ca. en gang om måneden........

Dengang havde vi en kaffekasse og det var efterhånden blevet til en pæn slat penge. Vi tog ud og spiste en af de sidste dage vi var sammen. Det halverede godt og vel vores kaffekasse og en af de andre fik den idé, at resten skulle bruges til "Ørkenens sønner" i Aalborg Kongres-og kulturcenter. Billetterne blev indkøbt - for mere end 2 år siden, og i aften skal billetterne bruges.

Den største bekymring i det her forløb........... Kan vi nu finde billetterne, når vi skal bruge dem. Det var heldigvis ikke noget problem. Selv om manden i huset driller og mindes forrige sommer, hvor jeg næsten skilte huset ad for at finde Runrig-billetterne, som jeg var overbevist om at jeg havde lagt en bestemt sted......... men væk var de og jeg var ved at forberede mig på at skulle købe vildt dyre billetter ved indgangen........ Indtil manden kom i tanke om at ringe til dem, vi skulle følges med - Joh de havde da billetterne. Nøj hvor blev jeg mobbet den aften. Det slipper jeg for i aften :-D

Sønnen som konfliktløser

Sønnen har lært noget herhjemme, noget som kom til gavn i hans klasse for nyligt og samtidig fik han lærer til at fryde sig.

Det udspillede sig en episode i hans klasse, hvor et par af drengen røg i konflikt, fordi den ene spillede for højt musik i sine hørebøffer og den anden ikke kunne koncetrere sig for støjen. Den en røg i hovedet på den anden og skældte ud og de røg op at diskutere. Sønnen viste sig fra den fornuftige side og fortalte de to, at hvis de i stedet for havde talt stille og roligt til hinanden, ville de ikke ryge op at skændes - han brugte et eksempel herhjemme fra og det lykkedes faktisk for ham at få de to drenge til at tale stille og fornuftigt om tingene.

Sønnens lærer fortalte om situationen i går til julekomsammen, og han roste sønnen høje toner............. Der til kom at, de netop den dag havde besøg udefra, at nogle andre lærer som skulle se hvordan specialklasserne fungere på sønnens skole. Disse lærere overværede situation og havde kun ros til sønnen for hans indsats.

Sønnens stjerne er stor hos hans lærere, og jeg er stolt af knægten...............

En datter med ambitioner

På søndag skal vi til familie gudstjeneste i nabo sognets kirke, hvor datteren går til mini-konfimand.

Mini-konfirmanderne skal gå lucia og 4 af børnene skal læse et vers hver om adventslysene. datteren skal læse det fjerde vers og det udløste igår en snak på vejen hjem i bilen igår, om at turde sige noget foran mange mennesker.

"Mor jeg har ikke Sceneskræk"

Det vidste jeg godt hun ikke led af, pigebarnet elsker at optræde, men den næste sætning kom alligevel lidt bag på mig

"Og så vil jeg være med i Børne Melodi Grand Prix næste år"

Det er ikke fordi jeg ikke tror hun tør, og selv om hun synger nogenlunde, har hun altså ikke lige sangstemmen til et Grand Prix......... Men drømmene de fejler ikke noget.

Ny fladskærms.....

Herren i huset har brugt penge, så nu står der i vores stue - et monstrom af et fladskærms tv, som ville gøre enhver biografejer misundelig.

Hvad blev der lige af vores gode gamle og velkendte 29 tommers - 10 år gamle og ikke udtjente tv.

Joh........ Det har sønnen kapret - og nu indstilles og eksperimenteres der i både stue og Teenageværelse.........

Julehygge atter en gang.

Her til aften var vi til arrangement på sønnens skole. Hvert år afholder de julearrangement, hvor hele familie er inviteret med. Vi får hver familie tildelt en ret som vi medbringer til tagselv bord. Frikadeller blev mit lod og datteren og jeg fik handlet ind og produceret - og med varme deller i bilen, drog vi afsted.

Vi var sat i stævne klokken fem og efter en hyggelig velkomst med et par julesange, skulle vi på pebernøddeløb rundt på skolen. Jeg var kommet på et rigtigt skrapt hold og det passede Fru Hansen godt, for jeg hader at tabe. Vi skulle igennem 5 poster og bortset fra sidste post, kom vi rigtig godt igennem løbet og endte med at løbe med sejren :-D

Ved syvtiden satte vi os til bords og fik mad, vi hyggede og ungerne hyggede sig - selv datteren som ikke kender nogen oppe på sønnens skole....... men der er jo altid en pædagog, en lærer eller en anden voksen man kan snakke ørerne af :-)

Fordelen ved at være til arrangementer på sønnens skole, som jo har specialklasser for aspergere, er klart at der ikke er så mange mennesker stuvet sammen på engang. Når vi er til tilsvarende arrangementer på datterens skole, vader vi rundt i lange køer og føler os som sild i tønder. En sådant arrangement skal manden og datteren til i morgen, sammen med hans forældrene - jeg skal på job og kan ikke få fri - det er jeg egentlig ikke specielt ked af :-) Kun lidt for datterens skyld.

Håndbold i Gigantium

Der stod herreben herrehåndbold på menuen idag, Jeg havde købt billetter til far og mig til Aabs kamp mod Bjerringbro i Herreligaen i Håndbold. Rimelig gode pladser - troede jeg, indtil Bjerringbros fanklub ankom 5 minutter inde i kampen med deres skrækkelige, altoverdøvende trommer.........5 minutter senere kiggede far og jeg på hinanden og tog flugten hen i den anden ende af Gigantium - så sjovt er støj heller ikke ovenpå en 9 timers arbejdsdag.

Vi fandt en række med ledige pladser og lige bag os sad en af min fars naboer. Han havde ellers lige konstateret at der ikke var nogen han kendte. Men med 3100 tilskuere, skulle der dog være en lille chance for at finde et kendt ansigt :-D

Kampen var god, og endte med en fightersejr til Aab på 32-30, efter Bjerringbro havde ført med 26-30 - En forrygende afslutning, som fik et lidt halvsløvt publikum op at ringe i de sidste nervepirrende minutter.

Min stemme er ikke ret vild med sådanne kampe, den har det med at forsvinde..................... Til glæde for manden og børnene resten af aftenen.................. Skal lige sige at stemmen er vendt kommet tilbage.

Ups - vi glemte.....

Kalenderlyset, som brændte lystigt og pludselig var vi nået til den 4. december.

Tiden går altså stærkt her i december :-D

Nissernes er på plads

Så er nisserne fundet deres december pladser….

Ungerne holder fast i at der skal julepyntes omkring den 1. december og med de krav stillet i udsigt, mente jeg det var rimeligt at de hjalp til.

“Helt fint” mente den ældste og den yngste hoppede rundt i stuen og jublede. Vi fik gjort rent og pudset vinduer lørdag og her i formiddags blev så nisserne hentet ned fra loftet. De blev pakket ud og stillet klar til at indfinde deres december pladser. Og hvad sker der så - Den ældste meddeler at han tager med faderen ud at køre og at han i øvrigt kun vil pynte sit eget værelse. Den yngste stryger afsted hendes eget julepynt og pynter hos sig selv  - og glemmer alt om mine nisser ???????

Det sker hvert år, jeg tror jeg har hjælp og står med en lang næse…………..Det vil sige datteren dukkede dog op, og hjalp en lille smule

Heldigvis får jeg så lov at bestemme suverænt hvor tingene skal stå og det er slet ikke ilde.

Så blev det endelig weekend.

Så fik weekenden endelig sit tag i os. Langt om længe kan roen sænke sig over os, og vi kan koncentrere os om at finde os selv, lade op til en nye hård uge og få julepyntet hytten.

Datteren har forladt skuden og skal sove hos en skolekammerat, for lidt siden indfandt de sig og jeg tror de omtrent tømte hendes værelse for legetøj. Jeg vil tro at de lige nu er igang med at lege med datterens "my little pony".

Vi andre laver absolut intet og har besluttet os for at pizzariet lige i nærheden bliver leverandør af aftensmaden. Lige om lidt sætter vi os og nyder en gang pizza og en gang Hausgaard på fjerneren. Det er slet ikke ilde.

Årets første julehyggekomsammen

Årets første julefrokost er afviklet og det foregik i hyggelige omgivelser og i godt selskab.

Vi er 4 hold venner som hvert år sætter hinanden i stævne den sidste lørdag i november måned. Emnet for dagen er selvfølgelig julefrokost. Vi skiftes til at lægge hus til og deler udgifterne mellem os. Pakkespillet er obligatoriske og reglerne bliver mere og mere komplicerede for hvert år. To af de deltagende er pædagoger og det er deres lod at sørge for at spilles afvikles og at alle har forstået årets regler - Det er ikke verdens letteste opgave.

I år skulle vi ud til det par som bor længst ude på landet, som skulle lægge hus til. Vi blev tilbudt mulighed for overnatning og valgte at takke ja til tilbudet.

Omgangssygen i midten af ugen var for mit vedkommende overstået, men desværre havde det sit tag i manden og han måtte ringe ved middagstid og melde fra til julefrokosten. Blot et kvarter efter hans afbud ringede værtsparret at to af de andre ligeledes havde lagt sig med omgangssyge. Så det 8, det var 7, det var 6, det var 5. Vi snakkede lidt frem og tilbage om hvad vi skulle - aflysning var IKKE et tema. Værtsparret ville prøve at høre enten en af hendes kollegaer eller en af hans. Det endte med en af hendes og de faldt fint ind i flokkens omgangstone.

Pakkespillet blev afviklet med vanligt snyderi - med trusler om revancer næste år og slet skjult skadefryd fra de der havde skrabt flest gaver til sig.

Natten rundede halv tre inden jeg var under dynen og langt om længe faldt roen over mig og jeg var tæt på at falde i søvn. "BIP BIP - Du har fået en sms" lød det fra min telefon........... Det var en af de øvrige gæster som lige ville sige tak for sidst og god nat - jo tak, nu var jeg da først vågen og der gik et par timer inden jeg fandt ind i søvnens rytme igen.

Hævnen var sød - Vi var oppe kl. 9 og fem minutter senere var hævnen sendt retur. "Jo tak og i lige måde, håber i sover godt :-D". Håber det vækkede hende.

Dagen i dag er gået lidt i slowmotion, det eneste aktivitet det er blevet til var fodboldsejr til Aab over Midtjylland i fars fjernsyn med tilhørende kaffe og kage.

Nej tak - jeg springer over.

Normalt er der kun kage i vores kantine, når en af os blandt personalet har fødselsdag. Idag var der ingen fødselsdag - alligevel bugnede bordene med kage. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor.

Men hvor er det let at sige nej til kage når man lige har haft en omgang mavehalløj - det fristede slet ikke. Til gengæld kan kaffen godt drikkes igen :-)

Rask igen.....

Så lykkedes det mig at komme ovenpå igen, til gengæld ligger manden i huset med snuden i vejret og er samme tur igennem som jeg var....... håber ikke vi smitter børnene.......

Så eventuelle besøg her på matriklen bedes af hensyn til eget helbred udsættes et par dage, da vi ikke giver nogen som helst garantier :-)

På langs

Det er skulle have været to dejlige fridag, er foreløbig blevet en dag der er rykket ud af kalenderen, for jeg har været så syg, som jeg ikke kan huske jeg har været før...... Det startede med en hyggelig aften i selskab med svigerforældrene. Da vi kom hjem derfra startede min mave med at vende rundt, og jeg begyndte et rend ud på toilettet, der ingen ende syntes at tage, Tynd mave der ville noget og sidst på natten begyndte det at komme den anden vej....... Denne gang nåede jeg ikke ud på toilettet og det resulterede så i en omgang rengøring, som jeg i min tilstand gerne ville have været foruden,,,,,,, Jeg har sovet det meste af dagen og først nu, kan jeg holde ud at sidde op. Tilgengæld sveder jeg så det driver af mig.........

Heldigvis har jeg fri i morgen også, så håber jeg, at jeg får lidt mere ud af dagen.

Gad vide om vi får mad idag

Jeg har haft eftermiddagen fri og vi besluttede at spise tidligt, for det er der ikke så tit mulighed for her i huset med mine arbejdstider.

Kartoflerne blev skrællet, grønsagerne renset og kødet klargjort. Manden i huset satte kartoflerne over, men ak han fik kun sat blusset på 4 og da jeg ville kigge om de var gået i kog, sådan cirka 10 minutter senere var vandet stadig koldt. Nå men det var ikke sket noget ved, ud over vi kommer til at spise 10 minutter senere.

Så kom kartoflerne i kog, det samme gjorde grønsagerne. Så glimrede jeg ved at tænde for dobbeltkogepladens lille blus selvom det var det store jeg skulle bruge. Det opdagede jeg hurtigt, men fik så skrue pladen ned på 1 i stedet for 9......... Det gik så mere tid med at få pladen varm igen.....

Det er åbenbart ikke meningen vi skal spise tidligt :-)

En god aften i Gigantium

Min store lidenskab er og bliver håndbold. Jeg har spillet i mange år, men det er slut nu, højre arm vil ikke mere og da jeg ikke er venstre håndet giver det selvsagt sine problemer. I stedet for er det blevet som tilskuer jeg dyrker hobbyen og Aalborg DH er favoritklubben - trods alt det rod der har fulgt i halen på klubben.

Her til aften var far og jeg i Gigantium og ingen af os havde de store forventninger til den klub der har tabt de sidste 8 ligekampe i træk. Men sæsonkortene blev luften og det skulle vise sig at være en ganske god idé at tage til håndbold.

Aalborg DHs piger leverede en pragtkamp og sendte de stakkels piger fra Esbjerg retur med et timåls nederlag. Aalborg DH vandt kampen med 39-29 og spillede sæsonens flotteste kamp. Vi var ikke helt så mange tilskuere som vi sommetider har været - men de der var der fik en dejlig aften.

Mit resultat af kampen: En stemme som er meget hæs - hvornår mon jeg lærer at holde mund.......

14 års fødselsdag

 

Det er ikke til at forstå det, men yngste niecen fylder 14 år i morgen Stort tillykke til hende.

Ikke vild med dans

Jeg er vist ret ene i Danmark om ikke at vide hvem der vandt "Vild med dans", der interesserer mig ikke et hak............ Jeg kan da godt se det er flot, deres flotte bevægelser, deres flotte tøj osv.....

Jeg har også prøvet at sætte mig og se hvad det er, alle på mit arbejde snakker om. Men en ting er sikkert, der går ikke ret lang tid, før koncentrationen er væk og min bærbar er fundet frem og "Vild med dans" er gledet over i baggrundsstøj.

Måske skal jeg tage en bog med på job, når frokostpausen skal afholdes mandag, for der bliver nok ikke talt om andet end "Vild med dans". De andre skal selvfølgelig have lov at snakke......

Edit:
åh joh... ved nærmere eftertanke var der faktisk en lille smule "Vild med dans" over min aften, for jeg var i Gigantium for at se håndbold. Her spillede nemlig Joakim Boldsen.

Vi var uden valgkort

Jeg ved ikke om det var meningen vi ikke skulle have indflydelse på valget her i huset, for hvor meget ville to sølle stemmer også rykke noget som helst :-) Vi modtog aldrig vores valgkort og her til morgen var det store store spørgsmål om vi nu fik lov at afgive vores stemme.

Men det var der ingen problemer i , vi blev i valglokalet udstyret med stemmesedler og stemmerne er nu afgivet. Forhåbentlig til de rette, det kan kun tiden vise......

Hjælpen er lige om hjørnet

Sønnen skal på teknisk skole i noget praktik de næste tre dage, og her vi og han står over for en stor udfordring. Han har asperger syndrom og det gør at han ikke bare tager ud i livet og møder nye mennesker - det er svært og uoverskuelig for ham og vi prøver så godt vi kan, at forberede ham....... men det er ikke det letteste job i verden, for når omgivelserne er uvante, går han let i baglås.

Han plejer i sådanne situationer, at være meget svær at få ud af døren, hvis det overhovedet lykkes...... Han lukker sig inde og er slet ikke til at komme i kontakt med, som regel skal han "sparkes" igang på sådanne dage og får vi han afsted, får han ikke meget ud af dagene........ Men vi har den holdning at når han ikke er syg, så må han tage afsted..... Vi ved også at når han først kommer afsted og han kan finde roen hvor han er, får han som regel en rigtig god oplevelse med hjem.

Denne gang kommer hjælpen ind af bagdøren, for inde på hans værelse sidder en klassekammerat, som skal i praktik samme sted og han sover her i nat. Det betyder at sønnen er sammen med en fra morgenstunden, som han kender og de er to til at følges ad. Allerede nu kan jeg mærke at dagen i morgen ikke er et problem for sønnen, for han er glad og munter og let at snakke med. Hurra for skolekammeratens far, som gav ham lov til at sove her.

Og skolekammeraten, ja hans vej til skole i morgen bliver meget kortere :-)

Atter i en seng på hospitalet....

Så ligger mor igen på hospitalet, hun skulle i går ned på Hobro sygehus og have taget stingene fra brok-operationen forleden. Sårene var vokset fint sammen, men desværre er hendes mave gået i stå, så hun har været nede at få scannet maven idag. Der foreligger endnu intet om resultatet - ud over at hun ikke er gravid :-)

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget, for ved siden af mor ligger en dame, som jeg har kendt næsten hele mit liv....... Hun er mor til min bedste barndomsveninde. Mor var i lidt bedre humør end far og jeg havde turdet håbet på og det varede ikke ret længe før snakken gik lystigt...... og alt imens vi snakkede komme medpatientens familie ind ad døren og de kiggede noget, da vi sad der på stuen, hun havde ikke fortalt familien, at min mor var hendes stuekammerat - for det skulle være en overraskelse til familie. Hvor var det dejligt at gense min barndomsveninde - og hun havde næste ikke forandret sig.

Meget hurtigt gik snakken på de høje navler........ Gamle svundne minder dukkede op til overfladen, kan du huske...... og det var dem der boede.... Engang var den lille landsby verden navle.......

Det der startede lidt trist med et hospitalsbesøg, endte med at blive en rigtig hyggelig eftermiddag.

Super koncert med Runrig

Det var en super god Runrig koncert i Arena Nord i går aften, det var været svært at komme ned på jorden igen. Faktisk var koncerten så god, at min veninde helt glemte at hun er ryger og absolut ikke kan klare sig ret lang tid uden en smøg. Hun var røgfri i 4 timer, det er ikke sket i mange år :-D

Opvarmningsbandet var et par Canadiske piger, "Mad Violet" fra Nova Scotia, som var rigtig gode, og er bestemt et genhør værd.

Runrig var fremragende på scenen i går og fansene var veloplagte. Mere en to timer med godt musik og fed stemning, så er det svært at forlange mere. Det er en af de bedste koncerter jeg har været til med Runrig og en ting er sikkert, det er ikke den sidste......

Mit kamera blev efterladt i bilen, så billederne må i tænke jer til.

Runrig i Arena Nord

Så er der i skrivende stund en halv time til jeg bliver samlet op her på matriklen og transporteret til Frederikshavn. Hvor skal jeg og 4 andre "tøser" nemlig skal til koncert med favoritgruppen Runrig.

I behøver slet ikke at spørge om vi glæder os........

Av for den.......

En dum skydedør, som har mistet det ene hængsel og nu afventer besøg af en handimand, er skyld i at jeg har mega ondt i min finger. Fingeren kom i klemme under mit forsøg på at komme på den anden side af denne dør...... Øv hvor det dunker i fingeren.

Det er ik' min pegefinger der stritter, men den næste i rækken.. :-D

En ny mor....

Så kom mor hjem fra hopitalet, og hun trænger meget til at hvile og komme til kræfter........... Men det havde dog nær endt med at jeg havde fået en ny mor.........

Her i eftermiddag fik jeg en sms fra far hvori han skrev "Du har fået ny mor, Falck kom med den forkerte dame til mig"

Ok det ville jeg da gerne vide lidt mere om, så jeg skrev tilbage "Er hun pænere og yngre".....Svaret var "Hun var vist dement tror jeg, men den rigtige er kommet hjem her kl. 15:45" Det var jeg da glad for at høre - og jeg har ringet og sikret mig at det var min rigtige mor......

