Viser opslag med etiketten Teenagere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Teenagere. Vis alle opslag

3. januar 2013

Glemsom ung mand.

Teenagedatteren blev 15 år mellem jul og nytår og havde inviteret bedstekammeraten over til kage. Hun  stod endda tidligt og for at lave lagkage til ham og så blev hun brændt af. Hun havde dog sagt at han ikke var god til at huske aftaler og hun havde selv glemt at sige det til hans mor.

Adskillige sms'er røg gennem æteren mod hans telefon, men ingen reaktion overhovedet og på en tidspunkt gav hun op, sur og skuffet. Besluttede sig til at lægge ham på is.

I dag startede de op i skolen igen og hun konfronterede ham med udeblivelsen, han havde glemt fødselsdagen og samtidig var der noget i vejen med hans nye telefon. Jeg må indrømme jeg var noget skeptisk over forklaringen, men hun havde accepteret og tilgivet ham

Her for en times tid siden havde jeg fået en invitation til en ny gruppe på nettet - oprettet af ham. Gruppens tema er noget i retningen af "Os der hader at glemme" Jo han er flov over hans forglemmelse og jeg har også tilgivet ham :o)

4. november 2011

En træt fredag aften.

Ind i stuen træder teenageren. Vi kigger op fra sofaen.

"hvorfor stirrer i på mig"

hvilket vi ikke gjorde ikke lige gjorde, men hun gik ind foran fjernsynet. men jeg spillede med....

"fordi der ikke sker så meget i vores tilværelse, så vi er nødt til at nedstirre alt hvad der bevæger sig udover det der er i fjernsynet"

hmm hvor til teenageren svarer:
"Det bryder den der bliver nedstirret, sig ikke om"

For ikke så længe siden, dansede selvsamme datter rundt i yngre udgave og nød opmærksomheden, når vi kiggede på hende. :o) De dage er ovre


Måske skulle jeg finde en bog, at læse i for variationens skyld.
Jeg er bare så pokkers træt efter 1. uge i nyt job, at jeg ikke orker andet idag, end at stirre på fjernsynet og dem der eventuelt kommer tilfældigt forbi - Så det må teenageren finde sig i :o)

16. oktober 2011

Søvnig søndag

Teenageren er gået i ferie mode, hun har råhygget på værelset hele dagen, vi andre har sumpet hele eftermiddagen foran tv, og set håndbold. Faktisk er dagen gået med ingenting og vi har nydt det.

Det vil sige jeg har været med far, ude hos mor på hospitalet og det går fremad. Idag var hun oppe og sidde i en kørestol, da vi kom og det var hun ikke i stand til for bare et par dagen siden. Lungebetændelse er langsomt på vej væk.

Tilbage står så den alvorlige del, nemlig operationen i hjertet og endnu ved vi ikke om hun skal opereres i Aalborg, eller i Varde. Men det kan også være lige meget, det vigtigste er at hun kommer i de bedste hænder.

28. september 2011

Næsten dansk statsborger eller hvad.....

Teenageren har taget den der nationale test for udlændinge i skolen i går og i dag kom svaret..........................
Hun var og en mere var dem. der var tættest på at blive dansk statsborger, med kun 1 svar fra at ramme det nødvendige antal rigtige svar.

7B på teenagerens skole, har altså ingen der kan blive danske statsborgere..... Lidt tankevækkende :o)

26. juni 2011

Der kommer lyd på

Der lyder teenage-stemmer inde fra datterens værelse og at dømme ud fra den høje latter der ind imellem siver ud i stuen, lyder det som om de har det sjovt derinde. Noget mere end her i stuen, hvor jeg sidder mutters alene og skriver op min blog ;o)

Jeg er selvfølgelig ikke velkommen derinde og holder mig langt væk, de skal have lov at hygge sig. Vi ser dem ind imellem når toiletbesøg og sult lokker dem ud af hulen.

Mine nybagte boller i eftermiddags kunne godt få dem ud, men kun  for at hente forsyning og for derefter at lukke døren bag sig igen.

Alligevel er der forandringer, for den unge fyr som er på besøg, er kommet her i flere år og han har ikke vekslet mange ord med os i de år. Han har været meget, meget genert. Så meget, at det også har været svært at høre om han overhovedet hilste tilbage når vi sagde goddag til ham. Der er der lavet om på denne gang, der blev sagt højt og klar goddag, så man ikke var i tvivl om at han var kommet. :o) (Jeg blev helt forskrækket)

Det samme billede har vi set hos en af datterens andre kammerater, manden har i årevist kaldt ham "Den tavse dansker" . Det er han ikke mere :o)

Skønt at følge dem i tiden fra barn til ungt mennesker, jeg glæder mig til at få en god snak med dem, men et skridt ad gangen

14. juni 2011

Helt umulige

Hvordan kan det være at den dejlige 13 årige herboende datter er endt med så umulige forældre som os.

Vi har været til skole/hjem samtale, det vil sige manden var og eneste lille, bitte minus var datterens orden, som hun blev opfordret til at gøre noget ved. Ellers var der kun roser over hele linjen.

Det fik vi en god snak om, og jeg spurgte om hun var glad for roserne, det var hun naturligvis, men fortalte at hun godt vidste at hun ville få dem, for det havde hendes klasselærer allerede fortalt til elevsamtale i sidste uge.
"Hvad snakkede i ellers om", spurgte jeg hende?

