Bamseriet

Datteren og jeg brugte hele søndag eftermiddag til at sortere og stille på plads. Næsten hele barndommen blev sorteret fra. Hun er jo teenager nu og leger ikke næsten mere.

Men.............. Bamseriet er svært at slippe helt ;o)

Så er det lige…..

At børn har en overudviklet evne til at finde ud af hvornår der kommer slik på bordet.
Vi har ikke set datteren i timevis, hun har hygget sig på sit værelse – men aldrig så snart manden finder en pose slik frem, ja så ved hun hvor forældrene er henne :o))

Dybt pinligt.

Ak ja, datteren, tolv år gammel og i den grad på vej til at blive teenager, hun er i øjeblikket i "mor du er dybt pinlig" stadiet og det gælder alt hvad jeg foretager mig :o) Pyt det går alligevel :o)

Men lige i øjeblikket er hun barn, meget barn. Hun og en drenge kammerat på 13, kravler rundt på gulvet leger. Jeg sidder her i sofaen og nyder det, for lige om lidt er de alt for store til at lege.

Weekend i fuld fart

Så er datteren sendt på FDF lejr og kommer ikke hjem før søndag. De skal hygge sig og det var i højt humør de tog afsted med bussen. Med på turen er også yngste niece, som var glad for at moster var der for at vinke til hende. En af sønnens kammerater er med på turen, og han lovede at kigge efter de to tøser.... Hmm det bliver heller ikke let at undgå - eftersom de skal være i samme hytte :-D

Dagen i morgen starter med besøg af de tre andre par fra vores aspergernetværksgruppe, jeg nyder de timer vi har sammen med dem. Vi er en flok som går godt i spænd med hinanden og er gode lyttere når noget er svært. De behøver ikke få en forklaring om hvad aspergere er for nogle, for de har dem jo selv inde på livet. For os har det været rigtig godt at finde den gruppe.

Aftenen står på julefrokost hos nogle venner - en årlig tilbagevendende begivenhed, som absolut plejer at være sjov og hyggelig. Gaverne er købt ind til pakkeSNYDEspillet med de mange regler......

Søndag kommer datteren hjem og jeg glæder mig til at høre hvad hun har oplevet.

Lad dem lige komme i hus først !!!

Hvem drømmer ikke om at vinde de der 20 millioner og fantaserer om hvad de så skal bruges til.

I fjernsynet kører reklamen og en stemme tilskynder os at købe lotto. Datteren spørger om vi spiller og jeg fortæller hende at vi har kørt de samme rækker i mange år. Hun nikker eftertænksom, hvorpå jeg spørger hende hvad hun kunne tænke sig, hvis vi vandt millionerne.

Tænk - det vidste hun ikke, hun syntes da også lige vi skulle se pengene først :-D

Der blev snoet.

Jamen min datter, hun kan da sno farmand om lillefingeren :o)

Hun er på besøg hos en veninden, som bor langt herfra, dog er denne pige hos sin far hveranden weekend og det er kun små 25 km herfra, ad motorvej.

Hun skulle hentes kl. 9 og præcis 10 minutter før, havde jeg hende i telefonen.
"Mor jeg må gerne sove her"
"Jamen far er altså på vej efter dig, og du skal ikke ringe for han kører på motorvejen"

Øv - jeg kunne tydelig se den skuffede mine for mig :o(

Men farmand er til at overtale - så han kørte da bare en tom bil hjem igen. Så henter vi hende da bare i morgen i stedet for.

Jeg kan lige se de to 11 årige tøser for mig - med al charmen skruet på :oD

Den datter altså....

Der herses med os:

"sluk nu lyset"

"luk døren"

"behøver det fjernsyn køre når ingen ser på det"

Alle de formaninger, jeg har brugt timer på er begyndt at virke :oD

Eller er det fordi skolen arbejder med emnet Miljø............

Når lysten driver værket.

Jeg er vild med Danmarks historie, jeg er en af de der der elsker at vade rundt på diverse museer og slotte og suge til mig. Jeg skal helst have alle historierne med. 

Manden i huset giver dog indtryk af at holde at det, dog ikke i sammen grad som mig.

Sønnen er lige så begejstret som jeg er.

Datteren har derimod ikke rigtig vist, at hun var med på den galej :-) Det viste sig at være helt forkert, hendes klasse har om vikinger i denne tid og en god del af aftenen har hun og jeg spillet vikingespil på nettet. De har haft til opgave at skrive mindst 8 sider om vikingerne i skolen og hun kan næsten vente med at læse de 10 sider op for mig. Jeg glæder mig til at høre, hvad hun har skrevet.

Farmand er derimod mest begejstret for at hun viser så meget entusiasme over for skolearbejdet.

Mon ikke det er lysten der driver værker, når en 11 årig skriver mere en hun skal :-D

Slik kontra slægt :-D

Slægtsforskning er en af mine hobbies,  jeg holder af at rode rundt i de afdøde slægtninge og på et tidspunkt smittede det af på den, dengang 7 årige søn, som havde opbygget sin egen computer af skotøjsæsker:

Kom og se mor - jeg Slikforsker.

Et venskab med hindringer

Inde fra datterens værelse kommer lyden af børnestemmer snigende ind i stuen. Ved pc'en derinde sidder to 11 årige og hygger sig. De har en godt venskab som dog ikke altid er lige nemt. De har været venner siden børnehaveklassen og tit og ofte er de to at finde i hinandens selskab. Dog aldrig i skolen, der taler de to ikke med hinanden, for de vil ikke risikere at de andre i klassen mobber dem for deres venskab.

Det er ikke let at være en pige på 11 år og have en dreng på 11 år som bedste ven. Men jeg tror det er et venskab, der holder i mange år fremover.

Støvsugning som betaling

Sønnen er IKKE morgenmenneske, absolut slet ikke. 3 gange i denne uge har han formået at sove præcis så længe at han ikke har kunnet nå bussen. Vi har valgt i samråd med sønnen, at det er hans ansvar at han kommer afsted om morgenen, og det går mildest talt ikke altid efter bogen. 

Men alt i alt er man jo en hønemor, for selvfølgelig snupper man lige bilen og smutter afsted med sønnen. Men jeg må nok indrømme at da det var 3. gang i denne uge, ud af 4 mulige, var smilet lidt stift i morges.

Jeg knurrede efter noget efter ham og meddelte ham, at hvis jeg skulle lege chauffør, så skulle han støvsuge stue når han kom hjem...... Han forsøgte at gå i diskussion, for han ville da hellere tørre støv af,  ja tak det vil jeg da også hellere....... Men det blev en take it or leave it. Ville han køres, skulle han støvsuge.....:-)

Nu har jeg en stue som er støvsuget for de blade der er blæst af bøgehækken i de sidste dage og af uransagelige årsager fundet vej ind i min stue. Og han støvsugede HELT uden at brokke sig....... :-)

For eftertiden bliver der den form for afregning når han skal køres, måske bliver han så træt af det, at han begynder at stå op så han kan nå bussen.

Forresten trænger jeg til at få pudset vinduer :-D

Ikke gammel nok....

Fastelavn....... Det er ganske tæt på og som sædvanlig er vi noget for sent ude med at få skaffet dragter i hus til børnene. Denne gang er jeg i den situation at jeg ikke må køre bil endnu  ovenpå benoprationen og derfor er faderen til barnet der må holde for... Derfor har der så lige fra datteren side været den helt store overtalelse igang.

"Far vil du køre mig i Toys r us?"

"Du kan da bare tage bil og selv køre der ud!"

"Far jeg er altså kun 11 år, så jeg har ikke kørekort endnu."

Gad vide havde faderen havde sagt, hvis hun havde bedt om nøglerne :-D

Datteren i et tidligere forsøg

Helt bogstaveligt...

"Skal jeg skære det ud i pap?" spurgte jeg forleden datteren........

"Ja, mor nu skal jeg hente pap og kniv......" :-D

Det gav bagslag....

Manden her i huset mener alt stort set alt kan helbredes ved at løbe 10 gange rundt om huset......

Det gav lige bagslag i går da han kom hjem fra arbejde. Efter aftensmaden sad han henslængt i sofaen og lignede en hængt kat. Jeg skulle afsted til noget veninde tamtam og sagde så til datteren:

"Nu skal i være søde ved far i aften, for han er træt".

Datteren vendte sig resolut om gik hen til faderen og kiggede ham dybt i øjnene og sagde:

"Du skal op og lave nogle armbøjninger".

Så måtte han alligevel overgive sig, så hun fik et stort knus.

Han bliver ikke soldat.

Sønnen har fået militærpapirer, som alle andre unge fyre i den alder. Men på grund af hans asperger syndrom, bliver han fritaget. Papirerne kom før jul og havnede inde på hans værelse, derefter blev der ikke gjort noget ved dem - for hans speciallærerer i folkeskolen havde jo fortalt ham at, når man har asperger syndrom, så bliver man automatisk fritaget. Ergo i hans verden var det så det samme som ikke at fortage sig mere.

Sådan spiller klaveret ikke, for  militæret kan jo ikke vide at han har asperger syndrom. papirerne skal naturligvis udfyldes og indsendes. En snak med militæret i dag, har bragt løsningen for dagen, for han skal bare medsende en kopi af diagnosen fra børnepsyk. Så skulle fritagelse være lige om hjørnet.

Da vi havde fremfundet overnævnte papir med diagnose, skulle jeg lige læse den, det var faktisk skræmmende - for jeg huskede pludselig hvor forfærdelig det var at få den. Jeg følte mig helt hjælpeløs - heldigvis er nogle af de ting de skriver i diagnosen blevet væsentligt bedre siden da. Heldigvis blev han da diagnosticeret så vi bedre kan hjælpe ham.

Svært venskab

Her i huset bor en søster til vores aspergersøn, hun er et nemt barn og det største problem hendes far har med hende, er at hun er et rodehoved, så hendes værelse ligner ofte noget hvor der er faldet en bombe. Hun begynder dog så småt at se fordelen ved orden derinde.

Hun har venner - ikke mange, men hun plejer dem trofast og blandt dem er hendes veninde, som flyttede langt væk fra byen i 1. klasse, hende har hun stadig kontakt med flere gange om ugen. Hun har en kammerat fra klassen, som bor lige i nærheden, han er en dejlig dreng, som kommer her ofte. Deres største problem har været at, de andre i klassen ikke måtte vide at de legede sammen, for så ville de bare tro at de var kærester :-D

I forsommeren fik hun så en ny veninde, som skulle vise sig at blive lidt af en udfordring. Moderen til denne pige havde længe talt med mig, om ikke jeg synes de skulle lege sammen, men jeg er af den indstilling, at hvis de skal lege, skal de selv finde sammen og ikke fordi forældrene synes. De fandt så sammen og begyndte at besøge hinanden og tilsyneladende gik det godt. Mest legede de dog hos veninden og indimellem synes jeg dog vi så lige lidt nok til datteren.

Pigen kommer fra en socialt belastet familie - faderen bor ikke hos dem og han er i perioder lagt i sprit. Det skulle  naturligvis ikke komme pigen til skade. Desværre havde jeg hørt fra andre, at der var nogle af pigerne i klassen der ikke måtte lege med hende. Nå tænkte jeg, vi bor i et område, som bestemt har sine snobber :-D Men alligevel synes ikke de kunne laste pigen for faderens udskejelser . Moderen var naturligvis glad for venskabet og hun var oprigtigt glad for vores datter. Hun lagde desuden kortene på bordet for mig og fortalte at hun selv havde haft alkoholproblemer, men var total tørlagt - de ord tror jeg er sande.

Desværre er pigen præget af de ting som følger hende i kølvandet og allerede i starten af venskabet, var det et problem at hendes mor og faktisk også faderen var glad for vores datter, pigen troede at de nu bedre kunne lide vores datteren end de kunne lide hende. Det fortalte datteren at de måtte bruge langt tid på at overbevise hende om, at det ikke hang sådan sammen.

I efterårsferien var datteren og jeg på besøg i sommerhus hos nogle venner. Datteren blev så deroppe. Mens hun var der fik hun en grim sms fra pågældende veninde, som skældte hende hæder og ære fra, fordi hun ikke som de havde aftalt var blevet hjemme i ferien, så de kunne lege sammen. Datteren ringede hjem og grædende fortalte hun, at det havde de ikke aftalt. Jeg fik hende til at sende sms'en hjem til os og mandens ringende og snakkede med hendes mor - moderen kunne godt huske den diskussion og sagde at det var rigtig at datteren ikke havde lovet noget - hvilket hun jo heller ikke kunne, for det kunne jo være vi som familie, havde andre planer.

Desværre havde pigen svært ved at forstå, at hun havde misforstået situationen, hun blev ved med at køre på datteren og påstå at hun havde svigtet en aftale..... Vi lod datteren prøve at løse konflikten selv og i løbet af nogle dage, blev de da også venner. Men der gik ikke ret lang tid, så var den gal igen - denne gang fordi datteren havde en anden aftale og ikke ville ændre den.

Vi havde nu efterhånden fået snakket tingene godt igennem med datteren og fundet ud af at pigen brugte trusler og slag, når hun ikke kunne få sin vilje og vi synes det var klogt hvis datteren gjorde en ende på det venskab. Men det er svært når man kun er 10 år og skal være sammen hver dag i skolen.

En dag ringede datteren til mig på jobbet og sagde "nu vil hun lege igen" "har du lyst" spurgte jeg hende "jo ja måske". Jeg sagde til hende at hvis de skulle lege så blev det ovre hos os, og så kunne vi tage en tur omkring mormor. Det synes hun var fint. for så var hun i trykke rammer. Det blev sidste gang de legede sammen, bl.a. satte pigen datteren til at plage åbde mormor og morfar om penge og den taktik har vi aldrig brugt i familien, så begge mine forældre undrede sig over denne adfærd fra datteren. Jeg konfronterede hende med det og med et dybt suk sagde hun at det var pigen, som havde fået hende til det. Jeg fortalte hende at jeg ikke synes det var i orden og den tog hun til sig. Hun konstaterede at hun ikke gad være ven med pigen mere. Det var den sidste dråben der fik bægeret til af flyde over.

Efter den tid bakkede hun helt væk fra venskabet og selv om pigen forsøgte med både søde ord, slag og trusler, så var  og er datteren helt færdig med det venskab. Men det var en hård kamp for hende at lære at sige fra.

Et parkeringsmareridt og en forstuvet fod.

En forstuvet fod, var årsagen til jeg måtte bruge en times tid på Skadestuen  på Aalborg Sygehus, sammen med datteren. Hun var hoppet i vandet ude i svømmehallen og havde slået sin fod mod bunden. Hendes lærer tog hende med på sygehuset og jeg mødte dem derude.

Jeg blev ringet op 5 minutter i halv ti og skyndte mig afsted ud for at møde datteren i forhallen på Sygehuset. Et kvarter senere var jeg ved sygehuset og så begyndte parkeringsmareridtet...... Der var biler overalt og efter flere ture op og ned af parkeringspladsen og gaderne omkring, lykkedes det mig at smide bilen ved kapellet - der stod godt nok forbeholdt besøgende, men når datteren nu var kommet til skade, ja - så måtte jeg jo tage bøden, hvis en sådan skulle finde vej - Heldigvis gik det.

Vi kom hurtigt til på skadestuen og en sød læge kunne konstatere at hun havde forstuvet foden og skulle holde den i ro et par dage. Vi fik et par krykker med hjem og nu øves det i krykkegang :-)

Datteren blev så placeret i ventesalen, men jeg drog den laaaange vej tilbage til bilen. Den blev fundet og igen måtte jeg cikulere rundt efter en plads - for de få pladser med 1 times parkering lige ved skadestuen var selvfølgelig optaget, og af disse var tre af dem optaget af håndværkerbiler, som tydeligvis ikke lod sig mærke af 1 times parkeringsskiltet.

Langt om længe fik jeg en plads rimelig tæt på skadestuen. Så blev datteren sat foran døren til skadestuen og jeg hentede påny bilen - hele foranstaltningen var mest fordi hun jo ikke med krykkerne, var i stand til at gå ret langt.

Alt i alt brugte jeg i hele seancen lige så lang tid på at finde parkeringsmulighed, som vi brugte på skadestuen.

Simpelt regnestykke

"far - jeg skal bruge nogle almindelig batterier?"

"Jeg har ingen!!!"

"Jamen jeg skal kun bruge to"

:-D

Ergo er 0 + 0 = 2 eller hvad?

På slut-ferie

Datteren er smuttet op til Bedste og Bedstefar, for at få de allersidste feriedage til at gå.

Vi har ikke hørt en lyd fra hende, siden i torsdags - nu frygter vi der kommer en over-forkælet datter retur, med risiko for at alt opdragelse må påbegyndes påny :-D

Mon ikke hun hygger sig gevaldigt ;-)

Et værelse med orden...

Mens datteren var afsted på årets FDF-sommerlejr, foretog hendes forældre den helt store udmugning af hendes værelse og det fremstod opryddet, rent og pænt da hun hjemkom til matriklen.

Tænk - halvanden uge senere holder det stadig vand.... Jeg er imponeret. :-D