Nu håber jeg Falckmanden har fået styr på hvem den anden dame var, så hun kan komme til det rette sted :-)

Fødselsdag i flere dage

Vi har holdt fødselsdag  i ca. tre dage nu, og er endelig nået enden på det......

Familien var inviteret til kaffebord, og det lykkedes næsten af samle alle denne gang. Svoger og yngste niece var på Sjælland og mor er stadig indlagt i Hobro. Det har faktisk været umulig at samle hele familien ved de fleste af familiens fødselsdage i år, men 12 ud af 15 er da også en et pænt fremmøde :-) Vi havde en rigtig hyggelig fødselsdag med boller, kage og lagkage.....

Sønnen stod op ved halv titiden og sammen begyndte vi at få styr på oprydning, støvsugning og bagningen. Da klokken var halv elleve kom han ud i køkkenet til mig og sagde "mor, er klokken kun halv elleve" han havde ikke fået stillet uret tilbage og var kommet en hel time tidligere op end han havde planlagt........hmmm næste gang jeg skal have ham op i god tid, stiller jeg da bare uret en time frem, og satser på at han ikke opdager det :-).......

17 års fødselsdag

Vi var tidligt oppe for at fejre sønnens fødselsdag. Allerede ti minutter over seks, blev jeg purret ud af sengen. Vi fik dækket bord, hentet morgenbrød, lavet kaffe og i det hele taget gjort klar til at fejre sønnen på behørig vis. Han blev vækket med sang kl. halv syv og skulle lige have fem minutter til at vågne i........ Der gik kun tre minutter, så sad vi alle ved bordet og hyggede os. Han fik penge til en ny mp3-spiller, for vi vidste han gerne ville være med til at købe den selv, og så fik han en cd med Crush 40, som er hans yndlingsband....... noget rock-agtigt musik. Cd kan ikke købes i Danmark, så den er bestilt til levering i løbet af de næste par uger fra England.

 

Nu er familie sendt i skole og på arbejde og jeg har ryddet op i huset. Jeg møder over middag og tager i aften med far på sygehuset for at se til mor. Så traditionen med at vælge sin livret er udsat til i morgen og på søndag kommer familie og fejrer ham. Så vi holder fødselsdag over tre dage. Det er noget der passer ham.

Til sidst - Stort tilykke til dig, min kære søn.

Min førstefødte, for 17 år siden

I disse timer er det 17 år siden vandet gik og vi skulle til at være forældre for første gang. Jeg var lige gået på barsel og sammen med min søster, som havde fået hendes første 20 dage før, var jeg ovre hos min mormor, som nu bar den stolte titel "Oldemor". I løbet at det næste døgn skulle hun blive dobbelt oldemor. Vi havde en rigtig hyggelig dag. Der var stadig 3 ½ uge til termin, så jeg havde god tid........ troede jeg, men sådan skulle det ikke komme til at gå.

Der var meget vi ikke havde klar endnu, barnevognen var ikke købt, liften heller ikke........ jeg havde fået en masse tøj af en veninde og heldigvis var det vasket, men hang stadig på tørresnoren i baggangen.

Om aftenen var jeg alene hjemme og havde det lidt underligt, jeg husker jeg tilbragte det meste af aftenen på en madras. Da manden kom hjem hen på aftenen, gik han hurtigt i seng. Jeg blev oppe lidt længere........ meget længere skulle det vise sig, for bedst som jeg ville gå i min seng, gik vandet og jeg måtte vække manden og fortælle ham, at nu var det nu det skete...... Jeg husker han satte sig søvndrukken op og sagde "Er du sikker på du ikke har tisset i bukserne?" Ja det var jeg helt sikker på, det var og er ikke lige noget jeg sådan går og gør............ Jeg fik ham vækket helt og efter at have talt med fødegangen, pakkede vi sammen og tog derud.

Vi nåede hospitalet midt om natten og det skal lige siges at når man går tur sammen med min mand, så går man ikke, man småløber for han går meget rask til. Da jeg så blev undersøgt, var min puls ret høj og jordemoderen så noget betænkelig ud, men sagde ikke noget. Ca. et kvarter senere kom hun tilbage og ville tjekke min puls igen og denne gang var der intet galt "Det forstår jeg ikke" sagde hun. Det gik op for os, at det var turen op ad trappen, der havde sat pulsen op, og hun skændte lidt på mig og sagde at jeg ikke sådan måtte forskrække hende og til manden sagde hun at han ikke skulle løbe så stærkt når han havde en højgravid på slæb..:-)

Drengen blev født ved halv firetiden næste eftermiddagen og fødslen var nem. Ud af det hele, kom en dejlig lille lyshåret gut, som vejede knap 2900 gram. På grund af den lidt tidlige fødsel, skulle han lige omkring neonatal-afdelingen og have hjælpe til at få lungerne igang. Det lå han ikke ret længe, og jeg fik ham ned på barselsgangen......... Plejepersonalet var vilde med ham, de kaldte ham "drengen med sølvhåret" Hans flotte hår skinnede som sølv.

Mens jeg lå på barselsgangen, var jeg nødt til at sende manden ud for at handle, for det var nogle ting vi ikke kunne undvære, en puslepude f.eks. så den stakkels mand blev jaget fra den ene ende af byen til den anden, så vi kunne være bare en smule klar til at modtage denne lille ny, i familien.

Meget vand er løbet i åen siden, men han er stadig min førstefødte - min hjertebarn.

I en seng på hospitalet....

Så ligger mor igen på hospitalet og skal opereres, denne gang for brok. Hun er sej udadtil, men nervøsiteten ulmer, hos os alle. I morgen skal hun på operationsbordet og så skal de tage stilling til hvor stor operationen bliver. Det er noget med et net der skal virke som forstærker, så brokken ikke springer så let op igen..... Vi håber og tror på den lille operation........

Hun er draget afsted på hospitalet allerede i dag, for de skal lige have styr på hendes andre skavanker inden de begynder at operere på hende.

Hun er udstyret med en mobiltelefon, så vi kan komme i forbindelse med hende, og ja vi har faktisk snakket med hende. Hun er ved godt mod.....

Og vi ved nu at hun KAN bruge en mobiltelefon :-)

Noget godt i vente........

Så er billetterne i hus, til Bruce Guthro koncerten på Skråen i Aalborg den 3. april 2008.

Jeg havde ellers planer om at medbringe manden til koncerten, men han er ikke til at drive ud af huset om torsdagen. En noget lang arbejdsdag resulterer som regel i at han og sofaen bliver enige om at holde stævnemøde og intet absolut intet kan komme på tværs af den aftale og jeg får nok ikke Bruce Guthro til at lave om på datoen. Men jeg tager afsted og har allieret mig med nogle af vores bedste venner, så det bliver i godt selskab, koncerten skal nydes.

Nydes det skal den i fulde drag, for han laver noget ganske godt musik, denne canadiske singersongwriter, som ved siden af også er forsanger for mit yndlingsband Runrig.

Runrig - dem napper jeg lige en koncert med den 3. november, hvor de gæster Arena Nord i Frederikshavn.

Aspergernetværksgruppe

Ret hurtigt efter vi diagnose Asperger syngrom på sønnen, valgte vi at melde os ind i Autismeforeningen. En af grundene til indmeldelsen var at komme i kontakt med ligestillede forældre. Vi var til et åbent hus arrangement hvor vi blev bekendt med, at man i nordjylland har netværksgrupper, hvor man opdeler forældrene efter handicappet, det vil siger der er grupper med forældre, hvis børn har diagnosen Infatil autisme, atypisk autisme og aktuelt for os, asperger syndrom.

Vi kom så forbindelse med en af grupperne og det har virkelig været godt for os, vi er 11 forældre i gruppen og det er befriende at kunne trække på hinandens erfaringer og lige så befriende ikke altid at skulle forklare hvad det vil sige at have Asperger Syndrom. Vi mødes flere gange om året og hygger os med kaffe og næsten hver gang vi har været sammen kommer vi hjem med noget vi kan bruge i hverdagen.

Vi skal til møde i aften og jeg glæder mig.

Pilfinger pc-problemer

Hjælp, lød det på sms - Yngstesønnen har pillet pc'en i atomer og nu har han knækket de små ben på cpu'en........ Manden i huset havde afsat formiddagen til at kigge på problemet og vi drog afsted så han kunne få kigget på den der cpu........

"Hvorfor har han pillet cpu'en ud"? blev familien spurgt..... men drengen var ikke selv hjemme til at svare på spørgsmålet, så det står hen i det uvisse. Nu står pc'en midt på vores spisebord til genopbygning.

Den dreng har virkelig givet manden her i huset grå hår i huset når det drejer sig om computere..... han er vist en af de få, der har præsteret at slette en halv harddisk......... Han er pilfinger af rang, mon han nogensinde lærer det?!?!?!?

Venskabet holder endnu......

Inde på sønnens værelse spilles der computer til den store guldmedalje. De sidder fire friske unge mænd med hver deres pc, og spiller vistnok det samme spil, men hvad ved jeg.

I mellem disse unge mænd sidder en af hans ældste kammerater, de har kendt hinanden siden børnehaven og nyder stadig hinandens selskab.

For nogle år siden, legede de inde på sønnens værelse og på et tidspunkt blev de uvenner over et eller anden og kammeratens temperament løb af med ham. Han kom farende igennem stuen, hvor jeg opholdt mig og bedyrede at det var sidste gang han ville lege med min søn og nu skred han og kom ALDRIG MERE tilbage. Ok tænkte jeg det var voldsomt, men jeg nåede overhovedet ikke at reagere inden han var ude af døren. Jeg så ham rundede vores carport på vej hjem og sådan ca. 5 skridt længere henne så jeg ham dreje skarpt om på hælen og komme tilbage, hvor jeg måbende spurgte ham hvad han ville. Jo.... han ville da ind og lege med min søn.....

Så aldrig mere..... blev til et kort sekund og de to unge mennesker er stadig venner.

Snart ferie

Så er Fruen på højkant igen og i fuld sving på jobbet, det var heldigvis en kort arbejdsdag på 5½ time og i morgen skal 3½ timer overstået, så kommer den yderst velkomne og længe ventede efterårsferie.

Datteren og jeg har en god travetur i skoven i tankerne, vi skal ude og samle materialer til juledekorationerne, inden naturen tager fat på at formulde det alt for meget.

Så har jeg et hængeparti, med en fødselsdagsgave, som ikke blev købt inden feberen holdt sit indtog i tirsdag - og nogle gange er man heldig, for det jeg ville have købt, havde hun allerede fået.

En plan om at male sønnens værelse ulmer, og bliver måske ført ud i livet en af de dage han tager på besøg hos en skolekammerat, hvor de har planlagt pc-marathon.

En visit hos en kollega, som desværre har aborteret idag, står også på skemaet. Hvis hun har lyst til at se mig, lægger jeg meget gerne turen forbi hende.

Ungerne bedsteforældre på begge sider ved vi holder ferie, og begge hold forventer med garanti et besøg - det vil vi ogsp meget gerne.

Så den ferie kan meget hurtigt få ben at gå på. Men ligenu er det stadig tid for forventningens glæde.....

Øv - snottet familie

Sønnen og jeg snotter, vi er forkølede og tilbringer dagen under dynen med lommetørlæder, kamillete og diverse halspastiller..... Vi er pylrede og skiftes lidt til at varte hinanden op. Lige nu er vi begge oppe og har computerne i brug, men det bliver en kort seance for mit vedkommende - puha et kvarter her er rigeligt. Så nu vil jeg hoppe under dynen igen.

Kænguruer - et store ønske

Jeg har et par spejderveninder som jeg mødes til "Spejdermimmer" med en gang om måneden.

Vi har været spejdere sammen i vores barndom og for nogle år siden var vi til 25 år jubilæum i vores gamle spejdergruppe, var invitationer blevet overladt til byens borgerforening, som mildest talt havde lagt et usselt arbejde i at opspore gamle spejdere. Det resulterede desværre i, at der slet ikke kom i nærheden af det antal personer man havde håbet på. Skuffende, men dagen blev ganske god alligevel.

Jeg og et par spejderveninder, som ikke havde set hinanden i mange år, blev enige at det ikke skulle gentage sig og vi påtog os at sørge for større fremmøde til 30 år jubilæet. Der skete så det imellem tiden at Spejdergruppen gik i dvale, vistnok på grund af leder skærmydsler.

Ikke desto mindre fik vi nedsat det her udvalg, som skulle finde de andre "gamle" spejdere og vi begyndte at mødes ret hurtigt efter, vi var jo i god tid med hele 5 år til næste jubilæum. Første gang vi mødtes, havde vi papir og blyant fremme, det blev dog ikke så flittigt brugt. Nu er der gået mere end 5 år og selv om gruppen er i dvale og jubilæet ikke er aktuelt, mødes vi stadig og engang imellem falder snakken på spejdertiden.

vi har det rigtig god sammen og fra bare at være "spejderveninder" er vi nu rigtige veninder og kan virkelig snakke med hinanden og alt. En af de andre har for ganske nyligt rundet de 40 år og der kom en invitation til tøsefrokost, som vi to andre desværre begge var forhindret i at deltage. Øv - vi havde begge lovet os væk inden vi fik invitationen. Men vi slipper heldigvis ikke helt for på torsdag er vi inviteret til spisning med vores familier hos fødselaren.

På hendes ønskeseddel står der "kænguruer(Levende)". Selvfølgelig har vi været på jagt efter en sådan - men de hænger altså ikke på træerne i Danmark. Vi er ganske klar over det er udenfor økonomisk rækkevidde, men hvor ville det være fedt at give hende de kænguruer hun har ønsket sig i årevis, for de stod også på ønskelisten, da hun og kæresten fejrede henholdsvis 35 og 40 års fødselsdag. Men hun må nok nøjes med "ikke levende" kopier.

De gamle fotos

For nogle år siden, overtog min bedstemors fotoalbum. Det havde indtil da være i min fasters varetægt og hun mente at de ligså godt kunne blive opbevaret hos mig, for jeg var den eneste i årene siden min bedstemor døde, som havde spurgt efter dem.

Jeg var begyndt at slægtsforske og ville gerne sætte ansigt på nogle af de personer som dukkede op. Der er adskillige billeder af mine bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner. Nogle er god, nogle er dårlige og en del af dem er præget af tidens tand. Fælles for dem alle er, at de bliver bevaret til eftertiden.  

Albummene var præget af tidens tand og især det ene var bogstavligt talt ved at gå i opløsning - nu er de fleste af billederne på plads i nyt album og næste punkt på dagsordenen er at få sat de rigtige navne på personerne på billederne. En god del af dem, kan jeg selv genkende - men resten er op til min far og måske min faster at identificere.

Et af billederne er indscannet og sendt til en for min ukendt mand. Han har en hjemmeside på nettet, hvor jeg kunne konstatere at vi var af samme slægt, billedet var af hans tipoldeforældre og ifølge hans hurtige svar som tak for billedet, kunne jeg forstå at han ikke selv havde billedet. Jeg vil ikke af med originalen, men et indscannet billede er heller ikke ilde.

De gode gamle dage.....

"Undskyld hvis jeg vækker dig, men................"

"jo tak"

Endelig en lørdag fri og jeg skal ikke noget før ud på eftermiddagen...... og så bipper der en sms ind på den  forbandede mobil.

Sommetider kan jeg virkelig savne de dage, hvor vi ikke havde mobil.

Snak om duer.......

Min far blev jo for et stykke tid siden Danmarksmester med hans Birminghamroller (kunst flyveduer). Han deltog derefter i verdenmesterskabet, hvor det blev til en flot 17. plads. Det udløste selvfølgelige en artikel i et due-blad, hvor min fars duers flotte præstation blev beskrevet.

Så langt så godt, men forfatteren beskrev også min far som værende en mand af få ord. Det er er ikke lige en beskrivelse vi kan genkende for som min mor siger "Han snakker som skindet var af hans mave" "eller det kommer som skidt fra en spædekalv. Nej han er ikke en mand af få ord.....

Endnu en 40 års...

Så kommer vi lige fra endnu en 40 år fødselsdag, denne gang hos en af vores venner. Den udvalgte ud af tre fester, som alle var lagt på samme dag. Jeg ville gerne have været med til de to andre fester, men jeg har endnu ikke fundet ud af at dele mig i 3 :-)

Vi var inviteret på Skalborg kro til kl. 13:00 og vi var i bedre tid, end vi havde håbet - for jeg havde først fri fra arbejde kl 12:30 - heldigvis lykkedes det mig at blive færdig før tiden på arbejde og det en hurtig omklædning, håret redt og rettet og lidt makeup på øjnene og jeg var klar. Vi valgte at køre bagom Visse og Poulstrup, for at undgå Skalborg bakke. Det viste sig at være en klog disposition, for de der tog Skalborg bakke, hang i mega kø.... Her gjorde fødselaren også, men det lykkedes hende, lettere forsinket at nå frem til hendes fest, men først omkring 13:30 lykkedes det alle at nå frem :-) Med et farbart spor og vejarbejde og tæt trafik ud mod Aalborgs storcenter, kan tage pippet fra enhver på en lørdag, hvor alle lige har fået løn og absolut skal i storcentret og bruge løs :-)

Maden var lækker og stemningen god. Vi faldt hurtigt i snak med de der sad omkring os. Fødselarens svigermors mand, kender en del af min familie, så vi fik os en god snak. Vi snakkede, hyggede os, sang og dansede. Det var en rigtig dejlig dag.

Jeg er blevet tagget.....

Jeg er blevet tagget af Johanna og reglerne er som følger:

- Link til den, som har tagget dig.
- Fortæl 7 sandheder om dig, lidt forskelligt og lidt rart!
- Tag 7 personer i slutningen af blogindlægget.
- Læg en kommentar i deres blog, for at sige, at de er blevet tagget.

Min 7'er:

1. Jeg er ældste barn og har en lillesøster, som jeg elsker. Men har altid ønsket mig en storebror. Jeg havde dog nær fået en lillebror forærende for ikke så længe siden.


2. Jeg bruger næsten ingen make up, dog har jeg altid mascara på, ellers tror folk jeg er syg, for jeg er lys.


3. Jeg ejer ikke en mikrobølgeovn, og kommer heller ikke til det.


4. Jeg er den lykkelige ejer af et par 160 år gamle øreringe. De skal i arv til min datter, det har min oldefar bestemt.


5. Jeg holder at sommer, forår og vinter, men jeg elsker efteråret, trods blæst, rusk og regn


6. Jeg savner min dejlig mormor, og tænker meget ofte på hende. Hun var et vidunderligt forbillede.


7. Jeg holder af en god kop kaffe, men drikker sjældent aftenskaffe, af hensyn til min nattesøvn :-)

Jeg springer udfordingen med at finde 7 personer over, jeg kan se den har været rundt i blogland og giver i stedet for udfordringen videre, til de der skulle have lyst......

En god fest

Manden måtte melde fra fødselsdagen, for at pleje det dårlig helbred. Så jeg allierede mig med søster og svoger og fik kørelejlighed med dem, til fødselsdagen i den nordlige del af Syddanmark..... Min fætter og hans kone, havde tilbud overnatning og den tog jeg pænt imod. Knap 240 kilometer sydover og vi ankom ved firetiden..... tidsnok til en kop kaffe og en omklædning inden festen.

Der var inviteret over 70 mennesker og der var ikke så mange jeg kendte i forvejen, men det var ingen hindring, det blev en rigtig god og sjov fest, med rigtig gode festlige indslag af familie og venner, specielt fødselarens fætter tog kegler...... Jeg har set ham optræde til fødselsdage før og det bliver slet ikke ringere med årene........ Fødselarens brødre og deres familie optrådte også med et indslag...... Her var jeg sat bag videokameraet, håber ikke det blev for rystet.... :-)  De stakkels brødre fik virkelig fortalt omverdenen om den der forkælede søster, som fik bagsædet i bilen, mens de stakkels forsømte brødre måtte sidde på gulvet mellem sæderne, i forældrenes fiat 600.... Tænk at de ikke har fået mén af de "forfærdelig oplevelser :-), dette indslag blev krydret med svigerinderne eksempler på fødselarens mobilvaner og med sang af nevøer og niecer , her mente den  ældste bror, at han havde sunget solo....... Forældrenes sommerhus på Fyn, bliver flittigt brugt af fødselaren, så meget at de to brødre nu seriøst mener at sommerhuset er hendes og at de er snydt så det driver.

