I tirsdags var jeg i biografen med en vis ung herboende herre. Vi skulle sammen med nogle af vores venner ind og se den nye Harry Potter, en ganske god film som sønnen var tilfreds med - selvom der selvfølgelig manglede nogle ting fra bogen.... med så ville det nok blive en meget lang film, hvis alt skal med.
Sønnen og jeg gik ind på Sunset Boulevard og indtog en måltid der, alt imens vi ventede på de andre, og kl halv seks gik vi hen til billetlugen og ventede på dem...... og gæt selv - de ville på Sunset og spise.... Vi skulle vist have aftalt lidt bedre. :-)
Sønnen som har aspergersyndrom, er ikke ret glad for sociale sammenhænge - helst ikke for mange mennesker samme sted, så bliver tingene let uoverskuelige for ham... men det gælder ikke når det er noget der har hans interesse, så holder han let mange mennesker ud.
Harry Potter har hans interesse og han er bragende god til at huske bøgerne i detaljer - noget af det han hygger sig med, er at få mig til at læse bøgerne og så udspørge mig i detaljer om alt det der er sket - og jeg kommer altid til kort ;-). Næste skud på stammen, hans lillesøster - er han ved at bearbejde "du skal også læse bøgerne" og ingen tvivl om at hun bliver den næste, han eksaminerer i Harry Potter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar