22. juli 2008

Min tidsrøver

For 14 år siden fik jeg en ny hobby, som egentlig dengang mest var en hobby som var forbehold pensionister. Jeg meldte mig i en slægtshistorisk foreningen og ja.... Hårfarven var overvejende grå. Jeg var med til at hive godt ned i aldersgennemsnittet. Det var dog ikke noget problem, jeg var velkommen trods den manglende alder.



Jeg blev egentlig bare smidt ud i det en dag, hvor mor ringede til mig og spurgte om jeg ville med på Landsarkivet i Viborg, dagen efter. Jeg ville gerne med og udstyrret med et par fødselsdato og fødselssteder på mandens bedstemødre drog vi afsted. Min egen slægt kunne jeg ikke komme i nærheden af, for den havde mor sat sig tungt på - Det er dog lykkedes mig at fraviste hende, min far side af familien - Jeg blev træt af at hun gjorde for lidt ved den side af familien.  ;-)

Ret hurtigt fandt jeg tilbage til mandens tip-tipoldeforældre, Ane Conradsdatter og Rasmus Jørgensen Højfeldt - De var nemme at have med at gøre, oplysningerne var let tilgængelige MEN det lykkedes mig aldrig at finde deres dødsfald. Guderne skal vide at jeg har ledt og ledt, faktisk var jeg ved at overveje at de så måtte være i live og være henholdvis 178 og 183 år gamle - men mon så ikke de ville have været i medierne med jævne mellerum...... :-D



Som sagt er der ledt efter dem, jeg tror en god del af de Djurske kirkebøger er gennemlæst uden held. Men så forleden - en af de der regnsvejsdage sad jeg og ledte efter et helt andet dødsfald og pludseligt dukkede Ane Conradsdatter op i Budolfi sogns kirkebog i Aalborg. Hun blev kun 69 år og ingen spøgelser der!!!

Her sad jeg så i stuen med min begejstring over mit fund efter 14 år og så blev mødt fra manden med et skuldertræk........ hm der er godtnok en anden entusiasme når samtaleemnet er Computere ;-)

2 kommentarer:

  1. *LOL* et skuldertræk var alt, hvad ham manden din havde til overs... Rimkogeren og jeg kender et ægtepar, som er fælles om glæden ved sammen at jagte hver deres familie-aner. Det har bl.a. betydet weekendture rundt om i Danmark for at opsøge lokaliteter, og flere gange er de blevet overrasket over helt tilfældigt at møde personer, som f.eks. har gamle oliemalerier hængende hjemme, der viser, hvordan hus/gård så ud tidligere, og på en kro, hvor de ville spise frokost, havde man også gamle egnsmalerier hængende på væggene.

    Slægtsforskning går vist nemt i blodet, og for ovennævnte betød det bl.a., at de i flere år underviste i faget på aftenskoler, og der var run...

    Måske din mand ville ha' løftet armene i vejret, hvis der var royalt blod i hans familie :-D

    SvarSlet
  2. Han siger aldrig noget til at jeg bruger en fridag på et landsarkiv. Han sørger for at jeg har en pc, som virker til mit slægtsforskning, så jeg kan ikke klage. Han er god nok :-)

    Men entutiasme for min hobby får han ALDRIG :-D, Alligevel lykkedes det mig for nogle få år siden at få ham til at trave Aalsø kirkegård tynd for at lede efter afdøde slægtninge. Det var også ham der snakkede med de lokale dernede (han hyggede sig faktisk). Men så er grænsen også nået - jeg tror ikke engang at blåt blod ville få ham til at juble :-D

    SvarSlet