Viser opslag med etiketten Slægtsforskning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Slægtsforskning. Vis alle opslag

5. november 2012

Min far

Egentlig har jeg startet på at skrive en masse indlæg, den sidste måneds tid, men de er aldrig rigtig blevet til andet end starten. Så inde i maskinrummet på bloggen ligger der en masse kladder af indlæg, så ikke kommer til at se bloggens lys. Men jeg er her altså endnu.

Jeg forsker jo i slægten og i flere år har min far drillet mig med at jeg ikke måtte få datoen at vide, for deres forlovelses dag .... Den kom han ved et uheld til at give mig idag og straks fik jeg sendt en håne sms afsted. Så nu sidder han og ærgrer sig. Det har han rigtig godt af, han kunne bare lade være at drille :o). I øvrigt kan jeg se, at vi (min søster og jeg) har gættet den dato mange gange.

Min far er nemlig igang med at skrive sine erindringer og i disse skriverier, kom han til at nævne datoen :o). I løbet af den næste måned skulle det gerne blive til en lille hæfte, som børn og børnebørn skal have. Den 8. december kunne min mor og far nemlig have fejret deres guldbryllupsdag. Vi fejrer ikke dagen, men mødes alligevel til en hygge aften.

26. juni 2012

Slægten

Havde min mormor stadig været i live, ville hun have fyldt 99 år, her i sommer. Men hun døde for 9 år siden, så det er ikke aktuelt. Hendes tre år yngre lillesøster lever dog i bedste velgående og er frisk og hulommelsen fejler ikke noget.

Næste sommer skal vi i familien mødes til oldetræf her hos os, og i den anledning har jeg bestemt mig for at der skal laves et lille mindehæfte om mormor.

Jeg startede i går og har 90 års information der skal dels findes, bearbejdes og sættes læsevenligt op. Det bliver en spændende rejse og en af de nærmeste dage vil jeg tage min far med ud til hendes søster. Det skal nok blive hyggeligt.

5. august 2011

Slægten, dog ikke min.....

Som slægtsforsker ved man godt at der kan dukke historier op, som ikke er helt fine i kanten. Børn født udenfor ægteskab, tyve og andet godtfolk. Før hen lukkede man kirkebogen, når man løb ind i sådan nogle suspekte personer og opgav slægtforskningen.
Nu om dage, mener de fleste af os, at det er med til at gøre historierne mere spændende.
En af mine veninder slægtsforsker også og en af hendes aner voldte hende stor besvær, denne ane var svær at finde og det var en del mystik omkring hendes liv og levned. En dag viste det sig så at hun sad i Viborg Tugt- og forbedringshus. Indsat som morderske. Hun havde sammen med manden i den ejendom hvor hun tjente, taget livet at konen med gift. Manden blev dømt til døden, men hun slap med indespærring.
Uanset hvor grove vores aners forbrydelser er - er vi jo ikke ansvarlige for deres handlinger. Ikke desto mindre var det hvad der var ved at ske for min veninde - for hendes mand kiggede og brillerne og sagde at han ikke rigtig vidste om han turde sove sammen med hende mere :o)

Han lever dog stadig i bedste velgående og stadig under samme tag som hende :o)

5. april 2011

Slægten i billede.

Min oldefars bror udrejste, som så mange andre danskere til USA. Han døde forholdsvis ung og mor har fortalt, at der i hendes bedsteforældres hjem stod det der billede af ham og hun har beskrevet det mange gange. Hun slægtforsker også og har med jævne mellemrum forsøgt at finde ham, men det har været svært, for sporene var utydelige.

På et tidspunkt efterlyser hun denne onkel Johan på et dansk forum og her svarer en amerikaner hende, at de oplysning siger ham noget, og det viser sig at være rigtig. Mor kommer i forbindelse med et næstsøskendebarn i USA, Jackie og de oplysninger mor har viser sig at matche rimelig godt med Jackies. Jackie fortæller mor at hun kender billede og lover at sende det til hende.

Desværre var Jackie syg på det tidspunkt mor får forbindelse med hende og kort fortalt nåede Jackie ikke at få sendt billedet til mor inden hun døde.

Efter Jackie død kontaktede mor hendes datter for at kondolere. Datteren skrev tilbage og udtrykte samtidig ønske om at bevare forbindelsen til "det gamle land" dog ville det være Jackies søster som overtog slægtens historie i den side af familien.

For nogle få dage siden, var mor i kontakt med Søsteren og hun mente hun havde billedet - og idag har vi modtaget billedet på email.

Mors beskrivelse af billedet er ganske god og jeg har siddet og sammenlignet med de billeder jeg har fra den side af familien. Jo jo han ligner familien.

Hvor den danske version af billedet er havnet, kan vi kun gætte på - desværre er der nogen i familien, som ikke synes at have ønske om at bevare det gamle skidt og billedet er vist havnet der :o(

26. september 2010

Ingen anderledes familie historie at hente.

