29. juli 2008

Sommervarmt

Puha det var en lang hed dag på jobbet - og min aftale med den kolde bruser er nu overholdt.



Nu sidder jeg på den lille af vores to terrasser, den er nordvendt og her er temperaturen helt nede på 29 grader. Ved siden af mig står en omgang meget kold isthe. Med jævne mellemrum dukker datteren op, for at få noget at drikke.

Min udsigt er det flotteste stokroser, som storblomstrer lige nu. De er fra min mormors have og synet af dem bringer gode sommerminder, fra hendes have frem. En tid hvor vi var børn, som fik lov at være børn. I hendes have var verden bedste feriested. Ingen lange og dyre rejser, kan stå mål med de stunder vi børn havde der.



Lige nu sidder jeg og afventer min fars ankomst. Han er lige nu på vej fra hospitalet. De har flyttedag i morgen og i weekenden håber vi på at  vi kan sætte punktum for det sidste halve års sygdom og hospitalsbesøg.

Update: Mor bliver udskrevet fredag :-) Yes hvor er det dejligt.

Livet er sgu dejligt. Sådan en juli sommerdag.

2 kommentarer:

  1. Dejligt at humøret er helt i top :-D

    Også jeg har flere gode minder fra min mormors have, og det trods at hun kun havde den frem til, at jeg nåede fem års alderen...

    SvarSlet
  2. Ja det er dejligt.....

    Skønne barndomsminder, de er guld værd :-)

    SvarSlet