Vores lokalhistoriske forening har den årlige i dag og bagefter viser vi film. Der komme vel en 25 -30 stykker, så vi klager ikke.... Vi har ikke store problemer med at besætte bestyrelsesposterne, men det er heller ikke en kæmpe arbejdsbyrde der lægges på vores skuldre.
Vores formand og jeg deles om de opgaver der hører til aftenen - det vil sige det er mit lod at byde velkommen og det er jeg slet ikke vant til. Så jeg måtte lige have fat i min rutinerede mor (Vores gamle formand) Så nu har jeg på plads, hvad jeg skal sige - heldigvis overlades ordet jo rimelig hurtigt til vores dirigent - vi foreslår som sædvanlig Per, for han har bare styr på det. Vi regner med at det kan overståes i god ro og orden i løbet af en halv times tid.
Efter generalforsamligen viser vi film, det plejer at være det vi bruger som trækplaster for at få folk ud af huset - vi vil jo helst ikke sidde der, kun bestyrelsen og 5 mere........
Så der der kaffe bagefter og så selvfølgelig noget af det jeg virkelig nyder - årstidssangene fra højskolesangbogen. Jeg elsker at synge, og gør det glad og gerne - men er ikke specielt god til det - de to sange vi synger i aften, de kan synges med "hvert sit næb og tone" :-D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar