Nyt job og amerikaner besøg

Jeg er startet på nyt job i dag og er godt og grundigt mørbanket. Da mit job indebærer tavshedspligt, vil der ikke komme til at stå ret meget om det her.
Alligevel kan jeg da nævne at hovedet er fyldt med nye indtryk og selv om det var en rolig dag, tror jeg det bliver til at gå tidligt i seng i aften. Hu for katten, hvor er der mange nye navne at huske på. Jeg blev budt velkommen med blomster og rundstykker og allle jeg mødte i løbet af dagen, præsenterede sig og lige nu er jeg ikke i stand til at huske, andet end 2-3 navne.
Pc programmerne kører også lidt rundt i hovedet, alle de log-in jeg skal huske og så videre.
Så nu vil jeg sætte mig med lidt slægtsforskning, for i morgen får vores lille lokalarkiv besøg af en amerikaner, som skal se sin fædrene gård – eller rettere stedet hvor den lå, for den eksisterer ikke mere. Jeg skal have lavet en anetavle, for det viser sig nemlig, at den amerikanske dame og jeg har fælles aner tilbage i 1700 tallet – desværre kan jeg ikke selv være til stede, for jeg skal jo på job og de skal mødes kl. 11:00 i morgen formiddag, men mon ikke de to andre klarer sig uden mig.

På kirkerundvisning som guide

Aftenen er gået i lokalhistoriens tegn, med mig som en af frontfigurerne og hold da op jeg kom på arbejde….
Jeg er involveret i noget lokalhistorie i det sogn, jeg er opvokset i og jeg sidder i bestyrelsen og er webmaster, sekretær og lignende. Hvert år afholder vi en byvandring i en af de mange landsbyer vi har i sognet, det er lokale folk der fortæller og det plejer at være en hyggelig aften.

I år havde vi fået fat i sognets tidligere provst, som også er meget historie interesseret og han ville meget gerne fortælle om kirken, så byvandringen blev lavet om til en kirkevandring.
Jeg kender kirken og dens historier, men der kan jo altid fyldes mere viden på :o)
Vi skulle starte kl 19:00 og Provsten præsenterede mig for en ung mand, en amerikaner fra Chicago og bad mig om at oversætte det han fortalte til engelsk og der måtte så lige bankes lidt rust af mit engelsk – heldigvis havde jeg god hjælp af en nær veninde, som har boet i England i et år.
Rundvisningen gik godt og provsten er en god fortæller. Bagefter var der kaffe og der fik vi lidt lejlighed til at snakke lidt mere med vores amerikanske gæst. Han fortalte at han havde været til en konferrence til Aarhus og havde brugt nogle dage på at køre rundt i Danmark, for at se hvor hans forfædre stammede fra. Han havde set en del kirker, og vores var den sidste, for i morgen skulle han rejse tilbage til Chicago. Han fortalte at han var kommet til Kirken lige før graveren skulle hjem og denne havde så fortalt ham at der var rundvisning i aften og det besluttede han sig for at afvente.
Her var han heldig, for den sidste rundvisning vi i lokalhistorisk forening havde i kirken, ligger 10 år tilbage i tiden. Han var meget, meget begejstret for denne aften og de historier han fik med sig. Jeg fik hans anetavle at se og noget siger mig at han er i familie med min mands niece og nevø, men det skal der kigges lidt på.
Nu er jeg hjemme og godt træt, for der var mange opgaver på mine skuldre i aften og oveni en masse snak på engelsk – men aftenen har været ganske interessant.

Lokalhistorie.

Et af mine hobbies er lokalhistorie og for efterhånden snart mange år siden blev jeg rodet ind i noget bestyrelses arbejde. Dog afbrudt af et pars års barsel, indtil kasseren i foreningen syntes at nu kunne det være nok og fik mig tilbage i folden :o)

I dag skulle en af vores arrangementer afholdes, da der i hele norden blev afholdt arkivernes dag. Det fejrede vi med at holde åbent ekstraoridinært. Det er ikke fordi sådan er lille lokalarkiv som vores er voldsomt besøgt, men 4 blev det til i løbet af dagen og vi erklærede os ganske godt tilfreds.

Den ene var en historiestuderende fra universistetet og selv om vi ikke havde så meget mere at tilbyde hende end det hun allerede havde, var hun ganske godt tilfreds. Hun ville betale for kopierne, men vi ville heller have et eksemplar af den opgave hun er med til at lave - den vil jeg glæde mig til at læse.

Arkivet har fået ny bærbar og eftersom jeg er yngst og har mest forstand på pc'er var det min opgave at få flyttet data. Jeg valgte at gøre det - et dokument ad gangen, mest for at få ryddet op. Hold da op hvor var der mange følgebrev og hvor der mange dubletter der røg ud til højre. Nu er jeg halvvejs igennen dokumentern og godt tilfreds. Håber bare de andre kan finde rundt i rodet :o)

Nu vil jeg finde strikketøjet frem og se om det kan lykkes for mig, at få produceret et varmt pandebånd.

Fortsat god lørdag.

Den årlige...

Generalforsamling er ikke lige det sjoveste, men det hører jo til når man er medlem af en forening og sidder i bestyrelsen.

 

Vores lokalhistoriske forening har den årlige i dag og bagefter viser vi film. Der komme vel en 25 -30 stykker, så vi klager ikke.... Vi har ikke store problemer med at besætte bestyrelsesposterne, men det er heller ikke en kæmpe arbejdsbyrde der lægges på vores skuldre.

Vores formand og jeg deles om de opgaver der hører til aftenen - det vil sige det er mit lod at byde velkommen og det er jeg slet ikke vant til. Så jeg måtte lige have fat i min rutinerede mor (Vores gamle formand) Så nu har jeg på plads, hvad jeg skal sige - heldigvis overlades ordet jo rimelig hurtigt til vores dirigent - vi foreslår som sædvanlig Per, for han har bare styr på det. Vi regner med at det kan overståes i god ro og orden i løbet af en halv times tid.

Efter generalforsamligen viser vi film, det plejer at være det vi bruger som trækplaster for at få folk ud af huset - vi vil jo helst ikke sidde der, kun bestyrelsen og 5 mere........

Så der der kaffe bagefter og så selvfølgelig noget af det jeg virkelig nyder - årstidssangene fra højskolesangbogen. Jeg elsker at synge, og gør det glad og gerne - men er ikke specielt god til det - de to sange vi synger i aften, de kan synges med "hvert sit næb og tone" :-D

Skovvandring

Jeg var på Skovvandring i går, med vores lokalhistoriske forening. Vi var omkring 30 stykker, som var mødt frem på festpladsen i Lundby Krat og vi blev guidet til nogle af skovens seværdigheder. Vi startede med at gå op i skoven, hvor vi fik vist hvor vi kunne finde en af mindestenene, der var ret langt ind til den, så guiden anbefalede at vi sprang den over og selv fandt den på et senere tidspunkt.

Han fortalte om hvorledes Lundby Krat var blevet købt af kommunen, for at sikre at Aalborgenserne havde et sted at tage hen og nyde naturen, når og hvis Lundbygaard skiftede ejere. En modsat historie gik på at "man havde brug for pengene til at drive Lundbygaard. I hvertfald er skoven stadig kommunens og der er stadig offentlig adgang.

Vi gik videre ned mod Landskabsmaleren A. Andersen-Lundbys mindesten. Mindestenen er rejst, hvor Andersen-Lundby i 1840'erne havde sit barndomshjem (Er dog født i Lundby, et par kilometer derfra) Huset eksisterer ikke mere.

Næste punkt var stenen som står ud mod Landevejen, den er rejst som minde om Stavnsbåndets ophævelse i 1788, der var dog en lidt blandet fornøjelse at gå der, for cykelstien var smækfuld at "klamme" dræbersnegle - og jo de er kannibaler. Yaarkk

Turen gik videre over i bøgeskoven på den anden side af vejen og nede i Krathuset, som er et overdækket spise og læsted - blev der serveret en øl og sodavand....... Godt timet, for det stod ned i stænger, mens vi opholdt os der.
Sidste punkt var mindestenen fra 2. verdens krig, her blev en engelsk flyver, ved navn Germain skudt ned af tyskerne i maj 1944.

Ingen af stederne var nye for mig, mine morforældre mødte hinanden, da de tjente på Lundbygaard, så vi børnebørn, har brugt mange timer i denne skov, som stod min mormor meget nært. Men jeg nyder altid at komme der, for det bringer så mange minder frem.

Som om jeg ikke vidste ....

At mor fik en medalje i lørdags, så kom der en mail fra mor i går med følgende tekst....

Og så lige et blærebillede, kærlig hilsen mormor...

He he, og så ved hun ikke engang hvornår hun skal bruge sådan en..... måske til mindehøjtidligheden for 1864 krigen den 3. juli i Lundby. Her kommer i hvertfald adskillige militærpersoner med mere sildesalat end mor kan mønstre.

Undskyld mor, jeg kunne ikke dy mig :-)

Det var så den weekend

Jeg sov elendigt natten til fredag, vi fik en uventet gæst torsdag aften og jeg bød på kaffe.......og tog selv en kop, det skulle jeg aldrig have gjort.....sidste gang jeg kiggede på klokken var den halv fire om morgenen og da havde jeg ikke lukket et øje.... så det blev en lang hård dag på jobbet.

Jeg havde fri kl. 16:00 og havde egentlig planer om at få lavet lidt i huset, men jeg måtte overgive mig og hoppe ind i min seng, jeg var totalt smadret. Jeg fik lov at sove et par timer, inden familien vækkede mig. Resten af aftenen var jeg stadig smadret.....

Lørdag formiddag, fik jeg den skøre ide, at der skulle sorteres og ryddes op i skabe og skuffer. Det var tiltrængt og er noget der har været udsat..... Selvfølgelig var jeg kun lige kommet igang, da jeg skulle videre til næste punkt på dagsordenen...... En tidligere kær kollegas datter, som jeg iøvrig også har arbejdet sammen med skulle giftes og jeg og en af mine nære venner ville til Globryllup. Det var ligeså yndigt som den slags er.... Deres 1 årige datter var med og hun snakkede højt og tydeligt med mens brudeparret gav deres ja......

16:30 skulle jeg til min barndoms landby og sammen med mor modtage nogle medlemmer fra en fransk komite for krigsminder...... Le Souvenir Francais.......Først var jeg lige omkring efter far, for han ville gerne med, men havde ikke fået snakket sammen med mor, så hun allerede var kørt..... Kirkeværge var også kommet, så nu kunne gæster bare komme an....... 

Vores 3 gæster var noget forsinket, for de havde lidt svært ved at finde over heden af de små lokale veje. De fik så gravstenen at se og vi fik en interessant snak om deres interesse. En af dem havde konen med, en frisk dame som lige havde haft guldbryllup - et af de mennesker som har oplevet meget og er god til at fortælle videre.... en behageligt menneske som også lyttede den anden vej, hende fik jeg en god lang og spændende snak med. Vi var inde at se kirken, som de var en smule imponeret af og vi afsluttede med en øl og en sodavand ovre på arkivet. Her fik min mor overrakt en medalje for hendes indsats for komiteen. Indsatsen består i at sørge for at indkøbe og lægge en buket i på graven for den Franske soldat, som ligger på kirkegården, hvert år den 11.11 kl 11:oo. Desværre blev billederne af medaljen ikke ret gode, så de kommer ikke med her på siden

Aftenene var sat af til fodbold - en aften med mange følelser. Jeg vil ikke skrive om det.... Det har andre allerede gjort.

Søndag blev jeg vækket til duften af kaffe, og det er jo ikke det værste. Der efter stod den igen på oprydning, og vi er nået ganske langt.... Der er sorteret og regeret i det meste af huset.

Vi havde billetter til Håndboldlandskampen i Gigantim, hvor damerne spillede uafgjort 30-30 med Ukraine, returen spilles i Ukraine på lørdag. Jeg bliver aldrig fan af slovenske dommere, men jeg løb ikke inde på banen.... Datteren fik slush-ice og derudover satte hun en pæn portion cola til livs, inden jeg fik hende stoppet. Selvfølgelig resulterede det i at hun skulle tisse - heldigvis fandt hun selv hen på toilettet.

