Viser opslag med etiketten pc'er. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pc'er. Vis alle opslag

21. juli 2012

Lørdagshygge og netforbindelser

Manden og jeg har lavet arbejdesfordeling idag. Vi hjælper en veninde med at få internetforbindelse.

Han forsøger at få liv i internettet.

Jeg hyggesnakker.

Fair fordeling :0)

14. august 2011

Tidsrøver

Jeg er her endnu, men er blevet lidt bidt af det der excel, jeg har lært på kurset.

Computer verden er altså lidt af en tidsrøver ind imellem.

8. maj 2011

PC knuder på mors dag.

Hvad gør man når ens computer gør knuder og man ikke selv har for 5 ører forstand på sådan noget.

Joh - min mor, hun inviterer hele familie til brunch. I håb om at der er enkelt der har forstand på sådan noget. Så vidt jeg kan regne ud bliver vi 3 eksperter og 7 amatører. :o)

23. marts 2011

Nå, jeg vil....

smutte ud på landet og hjælpe en pc ignorant (word) gennem et mindre problem :0)

6. marts 2011

Noget for noget

Sønnen var inviteret hjem til mors mad idag, og hvor var det dejligt at se ham herhjemme. Vi hyggede os over en god middag, med en af sønnens ynglingretter :o)

Over middag gav han sig til at kigge på min PC, han synes den var noget langsom, tilgengæld har sønnen masser af rent vasketøj med sig hjem. Så det blev noget for noget.

30. marts 2010

Ikke til diskussion.

Der er slet ingen tvivl om at sønnen her i huset benytter en hver ferie til at planlægge pc-marathon med kammeraterne. Det er fint de hygger sig og på trods af deres asperger-problemer såsom at have det svært med at omgåes andre socialt, er de gode til at få det arrangeret.

Denne gang lægger jeg IKKE hus til, der må være andre der tager over. Så istedet for er jeg så nødt til at være chauffør, for de skal et stykke ud på landet og der skal jo til et sådant marathon, transporteres en del pc-udstyr.

Men der er sat betingelser:
1. Der skal skiftes sengetøj.
2. Der skal støvsuges på værelset.
3. Der skal tages bad, før han forlader matriklen.

Først fik jeg nogle protester, badet var ok - men de 2 andre betingelser gad han ikke. Jamen så gad jeg da heller ikke køre med ham. Så nu er aftalerne på plads og den unge mand vil gå tidligt i seng, så han kan nå det hele.

For han ved godt at når hans mor først bliver stædig, så opnår han ingenting. Det skulle jo nødigt gå så galt at mors taxa ikke kører :o)

6. januar 2008

Ny skærm........

Sønnen har været ude at købe ny skærm til pc'en i dag, men........ Den første de kom hjem med havde en pixel-fejl og så afsted ud i computer-city med den.

Så kom de hjem med skærm nr. 2 og der gik vel sådan ca. en halv time, så stod han inde i stuen. Så var der også noget galt med den skærm - den gik simpelthen ud når den var blevet varm. Afsted igen - for den går altså ikke.

Tredie gang er foreløbig lykkens gang, det ser ud til at virke. Selv om han lige skulle drille faderen, han stillede sig i stuen og så meget lidende ud - og det var lige før faderen var blev rigtig træt af pc-skærme ;-) 

Nu sidder sønnen inde på værelset og beundrer sin nye 22 tommers skærm. :-)

Edit:
Hos Anjoe har jeg fundet ud af hvad der er galt med hans skærm :-)

19. oktober 2007

Pilfinger pc-problemer

Hjælp, lød det på sms - Yngstesønnen har pillet pc'en i atomer og nu har han knækket de små ben på cpu'en........ Manden i huset havde afsat formiddagen til at kigge på problemet og vi drog afsted så han kunne få kigget på den der cpu........

"Hvorfor har han pillet cpu'en ud"? blev familien spurgt..... men drengen var ikke selv hjemme til at svare på spørgsmålet, så det står hen i det uvisse. Nu står pc'en midt på vores spisebord til genopbygning.

Den dreng har virkelig givet manden her i huset grå hår i huset når det drejer sig om computere..... han er vist en af de få, der har præsteret at slette en halv harddisk......... Han er pilfinger af rang, mon han nogensinde lærer det?!?!?!?

18. oktober 2007

Venskabet holder endnu......

Inde på sønnens værelse spilles der computer til den store guldmedalje. De sidder fire friske unge mænd med hver deres pc, og spiller vistnok det samme spil, men hvad ved jeg.


I mellem disse unge mænd sidder en af hans ældste kammerater, de har kendt hinanden siden børnehaven og nyder stadig hinandens selskab.

For nogle år siden, legede de inde på sønnens værelse og på et tidspunkt blev de uvenner over et eller anden og kammeratens temperament løb af med ham. Han kom farende igennem stuen, hvor jeg opholdt mig og bedyrede at det var sidste gang han ville lege med min søn og nu skred han og kom ALDRIG MERE tilbage. Ok tænkte jeg det var voldsomt, men jeg nåede overhovedet ikke at reagere inden han var ude af døren. Jeg så ham rundede vores carport på vej hjem og sådan ca. 5 skridt længere henne så jeg ham dreje skarpt om på hælen og komme tilbage, hvor jeg måbende spurgte ham hvad han ville. Jo.... han ville da ind og lege med min søn.....

Så aldrig mere..... blev til et kort sekund og de to unge mennesker er stadig venner.

11. juli 2007

De spiller pc hele natten

Det kan godt være at sønnen har problemer, med de sociale aspekter. Han er som Asperger, ikke den mest sociale her i huset.

Men... kammerater det har han. Vi er invaderet af teenage-knægte, som har overstrøet hans værelse med pc'er, lige i øjeblikket er det reducaret fra 4 til  3 pc'er. For en time siden tog den første af dem dog hjem. En enkelt af dem har lige været på arbejde, men er kommet tilbage.

De startede i går og de to af dem har overnattet. Dog har de fået besked på at det slutter kl. 22:00 i aften, for sønnen har problemer med hans søvnrytme og sådan en manglende nattesøvn, som natten til i dag har budt på, kan tage adskillige dage at rette op på.

Det er en blanding af kammerater fra hans tidligere folkeskole og nuværende specialskole, som har fundet hinanden i disse regnvåde julidage.....

Vi kigger slet ikke på elmåleren, det kan kun give mareridt.

Men de hygger sig................