Teenagedatteren blev 15 år mellem jul og nytår og havde inviteret bedstekammeraten over til kage. Hun stod endda tidligt og for at lave lagkage til ham og så blev hun brændt af. Hun havde dog sagt at han ikke var god til at huske aftaler og hun havde selv glemt at sige det til hans mor.
Adskillige sms'er røg gennem æteren mod hans telefon, men ingen reaktion overhovedet og på en tidspunkt gav hun op, sur og skuffet. Besluttede sig til at lægge ham på is.
I dag startede de op i skolen igen og hun konfronterede ham med udeblivelsen, han havde glemt fødselsdagen og samtidig var der noget i vejen med hans nye telefon. Jeg må indrømme jeg var noget skeptisk over forklaringen, men hun havde accepteret og tilgivet ham
Her for en times tid siden havde jeg fået en invitation til en ny gruppe på nettet - oprettet af ham. Gruppens tema er noget i retningen af "Os der hader at glemme" Jo han er flov over hans forglemmelse og jeg har også tilgivet ham :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar