1. januar 2013

Ind i det nye år

Vi kom stille og roligt ind i det nye år. Til stede var Fru Hansen, manden, teenageren og morfar. Egentlig var det meningen at teenageren skulle være sammen med en kammerat, men der gik kludder i aftalen og hun hyggede sig i stedet for med os. Morfar blev inviteret først på eftermiddagen, og han ville gerne spise med. Han blev hentet sidst på eftermiddagen, da hans bil er gået i stykker og afventer værkstedsbesøg. Jeg kørte ham hjem lige før midnat og det var en spøjs tur, vi bor i kanten af Aalborg og det er sjældent vi ikke møder andre bilister, men gaden var ganske øde. Det bragede og gnistrede fra de opsendte raketter omkring, men da jeg havde sat ham af, var det aftaget en del. Folk var på vej mod champagnen. Far bor et sted med en fantastisk udsigt og han ville gerne hjem og nyde skyderiet kl. 12.
Champagnen er klar til at blive åbnet og 
manden har sikret sig, at der ikke spildes dyre dråber.

Jeg var hjemme igen, med 8 minutter til midnat, da var champagne og kransekage fundet frem. Vi skålede og ønskede godt nytår, og så kom manden i tanke om at beskyttelsesbrillerne skulle findes frem, så 10 minutter over midnat, rodede han rundt oppe på loftet efter dem....... :o) Han fandt dem heldigvis hurtigt og vi drog ud i nytårsnatter og kiggede på.

Der var mange flotte raketter og vi nød synes, men jeg lærer aldrig at fatte hvorfor det skal larme så meget.

1, nytårsdag er foreløbig blevet brugt til at fjerne julepyntet, der er blevet noget bart i stuen.

Til slut vil jeg ønske jer alle et godt nytår.

3 kommentarer:

  1. Og godt nytår hos jer. Her er julepynten væk og har været det et par dage. Så jeg markere 1. januar med lidt oprydning og afrimning er fryseren. Man er vel blevet voksen :-)

    SvarSlet
  2. Tak Susanne. Jeg overvejede ögså at fjerne julepynten for et par dage siden, men andre gøremål kom i vejen og det blev så først idag. Men jeg nyder at det nu er kommet væk.

    SvarSlet
  3. Lone, såvel Rimkogeren som jeg takker for dine hilsener, og vi ønsker dig og dine alt bedst her i det nye år, 2013 :-D

    SvarSlet