Ja ja det der slægtsforskning, kan da godt nok tage det romantiske af ens familie.
Her gik jeg med en tro på at min oldefar, havde opholdt sig et spændende sted i de 9 år der gik fra at han var med til at give min bedstemor liv og til han stak af til amerika :0)
Men ak – først var han inde som soldat og derefter tjente han på en gård i Nørre Tranders sogn. Så delte han sammen med fire andre en lejlighed i Aalborg, hvor han havde arbejde som arbejdsmand.
Nå det var nu dejligt få at ham på plads i familiens historie alligevel.
treedig

15. september 2010

Ved du hvem du er på DR 1.

Ah - så er det i aften jeg skal se Peter Mygind få sin slægt præsenteret for åben skærm. Det glæder jeg mig rigtig meget til...... Så kl. 20:00 er der tændt på mit fjernsyn på DR 1. Så må resten af familien gerne tie stille i en times tid, for jeg er slet ikke disponibel i den time. :o)

Og nej jeg er ikke ansat til at reklamere for DR :o))

9. september 2010

Slægts fund

Fundet på Landarkivet var ganske godt, jeg fandt nemlig frem til fadderskabsagen på min bedstemor og fik da heldigvis bekræftet St det var den rigtige person jeg har stående som hendes far.

Den var interessant læsning, som fortalte om en far der vedgik faderskabets og siden fortrød. Han endte dog op med at vedgå og blev dømt til at betale 50 kr. om året i underholdt til min oldemor - ud af en årsløn på 250 kr. men sådan var taksterne åbenbart dengang i slutningen af 1800 tallet. Hun skulle jo også stå med hele ansvaret.

I 9 år betalte han 50 kr. men så stak han af til Amerika og så vidt jeg ved så min bedstmor aldrig, hverken før eller efter hans emigration, sin far.

Jo min oldemor var i ordets egentlige forstand enlig mor.

8. september 2010

Slægten

Så er det lige at Fru Hansen smutter en tur på landsarkivet i morgen og forsker lidt i slægten i morgen.

Jeg har en mistanke om en forfar, som måske har rusket lidt tremmer, det vil jeg gerne have lidt styr på :o) Ja ja – tænk i bare hvad i vil, men som slægtsforsker er sådanne nogle fund med til at give de tørre årstal lidt kulør.

I øvrigt er det længe siden jeg sidst har kigget på slægten, så det bliver dejligt at komme lidt igang igen.

29. marts 2010

Slægtens spor

Nogle gange må man undres over generne. Min mor som også slægtsforsker, er kommet i forbindelse med min morfar kusines datter overthere. Denne amerikanske kvinde har sendt nogle billeder af hende selv og hendes søskende.

Tænk sig den der Hansenske hage, rigtig mange i min mor side af familien bærer rundt på. Jo den findes også i USA ;o)

På familiehygge

Eftermiddagen blev brugt i selskab med mine forældre og min faster. Hun bød på kaffe og jeg havde taget min pc med, for hvis snakken nu faldt på familien, kunne det være at det blev fyldt et par huller i min slægtsforskning.

Og ja mon ikke, det viste sig nemlig at min faster havde samlet en del bryllupsbilleder og dødsannoncer fra avisen. Der blev fortalt et par gode historie og det blev fremfundet nogle billeder.

Rigtig meget guf, som en slægtsforsker. ;o) Så jeg har aftalt med hende at jeg meget snart kigger ud og tager min skanner med, for så kan jeg få flere historie om billederne.

19. oktober 2009

Slik kontra slægt :-D

Slægtsforskning er en af mine hobbies,  jeg holder af at rode rundt i de afdøde slægtninge og på et tidspunkt smittede det af på den, dengang 7 årige søn, som havde opbygget sin egen computer af skotøjsæsker:

Kom og se mor - jeg Slikforsker.

22. juli 2008

Min tidsrøver

For 14 år siden fik jeg en ny hobby, som egentlig dengang mest var en hobby som var forbehold pensionister. Jeg meldte mig i en slægtshistorisk foreningen og ja.... Hårfarven var overvejende grå. Jeg var med til at hive godt ned i aldersgennemsnittet. Det var dog ikke noget problem, jeg var velkommen trods den manglende alder.



Jeg blev egentlig bare smidt ud i det en dag, hvor mor ringede til mig og spurgte om jeg ville med på Landsarkivet i Viborg, dagen efter. Jeg ville gerne med og udstyrret med et par fødselsdato og fødselssteder på mandens bedstemødre drog vi afsted. Min egen slægt kunne jeg ikke komme i nærheden af, for den havde mor sat sig tungt på - Det er dog lykkedes mig at fraviste hende, min far side af familien - Jeg blev træt af at hun gjorde for lidt ved den side af familien.  ;-)

Ret hurtigt fandt jeg tilbage til mandens tip-tipoldeforældre, Ane Conradsdatter og Rasmus Jørgensen Højfeldt - De var nemme at have med at gøre, oplysningerne var let tilgængelige MEN det lykkedes mig aldrig at finde deres dødsfald. Guderne skal vide at jeg har ledt og ledt, faktisk var jeg ved at overveje at de så måtte være i live og være henholdvis 178 og 183 år gamle - men mon så ikke de ville have været i medierne med jævne mellerum...... :-D



Som sagt er der ledt efter dem, jeg tror en god del af de Djurske kirkebøger er gennemlæst uden held. Men så forleden - en af de der regnsvejsdage sad jeg og ledte efter et helt andet dødsfald og pludseligt dukkede Ane Conradsdatter op i Budolfi sogns kirkebog i Aalborg. Hun blev kun 69 år og ingen spøgelser der!!!

Her sad jeg så i stuen med min begejstring over mit fund efter 14 år og så blev mødt fra manden med et skuldertræk........ hm der er godtnok en anden entusiasme når samtaleemnet er Computere ;-)

1. februar 2008

Min "fine" nye titel....

Hos MadamMiM fandt jeg denne:

Selvføgelig skulle den prøves af og dette er min nye titel:





My Peculiar Aristocratic Title is:
Milady the Most Honourable Lone the Overdecorated of Chignall Duntisbourne
Get your Peculiar Aristocratic Title

Den titel havde jeg aldrig fundet via mit slægtsforskning :-)

18. december 2007

Gamle fotos

Slægtsforskning er en af mine hobbies, jeg graver i familien rødder og forsøger at sætte "kød" på mine aner. I den forbindelse forsøger jeg at samle billeder sammen af hele familien.

Jeg har en del billeder, men flere skulle gerne komme til........ Min far har lånt et album af min fætter som indeholder spændende billeder.

Vi er inviteret ud til mine forældre 2. juledag og så skal der studeres billeder.

7. oktober 2007

De gamle fotos

For nogle år siden, overtog min bedstemors fotoalbum. Det havde indtil da være i min fasters varetægt og hun mente at de ligså godt kunne blive opbevaret hos mig, for jeg var den eneste i årene siden min bedstemor døde, som havde spurgt efter dem.

Jeg var begyndt at slægtsforske og ville gerne sætte ansigt på nogle af de personer som dukkede op. Der er adskillige billeder af mine bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner. Nogle er god, nogle er dårlige og en del af dem er præget af tidens tand. Fælles for dem alle er, at de bliver bevaret til eftertiden.  

Albummene var præget af tidens tand og især det ene var bogstavligt talt ved at gå i opløsning - nu er de fleste af billederne på plads i nyt album og næste punkt på dagsordenen er at få sat de rigtige navne på personerne på billederne. En god del af dem, kan jeg selv genkende - men resten er op til min far og måske min faster at identificere.

Et af billederne er indscannet og sendt til en for min ukendt mand. Han har en hjemmeside på nettet, hvor jeg kunne konstatere at vi var af samme slægt, billedet var af hans tipoldeforældre og ifølge hans hurtige svar som tak for billedet, kunne jeg forstå at han ikke selv havde billedet. Jeg vil ikke af med originalen, men et indscannet billede er heller ikke ilde.

7. januar 2007

Slægten

Når man gransker i sin slægt er der rigtig træls når man vil have styr på den der historie, som bedstemor fortalte, om at hun var i familie med Sognefoged Andersen fra nabosognet - Langt ude, Og ingen kan huske hvordan det nu var det hang sammen.

Min bedstemor døde for 30 år siden og havde inden da fortalt min mor historie flere gange og min mor har virkelig gransket hjernen for at komme i tanke om sammenhænget, men forgæves.

Jeg sidder med armene højt over hovedet lige nu, for jeg har lige løst gåden på den historie.

Min bedstemors mors stedfader Jens, som min bedstemor i øvrigt er opkaldt efter, var bror til nabosognets sognefogedes bedstemor, som hed Maren.

Jo vi har jo i familien, kan det komme længere ud?

10. oktober 2006

Han stak af til Amerika……



Min bedstemor kom til verden for mere end 100 år siden. Hendes forældre blev aldrig gift, og i kirkebogen stod der, at hun var datter af ugifte Ane Kirstine og udlagte barnefader Marinus Bertinus. Mine oldeforældre har vel mødt hinanden på en gård, hvor de begge tjente, i hvert fald resulterede deres møde i at min bedstemor kom til verden i vinteren 1894.Hun voksede op hos Gammel Karen, som var hendes mormor. Gammel Karen var en stolt nordjysk gårdmandsdatter. Hun kom aldrig til at acceptere, aldrig at min bedstemor var kommet til verden uden for ægteskab. Min oldemor som hed Ane Kirstine, giftede sig siden med Kristen og sammen fik de en lille Maren, som kun blev 12 dage gammel. Samme år måtte min oldemor også begrave Kristen og to år senere fulgte hun selv efter, blot 33 år gammel.

Min oldefar? hvem var han og hvor blev han af……. Det har altid undret mig. Det hed sig ”Han stak af til Amerika”, godt så – Amerika er jo stort. Ingen i familien vidste hvor han blev af, heller ingen af dem vidste hvad han hed – det skulle vel bare helst gå i glemmebogen, men dertil var min nysgerrighed altså for stor. Han kunne jo ikke bare forsvinde ud i den blå luft og var han nu stukket af til Amerika??. Eller var han blevet hjemme i Danmark?? og i så fald, hvor var han så??. Blev han gift og fik børn??, havde min far fætre og kusiner i det store udland? Spørgsmålene var mange.

Mange timers søgning i Folketællingerne, gav ikke rigtig noget og han blev ”lagt til side”. På et tidspunkt lykkedes det ved hjælp fra min mor at finde ud af hvor han var født, men stadig intet om hvor han blev af.

Men en dag var der gratis adgang til nogle amerikanske søgesider og jeg prøvede for sjov skyld….. og Bingo: Marinus Bortinus (Han hed altså Bertinus)….. var rejst med skibet Saxonia fra Liverpool den 21. april 1903 og ankom til Boston den 1. maj. Han rejste til Racine i staten Wisconsin. Racine ligger nord for Chicago. Her boede broderen Anders allerede. Han blev boende i Racine, kan vi se i den amerikanske folketælling fra 1920. Her er han opført som boende til leje og arbejdede som bartender…. Jeg tror min bedstemor ville have græmmet sig, hvis hun havde vidst han var bartender... I 1930, var han fabriksarbejder og boede stadig til leje. Han blev formentlig aldrig gift, da han ingen af gangene er nævnt sammen med familie. Her ender sporerne foreløbig. Men det har været spændende at lede efter ham, og søgningen er slet ikke slut.

27. maj 2006

Familietræf i skoven

Fruen i huset og dennes mor har været til familietræf i skoven i dag ....... men dog ikke med vores egen familie.....

Min mor har e-mailet med en mand gennem længere tid, omkring denne families fædrene gård og det samlede matriale blev brug til en bustur for denne familie rundt i omegnen.


Mor var inviteret til at møde denne hendes email-ven, sammen med min far, men det var han ikke interesseret i, så min mor tog mig med i stedet for. Vi stødte til familien over middag da de var færdig med busturen. Her de bød på flûtes med pålæg og øl og vand oppe i skoven.


Vi havde en hyggelig dag med denne familie, og sluttede dagen af på den føromtalte fædrene gård - som er nok så interessant for vores familie, idet at uden den havde formentlig hverken jeg eller min mor været til. Min mors forældre mødte hinanden, netop på denne gård. Det var en stor oplevelse at gå rundt der hvor min mormor, var så glad for at tjene..... Jeg har hørt så meget om denne gård i min barndom, ganske vist er der lavet helt om indendørs - men både min mor og jeg nød oplevelsen i fulde drag.

Jeg havde også en fornemmelse af at familien nød de historier vi kunne huske min mormor fortalte.

6. maj 2006

En dejlig dag


Så er vi hjemme fra fødselsdag, og det var en rigtig dejlig dag, hvor vi hyggede os, fik dejlig mad - snakkede og grinede - og med løfte om at der ikke skal gå så mange år inden vi ses - lad os håbe det holder.

Vi så gamle familiebilleder, som var indscannet på cd - og JUBLE JUBLE, slægtsforskeren her i huset fik en kopi med hjem og nu har jeg sat ansigt på lidt flere af herrens aner.

Jeg fik også en rigtig god snak med herren i husets kusine, som det viser sig også har et barn, som har asperger syndrom - det kunne godt tyde på at det så er arveligt. Kusinen er jeg overbevist om at vi får glæde af fremover, for vi var vist begge glade for at kunne snakke og genkende ting ved vores børn.

2. maj 2006

Slægtshistorie.... på tv


Frue i husets tipoldeforældre


Så er det idag DR starter den nye serie familiejagten, med slægtsforskning i kendtes slægter, startende med Hanne Vibeke Holst og Niels Boesdal. Det er noget der står ens hjerte nær - jeg er vild med slægtsforskning.


Vi skal til fødselsdag i familien på lørdag, jeg glæder mig - men herren i huset er mere afdæmpet, det er hans familie og han er en lille smule spændt på hvordan det kommer til at gå.


Vi regner med at tage bussen derover, og hjem igen - så der bliver ingen spritkørsel herfra. Ungerne skal være alene hjemme og de glæder sig.