Jeg mener ikke, jeg snakkede specielt meget i går aftes, men min stemme idag vidner om noget ganske andet :-) Festen blev ved til den lyse morgen og de sidste 8 af os, lukkede og slukkede kl. 6 i morgen, så det blev kun til 3 timers søvn, inden vi igen skulle afsted til fælles morgenmad, sammested som festen blev holdt....... Min tante synes vi skulle tage med omkring dem, inden vi drog nordpå - så klokken blev henad 1, inden vi fik vendt bilen i den rigtige retning....... omkring 240 og knap 2½ time senere, blev jeg sat af og gik næsten direkte i min seng for at se om jeg kunne hente noget af den forsømte søvn - nu sidder jeg her og er en smule friskerer og sidder og tænker tilbage på en rigtig, rigtig dejlig og hyggelig fødselsdag.

Men hvorfor føles det dog som om weekenden har været alt for kort :-)

40 års fødselsdag

Min yngste kusine har lige rundet de 40 år og i morgen drager vi mod de sydligere egne af Jylland og fejrer hende på behørig vis.

Det var en overraskelse at vi skulle med, for egentlig har vi ikke så meget med dem at gøre. Vi bliver inviteret med når min onkel og tante holder noget, men børnene plejer vi ikke at være med hos....... Det har min kusine så fået lavet om på og jeg glæder mig rigtig meget.

Desværre ser det ud til at jeg må efterlade manden i det nordjyske - han har skrantet hele ugen og ligner i øjeblikket en slatten karklud. Vi ser tiden an til i morgen, men lige nu har det ikke lyse udsigter.

Livets kolbøtter...

And sometimes it’s not easy
To take a step outside and face the day. 

Sådan lyder det i en af Runrigs sange, og disse ord var vores liv for 2 år siden. Jeg stod midt i et jobskifte, som var meget ufrivilligt - en virksomhedsoverdragelse var grunden og jeg var helt uden indflydelse på begivenhederne. I samme periode fik vi i den grad vendt op og ned på vores familieliv.

Sønnen som hele sit liv havde været anderledes end andre børn, blev indkaldt til udredning på Psykiatrisk børneafdeling i Aalborg. Forude lå et længere forløb med skolepsykologer hvoraf den sidste i rækken, sad i vores sofa og udtalte at han mente at drengen var narcissist, og at der i øvrigt ikke var mere at gøre for ham – Psykologen kunne ikke tage mere fejl. Den udtalelse fik manden i huset til at meddele ham. at den tog han ikke for gode varer og at han og drengens klasselærer ville have nogen til at kigge på drengen som havde mere forstand på det end han havde….. Det fik psykologen til at pakke sin mappe samme og forlade matriklen ret hurtigt. Indirekte kostede sagen ham jobbet, for det udløste et større rivegilde på drengens skole (Det var ikke meningen vi skulle vide). 

Problemerne begyndte at blive synlige da drengen startede i børnehaveklassen, allerede der blev han henvist til skolepsykologen, som med jævne mellemrum – omtrent hver halve år, kom i tanke om ham. Men han var god til at skjule problemerne og det hele mundede som regel ud i at han blev fremstillet som uopdragen og doven….. I syvende klasse blev hans årgangs fire klasser splittet op og slået sammen til tre nye klasser. Her knækkede filmen. Drengen kunne slet ikke overskue alle de nye mennesker han skulle tage stilling til og bl.a. begyndte han at pjække – det blev selvfølgelig opdaget og der var ingen forståelse for pjækkeriet herhjemme og han blev selvfølgelig sendt tilbage på skolebænken.  Hans nye klasselærer var fantastisk i den periode, der var kæmpe opbakning fra ham, han holdt utrolig meget at drengen og kunne slet ikke forstå at en så intelligent dreng, kunne gå sådan i baglås som drengen gjorde.  

I august for 2 år siden kom der brev fra Børnepsyk om at han nu var på venteliste og at vi skulle påregne 2 års ventetid…. Jo tak - jeg husker jeg kylede brevet ind i reolen og ytrede at, det kunne jeg ikke bruge til en skid. Vi var vildt frustrerede i den tid – vi kæmpede en daglig kamp, bare det at få sønnen op og morgenen og af sted til bussen, var en kamp jeg husker tilbage på med gysen. Det var frygtelig opslidende på os alle.  

Et par uger senere kom der igen brev fra Børnpsyk, at på grund af drengens alder var han blevet fremrykket og man ville gerne se ham meget hurtigt. Lige pludselig befandt vi os i et forløb som jeg ikke husker ret meget af…… Det hele gik meget stærk og lidt hen over hovedet på mig – men summa summarum var at vi i starten af oktober fik diagnosen Asperger syndrom på drengen. 

Det var både et chok og en lettelse. Chokket og sorgen over at han ikke er en ganske almindelig ung mand, det rammer dybt i en moders hjerte. Lettelsen fordi….. Vi pludselig kunne sætte ord på rigtig mange ting. Det var mange brikker der fandt deres rette plads.  Livet herhjemme blev lettere og vi har lært at tackle tingene.

Men jeg kunne godt unde min søn, at få lov at være en ganske almindelig ung mand med hvad der til hører.

Ud på et sidespor....

Datteren og jeg havde aftalt at vi skulle i biografen idag, for at se Simpson. Men jeg blev sat ud på sidesporet, for bedsteveninden ringende og spurgte om hun ville med hende ind og se shrek 3, og tænk så var moderen ikke god nok :-)

Så nu er datteren afleveret ved biografen, iført billet og penge til en sodavand. Hun bliver leveret her på matriklen, når filmen er slut.

Og jeg har stadig en film til gode :-)

Lørdagshygge

Det der skulle have været en lørdag i den lille families skød, blev noget udvidet i løbet af dagen.

Det blev ryddet op og gjort rent i løbet af formiddagen. Så blev det handlet ind og slappet af med håndbold i fjernsynet........ Der blev drukket kaffe og vi gjorde klar til at skulle lave aftensmad...

Så tikkede den første sms ind ved halv fem tiden"Er i hjemme, må jeg og ungerne komme - vi har nybagte pølsehorn med" Selvfølgelig måtte de det...... Så var besætningen udvidet fra 4 til 7..... Vi fik snakket, og hun har brug for at snakke.....

Kvarter over seks, kom så den næste sms - "God landskamp, vi kan jo ikke se den" - Det var min far og det ville være synd, hvis han ikke kunne se den, så jeg bad dem om at kigge hen. Så var vi 9 i huset.

Aftensmaden var sat over og der begyndte at dufte i huset. Pludselig stod gæstens datter inde hos mig "Jeg er sulten, hvornår skal vi spise?" "Det varer lige lidt tid endnu, for vi spiser jo sammen allesammen" "Ved du hvad Lone, vi børn plejer jo altid at spise før de voksne, når vi er herovre" Det kunne jeg ikke stå for, så det blev lagt dug på datterens bord og dækket op med servietter, tallerkner, glas og ketchup - så blev det serveret pølsehorn til ungerne. Da vi voksne satte os til bords, var børnene forlængst igang med at lege igen :-)

Mændene satte sig og så, først speeway og siden fodbold - vi "tøser" satte os i den anden ende af stuen og knævrede. Det endte med at blive en rigtig hyggelig aften.

En laaaaang bus...

En del af chaufførerne på bybusserne i Aalborg valgte igen idag at strejke. Det betød at vi måtte lave nogle ændringer på morgenen, for at få alle afsted til tiden.

Datteren blev kørt i skole og "glemte" at høre efter, da jeg sagde til hende at hun skulle blive i Dus'en, til jeg eller hendes far hentede hende.

Så ved halv et tiden kom der en sms fra datteren, med følgende ordlyd:

" mor, det er fordi busserne de strækker jo hvordan kommer jeg hjem?"

Vi hentede hende selvfølgelig, så hun ikke skulle med en langstrakt bus. :-)

12 irske tenorer.

Her i huset er det efterhånden blev en dejlig vane, at der ligger nogle billetter til en begivenhed ude i fremtiden....... Den næste som er føjet til, er de 12 irske tenorer som kommer i Aalborg kongres- og kulturcenter den 9. april. Manden gider ikke, men det gider jeg og en del af mine naboer. Så manden er udset til hus- og børnepasser den aften :-)

Ih hvor jeg glæder mig...........

Usand sms

Ind på min mobil tikker følgende sms:

Baby aben spørger sin mor: "Mor hvorfor er vi så grimme?"
Mor svarer: "Vær taknemmelig for at vi ser sådan ud skat, du skulle bare se den der læser denne besked :-)"

Tak far - så fik vi vist den sat på plads :-)

Skabet kommer på plads

Der er indkøbt nye møbler til matriklen. Sønnen har fået ny seng og sover nu sødeligt og manden har fået et skab til alle hans computerdimser.

Det meste af eftermiddagen og aftenen er gået med at samle skab, og det er ikke det letteste for en mand hvis evner ligger et andet sted. Sønnen derimod er er ørn, når det kommer til at følge en brugsanvisning og samle et møbel, desværre havde han ikke tid til at hjælpe faderen, da en kammerat kom forbi. Det har lydt flere, større eller mindre brag inde fra soveværelset, hvor samleriet foregår og jeg holder klogelige næsen så langt væk som muligt.....

Sønnen har dog assisteret senere hen og skabet er nu næsten samlet, nu mangler de vist kun lågerne. Sønnens kommentar til hans fars arbejde med skabet var, at det var ustabilt......... Hmm det kommer uden omsvøb, når sønnen siger sin mening :-)

Lidt håndbold på sidelinjen

Det var egentlig meningen at vi skulle rydde soveværelse, for at gøre plads til vores nye skab - men leveringen er i samråd med møbelforretningen blevet udsat til mandag. Så der bliver ikke ryddet noget før søndag sidst på dagen.

Det gav så lidt luft og jeg har valgt at være egoistisk og lade familie være familie, med de planer de nu har og så bruge tid på det der har været en af mine store interesser i mange år. Jeg har spillet sekunda - håndbold i mange år, men trækker med en skulder der ikke synes at jeg skal være aktiv på banen mere og i samråd med skulderen, nøjes jeg med at kigge på, på side linien.

Her i det nordjyske arrangerer Nøvling IF hvert år, elite træningsturnering. Så formiddagen blev brugt som tilskuer i Stadionhallen, hvor jeg og far var inde at se Aalborg DH mod Larvik. En kamp som Larvik vandt med 1 mål.

Det er noget der bringer minder frem, før jeg fik børn var denne turnering, en der blev fulgt fra fredag til søndag og fra morgen til aften. Vi skulle jo nødig gå glip af noget, der var jo både mandeben og godt håndbold. Godt håndbold har jeg set.... nu mangler jeg bare mandebenene :-)

Så kom der børn til og den aktivitet blev stillet noget i bero. Men i denne weekend var det pludselig hul til at være egoistisk, så det bliver nok til et par kampe mere endnu.

Arbejdsdag i grundejerforeningen

Der skulle males og klippes hæk og alle mand var af kaldt huse, for at yde deres bidrag til grundejerforeningens fælles arbejdsdag..... Jeg svigtede på det skamligste, da jeg skulle på arbejde hele formiddagen. En lang formiddag, hvor der var absolut intet at lave.  

Halv et svingende jeg bilen ind i indkørslen og det var i god tid til at deltage i fællesspisning, for der var bestilt Pizza til klokken halv to. Vejret var med os og en i foreningen havde haft rund fødselsdag for ganske nyligt, bidrog med øl og vin, hvilket gjorde nogle stykker snakkesalige :-) Det endte op med at blive en rigtig hyggelig eftermiddag. Ikke den værste måde at tilbringe en lørdag eftermiddag på.

Nu står den på hygge foran fjernsynet, med et forhåbentligt voksende hækletøj.

Skolekammerater.

En af de ting der følger med at have asperger syndrom, er at have svært ved kontakt til andre mennesker - sønnen vil så gerne, men ved ikke altid hvordan, han skal kontakte andre mennesker. Dem han har sværest ved at kontakte er hans jævnaldrene.

Heldigvis har han, selv om han går i specialklasse nu, bevaret forbindelsen til flere af hans "gamle" kammerater. Deriblandt en kammerat, som har holdt ved siden børnehaven. En dejlig, klog og fornuftig ung mand, som er god til at holde forbindelse til sønnen, selvom deres veje nu går i hver sin retning. Hele sommeren er dog gået uden kontakt til denne kammerat, da han har været bortrejst hele sommerferien, men idag var han her igen og øjnene strålede på sønnen over gensynet.

Denne kammerat ville så gerne have sønnen med til socialt samvær, med nogle af deres gamle klassekammerater. Flere af disse gamle klassekammerater har ofte spurgt til sønnen, og kammeraten synes at det kunne være sjovt at sønnen mødte dem igen. men jeg kunne mærke sønnen bakkede - han er så bange for hvad de tænker og mener om ham, men jeg tror kammeraten og jeg fik beroliget ham. Det ser ud til at han har accepteret en invitation til hyggeligt samvær i næste weekend - og det glæder en moders hjerte at han tager med.

Jeg tror heller ikke han skal frygte noget fra de søde unge mennesker fra hans gamle klasse, de tog så pænt afsked med ham, da han forlod folkeskolen og skulle videre i specialklasse. Med en dags varsel fik de samlet ind til en afskedsgave og lavede en rigtigt sød kort til ham.

Kammeraten og jeg ved godt, at det let kan blive uoverskueligt for ham, når der er mange og de snakker i munden på hinanden, men han tager med og vi har fortalt ham at der er legalt at tage hjem når han ikke kan holde ud mere. Jeg tror faktisk at han glæder sig.

Skolestart

Så kom dagen med skolestart her i huset. Tidlig op og igang igen, begge forældrene havde fri fra arbejde - den ene holder stadig ferie og den anden (mig) havde min ugentlige fridag. Det gav tid til en god start.

Først sønnen, ingen problemer med at få ham op, og guderne skal vide at det har været et kæmpe problem førhen. Han er stadig søvning om morgenen - men ikke som før - dødtræt. Han blev hentet af bussen lidt i halv otte og hans far fulgte ham på vej - mest for lige at få afgangstiden på plads. Det er den samme chauffør som sidste år, så det passede sønnen godt.

Sønnen går i kontaktklasse, en specialklasse hvor de kun er 5 elever, et antal der er fint  - når man som ham har asperger syndrom og svært ved at overskue mange mennesker ad gangen. Han var først hjemme kl 17 og jeg spurgte ham hvordan dagen var gået, men det ville han gerne vente med at fortælle til han selv har fået det til at falde på plads - det accepterede jeg naturligvis, og i løbet af de næste dage, får jeg hans skolestart, fortalt på hans særlige måde.

Datteren startede i 3 klasse og hun havde en masse bøger med hjem, som vi allerede har pakket ind - det viste sig i går, at der havde ligget noget glemt frugt i bunden af hendes taske - så hun måtte afsted med en anden rygsæk i dag. Skoletasken er nu skrubbet og skuret og næsten som ny, og hun har pakket de nyindbundne bøger ned i tasken.

Hun er kommet til at sidde ved siden af bedstevennen, så dagen var virkelig god. De første lektier er allerede lavet - hun skulle lave en anetavle og selvom hun i moderen har eksperthjælp (jeg slægtsforker jo) var det noget damen selv klarede - hun ringede til mormor og morfar for at få at vide hvornår de var født og det blev sirligt noteret i skemaet. Lidt hjælp modtog hun dog, for bedste og bedstefar er jo på Cypern, så dem kunne hun ikke lige ringe til.

Nu sover begge unger og en ny dag venter i morgen - det er hårdt at starte efter ferie, dog mest for den store, som har været meget tavs.

Det var så den sommerferie

Jeg blev rocket...

Johanna har Rocket mig...... men jeg kan se dem jeg har i tankerne allerede er rocket :-) Så jeg lader den stå lidt åben.... og vender frygtelig tilbage.

Jeg takker for æren :-) og skynder mig at frem vise den flotte knap.

 

 

I kø på motorvej

En sms i formiddags fra nogle venner, som havde brug for at snakke udløste en tur over middag, nord på ad motorvejen. Vi kørte omkring Føtex bageren efter jordbærkager til kaffen og lige inden vi svinger ned på motorvejen, siger manden "Der er vist nok noget med at de laver noget broarbejde på Nr. Sundby siden, så der er nok kø på motorvejen". Alligevel valgte vi at køre den vej.

For vi havde ikke regnet med der var så lang kø - men vi havde ikke travlt, så vi nåede det nok. Dog sendte jeg lige en sms til vores værter om at vi var på vej og at vi hang på motorvejen...... Hun skrev tilbage at "så er i her i løbet af 10 minutter?" Jeg svarede at det var vi næppe, for det var kø så langt øjet rakte. Vi besluttede at dreje fra ved første frakørsel og køre gennem Aalborg i stedet for...... men de 1½ kilometer tog ca 20 minutter.... Det var god tid til at studere andre biler. :-)

Der var tid til at studere vejkanten på motorvejen - hvor tit har man ellers mulighed for at se blomsterne i vejkanten, når man drøner forbi med over 100 km i timen?

Ind igennem byen langs havnen og her var sørme også kø, dog var der mere gang i køen her. Her fik vi tid til at nyde udsigten over en grå Limfjord.

Vi kom forbi den smukke bygning, som tidligere var toldboden, som nu beboes af Jyske bank.

Limfjordsbro-billederne udeblev, kameraet løb tør for batteri. Vi nåede over broen, lige inden kl. 16:00, hvor de åbner for bådene i fjorden - men heller ikke mere end lige..... for Jernbanebroen, var oppe men vi kørte over Limfjordsbroen.

Da vi nåede bestemmelses sted var kaffen klar og vi havde en god dag i hyggeligt selskab. Manden brugte en del tid på at redde en pc, som havde været udsat for virusangreb. Så der er en ung mand der bliver glad når han kommer hjem fra weekend hos sin mor.

Hjemturen foregik via motorvejen, og køen fra i Eftermiddags er nu væk......

En lillebror...?

Da jeg var barn ønskede jeg mig en storebror........ det fik jeg aldrig.

I formiddags modtog jeg en sms med et ukendt telefonnummer, hvori der stod noget i retningen af:

"Hej, tak for sidst, det var hyggelig - jeg skylder dig penge."

Jeg skrev tilbage "ok, men hvem er du lige......?" - Det med pengene var jo vældig tiltalende og nysgerrig var jeg også. :-)

Svaret kom promte "jeg er da din lillebror".....

Nu har jeg ingen lillebror, hvilket en opringning til mine forældre også har bekræftet. Skulle lige være helt sikker :-)

Så jeg skrev tilbage, at jeg ikke havde nogen lillebror.

Jeg har ikke fået flere sms'er, så han har åbenbart fundet den rigtige storesøster. Så det blev heller ikke til en bror i denne omgang. :-) og heller ingen penge.....

Myg, myg overalt

Øv disse blodsugende monstre gør altså deres indhug i mit blod - Jeg har absolut ingen interesse i at bidrage, til at videreføre deres kommende genereationer. :-(

Udsat på ubestemt tid

Manden havde fødselsdag midt i sommeren og det var lige på et tidspunkt hvor han havde sluttet sin ferie. Han ville meget gerne udsætte den og det gjorde vi.

Men for nogle dage siden, kom han i tanke om udsættelsen. Så poppede fredagen op, som en mulighed, da han har ferie i denne uge og jeg har en fridag.

Men.... søster og svoger er på Mors og svigerforældrene har igen taget en meget hurtig beslutning og pakket kufferterne og drager væk fra den danske sol, som endelig er kommet og en tur til Cypern.

Det halvere unægtelig selskabet og vi udsætter igen til lidt senere....... Godt det ikke er et barn der skal fejres :-)

Svigerforældrene er pensionister og rejseglade - så meget at manden er bekymret for deres statsbogerskab. Han mener hans far snart må bevise at de opholder sig tilstrækkelig tit i landet til, overhovedet at have tilladelse til at være her :-)

Lørdags sysler.

