29. marts 2009

Hold så hænderne i ro.....

Menuen igår var ovnstegte bøf med timian kartofler og ovnbagte rodfrugter. Det skulle være færdig til fodboldlandskampen og det i sig selv var kniberi, for vi havde været ude i Gigantium, for at se håndbold og selv om vi næsten har Gigantium i baghaven, var vi altså på grund af mit knæ bilende derover.........

For at undgå kø, satte vi og nede i cafeen og drak en sodavand. Derfor kunne vi køre lige derfra uden at brænde unødigt benzin. Klokken var et stykke over 6 inden vi var hjemme, og vi gik straks igang med tilberedningen.........

Husk så Fru Hansen, at når man sliber knive, så bliver de skarpe, det er jo ikke meningen der skal kød ned i rodfrugterne og slet ikke dit eget.

Måske skulle jeg lade hænderne blive i lommen og lade andre om at arbejde. :-D

Manden påstod at kampen gik igang kl 19, heldigvis viste det sig at være kl 20. Så da kampen blev startet op, stod maden velduftende og velsmagende på bordet.

Og Ja vi huskede at slukke lyset, det eneste der var tændt var fjernsynet - noget skulle vi jo lave i mørket. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar