31. december 2008

På vej mod 2009...

Rundt om i blogland gøres der status over det forgangne år og man ser frem mod det nye.

Jeg ville gerne følge trop, men jeg sidder tilbage med en træls følelse af året der gik og har lidt svært ved at sætte ord på. Forventningen til det nye år er også lidt på nulpunktet lige nu

Heldigvis er den værste krise med min mors sygdom overstået med en god udgang. Men andre ting rumler i mit hoved lige nu og de skal først falde på plads inden min lyst til år 2009 kommer til dagen.

Alligevel skal der altså ønskes godt nytår.

28. december 2008

Tillykke med dagen, min pige..

Da klokken rundende 02:47, var det 11 år siden datteren så verdens lys.

En lille pige kom til verden og spredte glæde - det gør hun stadig. :-)

STORT TILLYKKE med de 11 år, min pige.

danmark3

27. december 2008

Ikke julemad...

Menuen i aften står på boller i karry, for datteren fylder 11 år i morgen og det er hende der bestemmer.

Gad vide om vi er de eneste i hele Danmark, som skal have denne ret i aften ?

24. december 2008

Det var noget helt andet :-D

For et par år siden fik jeg, som mine andre kollegaer julegave af min daværende chef.

Jeg takkede pænt for den og tænkte "jeg har hvide duge nok, jeg bruger jo aldrig sådan nogle". Det var en Georg Jensen dug og i grunden en flot gave. Troede jeg ;-)

Gaven, som lå i en æske blev gemt og igår skulle vi til lave juleaftens forberedelser, faldt mit blik tilfældigt på kassen og frem blev den hentet.

Til min store overraskelse viste der sig at være knapper i. Hm tænke jeg, det var underligt - så faldt der et pudebetræk ud og så faldt tiøren. Så nu er sengetøjet vasket, og vi skal sove i den dejligste sengetøj. :-D De gamle hvide duge, som er arvet efter mormor blev i stedet brugt.

Godt jeg sagde tak for gaven og ikke for dugen.

22. december 2008

Sønnens risengrød

Vi forbereder juleaften, som skal holdes her. Sønnen er varskoet, om at hans hjælp er tiltrængt.

I morgen er dagen, hvor vi blandt andet skal have skrællet kartoflerne til julemaden. Vi har som tradition risengrød på menuen, da vi jo skal bruge noget til Risalamande. Jeg forslog han i morges at han lavede risengrøden, det mente han absolut ikke, at han skulle.

Her måtte så bruges list kvinde/mor list - for senere på dagen var spørgsmålet til sønnen "skræller du kartoflerne eller laver du risengrøden?" :-D

risengroed



Sønnen laver risengrød i morgen!

17. december 2008

December julekalender hygge

December er måneden, hvor jeg til en julefrokost for 25 år siden, lærte manden min at kende og meget er der sket siden.

Vigtigst er vores dejlige to børn - den ene er et langt skur på 18 år og den anden en pige på 10 snart 11 år (vigtigt at få med) To meget forskellige børn, i højde og drøjde, væremåde. Dog ikke i udseende - man ser tydeligt at de er søskende. To dejlige unger, som heldigvis også trods aldersforskel og andre forskelle, tydeligt nyder hinandens selskab.

Lige nu sidder de begge foran skærmen og nyder en af december glæderne - Julekalender. Den store husker den fra sidste gang den blev sendt og har en gang imellen en smule svært ved, IKKE at fortælle lillesøster hvad "hemmelighederne" i julekalenderen er. De hygger sig og det samme gør moderen ved synes af dem :-)

10. december 2008

Grå tåge og hotelophold

Jég sidder lige nu på et hotelværelse i Århus, for i morgen er der en læge på Århus universitetshospital, som skal kigge på det knæ, som har drillet et stykke tid. 

Jeg valgte at tage en overnatning, for ellers skulle jeg op før en hvis herre fik sko på, og da jeg ikke er det store morgenmenneske, ville det være totalt uanvarligt at sende mig ud på en køretur på 120 km, kl. l... om morgenen. :-D

Jeg måtte sygemelde mig i morgen, med en forkølelse af rang, feberen har raset i kroppen hele natten og klokken var henad 10-10:30 før det kom bare lidt liv i mig. Men til Århus skulle jeg og turen herned ad var præget at en tågetilstand som mindede om ærtesuppe. Så det tog sin tid at komme herned. Men nu er jeg ankommet og indkvarteret på hotel midt i Århus, med udsigt til en baggård - skidt der er jo allerede mørkt alligevel. Der er heller ikke meget sjov ved at skulle finde rundt i Århus, når feberen vælger at have come back lige på det tidspunkt man har allermest brug for at koncentrere sig - Uh var lige ved at smutte ned at en busgade, men opdagede det i sidste sekund ;-)

Heldigvis er her internet-adgang på værelserne, så tiden slåes ihjel på pc'en. For indrømmet, et hotelværelse er jo ikke det mest opløftende. Nu vil jeg tage mig sammen og trave en lille tur.

5. december 2008

En pæn afsked..

En nær venindes mor døde i mandag og skulle begraves idag. Det var ikke en uventet død, men alligevel er det altid trist når en menneske må herfra.

Jeg tog til begravelse, for min veninde og jeg har haft det venskab siden vi var ganske unge og hun endnu boede hjemme hos sine forældre. Jeg kom meget hos dem og har altid følt mig godt tilpas  i deres hjem.  Vi unge var altid velkomne der, jeg tror specielt hendes far var glade for vores besøg. Det kunne også ses idag, hvor jeg hilste på flere af de unge som kom i hjemmet samtidig med mig. Så for mig var det en selvfølgelig, at være med til at tage afsked.

Det er samtidig en familie, som har kendt min familie langt tilbage i tiden. Min venindes bedsteforældre kom sammen med min bedstemor, og det sjove ved denne historie er, at min bedstemor var med til at tage imod min venindens mor, da hun for 76 år siden kom til verden.

Min venindes mor var et dejlig og varmt menneske, må hun hvile i fred

blomst-069_small

2. december 2008

Et parkeringsmareridt og en forstuvet fod.

En forstuvet fod, var årsagen til jeg måtte bruge en times tid på Skadestuen  på Aalborg Sygehus, sammen med datteren. Hun var hoppet i vandet ude i svømmehallen og havde slået sin fod mod bunden. Hendes lærer tog hende med på sygehuset og jeg mødte dem derude.

Jeg blev ringet op 5 minutter i halv ti og skyndte mig afsted ud for at møde datteren i forhallen på Sygehuset. Et kvarter senere var jeg ved sygehuset og så begyndte parkeringsmareridtet...... Der var biler overalt og efter flere ture op og ned af parkeringspladsen og gaderne omkring, lykkedes det mig at smide bilen ved kapellet - der stod godt nok forbeholdt besøgende, men når datteren nu var kommet til skade, ja - så måtte jeg jo tage bøden, hvis en sådan skulle finde vej - Heldigvis gik det.

Vi kom hurtigt til på skadestuen og en sød læge kunne konstatere at hun havde forstuvet foden og skulle holde den i ro et par dage. Vi fik et par krykker med hjem og nu øves det i krykkegang :-)

Datteren blev så placeret i ventesalen, men jeg drog den laaaange vej tilbage til bilen. Den blev fundet og igen måtte jeg cikulere rundt efter en plads - for de få pladser med 1 times parkering lige ved skadestuen var selvfølgelig optaget, og af disse var tre af dem optaget af håndværkerbiler, som tydeligvis ikke lod sig mærke af 1 times parkeringsskiltet.

Langt om længe fik jeg en plads rimelig tæt på skadestuen. Så blev datteren sat foran døren til skadestuen og jeg hentede påny bilen - hele foranstaltningen var mest fordi hun jo ikke med krykkerne, var i stand til at gå ret langt.

Alt i alt brugte jeg i hele seancen lige så lang tid på at finde parkeringsmulighed, som vi brugte på skadestuen.

25. november 2008

Lidt stille

Der er meget stille her på bloggen, ikke fordi jeg er forsvundet - mest fordi tiden smutter lidt fra mig. Livet kører stille og roligt derudaf. Måske er det den hårde omgang med mors sygdom, der gør at jeg halter herinde. Det har krævet sin mand, alt det hun har været igennem, men det går rigtig godt med hende.

Jeg har det sådan, at når jeg har været i hård/stresset periode, går jeg en smule ned i gear. Det handler vel om at finde mig selv igen. Jeg kan mærke jeg er på vej i den rigtige retning og lysten til at se vennerne begynder også at trænge sig på...... Nu trænger jeg til at grine og hygge mig.

1. november 2008

Det blev noget helt andet....

Sommetider går tingene slet ikke som man forventer.

Det som indtil kl. 17:30 var planlagt til en stille og fredelig aften på sofaen foran fjerneren, blev for mit vedkommende afløst af en fribillet til Amin Jensen Show i Aalborg hallen.

Slet ikke noget dårlige ændring overhovedet :-D Nu har jeg bare ondt i kæberne af at grine... ;-)

14. oktober 2008

En efterårsdag ved havet


-D
Tja, ingen kommentarer :-D

Der er noget facinerende ved at stå ved kanten af Danmark og stirre ud over Vesterhavet. En efterårsdag i går, blev tilbragt i et sommerhus ved Lild Strand. Vi skulle naturligvis lige en tur på stranden og samle sten og det var noget der passede os alle.

Vi samlede sten og vi beundrede den enlige drageflyver, som kæmpede en ulig kæmp med den kraftige vind. Han måtte sætte hælene i, adskillige gange for at holde på dragen.

[caption id="attachment_483" align="aligncenter" width="300" caption="Datteren, ved havet"]Datteren, ved havet[/caption]

Datteren havde ikke gummistøvler med og måtte låne sig frem, og hun kunne aflevere et par vandfyldte støvler tilbage med tak for lån :-D Håber de er blevet tørre.

[caption id="attachment_486" align="aligncenter" width="300" caption="Æ Vesterhav"]Æ Vesterhav[/caption]

Efter endt strandtur gik vi tilbage til sommerhuset, hvor den stod på varm cacao, det var absolut ikke det værste der kunne ske :-) Jeg tog hjem, da vi havde spist aftensmad. Datteren blev deroppe og kommer først hjem på fredag. Så de lånte gummistøvler kan nå at blive våde nogle gange :-D

7. oktober 2008

Jeg blev fundet på Facebook

Facebook får gamle venner til at poppe op igen og chancen for en hyggelig chat er absolut til stede.... Sådan en chat havde jeg igår, da en tidligere nabo var online. Det er ved at være nogle år siden vi sidst sås.

Forhen da vi var naboer, kun hun tit listende og fik en kop the - hun skulle altid kun have en halv kop, og på en tidspunkt blev hun så fortalt, at vi ikke havde nogle halve kopper. En dag stod hun så i døren med en halv kop, og selvfølgelig fik hun sin halve kop the :-D Hun har stadig den halve kop, og mon ikke vi finder tid til at halvfylde den med the eller kaffe. :-)

kaffekop_ by you.

4. oktober 2008

Kokken arbejder

Manden er i køkkenet og kokkererer - duften breder sig. 

Jeg er sulten ;-)

1. oktober 2008

Et naturfænomen

Betingelserne var tilstede og på himlen stod ikke mindre en tre meget, meget flotte regnbuer og mit kamera, ja det lå derhjemme - så mobilen måtte holde for, og det gav ikke verdens bedste billede. Men flot var udsigten.


18. september 2008

Tiden flyver.....

afsted og ind imellem er det svært at følge med.  Men en kort status er at mor er hjemme fra hospitalet efter et halvt år og det går den rigtige vej, dog har hun lige haft et tilbagefald af rang, da hun faldt sidste onsdag aften og brækkede armen, fik en lille flænge over øjet og en kæmpe blåt mærke på det ene ben. Lige nu er status så, at hun er der hvor hun har været det meste af året, på hospitalet........ Men vi venter, regner med, håber på at hun bliver sendt hjem i morgen. Så far - så må du vende det døve øre til når hun bider efter dig.

Heldigvis er humøret ved at være i top hos hende igen. For det var lidt af en nedtur, at skulle indlægges igen.

8. september 2008

En bro til salg :-D

På motorvejen på vej Fyn i mandags, morede vi os med at tage billeder ud gennem bilruderne og det resulterede naturligvis i nogle elendige billeder :-D

Men et enkelt af disse, finder dog lige vej til bloggen - mon Lillebæltbroen er sat til salg :-D


1. september 2008

Fynsk

I den næste uges tid, vil vi så være

Fynboer :-)

Ha' det godt så længe....

29. august 2008

Jubiæum

Vi var inviteret til 10 års jubilæum på sønnens nye skole, og det løb af staben her idag. Ganske hyggeligt, samtidig med at vi lige fik hilst på nogle af underviserne på skolen. Ganske som sådan noget, hør sig og bør sig, var der taler og sange og rundvisning på stedet. 300 fremmødte mennesker og en snakken som lød som en hønsegård.

Sønnen havde lidt svært ved at overskue det hele og han ville gerne hjem efter en time, men vi syntes nu at vi burde blive lidt længere........

Hvad skete der så, da vi skulle hjem - Sønnen skulle lige have et telefonnummer af en kammerat og så var det pludselig ham der ikke havde travlt med at komme hjem.... Så vi endte med at være nogle af de sidste der tog hjem :-D

Lidt øv og endnu mere forventning

Mit knæ driller - der er ømt og hævet og lige nu er jeg kun i stand til at sidde i sofaneseren med benet oppe. Det passer mig skidt - ferietaskerne pakker ikke sig selv og overlade det til resten af familien, er nok ikke noget klogt træk....... Det er ikke til at vide, hvad der så bliver pakket i taskerne. :-D

Men pakkelisterne er lavet, og når de smertestillende piller begynder at virke, må jeg se, at tage et godt ryk.... for på ferie det skal vi!!!!!!! For en uge i sommerhus. er ikke sådan at foragte :-)

20. august 2008

Sensommerferietid......

Halvanden uge til ferie - vi har en uge tilgode og stikker ned i min onkels sommerhus på Fyn.

Jeg ved godt at børnene lige er startet i skole og det ikke er så smart at tage dem ud af skolen lige nu - men vi trænger meget, meget til at komme lidt væk oven på det sidste halve års omstændigheder. Mors sygdom og jobskifte, flytningen af mor og far og omlægning af haven og så mine knæproblemer.... Så den sorte samvitighed er lagt lidt i baggrunden

Vi trænger bare til at være familie og spille kort, hygge os og slappe helt af..... Åh hvor jeg glæder mig.

Pakket bil

18. august 2008

Det var dog noget helt andet......

Telefonen ringede lige netop som jeg skulle til at se på håndboldherreben...... og det skete 5 minutter efter en misundelige ægtemand i telefonen havde udtrykt at han havde allieret sig med både familie og venner, som så skulle at kime mig ned i den tid håndbolden varede...... Det skete heldigvis ikke.... truede ham også med en meget, meget kold skulder :-)



Men telefonen ringede og jeg bandede ham langt væk, for det var sekunder inden startfløjtet :-(  I den anden ende præsenterede sig, kontaktpersonen fra sønnens nye skole og jeg kunne mærke det gibbede i mig - Med tanke på alle de opslidende telefonsamtaler vi har haft igennem sønnens folkeskoletid, med diverse lærere, som tydeligt mente at vi burde tage os sammen i opdragelse af vores søn, kunne jeg lige se i ånden at det blev en lignende samtale.

Men heldigvis - hun ville bare sikre sig at vi vidste, at vi var velkomne til skolens 10 års jubilæum - og i øvrigt glædede sig til at hilse på os..... Puha - vi har nu mailet og tilmeldt os.

Det sure med det søde......

Et knæ der driller har slået mig en del ud af kurs, jeg sidder her i sofaen og prøver at undgå at knæet hæver mere end det allerede er hævet.

180px-Olympic_flag_svg by Lonehh.



Godt at jeg er lidt af en sportsidiot og at jeg bliver begavet med OL-sport på TV, istedet for langtrukne, og meget ens amerikanske serier og komedier som tilsyneladende fylder dagtimernes sendeflade på mange af programmerne......

Lige nu står den på håndboldherreben og selv med Knudsen ude, er det slet ikke så ringe..... :-) I skrivende stund har Hans Lindberg meldt sig ind i turneringen og i øjeblikket har vores herrer halvanden ben i kvartfinalerne 23-19 og 5 minutter igen. Kom så drenge :-D

Dagen har også bragt en endelig afgørelse på gulddramaet, og heldigvis er guldet tildelt 49'eren og cyklingen er blevet forsølvet - Stort tillykke med medaljerne.

Det er nu sjovest at se det hele live :-)

Tilføjelse: Yes Håndboldherrerne er videre i Kvartfinalen :-)

15. august 2008

Simpelt regnestykke

"far - jeg skal bruge nogle almindelig batterier?"

"Jeg har ingen!!!"

"Jamen jeg skal kun bruge to"

:-D

Ergo er 0 + 0 = 2 eller hvad?

10. august 2008

På slut-ferie

Datteren er smuttet op til Bedste og Bedstefar, for at få de allersidste feriedage til at gå.

Vi har ikke hørt en lyd fra hende, siden i torsdags - nu frygter vi der kommer en over-forkælet datter retur, med risiko for at alt opdragelse må påbegyndes påny :-D

Mon ikke hun hygger sig gevaldigt ;-)

Sommerhygge i aspergernetværket

For os var det vigtigt at komme i kontakt med andre asperger-forældre, da vi fik diagnosen - vi stod på bar bund med den verden og især havde jeg brug for at snakke med andre forældre, som kunne nikke genkendende til den måde vores søn reagerer på.

Vi meldte os inde i autismeforeningen og derigennem kom vi i kontakt med, nogle andre aspergerforældre. To af parrene har været gennemgående, nogle er kommet til og nogle er hoppet fra. Vi har meget glæde af samværet, og selv om sønnen nærmer sig de 18 år, har vi besluttet at blive i gruppen.

Netværksgruppen var samlet i går, vi havde sat hinanden i stævne til sommerhygge - medbring en ret hver og kunne vi bare håbe at der ikke var 5 x kold kartoffelsalat med frikadeller ;-) Det var der heldigvis ikke. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor snakken går fra først til sidste og både aspergersyndrom og slægtsforskning er en del af snakkerierne.

Det sjove er så at en af de andre forældre også slægtsforsker - og ham har vi lige fundet ud af, at både  manden og jeg fælles aner med....... Noget med en fælles tip-tipoldeforældre..... Så det var "næsten" sommerhygge i familiens skød :-D

5. august 2008

Øv altså

Jeg havde det godt nok på fornemmelsen......

Hele sommeren har mit knæ drillet mig, men flytning og haveanlæg har gjort at jeg har udskudt lægebesøget...... Men her i weekenden blev det for meget og en tur til lægen i dag, bekræftede min mistanke.

Hun tror min menisk er røget og jeg skal skannet og hvis det er hold i mistanken, skal jeg opereres - heldigvis er det ikke verdens største indgreb. Det der er træls er ventetiden. I Nordjylland er der 15 uger ventetid bare for at komme til forundersøgelsen - derefter yderligere 16 uger før man foretager den ambulantebehandling....... Så kan vi vist ligge tid til ventelisterne på grund af strejken....... Mon ikke jeg er klar til kamp om et års tid.

Jeg er heldigvis ikke sygemeldt, men kan sagtens arbejde, idet omfang jeg kan holde det ud.

1. august 2008

En epoke er slut.


Det var så det.... Huset som mine forældre har boet i de sidste 31 år, er nu solgt og den 15. august flytter en ny familie ind i huset. Der kommer igen børn i huset, og alkoven i værelset, vil igen blive en charmerende del af et børneværelse. I haven vil der igen være børnelatter. Sådan skal det være.....


Mine forældre har haft en god tid i huset, men nu er tiden kommet, hvor de må videre. De er flyttet i lejlighed og vi forsøger at få skik på det hele, men det tager sin tid.


I dag flyttede vi det sidste fra huset og jeg må tilstå at jeg, trods alt havde svært ved at gå rundt i det tomme hus. Det var en underlig tanke, at jeg ikke mere skal komme i huset og besøge mine forældre. Men jeg tror de bliver glade for det nye. og fremtiden er vigtigere end at hænge i noget som kan blive for besværligt.


I morgen skriver de under hos mægleren og livet drejer i en ny retning.

29. juli 2008

Sommervarmt

Puha det var en lang hed dag på jobbet - og min aftale med den kolde bruser er nu overholdt.



Nu sidder jeg på den lille af vores to terrasser, den er nordvendt og her er temperaturen helt nede på 29 grader. Ved siden af mig står en omgang meget kold isthe. Med jævne mellemrum dukker datteren op, for at få noget at drikke.

Min udsigt er det flotteste stokroser, som storblomstrer lige nu. De er fra min mormors have og synet af dem bringer gode sommerminder, fra hendes have frem. En tid hvor vi var børn, som fik lov at være børn. I hendes have var verden bedste feriested. Ingen lange og dyre rejser, kan stå mål med de stunder vi børn havde der.



Lige nu sidder jeg og afventer min fars ankomst. Han er lige nu på vej fra hospitalet. De har flyttedag i morgen og i weekenden håber vi på at  vi kan sætte punktum for det sidste halve års sygdom og hospitalsbesøg.

Update: Mor bliver udskrevet fredag :-) Yes hvor er det dejligt.

Livet er sgu dejligt. Sådan en juli sommerdag.

22. juli 2008

Et værelse med orden...

Mens datteren var afsted på årets FDF-sommerlejr, foretog hendes forældre den helt store udmugning af hendes værelse og det fremstod opryddet, rent og pænt da hun hjemkom til matriklen.

Tænk - halvanden uge senere holder det stadig vand.... Jeg er imponeret. :-D

Min tidsrøver

For 14 år siden fik jeg en ny hobby, som egentlig dengang mest var en hobby som var forbehold pensionister. Jeg meldte mig i en slægtshistorisk foreningen og ja.... Hårfarven var overvejende grå. Jeg var med til at hive godt ned i aldersgennemsnittet. Det var dog ikke noget problem, jeg var velkommen trods den manglende alder.



Jeg blev egentlig bare smidt ud i det en dag, hvor mor ringede til mig og spurgte om jeg ville med på Landsarkivet i Viborg, dagen efter. Jeg ville gerne med og udstyrret med et par fødselsdato og fødselssteder på mandens bedstemødre drog vi afsted. Min egen slægt kunne jeg ikke komme i nærheden af, for den havde mor sat sig tungt på - Det er dog lykkedes mig at fraviste hende, min far side af familien - Jeg blev træt af at hun gjorde for lidt ved den side af familien.  ;-)

Ret hurtigt fandt jeg tilbage til mandens tip-tipoldeforældre, Ane Conradsdatter og Rasmus Jørgensen Højfeldt - De var nemme at have med at gøre, oplysningerne var let tilgængelige MEN det lykkedes mig aldrig at finde deres dødsfald. Guderne skal vide at jeg har ledt og ledt, faktisk var jeg ved at overveje at de så måtte være i live og være henholdvis 178 og 183 år gamle - men mon så ikke de ville have været i medierne med jævne mellerum...... :-D



Som sagt er der ledt efter dem, jeg tror en god del af de Djurske kirkebøger er gennemlæst uden held. Men så forleden - en af de der regnsvejsdage sad jeg og ledte efter et helt andet dødsfald og pludseligt dukkede Ane Conradsdatter op i Budolfi sogns kirkebog i Aalborg. Hun blev kun 69 år og ingen spøgelser der!!!

Her sad jeg så i stuen med min begejstring over mit fund efter 14 år og så blev mødt fra manden med et skuldertræk........ hm der er godtnok en anden entusiasme når samtaleemnet er Computere ;-)

13. juli 2008

En hyggestund

Yngste niecen holder en lille miniferie her. Hun er 14 år og det er efterhånden ved at være sjældent vi bliver beæret af hendes besøg. Men så er det jo bare at nyde det når hun kommer.

I går så vi ikke meget til hende og sønnen og det har vi heller ikke gjort i dag. Dog blev jeg holdt ved selskab fra kl et i nat og til kl. halv tre. Så nu ved hendes gamle moster en hel masse om Tokio Hotel og hun ved lidt om Bryan AdamsDr. Hook og Smokie. Selv om den unge dame påstod at hun ikke kendte det  gamle musik, kunne hun alligevel nikke genkendende til meget af det :-D



Vi snakkede om hvordan det er at være ung og jeg blev testet, for hun ville se om jeg var blødere end hendes mor - det var spørgsmål som f.eks. "Ville du lade mig tage alene med en veninde til koncert i Tyskland"? Desværre var jeg alt for enig med min søster, så der var ingen fordel i at skifte bopælen ud med min adresse :-D Vi hyggede os og grinede, så jeg ikke fatter resten af familien var istand til at sove fra det.

Nu skal vi snart have pizza og så skal hun hjem, for i morgen skal vi ud og pakke i flyttekasser ude hos mor og far. For det er snart den 1. august og de har lovet fra sygehuset at når der er flyttet kommer mor hjem - så pakningen skal have en ordentlig skalle i morgen

12. juli 2008

En dejlig dag

Manden i huset fylder år på onsdag og vi valgte at skrabe det meste af den nærmeste familie sammen til fødselsdag - alt i alt 15 personer. Vi havde håbet på godt vejr, så vi kunne indvi vores nye terrasse - men vejraftalen holdt ikke, så vi indtog kaffen i stuen.



Det aller allerbedste ved dagen var at mor var med til fødselsdagen. Vi nød det og hun hyggede sig. Hun gør så store fremskridt med genoptræningen at det ser ud til hun kommer ud fra sygehuset til 1. august - det bliver en glædens dag. Far er allerede begyndt at tage "sorgerne" på forskud "Nu er der jo kun mig, hun kan skælde ud på når hun kommer hjem" Ja men mon ikke han overlever:-D .

Søster og svoger "tabte" hendes den yngste herud og storesøsteren meddelte senere på messengeren, at vi da godt måtte beholde hende - men mon ikke søster har noget at skulle have sagt:-D .



Regn i stride strømme og tordenvejr var dagens varemærke og vores nylavede terrasse med indbygget afløb, kom til at stå sin prøve - Heldigvis løber vandet den rigtige vej. Det var en god ting, for der kom meget vand. Desværre druknede båden og er nok ikke til genbrug :-D.

2. juli 2008

Et par blomster............

Nogen der er klar til at vande når vi tager på ferie næste sommer?

30. juni 2008

Huset er sat til salg.

Det hus, hvor jeg trådte mine teenage-sko er sat til salg. Det er i tre etager og vil være uoverkommeligt for mor at komme rundt i. Jeg har sommetider tænkt på om jeg ville have svært ved at huset blev sat til salg, men det rører mig overhovedet ikke. Der er ikke følelser forbundet med huset, det er blot et sted og intet andet.

Mor og far har lejet en lejlighed, ikke ret langt fra hvor vi bor......... Det var meningen de skulle flytte ind til 1. september, men nu ser det ud til at det bliver 1. august - for mor kommer snart ud fra hospitalet, som gennem de sidste 5 måneder har været hendes "hjem" Genoptræningen går helt ud over alle forventninger, og vi nyder de store fremskridt i fulde drag.

Ungerne glæder sig, for nu bliver der kun 5 minutters gang op til mormor og morfar.

Nu er der ingen vej udenom. Nu må vi igang med sortering og pakning, og det gør mig helt ambivalent - Vil jo gerne have en god sommer, men ikke alt for varm :-D

28. juni 2008

Et koncert-eksperiment

Vi var til koncert i Skovdalen i går. Ynglingsbandet Runrig var der og det var en super god koncert. Vi var den sædvanlig flok afsted. Placeret bagerst i Skovdalen på et tæppe og udstyret med diverse papraplyer og regntøj, i tilfælde af at der skulle blive regn - som der plejer. Men for første gang i flere år, var der tørt og dejligt i Skovdalen til en Runrig koncert.

Vi havde valgt at placere os helt oppe i skoven, af hensyn til sønnen. Han var nemlig med...... Det var lidt af et eksperiment, for han har jo aspergersyndrom, og kan have meget svært ved at være mellem mange mennesker på en gang. Vi har forberedt ham på koncerten over meget langt tid og han har set frem til at skulle med. Vi havde dog en aftale om at hvis han ikke kunne holde det ud, måtte han gerne tage hjem.

Datteren blev afleveret hos Bedste og Bedstefar og vi andre spiste en omgang Pizza herhjemme inden vi tog afsted. Jeg kunne godt mærke på sønnen at han var noget betænkelig ved det der skulle ske. Han begyndte at snakke om at han var træt,  og allerede da vi fik parkeret bilen, tror jeg han var klar til at finde en bus hjem. Jeg fik afledt hans opmærksomhed, ved at snakke pc-spil med ham.



Vi så koncert på et tæppe i den bageste del af Skovdalen og sønnen holdt ud til den bitre ende. Han sætte sige ind imellem og lukkede øjnene - ligesom for at samle tankerne - MEN han holdt ud hele koncerten igennem og sagde at han synes det var en god koncert. For mig var det pragtfuldt at se sønnen stå der i Skovdalen til en Runrig-koncert og synge med på Loch Lomond. Det har krævet meget - men han vandt.

Men nu tror jeg, der kommer til at gå en rum tid før han prøver at tage til koncert igen, men det bliver nok ikke sidste gang, vi får ham med..........

18. juni 2008

Endelig.....

I morgen kl. 10:00 bliver mor flyttet til geriatrisk sengeafsnit på Aalborg Sygehus og målrettet genoptræning kan begynde........

Nu kan vi se frem til snarligt "løsladelse" :-)

Mod nye tider.....

Arbejdsdagen i går, var kort - for vi skulle til møde med sønnens nye skole. Han er nu så gammel at folkeskolen ikke længere er et alternativ. Så han har i samråd med os ønsket at komme på Autismecenter Nordbo, i dagbehandlingstilbud.

Sønnen er kommet ind på Aalborgafdelingen, som ligger Nørresundby og det er den mindste af afdelingerne. Hovedafdelingen ligger i Aabybro. Vi havde ønsket at det blev Nørresundby, ikke mindste fordi transporten derover er væsentlig kortere end til Aabybro. På Nordbo går er der på nuværende tidspunkt 24 brugere og det udvides til 32 efter sommerferien.

Sønnen har selv været der et par gange og er nogenlunde fortrolig med omgivelserne. Vi var indkaldt til kl. 13:00 og tilstede var lederen, stedfortræderen, sønnens nuværende klasselærer, sønnen og hans forældre. Vi startede med at blive vist rundt på Nordbo og hilste på nogle af brugerne og de ansatte og på Freja, som er en hundhvalp, der har sin daglige gang på Nordbo.

På selve mødet blev der snakket meget om hvad sønnen gerne ville arbejde hen imod. Sønnen vil gerne arbejde med edb. Der blev lagt planer for hvordan han kan hjælpes i den retning. Deres undervisningsplaner er meget individuel og faktisk er der i de 10 år Nordbo har eksisteret ikke været to brugere, som har haft det samme skema. Sønnen skal starte stille og roligt og vænne sig til at være der ovre. Han skal starte med at få papirerer på noget af hans pc viden og derfor starter de helt i bunden med pc-kørekort. Så er planen at han skal have færdiggjort engelsk og dansk på folkeskoleniveau, med eksamen. Hvad der så skal ske, ved vi ikke endnu.

Jeg er ikke i tvivl om at det bliver et sted, han bliver glad for at være. Lederen er en rolig og sympatisk mand, som har givet os et godt indtryk. Vi ser frem til samarbejdet med Nordbo og glæder os til at se den udvikling der kommer uden tvivl vil komme hos vores unge mand.

15. juni 2008

Have fornyelse

Vores sommerferie i år kommer til at gå til "Costa del terrasse" Vi rejser nemlig ingen steder - for vi er igang med en renovering af haven og det indebærer en total omlægning og udvidelse af terrassen.


 


 


Der er gravet ud, købt sand, sten og diverse remedier til konstruktion af en sådan terrasse. Der er hyret et par meget gode venner, med forstand på den slags og lige nu står slaget om at få en brugbar terrasse ud af anstrengelserne. Lige nu ser det en smule svært ud, men alt i alt er processen gået fra umulig til svær.


 



Det begynder så småt at tage form, og måske ender det med den flotteste have jeg nogensinde har haft……… åh jeg glæder mig...............

24. maj 2008

Besøg på sygehuset, med indslag af karneval og fodbold.

Aalborg summende af liv idag. Sønnen og manden var inde at se paraden og sønnen klarede ganske godt at være blandt mange mennesker.

Far hentede mig over middag, for vi skulle ud til mor... undervejs og derude, så vi mange underlige skabninger, som normalt ikke forefindes i Aalborg og omegn. Vi så amerikanske footballspiller, sorte og hvide engle. Vi så hulemænd, nissemænd. Vi så mexicanere, babyer i forvokset størrelse. og mange andre og meget fantasifulde udklædning. Mode udklædningen i år, var dog en rødstribet fodboldtrøje. Dem skal der nok have været adskillige tusinde af :-) Tillykke med Guldet, AaB.

Vi sad foran hospitalet og nød solen i et par timer og så og hørte også om nogle af de uheldige. En eller anden tåbenakke uden hjerne, havde stukket ild til tre kaniner, som var blevet forbrændte, den ene ret alvorligt. Han er nu overflyttet til rigshospitalet.

En ung pige havde trådt på en flaske og kunne dårlig gå op ad bakken til sygehuset. Udenfor stod en tom kørestol og den fik far fat i og trillede den ned til den taknemmelig unge pige, som straks hoppe op i den.

Vi mødte også en gammel bekendt som er flyttet fra byen. Hende fik vi en god snak med.

Kun en pige...

Når nu mor er begyndt at læse og gerne vil have nogle bøger ud til sig på hospitalet:

Så forsøger vi da at opfylde alle hendes krav:

Paperback, ikke for tyk, helst historisk.....

Jo jo i min reol forefandtes Lise Nørgaards "kun en pige" i to små paperback bøger, fra et ugeblad....

Den faldt i rigtig god jord :-)

14. maj 2008

Det var ikke bogstaveligt ment......

Min mormor brugte ofte udtrykket "han snakker som skindet var af hans mave" om folk der var meget snakkesalige. Det udtryk har jeg taget til mig og bruger det en gang imellem.

Forleden var sønnen og jeg, ud at køre og snakken faldt på en snakkelig person - ud af min mund røg det "han snakker som skindet var af hans mave" 

Jeg kom til kigge på sønnen, som sad ved siden af mig og han så underligt ud i hovedet....... Jeg fangede straks min fortalelse og fik fortalt ham betydningen af sætningen.

Tak mor, sagde knægten, du har ikke lyst til at vide hvilket billede der kom frem i mit hoved, da du sagde det. ;-)

Jeg glemmer indimellem at han som asperger opfatter ting meget konkret. Modsat har sønnen og jeg meget sjov ud at vendingerne i det danske sprog.

9. maj 2008

Det går fremad........

Bloggen er slet ikke lukket, men her sker ikke vildt meget.

Mor ligger stadig på sygehuset, men er i klar bedring - lige nu venter hun på at blive overflyttet til den afdeling som skal forestå genoptræningen. Hun har været lammet i det meste af kroppen og er det stadig i benene. Men armene er nu i rimelig funktion og hendes humør er det meste af tiden godt. Det var stort den dag hun bad om kuglepennen og skrev sit eget navn.

Vi bruger stadig meget til hos hende på hopitalet. I disse dage, hvor vejret er så godt, triller vi hende udendørs i kørestol og hygger os i solen. Far har trofast besøgt hende hver eneste dag, men i går blev han bevilliget en fridag af min søster og brugte den på at tage med pensionistforeningen til Fur. Han havde en ganske dejlig dag.

Det er ikke fordi vi ikke vil aflaste ham, at han er der hver dag. Men han vil jo gerne selv ud til hende. Søster og jeg skiftes så godt vi kan til at tage med ham. Det gode ved alt det her er at, vi som familie, er kommet tættere på hinanden end vi har været i mange år.

Ellers er jeg startet på mit nye job, og er foreløbig glad for det. Dog skal jeg lige vænne mig til at møde kl. 7 om morgenen. Jeg er udpræget B-menneske og hader at stå tidligt op. Men det må jeg se at få lært :-)

18. april 2008

Sat i bås.....

Puh... der fik vi da lige et rap over nallerne, os der er forældre til et barn som har diagnose indenfor autismespektret (sønnen har aspergerdiagnose). I udsendelsen på TV2: Ti år efter, som er opfølgensen på Er du mors lille dreng? blev der, som en indskudt sætning nævnt at omsorgsvigt er medvirkende årsag til at børn udvikler autisme...... Jeg er ikke i tvivl om at de to drenges biologiske familie, ikke er i stand til at tage sig af dem på forsvarlig vis og er ganske enige i, at de har det bedre hos en ansvarlig plejefamilie. Der er heller ingen tvivl om at når en dreng som Jørn, har en diagnose indenfor autismespektret, så skal han have meget faste rammer og det er han biologiske forældre ikke istand til at give ham. Det jeg opponerer imod er tv2's fremstilling af at omsorgssvigt er årsagen til udvikling af autisme. Forskning på området tyder mere og mere på at autisme er medfødt

Hele sønnens liv har vi kæmpet med fagpersoner, pædagoger og lærer som har ment at han ikke var ordentlig opdraget, samt en enkelt skolepsykolog, som mente drengen var narcissist ????. Først da han i 7 klasse fik en enestående klassekærer, kom der skred i tingene og vi fik langt om længe klarhed over han "anderledeshed" da han fik diagnosen asperger. Først da kom vi i forbindelse med de fagpersoner, som kendte til asperger, fik vi skulderklap for vores opdragelse.  

Den dag i dag er jeg overbevist om at sønnens asperger er medfødt, måske også arveligt, idet et andet barn i den nære familie også har fået diagnosen. For os har det betydet bl.a. at vi ikke er tynget af skyldfølelse, for vi tror ikke vi er ansvarlige for hans handicap, ingen af os er jo herre over vores gener.

16. april 2008

På Prag-tur

Ja ikke mig, men sønnen. Han er draget afsted med k-klassen, 5 elever og 3 lærer/pædagoger er smuttet afsted i minibus og har vendt næsen mod Prag. Jeg har aldrig været der, men gad godt.

Jeg kunne se der var plads nok i bussen, et enkelt ledigt sæde og masser af plads til ekstra bagage, men ak sønnen ville ikke have mig med, forstå det hvem der kan :-D

Spøg til side, jeg håber de nyder turen. I hvertfald har vi ikke hørt en lyd fra ham siden kl. 6:00 mandag morgen. De kommer hjem i morgen og han har lovet mig at snakke ørerne af mig, når han kommer hjem. Jeg glæder mig til at høre ham fortælle. Han ville ikke have kamera med, for der er vist mange lommetyve og han mente ikke at de få billeder han ville have taget, var den risiko værd.

11. april 2008

De 12 irske tenorer

I onsdags var så dagen, hvor der stod 12 irske tenorer på aftenens program. Og lad mig bare sige det med det samme: De er hamrende gode, og står det til mig, er det ikke sidste gang jeg skal til koncert med dem. Jeg var i byen med mine naboer og vi nød det, alle som en.

De 12 irske tenorer spænder vidt i deres genre, vi hørte Danny Boy og Molly Malone, Nessum Dorma, Twist and shout, You raise me up (Laura gav den i x-factor), Bridge over troubled water, de sang You'll never walk alone (det er den sang Liverpools fans synger til fodboldkampe) og mange mange flere. De underholder og henrykker og sidst men ikke mindst de synger så englene fryder sig :-)

Efter showet gav de autografer og fru Hansen, er nu den lykkelige ejer af en cd, signeret af alle tolv tenorer og flere af dem var ganske snakkesalige. Jeg kan kun anbefale dem, jeg synes de var rigtig dygtige :-)

6. april 2008

Fra påskeæg til hønseæg.....

Den 10 årige knægt som bor hos vores værter fra i går, tog tykt gas på de to mænd, der sad og gjorde sig kloge på computere oppe hos vores venner igår. Vi var hos nogle venner, hvor den herboende mand skulle hjælpe med noget grafik/lydkort halløj i deres computer.

Min veninde kom i tanke om at de vist havde nogle chokoladepåskeæg i overskud og de blev fundet frem til en kop kaffe. Inde fra værelse lød det. "knægt kan du ikke lige hente noget kaffe og nogle æg til os.

Tabt bag en vogn var knægten ikke, for kaffen blev serveret sammen med de dertil bestilte hønseæg, som var hentet i køleskabet og inde fra værelset lød der vilde protester............. Jamen knægtens far fik jo kun hvad han bad om :-D

Helt snydt blev de dog ikke, de fik lov at smage chokoladeæggene også :-D


4. april 2008

Sønnens praktik

Min frygt tidligere på ugen, omkring sønnens praktik på teknisk skole, kom heldigvis ikke til at holde stik. Han har været nem nok at få afsted alle dagene og det virker som om han har nydt det. Dog havde han en lidt træls dag torsdag. De var for mange i et lille lokale og akustikken var dårlig, denne kombination resulterede i at han på grund af hans aspergersyndrom tabte overblikket. Han havde så fået lov at lave nogle andre opgaver i et andet og tomt lokale.

Han fortalte mig så at han dog havde hjulpet med at rydde op bagefter "mor, jeg gav den en ordentlig skalle" sagde han og det ved jeg er sandt. Ind imellem gør det ondt i mit moderhjerte, når jeg ved at han så gerne vil være med, men ikke magter det.

Alligevel er vi dog kommet længere, for han bliver bedre til at sige fra når det bliver uoverskueligt og begynder at byde ind igen, når han får samlet sig.

Bruce Guthro på Skråen

I går var så endelig dagen, hvor vi skulle på Skråen i Aalborg og overvære koncerten med den canadiske singer songwriter, Bruce Guthro. En helt igennem dejlig aften hvor Bruce Guthro og hans danske musikere især i anden halvdel af koncerten gav den for fuld skrue.

 Jeg blev hentet af en veninde ved 5 tiden og vi fik afleveret hendes børn, og så var det ud til Skråen og stå i kø, for vi ville altså have gode pladser og vi fik det også. Her mødtes vi med de andre og en times tid i koldt april vejr, gik dog forholdvis hurtigt. Kl 19 slog de dørene op og vi blev lukket ind - jeg havde undervurderet vejret og frøs noget, men fik dog hurtigt varmen.

Anja gjorde mig i en kommentar til et andet indlæg opmærksom på at Bruce spiller i Støvring i juni måned og den ene veninde og jeg er meget enige om at et koncert mere med Bruce, må være måden at forkorte ventetiden inden Runrig koncerten i Skovdalen sidst i juni :-) Så mon ikke der kommer et par billetter mere på opslagstavlen. Tak for tippet Anja :-)

Billedet er fra sidst år, jeg havde glemt kameraet.

Jeg mødte et par naboer derude, hun kendte slet ikke Bruce Guthro, som andet end forsanger i Runrig, og hun var ganske imponeret. "Men du er jo harcore" sagde hun til mig "Du synger jo med på alle sangene". Ikke helt men jeg er vild med hans musik, ingen tvivl om det.

31. marts 2008

Sønnens verden

For en asperger er forandringer noget de helst vil være foruden og det gælder ikke mindst den unge mand her i huset. Som alle andre unge mennesker kommer han ud i erhvervspraktik, og de kommer blandt andet ud på de tekniske skoler, hvor de har mulighed for at se om det er noget for dem.

Hver gang han skal afsted er det altid med en vis frygt herhjemme, for når tingene bliver uoverskuelig reagerer han tit og ofte ved at blive syg. Tag endelig ikke fejl, for han er overbevist om at han er meget syg og kryber under dynen og ikke ti vilde heste kan overbevise ham om at han kan overvinde "det nye"

Ind i mellem går det helt af sig selv. Når han har støtte fra lærer og kammerater, så er det ikke så svært. I morgen skal han på teksnisk skole i tre dage, og hele aftenen har han været sur og tvær - og jeg var ved at frygte at vi skulle igennnem tre dage under dynen. Men lige før han gik i seng, var han snakkesalig og fortalte at hans lærer og de ander elever havde aftale at mødes i Kennedy arkaden i morgen og følges ad ud på teknisk skole. Ja og så lige bemærkingen om at han jo kunne sove en time længere......... :-) Så mon ikke den går.....

Jeg kan ikke sove længe,  for jeg starter på nyt job i morgen, så jeg skal op og møde kl. 7:00. Det bliver en omvæltning, for i mange år er det tidligste jeg har mødt kl. 8:30 - men jeg glæder mig....

28. marts 2008

På besøg hos mor...

Med mor tilbage på Aalborg Sygehus, er det blevet ulig lettere at smutte at besøge hende. Hun er nu på almindelig sengeafdeling og har unge lægestuderende som vagter døgnet rundt. De sidste par dage har der været en ung kvinde hos hende og til hendes store fryd, kunne hun igår meddele far at hun har en ung mand hos sig om natten :-)

Far og jeg besøgte hende i dag og hun var i kørestol og blev kørt ned i opholdsstuen, her var udsigt over Atletikstadionet i Aalborg og hun nød at kunne få et kig ind i verdenen udenfor. En enkelt løber på cindersbanen holdt ud i en hel time og flere gange kommenterede hun ham. Mor begynder så småt at spørge til verden udenfor hospitalet og hvor var det godt at se hende kæmpe for at genoptræne de meget slappe muskler. Jeg foreslog hende at få den bærbare ud, når hun bliver bedre til at bruge fingrene og det var hun ikke afvisende overfor.

Hun fik også besøg af et par veninder fra hendes strikkeklub og hvor blev hun glad. De var begge glade for at kunne snakke med hende, og lovede at kigge ud snart igen.

Stikkeklub og strikkeklub, det menes vist at de har rørt et strikketøj for små 27 år siden, ligesom der forefindes et enkelt billede som dokumentation, men produktionen er gået i stå og istedet for går snakketøjet :-) Det vides også at min far har nedlagt forbud mod at der afholdes strikkeklub hos mor, hvis der er fodboldlandskamp i fjernsynet, for de damer kommer og står i vejen for hans udsigt til fjernsynet når Danmark scorer :-)

Det går langsomt men sikker fremad og nu krydser vi bare fingre for at der ikke støder noget til.......

27. marts 2008

Bilsyn

Bilen blev synes i går og gik glat igennem.

Vi kørte bilen ned til mekanikeren, der samtidig lige tjekkede bilen for olieskift og lignede. Mekanikeren sørgede for at klare bilsynet og imens fik vi en lånebil.

Denne lånebil var os slet ikke ukendt, for mine forældre har købt ny bil igennem vores mekanier og nu er deres gamle nedgraderet til mekanikerens lånebil. Den gamle bil kører lidt endnu. :-)

25. marts 2008

Retur til Aalborg.....

I morgen kl. 11 putter de min mor i en ambulance og kører hende tilbage til sygehuset i Aalborg. Hun er nu så god at hun ikke længere er intentivpatient. Forude venter så flere måneders indlæggelse, med dertil hørende genoptræning.

 Det går stille og roligt i den rigtige retning.

24. marts 2008

Fødselsdag i andre omgivelser......


Vi holdt en anderledes fødselsdag idag, for mor fyldte år. For halvanden måned siden var det umuligt at forudse om vi kom dertil at dagen skulle fejres, men det blev den på Sygehuset i Hobro.

Gaverne er gemt lidt endnu, hun har endnu ikke den store glæde af dem. Hun bryder sig heller ikke om at få blomster endnu, så dem gemmer vi også til hun igen vil sætte pris på dem.

Vi drog afsted hele familie, minus ældste niece, som ikke nåede med - hun havde været på lejr med FDF'erne hele påsken og med tre timers søvn i nat, var hun bedst tjent med at se dyner :-) For i morgen er det jo atter hverdag efter ferien.

Sygeplejersken som passede mor i formiddags ringede mig op, for hun var i tvivl om der kom gæster, det havde mor nemlig ikke styr på. Det kunne jeg fortælle hende at det gjorde der, og at vi kom 8 mand stærk. Hun ville skaffe nogle boller og jeg lovede at vi tog kaffe og kage med.

Vi tog ud for at hente far og på sygehuset i Hobro mødte vi med søster og svoger og yngste niece i forhallen, så gik turen op til mor, som sad i en kørestol inde på stuen. Sengen var kørt ud fra stuen, så der var masser af plads til os alle.

Mor var meget glad for at se os, og især for at se ungerne - mine unger har ikke set hende siden hun stadig var i koma og de var meget glade for at snakke med hende. Mens vi var hos mor, fik far en telefonopringning fra en af mors strikkeklubveninder og far satte mobilen til hendes øre...det var dejligt at se hende snakke i den........

Det er svært for mor at overskue mange mennesker endnu og efter en halv times tid begyndte hun at blive træt og vi tog afsked og satte os ned i forhallen og drak en kop kaffe mere og fik snakket lidt. Far listede op til mor efter en halv times tid og kunne fortælle at hun var glad for at se ham.

Hun holder ikke så længe endnu, men det går den rigtige vej og især manden og børnene som ikke har set hende siden hun lå i koma, kunne se store fremskridt. Hun er stadig på intensiv og skal være der et stykke tid endnu - men det går den rette vej.

Vi kørte af den gamle hovedvej 13 og nød turen i det gode vejr. Vi prøver at variere ruten, og få det bedste ud af transporttiden. I dag var en af de flotte dage, for solen skinnede og gjorde Himmerland smukt.

18. marts 2008

Påskeferie

Så står der påskeferie i min kalender. De næste seks dage, skal der slet ikke tænkes på arbejde...... Herligt. Påske skal stå i familien tegn, vi vil slappe af og hygge os. Kun lave det vi har lyst til.

Mor er overflyttet i nogle dage, til Hobro sygehus - så vi har en noget længere tur når hun skal besøges...... Heldigvis skal hun tilbage til Aalborg, når hun ikke skal være på intensiv mere. Det har overlægen lovet os. Men deres vurdering var, at hun ville have godt af nogle ekstra dages intentiv ophold.

Begge unger overnatter andetsteds i nat. Sønnen  holder Pc-marathon med nogle venner og datteren er hos en veninde. Så her er stille og jeg nyder stilheden.

17. marts 2008

Der går fremad..........

Her  sker ikke så meget lige for tiden, mor er stadig indlagt og det er en meget lang proces. Det går fremad med hende, omend det går langsomt. Hun er næsten ude af respiratoren og infektionerne er væk. Hun har nu flere gode, end dårlige dage og vi er blevet bedt om at sprede vores besøg - sådan at hun får besøg oftere.

Far har haft en af hendes veninder med der ude og det var stort. Mor var meget, meget glad for at se veninden og glæden var gensidig. Hun er begyndt at komme lidt ud fra rummet i en kørestol og sygeplejerskerne er begyndt at læse avis for hende og de fortæller at hun tydeligt markerer hvad hun vil høre og ikke høre :-)

9. marts 2008

Tørresnoren

Er det mon det den skal bruges til, den sorte ledning der hænger fra højtaler til højtaler, tværs gennem stuen?

På det lille "hus"

Et fænomen som altid rammer mig, her i huset - er de tomme toiletruller.

Det sker altid når mit foretagne på toilettet er en hastesag og det bliver altid først opdaget, når jeg sidder på tønden. Nej - mine arme er ikke lange nok, til at nå en ny i skabet. :-)

Jeg HAR forgæves forsøgt at lære resten af familien at hænge en ny rulle op, når de bruge det sidste.

Enten skal jeg hidse mig voldsomt op, eller også skal jeg lære at leve med det.......................... :-)

3. marts 2008

En tak til de, der er der når vi har brug for det.

I øjeblikket møder far, min søster og jeg en masse omsorg fra vores venner, det er telefonopkald, små sms - små hilsner og nogle "jeg kigger lige ind". De er velkomne og vi bruger dem.

Når mor får det fysisk bedre - vil hun få brug for at snakke, græde og skælde ud, hun vil være langt nede psykisk. Vores netværk er med til at ruste os til opgaven, og jeg er dem dybt taknemmelig.

Et skridt tilbage og to skridt frem........

Det svinger fra dyb kulkælder til glæde over mors situation. Bedst som vi tror at nu går det den rigtig vej, bliver vi bombet tilbage og når vi så frygter det værste, bliver vi hevet op af dynget.

Lørdag og søndag var bestemt ikke sjove. Hun var ikke til at komme i kontakt med lørdag, dog sagde sygeplejersken at det var fordi de, havde moslet med hende. Søndag havde de igen givet hende sovemedicin, fordi infektionstallene var steget.

Far og søster tog ud til hende i dag og så var det hele vendt på hovedet. Hun var vågen hele tiden mens de var der og bedst af alt, infektionstallene er igen dalende og hun har ingen feber. Nu har hun fået tv på stuen - jo, man lærer at glæde sig over de bitte små ting.

28. februar 2008

Nyt job

Yes jeg har fået nyt job - så skal jeg bare lige have sagt det gamle op.......

27. februar 2008

Why Worry

For en del år siden havde jeg en håndboldtræner som var/er bidt af musik. Vi var til et stævne hvor vi skulle spille en del kampe og for at få os til at slappe helt af og lade op til næste kamp, brugte han afspændingsøvelser med musik. En af melodierne han brugte, var Dire Straits "Why Worry". Sangen har en vidunderlige tekst med et omkvæd, som jeg har brugt flere gange siden.

Why worry, there should be laughter after the pain
There should be sunshine after rain
These things have always been the same
So why worry now.

Til tider er livet hårdt og det kan være svært at finde vejen gennem junglen af udfordringer. Denne gang har mors sygdomsforløb tæret på vores kræfter og selvom der er lang vej endnu - går det stille og roligt den rigtige vej.

 Min arbejdssituation har et stykke tid været noget jeg bare stod op og tog afsted til, fordi der jo skulle penge i huset. En veninde sagde engang til mig, at når du kommer dertil hvor du tæller minutterne til du har fri, så er det på tide at søge noget andet. Det er et stykke tid siden jeg talte minutter - jeg er gået igang med sekunderne!!! :-) 

I morgen skal jeg ud at snakke andet arbejde. egentlig er det ikke en jobsamtale, for den er godt overstået, men en mellemstation, hvor jeg kan samle lidt erfaring, inden jeg skal igang med det jeg gerne vil. Alt det vender jeg tilbage med hvis og når det falder på plads. Det eneste jeg ved med sikkerhed er, at der hvor jeg er nu - bliver jeg ikke. Der er grænser for hvad, jeg vil finde mig i. Det komme jeg også tilbage til.

Lige nu er jeg mere glad end jeg har været længe. Der er lys forude.......

21. februar 2008

Håb forude......

Vi har været igennem en hård, hård tid i familien - med mors sygdom. Hun har været meget, meget syg og er det stadig. Men nu begynder det at lysne lige så stille. Idag har hun løftet hovedet og forsøgt at tale til både min far og min niece.

Små forsigtige fremskridt og en fight uden lige og mage. Der er lang, lang vej endnu, men det går den rigtige vej.

14. februar 2008

En af de tunge dage.....

Overskuddet har ikke været til at blogge de seneste dage, mor er stadig alvorlig syg og ligger stadig i respirator - faktisk er det blevet meget værre, end sidste gang jeg skrev. Det har svinget op og ned hele ugen, med hende og i går aftes indtræf der en megakrise.

Indlægget her vil blive redigeret når hun kommer hjem fra sygehuset, for hun læser min blog.

Far og jeg, og mine børn besøgte hende i går eftermiddags, her blev vi mødt af en optimistik sygeplejerske, som netop var ved at trappe ned på sovemedicinen, efter en mindre krise den anden dag. Det eneste der bekymrede var at mor havde 39,8 i feber.

Børnene var med derude, efter anbefaling fra sygehuspersonalet og jeg tror det var godt for dem. Selv om det ikke lige er den situation man helst vil se sin mormor i, så gav det lidt ro for tankerne.

Far tog med os hjem, jeg havde lovet aftensmad og senere på aftenen skulle datteren, far og jeg i Gigantium, for at se håndbold. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag og vi kom i Gigantium, far fandt et offer, der ville snakke og datteren og jeg fik indkøbt den lovede slush-ice.

Vi nåede aldrig at se kampen, for lidt over syv, blev vi ringet op fra sygehuset, at mor havde fået hjertestop og at de gjorde hvad de kunne for at få gang i hjertet. Jeg røg over og fik ringet til manden, han var på vej ud af døren, for han havde en aftale med en kammerat. Heldigvis fik jeg fanget ham, inden han kørte. Han var nødt til at hente datteren, for far og jeg skulle ud til mor. Vi fik fat i min søster og drog derud.

Der var meget stille i bilen, tankerne kørte rundt i hovedet på os alle tre. Aldrig har det været på mange røde lys, igennem Aalborg. Da vi kom derud, fik vi besked om at de havde fået gang i hende og at vi lige skulle vente et øjeblik, for de var stadig inde og arbejde med hende. Jeg ringede hjem for at berolige familien, og fortælle dem at det gik denne gang.

Vi fik så lov at komme ind, men for os at se, så hun jo ud som om eftermiddagen. Sygeplejerske som havde været hos hende, fortalte om forløbet. Det var kommet meget bag på hende, for der var absolut ikke tegne på at der skulle ske noget, tværtimod var meldingerne jo så gode tidligere på dagen.

Mor var væk i 20 minutter og endnu ved ingen, hvad konsekvenserne af hjertestoppet bliver. De har scannet hende for blodpropper i hjertet, men det var der tilsyneladende ingen af. Lægen kom så og orienterede os om forløbet, hun var ikke optimist og udelod ingen tvivl om at det her var et alvorligt tilbageskridt. Hun bad os tænke over hvad der skulle ske, hvis mor igen fik et hjertestop. Jeg vil gerne beholde min mor så længe som muligt, men vilkårene kan også blive for svære, det er faktisk ikke noget jeg har specielt meget lyst til at tage stilling til.

Vi var det ude et stykke tid, og ved nitiden blev vi enige om at tage derfra. Sygeplejerske sagde også til os at krisen var afværget for denne gang. Både min søster og jeg ville gerne hjem til børnene og berolige dem og min far var ved at være træt.

På vej ud fra sygehuset fik jeg ringet hjem og manden kunne fortælle at Aalborg DH, som vi jo var taget afsted for at se, havde spillet uafgjort med topholdet Viborg. Det ville have frydet min mor, hvis hu havde vidst det, hun er jo fast inventar på siddetribunen til DH's hjemmekampe.

Hjemme igen fik jeg en lille snak med børnene og jeg tror det lykkedes ganske godt at få dem beroliget. I hvertfald har de begge sovet godt i nat. Datteren fik en seddel med til klasselæreren om hvad der skete i går, så de kan tage fat i hende, hvis hun bliver ked af det.

Om et par timer kommer far og så tager vi ud og henter min søster - vi skal på sygehuset, for at besøge mor.

9. februar 2008

En kedelig slutning på ugen.

Ind imellem er tingene rent ud sagt trælse.... sådan er tingene her i huset lige nu. Mor ligger på Intensiv afdelig, på Aalborg Sygehus. Hun blev opereret i onsdags og var igennem en ret stor operation. Hun er meget syg og er blevet holdt i kunstig koma, men det er de langsom ved at kalde hende ud ad. Hun er stadig i koma og der kommer til at gå ret lang tid inden hun kommer hjem. De sidste dag har vi skiftes til at tage ud til hende, men vi er der ikke så lang tid ad gangen, for hun ligger jo bare og sover. Men det giver os ro, at snakke med personalet - heldigvis er hun stabil.

Det eneste vi kan gøre at at håbe på og bede om det bedste. Så det gør vi.

3. februar 2008

Ingen tvangsbryllup her.....

Vi har en datter på 10 år og vi har nogle venner som har en søn på 10 år. De er født med 2 dages mellemrum og er inddirekte årsag til at deres forældre idag har et rigtig godt venskab.

De to unger er opvokset med meget social omgang med hinanden og betragter hinanden, som en rigtig god ven. For tre fire år siden, ingen husker det nøjagtigt, kom de to med hinanden i hånden og erklærede at når de blev voksne, skulle de giftes. Fint tænkte vi, så var der ingen problemer med at få afsat datteren og vi kendte jo svigerfamilien ganske godt. Så manglede vi bare at få aftalt medgiften.

Medgiften var ingen problem, vi har forlangt 6 kameler for datteren og hendes kommende svigerfar har erklæret sig villig til at skaffe dem....... ;-)


Så kommer hurdlen - de kære unger er kommet på andre tanker. Den ene vil rejse til Grønland og den anden til Japan, hvis de skal giftes. Vi har endda forklaret dem er langdistanceægteskaber er noget skidt :-)

Jeg tror vi undlader at tvinge dem ind i ægteskab - vi vil jo gerne have børnebørn og dermed også mulighed for at besøge dem - om mange år.... :-) Så vi håber at når den tid kommer, dukker der en anden sød svigersøn op.

1. februar 2008

Min "fine" nye titel....

Hos MadamMiM fandt jeg denne:

Selvføgelig skulle den prøves af og dette er min nye titel:





My Peculiar Aristocratic Title is:
Milady the Most Honourable Lone the Overdecorated of Chignall Duntisbourne
Get your Peculiar Aristocratic Title

Den titel havde jeg aldrig fundet via mit slægtsforskning :-)

30. januar 2008

Som Bambi på is......

Hun  har prøvet at være på skøjtebanen nogle gange, vores 10 årige datter og hver gang er hun bakket derfra i en vis fart. Hun synes ikke det er spor sjovt. Den er for glat den is.

I går skulle hun med FDF'erne på skøjtebanen inde på C.W. Obels plads i Aalborg og jeg valgte at tage med hende og blive derinde, i håb om at vi i det mindste kunne lokke hende i skøjterne. For hun havde bedyret, at nok ville hun med, men vi skulle ikke regne med at se hende på isen. Det lykkedes og i de første 20 minutter kravlede vi langs med kanten og kom ikke længere væk end hun kunne nå kanten.

En af hendes ledere lokkede hende ind midt på isen og med ud igen og så mente datteren at det måtte være det........ Men jeg fik hende dog lokket derind igen og så begyndte tårerne at trille "mor det er svært" "jeg vil ind" Det gjorde vi så og 5 minutter senere lokkede jeg hende derud igen. Efter små 40 minutter mente hun det var slut og jeg valgte ikke at presse hende mere...... Jeg satte mig og snakkede med en af FDF lederne hvis søn har gået i klasse med min.

Pludselig begyndte datteren at rykke i min arm, "mor jeg vil altså gerne ind på isen igen". Jeg var målløs, "selvfølgelig tog vi da en runde mere, og denne gang helt uden tårer.

Hun er stadig som Bambi på is, men hun skal nok få det lært.

Et lille skulderklap

For nogle år siden var sønnen på et kursus for hørehandicappede børn. Han har en mindre hørenedsættelse og amtet tilbød, at disse børn kunne komme på kursus i sommerferien.

Sønnen var med på et af disse kurser - faktisk på to, men det er det første jeg husker mest, for det var der vi blev mest involveret. Vi havde på daværende tidspunkt ikke fået asperger-diagnosen endnu og der var meninger om at hørehandicappet kunne være en af årsagerne til problemerne med sønnen. Vi blev jo klogere, men afsted tog han og det gik sådan at, da sønnen skulle i bad derude første gang, gik han fuldstændig i baglås - de mennesker som kørte kurset, prøvede med alle midler og endte op med at kontakte os. På en eller anden mystisk måde lykkedes det os i fælles samarbejde at få sønnen i bad. Vi var inde på at afbryde kurset for hans vedkommende, for badet var ikke det eneste han havde svært ved. Heldigvis kom vi frem til, at det var bedst at lade ham blive og så måtte han være med i det, han syntes han kunne klare.

Sønnen fik et ganske godt tag i høreapparat-brugning og via nogle små omveje, bruges han nu apperaterne daglig og synes selv, at han ikke fungere godt nok uden. Så vi er lykkelige for den indsats, disse mennesker gjorde for vores søn.

I dag løb jeg så på hende som vi havde kontakten med den gang. Hun genkendte mig og spurgte til sønnen. Jeg fortalte hende at det gik fint, men at vi efterfølgende havde fået at vide, at han var asperger. Det kom ikke helt bag på hende, men hun undrede sig over at han skulle være så gammel inden de fandt ud af det. Jeg fortalte om forløbet igennem årene og en smule henkastet fik jeg sagt at "De har også været inde omkring, at det kunne være os som forældre, der ikke var gode nok" Det var der jeg fik skulderklappet "tro mig det er I" sagde hun,.

Der måske noget om at de burde have "fanget" ham tidligere....... men så har det måske være noget livslærdom, som han ikke havde fået fra "almindelige" børn, hvis han havde gået i specialskole hele tiden. Det gav hun mig ret i. Men vi kan så konstatere, at han bliver altså ikke "normal" bare ved at omgåes "normale" børn.

27. januar 2008

Tillykke med guldet

I det der var min drømmefinale Danmark - Kroatien, satte de danske herre magtbalancen på plads.

Stort, stort tillykke med GULD til de danske håndbold herrer, det er så FLOT. 

Billedet er lånt her.

26. januar 2008

Sådan...... vi er i finalen.

Tillykke med sejren til Håndbold herrerne........ Nu gælder det GULDET.

Og så gider manden ikke engang tænde hans pc og se om der er kommet mail om at vi har vundet i Lotto. Kunne ellers godt bruge lidt penge, for der er ledige billetter i Lillehammer i morgen :-)

Mens vi venter... på bolden.

Man ved man er på landet når, man kommer kørende og manden der går på fortovet hilser uanset om han ved, hvem der er i bilen - for så langt ude kommer vel kun de lokale :-D

Vi var inviteret ud på landet og var til en hyggelig fødselsdag i formiddag hos nogle af vores venners søn. Ungerne hyggede sig og vi andre vendte verdens situationen. Lego-gaven faldt i god jord.

Da vi skulle hjem ville datteren blive og overnatte, men der satte vi grænsen. Vi havde lige hentet hende i morges hos en veninde, hvor hun overnattede i går. Så hun var lidt småfornærmet i bilen på vej hjem. Det er heldigvis gået over.

Siden vi kom hjem har fjernsynet kørt og vi er nu ved at være ladet op til håndboldkampen i aften. Jeg tror det bliver svært, men håber på det bedste.

KOM SÅ DANMARK.................

25. januar 2008

Weekendhygge

Så blev der endelig weekend. Det river og rusker udenfor - heldigvis er husene hule indvendig og vi har hygget os over en fastelavnsbolle og en kop kaffe. Mor er hjemme fra sygehuset og afventer nu situationen. Hun er ved godt mod og glæder sig ligesom vi andre til håndbolden, her i weekenden. Vi slapper af i aften og spiser lidt sent, datteren er hos en veninde natten over, så ingen skynder på os.