"Jeg fortalte om hende, de der umulige forældre jeg har".

Tak min kære pige, jeg elsker også dig :o) Nu vil jeg tage på kommunen i morgen og sikre mig, de ikke har planer om at tvangsfjerne dig fra hjemmet. :o)

15. marts 2011

Bamseriet

Datteren og jeg brugte hele søndag eftermiddag til at sortere og stille på plads. Næsten hele barndommen blev sorteret fra. Hun er jo teenager nu og leger ikke næsten mere.

Men.............. Bamseriet er svært at slippe helt ;o)

29. juli 2010

Jamen så siger vi det…..

Hun bliver stor min datter, og løsrivelsen fra mig er i fuld gang. Hun er 12 ½ år gammel og er ved at komme i puberteten og det mærkes i høj grad dagligt.
Hun mener jeg er pinlig og bør helt holde mig fra hende – men det bliver vi nu to om at bestemme.
Idag udbrød hun ovenpå på en eller anden ligegyldig episode med hendes far.
“Bare rolig mor, det er ikke kun dig jeg hader”
Jo tak min pige, men jeg elsker da dig :o)

26. maj 2010

Dybt pinligt.

Ak ja, datteren, tolv år gammel og i den grad på vej til at blive teenager, hun er i øjeblikket i "mor du er dybt pinlig" stadiet og det gælder alt hvad jeg foretager mig :o) Pyt det går alligevel :o)

Men lige i øjeblikket er hun barn, meget barn. Hun og en drenge kammerat på 13, kravler rundt på gulvet leger. Jeg sidder her i sofaen og nyder det, for lige om lidt er de alt for store til at lege.

30. marts 2010

Ikke til diskussion.

Der er slet ingen tvivl om at sønnen her i huset benytter en hver ferie til at planlægge pc-marathon med kammeraterne. Det er fint de hygger sig og på trods af deres asperger-problemer såsom at have det svært med at omgåes andre socialt, er de gode til at få det arrangeret.

Denne gang lægger jeg IKKE hus til, der må være andre der tager over. Så istedet for er jeg så nødt til at være chauffør, for de skal et stykke ud på landet og der skal jo til et sådant marathon, transporteres en del pc-udstyr.

Men der er sat betingelser:
1. Der skal skiftes sengetøj.
2. Der skal støvsuges på værelset.
3. Der skal tages bad, før han forlader matriklen.

Først fik jeg nogle protester, badet var ok - men de 2 andre betingelser gad han ikke. Jamen så gad jeg da heller ikke køre med ham. Så nu er aftalerne på plads og den unge mand vil gå tidligt i seng, så han kan nå det hele.

For han ved godt at når hans mor først bliver stædig, så opnår han ingenting. Det skulle jo nødigt gå så galt at mors taxa ikke kører :o)

1. februar 2009

Et fremtids håb....

Vi arbejder stille og roligt hen mod den dag hvor sønnen skal flytte hjemmefra. Der er sat folk igang med at finde en løsning, for når man som min søn har asperger syndrom er det ikke nødvendigvis noget man bare lige gør - han skal formodentlig omkring et bofælleskab først, for han vil ikke være i stand til at klare sig selv endnu. Men det kommer han helt sikker til engang i fremtiden.

Vi og han er ved at nå et punkt, hvor det er bedst vi ikke skal bo under samme tag, ikke forstået sådan at vi konflikter hele tiden, men at han som alle andre unge mennesker er ved at få en frihedestrang. Alligevel fylder konflikterne en del i huset, vi bruger mange kræfter dels på at forstå ham og dels for at undgå hans nedsmeltninger. Han vil også gerne ud og begynde at prøve sig selv af i livet..... Det vil i høj grad være sundt for ham at komme i andre omgivelser og skulle tage mere ansvar for hverdagen. Vi begynder også at længes mod et mere normalt familieliv, hvor datteren i huset uden tvivl vil få meget mere plads end hun har nu.

En simpel ting som oprydning, vil komme til at lægge på hans skuldre og jeg har en formodning om at han vil være i stand til at tage det ansvar - men det viser han ikke herhjemme, hvor han i stedet bruger på at tvære over at vi stiller krav... sikke nogle onde forældre ;-)

Men som tidligere nævnt er det så ikke lige noget vi bare gør...... Det kan tage lang tid inden det falder på plads...Men vi  er vist allesammen begyndt at glæde os til det nye liv, og vi håber det ikke ligger for langt ude i fremtiden.

11. juli 2007

De spiller pc hele natten

Det kan godt være at sønnen har problemer, med de sociale aspekter. Han er som Asperger, ikke den mest sociale her i huset.

Men... kammerater det har han. Vi er invaderet af teenage-knægte, som har overstrøet hans værelse med pc'er, lige i øjeblikket er det reducaret fra 4 til  3 pc'er. For en time siden tog den første af dem dog hjem. En enkelt af dem har lige været på arbejde, men er kommet tilbage.

De startede i går og de to af dem har overnattet. Dog har de fået besked på at det slutter kl. 22:00 i aften, for sønnen har problemer med hans søvnrytme og sådan en manglende nattesøvn, som natten til i dag har budt på, kan tage adskillige dage at rette op på.

Det er en blanding af kammerater fra hans tidligere folkeskole og nuværende specialskole, som har fundet hinanden i disse regnvåde julidage.....

Vi kigger slet ikke på elmåleren, det kan kun give mareridt.

Men de hygger sig................