Da december forsvandt

I går tændte jeg det første lys i adventskransen og idag smed jeg adventskransen væk......

Sådan føltes det, for december er virkelig forsvundet mellem hænderne på mig. 

Af omstændigheder, som jeg ikke selv har været herre over, er det blevet til ufattelig mange arbejdstimer i den forgangne måned, samtidig har sønnen rykket teltpælene syd for Limfjorden og der er brugt en del tid, og vi er ikke færdige endnu, på at flytte ham. 

Derudover har jeg været på job både juleaftensdag og 1. Juledag. Først idag har der været mulighed for lidt julerier og vi har hygget os med morgenkaffe i formiddagstimerne. Så stod den på hjælp til sønnen i lejligheden og besøg hos svigerforældrene, ja så var den dag også forsvundet. 

Søndagen er planlagt til hygge og kun foretage os, hvad vi har lyst til. Hygge, hækle, slægtsforsker, gå en tur eller hvad vi nu finder på.

Lige om lidt vil jeg hoppe i min seng og forsøge at få en god nats søvn.

November er næsten slut

Livet raser afsted med os, jeg arbejder og arbejder, de sammen gør manden og de unge mennesker studerer. Sønnen er godt i han med datamatiker uddannelsen og han er blevet bevilget handicaptillæg til hans SU, noget man ikke får uden absolut god grund skulle jeg hilse at sig, manden har virkelig arbejdet for at det skulle gå igennem og da først SU styrelsen blev ovebevist, gik det stærkt med at overføre pengene til sønnen. 

Det ekstra tilskud har bl.a. givet ham mulighed for at søge en bedre bolig og efter 5 år, rykker han videre til en splinter ny bolig med udsigt og Limfjorden. Flytningen bliv her i december, så der er en del at se til.

Datteren går i 2. g og bruger rigtig meget tid på lektier, det er hårdt,for hende, hun har fået sin sag for, hun nyder staduåig at være FDF'er og har de sidste par år vist sig at dele min store Paris-Nice for håndbold. Det har været rigtig hyggeligt at have hende, manden og en god veninde med til Aalborg håndbolds kampe i Gigantium.

Vi er igang med at renovere lidt på huset, det trænger lidt efte 20 år og det begynder at være som vi vil have det, bl.a. Er en del af møblerne blevet skiftet og så sent som i dag, kom skænken og det nye spisebord, som lige skal samles. Det bliver godt. I lørdags holdt vi afsked med det gamle bord, over en julefrokost med gode venner 😀

Det første år, som forældreløs

Snart er det et år siden vi sagde farvel til min far og han er stadig savnet hver eneste dag. Et savn der langsomt men sikkert bliver mindre og afløses af de gode minder fra mit liv med min far.

Når jeg ser tilbage til sidste år ved denne tid, var jeg igang med at tage en ny uddannelse i en alder af 50 og det var hårdt, 37 timer om ugen i praktikken og lektier, hver eneste dag. Da far så døde, kom sorgen oveni og samtidig skulle der afsættes tid til tømning af lejlighed. Kun med god støtte af familie og venner holdt jeg mig oven vande. sorgen blev hen af vejen trængt noget i baggrunden og en gang imellem har jeg frygtet, at jeg ikke har bearbejdet nok. 

Nu er skolen og uddannelse et overstået kapitel og jeg er i gang med mit nye arbejdsliv, som jeg nyder. Jeg mærker da også mere til sorgen og savnet og giver mig selv lov til at lade tårerne trille. Forleden var jeg ved at gennemgå de dokumenter, fra fars computer, som jeg havde overført på USB stik og det gjorde slet ikke så ondt som jeg havde troet, faktisk var det hyggeligt at komme ind i hans liv, og se hvad han havde skrevet om. 

Hans kærlighed til min mor er uformindsket, kan jeg læse hans nedskrevne erindringer og ligeledes var hans stolthed over min søster og jeg, uformindsket og er godt beskrevet. Hans børnebørn var hans et og alt. Alle 4 af slagsen, som alle stille og roligt er på vej ind i livet som voksne. Jeg kan se han for mig, siddende i hans efterhånden godt tilpassede og lidt slidt ynglingslænestol, mens han beretter sidste nyt om en af ungerne, som han kaldte kærligt dem.

Min far var en fantastisk far, og jeg er taknemmelig over jeg fik lov at være hans datter. Han har givet min søster og jeg nogle fine værdier med i livet. Nu er han hos mor og jeg ved de hygger sig deroppe. Jeg savner ham og jeg savner min mor, og ville ønske de stadig var her, men sådan er det ikke og det har jeg det fint med, for minderne kan jo ingen tage fra mig, og det er gode minder jeg har.

På loppemarked

Jeg brugte lidt af fridagen i dag til at tage en smuttur ude i www.guldogrod.dk, som er et kommisionsloppemarked, hvor man lejer en reol hvor man kan sætte sine brugte ting til salg, og lader så Guld og Rod, om at sælge varerne mod 15% provision tror jeg det er.
Der er både guld og rod, selvfølgelig mest rod. I dag var jeg heldig at finde nogle af de krydderikrukker, som jeg manglede i samlingen, som er arvet fra min mormor.
Ikke mindre en 7 krukker hoppede ned i mine kurv og til halv pris af hvad jeg eller har fundet dem til.
Så i dag var det guld.

Sommerdag ved Vestkysten

Vi holder ferie hjemme på Costa del terrasse og nyder det i fulde drag. Idag kom sommeren så og vi er så heldige at have en invitation til besøg i et dejligt sommerhus i Rødhus. 

Det er hos mandens kammerats mor og hendes mand og vi har lovet dem at tage mine svigerforældre med der op. De 2 x gange Kirsten har kendt hinanden da manden og kammeraten var børn og så gik der lige 30-35 år og fornylig mødte de i gen hinanden, da vi havde dem herude til dimmissionsfest og snakken gik så godt, at succeen måtte gentaget.

Manden og jeg har planer om at lege turister i Løkken eller Blokhus i et par timer og lade dem snakke og henter minder frem. 

Lige om lidt henter vi svigerforældrene og drager nordpå, vi svinger forbi Aalborg Havn, for der ligger et af de store krydstogtskibe, fyldt med amerikanere, det skal vi lige kigge lidt på.

God dag derude.

Ferien er lige om hjørnet.

Om nøjagtig 16 arbejdstimer, og jeg glæder mig til:

16 dage uden vækkeur. 

16 dage på Costa del Terrasse. 

16 dage hvor vi kun laver det vi har lyst til. 

16 dage med aftaler med tidligere naboer, vores Aspergernetværk, med familie og med en mor til en barndomskammerat til manden.

16 dage, hvor vi lader op til hverdagslivet.

Sommeren faldt i en arbejdsweekend

Min første arbejdsweekend, en stegende hed en af slagsen, er overstået og jeg overlevede. Nu er der 2 fridage forude og den første skal bruge på besøg hos venner i sommerlandet, ren råhygge er i vente og vi glæder os. 

Sønnen har pakket sin vasketøj er flyttet hjem til os på ferie, hans lille lejlighed er fuldstændig ulidelig her i sommervarmen og han har brug for lidt social samvær og lidt moderlig forkælelse. Hans søster er smuttet på sommerlejr, og vender ikke hjem før lørdag. 

Med lyst til livet igen

Livet blæser afsted med os, for et år siden startede jeg på en ny uddannelse. Efter mange år som kontorassistent røg jeg ind i finanskrisen med et brag og det viste sig umuligt at finde job i den branche , et par gange var jeg så tæt på, at kun ansættelsesbeviser manglede - men igen og igen satte økonomien en stopper for det. 

Trods en brav kamp var jeg en af dem der røg ud af dagpengesystemet, og kun ved hjælp af gode venner lykkedes det mig at få 25 timers rengøring på et plejehjem, som vikar i 3 mdr. 

De blev forlænget til 8 mdr, og jeg havde det fantastisk der, men en kollega, som ikke kunne klare jobbet som SOSU hjælper, skulle fordi hun var fastansat tilbydes jobbet, da det skulle slås op, og hun sagde så ja til det. 

I afskedsgave fra min chef fik jeg et flot anbefaling og et ord og at, hvis jeg søgte ind på SOSU skolen, ville hun lægge et godt ord ind. 

Jeg tænkte så over det et døgns tid, tog imod tilbuddet og hun gjorde et stor indsats og jeg blev optaget og i går kunne jeg så, med 2 12 taler i afsluttende eksamener, føje titlen SOSU hjælper til CV'et. 

På torsdag starter jeg på job som fastansat på det sted, hvor jeg har været elev.

Det har været et hårdt år, det er sin sag, at starte på noget helt nyt i en alder af 50, og i september mistede jeg min far, så og sorgen har haft tag i året, hvor ville jeg dog gerne have delt dagen i går med ham.

Nu står sommeren foran os og jeg tror det bliver en god sommer.

2015 skriver vi

Vær velkommen 2015 og jeg glæder mig til at se hvilke udfordringer, sorger og glæder der bringes.

Men jeg skriver dette, brager det udenfor, af resterne af det fyrværkeri, som ikke blev fyret af i går. Desværre mistede 3 mennesker livet igår, ved tragiske ulykker med ulovligt fyrværkeri - Tanker til de efterladte.

Når jeg ser tilbage har 2015 været symbol på livets gang på godt og ondt. Der blev lagt nogle planer og nogle af disse blev ført ud i livet, andre blev skrottet og andre igen står på venteliste til det nye år.

Jeg mistede to af mine kære i det forgangne år, min far og en af mine bedste venner, de vil blive savnet i det nye år. 

Vi fik en lille ny i familien i sommer, et lille grandniece, en dejlig lille pige. Hun bor til daglig i London, så vi ser hende ikke så meget. Hendes generte knap 3  årige storebror, har for første gang lukket mig ind i sit liv. Deres kusine på også knap 3, er en flittig gæst her i huset, hende må jeg dog ikke være grandtante til, hun vil nemlig være min grandtante :)

Datteren er begyndt på gymnasiet og nyder det. Sønnen får tiden til at gå på AspIt, inden han forhåbentlig om et halvt års tid starter på datamatiker uddannelsen på UCN.

Min søster og jeg har fået en tættere forhold, efter fars død. Vi har fejret deres kobberbryllup i november.

2015 er helt ny og i morgen starter hverdagen for alvor. Jeg har nogle mål med 2015. Spændende bliver om de kan nåes.