Vi skal til rund fødselsdag i morgen, den unge mand fyldte 10 år mellem jul og nytår, så datteren bliver hentet tidligt hos veninden, for vi skal til brunch.

Vi har haft en god uge med sønnen, ingen problermer med at få ham i skole. men han virker lidt træt, så vi lader ham samle kræfter i fred.

Manden snakker om at flytte om i stuen og stod det til ham, var vi allerede igang, men jeg synes lige vi skal vente lidt endnu - så vi også har tid til at flytte rundt på lamperne - det har før taget et par måneder :-) Han er ikke verden største handiman, men han har så mange andre kvaliteter.

24. januar 2008

En venlig mand

Det var morsomt, da telefonen på mit arbejde ringede i dag og en venlig mand præsenterede sig i den anden ende...

"Mit navn er xxxxx, jeg er gift med xxxx - jeg skal lige høre om hun er kommet op?"

"Nej, far du har ringet til mit arbejde, istedet for at ringe til sygehuset. Jeg ved ikke om mor er kommet op"

Heldigvis kommer mor hjem i morgen og far?, ja han fandt det rette telefonnummer.

22. januar 2008

Beskriv med ét ord

Jeg fandt denne hos Peach Melba  Man skal prøve besvare med kun et ord. Det er faktisk ikke helt let :-) Du er velkommen til at prøve den selv.

1. Hvor er din mobil? – Lommen
2. Din kæreste? Sover
3. Dit hår? Stritter
4. Din Mor? Herlig
5. Din Far? Herlig
6. Din favoritting? PC
7. Hvad drømte du om i nat? Øh
8. Hvad drikker du helst? Vand
9. Drømmebilen? Mercedes
10. Hvilket rum er du i nu? Stuen
11. Din eks? Død
12. Din største skræk? Slanger
13. Hvad vil du være om ti år? Mig
14. Hvem var du sammen med i går aftes? Familien
15. Hvad er du ikke? Pessimist
16. Det sidste du gjorde? Madpakke
17. Hvad har du på? Tøj
18. Din favoritbog? Hulebjørnens klan
19. Det sidste du spiste? Rugbrød med æg
20. Dit liv? Ok
21. Dit humør? Nogenlunde
22. Dine bedste venner? Uundværdige
23. Hvad tænker du på lige nu? Børnene
24. Din bil? Ford C Max
25. Hvad gør du lige nu? Skriver
26. Din sommer? God
27. Civilstatus? Gift
28. Hvad er der på dit TV lige nu? Sommer
29. Hvornår lo du sidst? I eftermiddags
30. Hvornår græd du sidst? Til aften
31. Skole? Snart

18. januar 2008

Asperger

Så er sønnen igang igen. Han var helt sig selv, da han først havde været i bad i går. Sommetider går det over min fatteevne at man kan svinge fra den dyb kulkælder og op på godt humør på nogle få minutter. Hver gang forbavses jeg over hvor glad og dejlig han er når han kommer op ad "hullet".

Der var overhovedet ikke problemer med at få ham op i morges, han nærmest sprang ud af sengen. Så nu ved vi det  kører godt i en periode og vi kan finde lidt kræfter igen.

17. januar 2008

Asperger problemer

Sommetider er det utrolig svært at være forældre til sådan en asperger-teenager, som ham der bor her i huset. Siden i tirsdags har han ligget hengemt i sin seng og kun være ude når der var føde på bordet. Vi har ikke været i stand til at føre en samtale med ham - alle ord der er kommet ud af hans mund har været "jeg er dårlig".........

Han har ikke været i skole i de tre dage og jeg opfatter ham ikke som værende syg, så det går bare ikke mere. Ind imellem når tingene bliver uoverskuelige for ham,vælter hans verden og han reagere ved at blive dårlig. Hver gang er det for os, lidt af en opgave, at hive ham op til overfladen. Denne gang var en af de svære, han var på det nærmeste gået i hi.

Jeg lover mig selv hvergang at skrive op, hvordan vi løste problemet sidste gang, men får det aldrig gjort. Denne gang var det en lille bagatel som fik ham op i omdrejninger, for manden ringede til skolen og snakkede med hans lærer, som har været enestående til at hjælpe i lignende situationer. Hun kunne fortælle, at de skulle lave pandekager i morgen og i næste uge ville de få besøg af nogle it-folk som skulle fortælle om den brance. Disse oplysninger blev videregivet til sønnen, så nu er der ryddet op på værelset og sønnen har været i bad........

Mon jeg kan overtale hans lærer til at lokke med pandekager næste gang vi er i problemer.

13. januar 2008

En erfaren chauffør

Mor og far har købt ny bil....... De får den på tirsdag.


Vi stiller da gerne en erfaren chauffør til rådighed :-D

Billedet er seks år gammel så en vis erfaring har hun vel oparbejdet siden da ;-)

12. januar 2008

Mor blev opdateret.

Mor øjnede chancen til at gøre et besøg hos os igår, når nu far og manden alligevel var ude af huset. Hun ville gerne have hjælp til at få opdateret hendes slægtshjemmeside, som efterhånden trængte til et grundigt eftersyn. Jeg havde forberedt designet, og hun er et taknemmelig offer, for hun synes godt om alt hvad jeg foreslår. :-)

Hendes slægtsdata havde hun også fremsendt, her røg vi dog i problemer med det danske tegnsæt og den engelske fremviser - der skal vise dataen frem. Den var og er ikke vild med æ ø og å. Jeg har fundet en løsning, men det tager lige noget tid at tilrette.

Så skulle siden smides på nettet, og der løb vi igen i problemer, for koden virkede ganske enkelt ikke. Heldigvis var det support på hos firmaet som hoster hjemmesiden og vi sendte dem en email og brugte ventetiden til at snakke. En halv times tid senere var hjemmesiden på plads på nettet.

Så ville jeg lave kaffe og mente bestem jeg havde set to uåbnet poser kaffe - men kunne ikke finde dem. Så havde manden lagt dem et andet sted end der hvor kaffen plejer at ligge........... Tingene i mit køkken skal ikke flyttes rundt på Basta :-D, så vi fik ingen kaffe, men hjemmesiden - den kører som den skal

11. januar 2008

Han smutter.....

Der var ellers lagt op til en god og hyggelig hjemmeaften med god mad og hygge for hele familien.................. og hvad sker der så.......

Manden og hans svigerfar har fået to billetter forærende til Aab-ishockey i aften, så han smutter afsted.

Jeg under ham det vel, jeg stikker jo også tit af :-) ..........

Så vi hygger bare i morgen i stedet for.

10. januar 2008

Forsinket fødselsdagshilsen

Af en eller anden grund, var det komplet umuligt at skrive noget som helst på min blog i går, så det bliver en forsinket hilsen.  

Hjertelig tillykke med fødselsdagen i går, far og tillykke med jeres nye bil....... Det var da lidt af en fødselsdagsgave :-)

6. januar 2008

Ny skærm........

Sønnen har været ude at købe ny skærm til pc'en i dag, men........ Den første de kom hjem med havde en pixel-fejl og så afsted ud i computer-city med den.

Så kom de hjem med skærm nr. 2 og der gik vel sådan ca. en halv time, så stod han inde i stuen. Så var der også noget galt med den skærm - den gik simpelthen ud når den var blevet varm. Afsted igen - for den går altså ikke.

Tredie gang er foreløbig lykkens gang, det ser ud til at virke. Selv om han lige skulle drille faderen, han stillede sig i stuen og så meget lidende ud - og det var lige før faderen var blev rigtig træt af pc-skærme ;-) 

Nu sidder sønnen inde på værelset og beundrer sin nye 22 tommers skærm. :-)

Edit:
Hos Anjoe har jeg fundet ud af hvad der er galt med hans skærm :-)

Julen er endelig pakket væk.

Seks dage senere end det er normalt her i huset, lykkedes det endelig at få julen sendt ud af huset. En hård forkølelse har været årsag til forsinkelsen. Jule-halløjet er pakket væk og ingen her i huset rører ved de kasser før den 1. december igen.

5. januar 2008

På fransk visit.

Det kommer sne og der kommer en del.

Vi fik gæster fra det midtjyske. De kom ved 1 tiden og kl. 4 drog de sydover igen. Det har været en sej tur, for der sneer en  del og specielt omkring Randers har de haft problemer. Seneste melding siger at de er 14 kilometer fra hjemmet, altså en tur på omkring tre timer, en tur der normalt tager et par timer.

Med en fart på omkring 50 kilometer i timen, er der god tid til at studere snefnug. Jeg havde tilbudt dem overnatning, men de ville gerne hjem.

De skulle til Aalborg med hendes teenages datter og ville godt se omgivelserne, hvor hun skulle opholde sig. Det var vi slet ikke kede af, for det bragte dem på besøg her, og det var rigtig dejlig, for det er alt for sjældent vi ses.

1. januar 2008

90 års fødselsdag.

90 års fødselsdagen på tv, hører til et tradtionelt fast indslag i vores nytårsaftner og i går aftes var ingen indtagelse. Jeg må dog tilstå at jeg ikke fik meget at se af den i går, ikke fordi jeg var beruset, tværtimod var der for mit vedkommende blev der ikke indtaget spiritus overhovedet. Men fordi........

Datteren på 10 år i den grad har taget traditionen til sig, hun læser undertekster flydende og siddende i en lænestol, sammen med værtsparrets 7 årige datter, holdt hun hende fanget hele seancen igennem. Men det der fangede mig, var den begejstring hun udstrålede, genkendelsen glæde og hendes fede kommentar  var "klassiker" hvergang James var ved at falde over tigerskindstæppet. Hun var begejstret, og jeg nød hendes begejstring.