På Rundvisning

Jeg var med lokalhistorisk forening på fabriksbesøg i går.

Det var min gamle læreplads - Eternitfabrikken i Aaborg, hvor jeg slog mine folder i starten af firserne, jeg var glad for at være der og havde et par rigtig gode år der.

Der på øverste etage bag de vinduer, var jeg i lære.

Den gamle nedslidte badmintonhal

For et par år siden lukkede produktionen ned og blev flyttet til Tjekkiet - hvorfra der nu sendes produkter tilbage til Danmark og lageret i den gamle fabrik virker som fordelingscentral. Det var en fabrik med over 1500 ansatte, da den var på sit højeste.

Nu ligger den gamle fabrik, hen som en spøgelseby. Øde og forladt - det gjorde mere ondt at se den end jeg havde troet det ville. Tomme haller og forfald herskede overalt - Alt i mens man diskuterer hvad grunden skal bruges til.

Alligevel, på trods af en afdød fabrik, var det en hyggelig aften, som belyste fabrikkens historie på en god måde - der var andre med som havde arbejder der og vi kunne alle en historie eller to fra vores tid der.

Til slut var der mulighed for medbragt kaffe i kantinen - som stadig er i brug. Her kunne vi stille spørgsmål til rundviseren Morten Pedersen fra Aalborg historisk museum, som i forbindelse med lukningen har arbejdt på Eternittens historie, hvor han i to år har haft kontor på fabrikken.

Byvandring

I går var datteren og jeg på byvandring med lokalhistorisk forening. Først i den ene lille landsby og derefter i den anden lille landsby. Ca. 35 mennesker havde fulgt opfordringen til at tage med på rundvisningen. Heldigvis var vejret med os.

Det var spændende at høre og disse to småbyers historie, begge byers fortællere kunne bl.a, fortælle om ildebrande der i mere eller mindre grad havde ændret på landsbyerne, vi så en nedlagt skole og en nedlagt kirke, hvor der nu ligger et hus - som i øvrigt er til salg. Der skal ikke graves særligt dybt for at finde knigler og lignende....... spooky.

Den gamle kirke

Vi var godtnok ude på landet, men Post Danmark, trænger altså til at renovere deres postkasser.

Vi sluttede af med kaffe i sognegården, og her så vi en lille videofilm, fra branden i den ene lille landsby - denne gård brændte i 1989, heldigvis var der ingen dyr på gården. Langt værre var branden i den anden landsby, som dog ligger mange år tilbage i tiden, der brændte tre af byens ti gårde. Her indebrændte både dyr og mennesker.

Datteren kom alt for sent i seng, men alligevel var hun frisk i morges....

Familietræf i skoven

Fruen i huset og dennes mor har været til familietræf i skoven i dag ....... men dog ikke med vores egen familie.....

Min mor har e-mailet med en mand gennem længere tid, omkring denne families fædrene gård og det samlede matriale blev brug til en bustur for denne familie rundt i omegnen.

Mor var inviteret til at møde denne hendes email-ven, sammen med min far, men det var han ikke interesseret i, så min mor tog mig med i stedet for. Vi stødte til familien over middag da de var færdig med busturen. Her de bød på flûtes med pålæg og øl og vand oppe i skoven.

Vi havde en hyggelig dag med denne familie, og sluttede dagen af på den føromtalte fædrene gård - som er nok så interessant for vores familie, idet at uden den havde formentlig hverken jeg eller min mor været til. Min mors forældre mødte hinanden, netop på denne gård. Det var en stor oplevelse at gå rundt der hvor min mormor, var så glad for at tjene..... Jeg har hørt så meget om denne gård i min barndom, ganske vist er der lavet helt om indendørs - men både min mor og jeg nød oplevelsen i fulde drag.

Jeg havde også en fornemmelse af at familien nød de historier vi kunne huske min mormor fortalte.