Jeg havde egentlig planer om en have eftermiddag her på matriklen, men det viste sig at det bed der trængte hårdest, allerede var ordnet?!?!?!. Det viste sig at dem der hjalp os med hækklipning, mens jeg var på arbejde i går havde ordnet det mens de afventede manden i husets hjemkomst. De er kirkegårdsgartnere og for dem er det en håndvendig. Jeg takker mange gange :-) Der er en omgang mad til gode.

Jeg besluttede mig i stedet for at begive mig ind i bøgernes verden, og i torsdags modtog jeg med posten, en bog om asperger syndrom skrevet af Tony Attwood, som hedder Én fod ude og en fod inde. Tony Attwood er  klinisk Psykolog og har specialiseret sig i Asperger syndrom og har forsket i området i 25 år. Det er interessant læsning, for en aspie-forældre som mig.

Niecen har forlænget sit ophold til i morgen og de hygger sig, alle ungerne. Manden har købt nye trådløse telefoner, så han er ikke til at komme i kontakt med, før han har fået dem til at fungere -jeg hører ikke meget til ham, kun når der skal afprøves finesser, så bliver der ringet op til min mobil. Så vi sidder tre meter fra hinanden og kommunikere over telefonen :-)

Ugen på hæld

Ugen hælder mod weekend, en lille tjans i morgen formiddag kan hurtigt overståes.

Haven står delvis veltrimmet, for hækken er nyklippet - nu mangler blot resten en tur med diverse haveredskaber, og hvis der ikke hældes vand ned i morgen og solen er hængt ud - er det en mulighed for eftermiddagens sysler.

Yngste kusinen er på overnatning og lige nu slides der tastatur i sønnens værelse. En mindre konfrontation udløste tidligere på aftenen strømafbrydelse i sønnens værelse, men elektriciteten er nu genetableret og det samme er husfred - Den var dog aldrig for alvor i fare :-)

Yngste niecen, nyder mine historier fra barndommen og jeg nyder, at nogen gider at lytte - uden at sige "mor, den har vi altså hørt" :-) - hu ha må nok erkende, at min bardom ikke er så tæt på som den har været :-)

Ændre retning

Jeg overvejer seriøst at droppe mit job og give mig til at at læse.... Jeg er kørt træt og kan ikke se nogen fremtid i det jeg laver og her i løbet at sommeren er der virkelig gået op for mig, at jeg ikke ser nogen som helst motivation i det jeg laver. Dagene er lange som et ondt år og udfordringerne udebliver. Jeg, der har været rigtig glad for det arbejdet er kørt sur i dagligdagen.

Nu gælder det bare om at få sparket mig selv bagi....

Fransk visit

Hun var kun hjemme på fransk visit - vores datter. I formiddags drog hun afsted med tasken pakken for en af drengene fra hendes klasse, hendes bedste kammerat ringede og ville lege. Aftalen om at sove sammen, kom i hus hurtigere end jeg kunne nå at blinke med øjnene :-)

Hun kommer hjem i morgen formiddag og så skal vi hygge - hvis hun ikke finder en anden at lege med. for jeg er ikke så spændende som vennerne - heldigvis for det ;-)

Der bliver vandet.

Jeg har fået to gamle gruekedler forærende af min far. Han har haft dem i haven i mange år, men var blevet træt af dem og ville egentlig sætte dem ud til storskrald...... Heldigvis kom jeg hjem i tide og fortalte at jeg overvejede at købe et par whiskeytønder til at stå på vores fliser foran huset - det fik ham til at huske gruekedlerne og efter at have spurgte min søster om hun ville have den ene - hvilket hun ikke ville, blev de slæbt hen til os.

Gruekedlerne er rustne og det har jeg valgt at lade dem blive ved at være. Nu står de foran huset, fyldt med blomster. Det kan tælles på en hånd, hvor mange gange jeg har måttet vande selv, det bliver taget hånd om i år. Blomsterne står flot og frodigt - nu mangler vi bare lidt sol, så vi rigtig kan nyde synet.

Hjemme igen

Datteren er atter hjemme og det er dejligt, selvom vi har nydt det - har hun været savnet. 5 dages forkælelse, med morgenmad på sengen, og diverse smågaver og andre hygge nygge ting - er det på tide at hun nu kommer hjem og finder hverdagen.

Hun er nu krøbet ind til hendes storebror, ved computeren. Ingen tvivl om at de har savnet hinanden.

Da vi skulle hjem smådryppede det lidt og vi kiggede ned at vejen og kunne se at i den anden ende af vejen, stod det ned i stænger  og med kun 25 meter over til bilen, skulle der være chance for ikke at blive våde.... men øv regnen var hurtigere end os.

På vejen hjem kørte vi forbi Aabs Håndboldherrer, som træneren Per Jessen havde sendt på løbetræning i øsregnvejr. Stakkels dem - for der kom meget vand. Det skal dog siges, at midt i flokken som talte bl.a. Joakim Boldsen, Daniel Svensson, Søren Rasmussen - løb også Per Jessen med.

På forkælelses ferie

Datteren tog afsted på ferie igår, og hvis jeg kender min svigermor ret, bliver hun forkælet ud over alle grænser. Så meget at barnet ikke skænker hendes forældre en eneste tanke. Derfor sendste jeg en lille sms, for lige at høre fra hende.

"Har du det godt oppe hos Bedste"

"ja"

Det var godt, kan du hilse dem.

"ja mor"

Det var alt fra datteren idag.

Brugt ferie til salg

Så er der en brugt ferie til salg til højeste bydende... nå ikke, øv altså jeg kunne sagtens have bruge et par uger mere. Heldigvis var det en nem start med en arbejdsdag på kun et par timer.

Datteren er sendt op til Bedste på ferie, så hende regner vi ikke med at se før fredag og sønnen holder computer træf med et par kammerater fra hans skole - så her er fredeligt.

Lige nu skinner solen og livet er slet ikke så skidt...... men jeg kunne nu godt havde brugt lidt mere ferie.

Riddertid i det nordjyske.

Vi var på Voergaard og blev hensat til Middelalderen.

Der var middelalderdage på Voergaard slot, og middelalderen er en af sønnens store interesser, så vi drog afsted mormor, sønnen, datteren og jeg. Vi ankom lidt over ti og gik op på slotspladsen, hvor der var underholdning En musikgruppe optrådte med musik, gøgl og akrobatik og de var rigtig sjove. Bispen fra Børglum var der også med hans vedsoverske Elsebeth Gyldenstierne.

Vi så riddere, der øvede sig på kamp og en af dem blev slået ihjel - miraklet tid er dog ikke ovre, han kom på benene igen. Der var skole, med elever der fik ros og ris. Der var masser af små boder, hvor der blev solgt "middelalder" produkter. Vi var til Ridderturnering - hvor vores mand fik tæv.

Der var rundvisning på slottet, det er bestemt et besøg værd - her hørte vi om tidligere ejere, bl.a. Ingeborg Skeel, som spøger på slottet. Vi så blodpletten der ikke vil forsvinde og vi så en utrolig fransk samling af antikviteter, bl.a . Napoleons spisestel.

Da vi havde set slottet, var vi ved at være sultne og trætte og mormor som har noget allergi, kunne ikke spise det vi kunne købe på markedet, så vi kørte til Aså og fandt et cafeteria og fik sulten stillet.

Vejret var med os, selv om det så sort ud og regnede ude hos mormor, fik vi heldigvis ikke brug for paraplyer. Det var en god dag - hvor vi hyggede os. Sønnen overvejer at spare sammen til en middelalderdragt - så nu det er bare at ligge lommepenge til side.

Biffen med sønnen

I tirsdags var jeg i biografen med en vis ung herboende herre. Vi skulle sammen med nogle af vores venner ind og se den nye Harry Potter, en ganske god film som sønnen var tilfreds med - selvom der selvfølgelig manglede nogle ting fra bogen.... med så ville det nok blive en meget lang film, hvis alt skal med.

Sønnen og jeg gik ind på Sunset Boulevard og indtog en måltid der, alt imens vi ventede på de andre, og kl halv seks gik vi hen til billetlugen og ventede på dem...... og gæt selv - de ville på Sunset og spise.... Vi skulle vist have aftalt lidt bedre. :-)

Sønnen som har aspergersyndrom,  er ikke ret glad for sociale sammenhænge - helst ikke for mange mennesker samme sted, så bliver tingene let uoverskuelige for ham... men det gælder ikke når det er noget der har hans interesse, så holder han let mange mennesker ud.

Harry Potter har hans interesse og han er bragende god til at huske bøgerne i detaljer - noget af det han hygger sig med, er at få mig til at læse bøgerne og så udspørge mig i detaljer om alt det der er sket - og jeg kommer altid til kort ;-). Næste skud på stammen, hans lillesøster - er han ved at bearbejde "du skal også læse bøgerne" og ingen tvivl om at hun bliver den næste, han eksaminerer i Harry Potter.

Fødselsdag og ferie endnu.. for nogle af os.

Så er der taget hul på sidste uge af ferien, og det er uden manden som allerede er startet op på arbejder.

Dagen i dag er gået med afslapning og forberedelser til mandens fødselsdag. Det vil sige gæsterne er udsat nogle dage, men manden skal have bøf og jordbærkage. Vi plejer altid at bestemme menuen på vores fødselsdag, men der indkom ikke noget konkret ønske fra manden, så jeg bestemte at han skal have en dansk bøf....... men ikke uden at true ham med stegt lever først - nøj hvor så han sølle ud....  Sønnen har skrællet kartofler og datteren har formet bøffer og jeg har lavet alt det andet, så lige om lidt sætter vi os til bords og hygger om fødselaren.

De spiller pc hele natten

Det kan godt være at sønnen har problemer, med de sociale aspekter. Han er som Asperger, ikke den mest sociale her i huset.

Men... kammerater det har han. Vi er invaderet af teenage-knægte, som har overstrøet hans værelse med pc'er, lige i øjeblikket er det reducaret fra 4 til  3 pc'er. For en time siden tog den første af dem dog hjem. En enkelt af dem har lige været på arbejde, men er kommet tilbage.

De startede i går og de to af dem har overnattet. Dog har de fået besked på at det slutter kl. 22:00 i aften, for sønnen har problemer med hans søvnrytme og sådan en manglende nattesøvn, som natten til i dag har budt på, kan tage adskillige dage at rette op på.

Det er en blanding af kammerater fra hans tidligere folkeskole og nuværende specialskole, som har fundet hinanden i disse regnvåde julidage.....

Vi kigger slet ikke på elmåleren, det kan kun give mareridt.

Men de hygger sig................

Føs'dag

Vi var til 50 års fødselsdag i går, mandens søster rundede og havde indbudt venner og familien til hyggeligt samvær med god mad.

Vi var inviteret til kl. 13:00 og det første jeg ser da jeg træder ind døren er en i akkurat den samme bluse som jeg selv har på....... Den sad på en af vores rigtig gode venner og bagved stod en af de andre gæster og fnisede højlydt og morede sig gevaldigt ved tanken om at en af os skulle hjem og skifte tøj og returnere blusen til tøjforretningen i bedste matadorstil . Men - ingen af os ville gi' sig, så vi endte op men at blive til festen begge to.....:-) Jeg må jo også indrømme at jeg godt kan lide hendes tøjsmag.

Begge børnene var også inviteret med og sønnen holdt ud i fire timer - det var ganske godt skuldret, når man tager i betragtning, at han med asperger syndromet i mente, har ganske svært ved at tackle mange mennesker på engang, men familien er ganske gode til at være opmærksom på hans problemer..... Samtidig elsker sønnen at snakke, så på et tidspunkt fik han er gevaldig snak med hans bedstefars søster, som han ikke kender så godt. Bordplanen var lavet sådan at han sad mellem hans fætter og kusine, så det var i trygge hænder. Datteren sad ved siden af mig.

Det var tag selv bord, og der var mad nok. Snapsen fik ben at gå på, jeg elsker en snaps eller to til min sildemad....... Af en eller anden grund imponerer det altid de mandlige gæster som ikke kender mig..... De der kender mig skal nok sørge for flasken runder plads :-)

Vores fælles "Julefrokost" venneflokken havde lavet en sang og uheldigvis var baggrund billedet på sangen meget gennemtrængende, det resulterede i at bogstaverne var gnidrede, men det lykkedes at få den gennemsunget, vi gentog successen senere på aftenen - der var der alligvel ingen der kunne læse - så det gik ganske godt. Hver fugl synger med sit næb:-)

Jeg havde forsøgt at lave en sang til fødselaren, men kunne slet ikke få den til at harmonere, så jeg endte op med at finde en sang på nettet - en motionssang, hvor man rejser sig og synger - afhængig af man hører til kategorien, som skal synge den aktuelle linie:

Kvinder	Der er et yndigt land
Mænd	det står med brede bøge
Er smuk	nær salten Østerstrand
Bærer briller	nær salten Østerstrand
Langt hår	Det bugter sig i Bakkedal
Kort hår	det hedder gamle Danmark
Mørkhåret	og det er Frejas sal
Over 65 kg	og det er Frejas sal

Det var første vers........... Sangen gennemsang vi flere gange - hvor var der dog utrolig mange smukke mennesker med til den fest :-)

Det var en rigtig god fest og for mit vedkommende sluttede den halv tolv, jeg blev og hjælp med at rydde lidt op....... Manden var dampet hjem på det tidspunkt og havde ringet til mig og sagt at busserne gik 08 og 38... Fint tænkte jeg, så tager jeg busser 11:38, der var bare den hage...... at sidste bus altså gik 11:23..... :-( Så var gode råd dyre, der stod jeg i mine nye sko, som bestemt ikke er egnet til hærvejsmarch eller lignende. En rask beslutning, jeg smed skoene gik på bare tæer hjem, det var små 3 kilometer og det var overstået på tre kvarter, det tog lidt lang tid, mest fordi der var nogle steder med temmelig mange små sten  av av av.

Der var blå måne, et fænomen som er når der er fuldmåne to gange i den samme måned. Så månen stod flot, stor og orange på himmelen, jeg forsøgte at fotografere, men det er ikke det letteste i verden. Da manden så billederne, var kommentaren "hvorfor zoomede du ikke ind så man kunne se de mennesker der går på månen".......

Endelig ferie

Den var længe ventet, men nu er den her - 3 skønne ugers ferie foran os, hvor vi kan lave en masse af det vi udskyder i hverdagen. Vi skal slappe af, hygge os, ordne hus og have, været kulturelle, og ikke mindst nyde hinanden og ungerne.

I morgen ligger vi ud i familiens skød, men en rund fødselsdag i den nærmeste familie, jeg plejer at bikse en sang sammen, når det er til den allernærmeste familie, men denne gang er inspirationen svigtet, så jeg måtte ty til nettet og finde noget der,,,,, øv det er alligevel første gang jeg har måttet give op.

Vi er inviteret til middag og glæder os meget, det er sammen med familie og fælles venner, så det kan ikke andet end blive sjovt....
Nu venter vi bare på den her:

Koncert i Arena Nord...

Sidst min veninde og jeg var i Arena Nord i Frederikshavn, var til en fabelagtig koncert med Bryan Adams. Det var simpelthen en af de bedste dage i år 2006.

Nu gentager vi turen til Frederikshavn den 3. november, denne gang er det en Runrig koncert. Det er Runrig koncert nr. 2 i år, for om 9 dage, tager hun, jeg og tre andre venner til Skagen og ser dem for første gang i år.

Dagens mængder regn får mig til at tænke på den sidste Runrig koncert i Skovdalen i Aalborg, for da drunknede koncerten næsten i regn - min tegnebogs indhold af papirer bærer stadig præg af regnmasserne...... Det stod bogstaveligt ned i stænger.

Regnen undgår vi så i år, for begge koncerter er indendørs, i Tørvejr.

Nye høreapperater

Sønnen har fået nye høreapperater idag, han har en hørenedsættelse som gør at han fungere bedst med høreapperater.

De gamle han havde, har dog mest opholdt sig på bunden af skoletasken, til trods for at både vi og skolen har herset med ham. Men han har hele tiden klaget over at ørepropperne generede ham........ Sidste gang han var inde og få taget høreprøver, talte han og hans far med ørelægen om problemerne og det blev besluttet at der skulle prøves en anden slags, som måske ikke helt gav så god høreeffekt, men som trods alt er bedre end "bunden af tasken"........

Vi var sat i stævne til kl. 8:00 i morges og efter kort tid i venteværelse, blev vi kaldt ind - Ham vi plejer at snakke med, var kun "elev" idag, for det var ikke en type høreapperater, han havde erfaring i endnu. Sønnen er meget konkret, når han snakker og det tog et stykke tid inden han stillede sig tilfreds med indstillingerne - men tilgengæld kan vi andre være sikker på at NU er de apperaterne er indstillet som sønnen vil have det....

Nu er han sendt i skole, med besked om at han ikke skal tage den af og lægge dem i skoletasken, for så køber jeg et par rigtig spidse sko - og sparker ham bag i :-)

Sankt Hans

Ilden fik hurtigt fat i heksen, for der var tørt - Faktisk skulle vi være hurtige til at bevæge os fra sted, hvor båltaleren ganske gode historiske fortælling blev afholdt og hen til bålet, hvis vi skulle nå at se hende sætte af mod Bloksbjerg, for det brændte hurtigt det bål.

Sovebamsen

Datteren som er 9 år, skulle til fødselsdag, med overnatning og pyjamasparty..... Jeg syntes ikke at hun skulle have sovebamsen med, for tøser i den alder kan være stride og der var jo ingen grund til at give de andre tøser anledning til at drille datteren.

Jeg var oppe at aflevere datteren kl. seks og en time senere ringede hun hjem. Jeg troede det var fordi hun ville hjem, for hun havde klaget over dårlig mave.... men nej - "mor, alle de andre har deres sovebamse med, gider du komme med Tnky Winky" Det gad jeg...... Så nu er datteren udstyret med sovebamse, lige som alle de andre tøser.

Tinky Winky er den bamse hun fik til hendes to års fødselsdag af mormor og morfar. Den er slidt og mormors nål og tråd har sat Tinky Winky sammen mange gange, men hun elsker den overalt på jorden.....

Skovvandring

Jeg var på Skovvandring i går, med vores lokalhistoriske forening. Vi var omkring 30 stykker, som var mødt frem på festpladsen i Lundby Krat og vi blev guidet til nogle af skovens seværdigheder. Vi startede med at gå op i skoven, hvor vi fik vist hvor vi kunne finde en af mindestenene, der var ret langt ind til den, så guiden anbefalede at vi sprang den over og selv fandt den på et senere tidspunkt.

Han fortalte om hvorledes Lundby Krat var blevet købt af kommunen, for at sikre at Aalborgenserne havde et sted at tage hen og nyde naturen, når og hvis Lundbygaard skiftede ejere. En modsat historie gik på at "man havde brug for pengene til at drive Lundbygaard. I hvertfald er skoven stadig kommunens og der er stadig offentlig adgang.

Vi gik videre ned mod Landskabsmaleren A. Andersen-Lundbys mindesten. Mindestenen er rejst, hvor Andersen-Lundby i 1840'erne havde sit barndomshjem (Er dog født i Lundby, et par kilometer derfra) Huset eksisterer ikke mere.

Næste punkt var stenen som står ud mod Landevejen, den er rejst som minde om Stavnsbåndets ophævelse i 1788, der var dog en lidt blandet fornøjelse at gå der, for cykelstien var smækfuld at "klamme" dræbersnegle - og jo de er kannibaler. Yaarkk

Turen gik videre over i bøgeskoven på den anden side af vejen og nede i Krathuset, som er et overdækket spise og læsted - blev der serveret en øl og sodavand....... Godt timet, for det stod ned i stænger, mens vi opholdt os der.
Sidste punkt var mindestenen fra 2. verdens krig, her blev en engelsk flyver, ved navn Germain skudt ned af tyskerne i maj 1944.

Ingen af stederne var nye for mig, mine morforældre mødte hinanden, da de tjente på Lundbygaard, så vi børnebørn, har brugt mange timer i denne skov, som stod min mormor meget nært. Men jeg nyder altid at komme der, for det bringer så mange minder frem.