Lær det så......

Og lær det så fru Hansen, det kan godt være at historie er en af dine store interesser, men når du snakker historie med en asperger (ikke min egen søn) så risikerer du at det er en særinteresse og så kommer du altså til kort.
ØV ;o) Han var godtnok skarp, men heldigvis havde vi en spændende diskussion.

Når lysten driver værket.

Jeg er vild med Danmarks historie, jeg er en af de der der elsker at vade rundt på diverse museer og slotte og suge til mig. Jeg skal helst have alle historierne med. 

Manden i huset giver dog indtryk af at holde at det, dog ikke i sammen grad som mig.

Sønnen er lige så begejstret som jeg er.

Datteren har derimod ikke rigtig vist, at hun var med på den galej :-) Det viste sig at være helt forkert, hendes klasse har om vikinger i denne tid og en god del af aftenen har hun og jeg spillet vikingespil på nettet. De har haft til opgave at skrive mindst 8 sider om vikingerne i skolen og hun kan næsten vente med at læse de 10 sider op for mig. Jeg glæder mig til at høre, hvad hun har skrevet.

Farmand er derimod mest begejstret for at hun viser så meget entusiasme over for skolearbejdet.

Mon ikke det er lysten der driver værker, når en 11 årig skriver mere en hun skal :-D

Riddertid i det nordjyske.

Vi var på Voergaard og blev hensat til Middelalderen.

Der var middelalderdage på Voergaard slot, og middelalderen er en af sønnens store interesser, så vi drog afsted mormor, sønnen, datteren og jeg. Vi ankom lidt over ti og gik op på slotspladsen, hvor der var underholdning En musikgruppe optrådte med musik, gøgl og akrobatik og de var rigtig sjove. Bispen fra Børglum var der også med hans vedsoverske Elsebeth Gyldenstierne.

Vi så riddere, der øvede sig på kamp og en af dem blev slået ihjel - miraklet tid er dog ikke ovre, han kom på benene igen. Der var skole, med elever der fik ros og ris. Der var masser af små boder, hvor der blev solgt "middelalder" produkter. Vi var til Ridderturnering - hvor vores mand fik tæv.

Der var rundvisning på slottet, det er bestemt et besøg værd - her hørte vi om tidligere ejere, bl.a. Ingeborg Skeel, som spøger på slottet. Vi så blodpletten der ikke vil forsvinde og vi så en utrolig fransk samling af antikviteter, bl.a . Napoleons spisestel.

Da vi havde set slottet, var vi ved at være sultne og trætte og mormor som har noget allergi, kunne ikke spise det vi kunne købe på markedet, så vi kørte til Aså og fandt et cafeteria og fik sulten stillet.

Vejret var med os, selv om det så sort ud og regnede ude hos mormor, fik vi heldigvis ikke brug for paraplyer. Det var en god dag - hvor vi hyggede os. Sønnen overvejer at spare sammen til en middelalderdragt - så nu det er bare at ligge lommepenge til side.

Kongstedlunds park

Min far havde læst i avisen, at der var for en gangs skuld var åben park ved det lille gods Kongstedlund i Østhimmerland i dag. Vi besluttede os for, at den mulighed ville vi udnytte. Så mine forældre, datteren, forældrenes genboer og jeg drog afsted på godsinspektion. Kongstedlund er et gods som er i privat eje, det er udlejet, vist nok til et arkitektfirma og har efter sigende gennemgået en kraftig og nødvendig renovering under den nuværende ejer

Vi ankom til Kongstedlund ved totiden, en smule forsigtig, for vi var ikke helt klar over om det var hele dagen der var adgang, men der var andre biler - ikke mange, men vi parkerede og der kom ingen og smed os ud

Udgåede elmetræer er af Frank Larsen blev omdannet til smukt udskårne træskulpturer. I to af træerne har han “fundet” ørne og i et andet “fandt” han Store Mons, som ifølge sagnes var Røverhøvding og den første der byggede ved Kongstedlund, sådan cirka omkring år 1000,  men det ved ingen med bestemthed. Store Mons ligger i en gravhøj, som hedder Store Monshøj. Gravhøjen er forlængst er udplyndret af gravrøvere.

Da vi skulle derfra foreslog far at vi kørte ud i vildmosecentret og drak kaffe og på vejen derud var vi omkring Lillesø, hvor der er bygge en bro ud i vandet, på denne bro er der den flotteste udsigt over Lillesøen fuglebestand. Vi så ænder, skarver, Svaner, Musvåger, måger og andre vi ikke kunne identificere, samtidig med at vi er skjult fra fugle, som ikke bliver opskræmt. Datteren havde selvfølgelig glemt at få jakke med og måtte låne sig frem....... Hun var "yndig" i en alt for stor jakke :-)

Ud i vildmosecentret, blev vi betjent af en meget forvirret ekspedient, som var meget stresset over et kaffeselskab som skulle komme......... men vi fik vores ad libitum kaffe og et stykke kage. Min far mente, at penge havde det kostet så ned skulle det, så vi er fem voksne, som sandsynligvis alle lider af kaffe delirium her i aften :-) Kaffeselskabet dog ankom først en times tid senere - først da vi var på vej hjem..... Håber hun har stresset af.

Vi sluttede af med at gå op i tårnet og nyde udsigten over vildmosen, det vil sige nogle af os - nede på jorden blev de to, som fik højdeskræk, bare af at vinke op til os, det tog turen opad :-)



Her ude tog vi afsked med genboerne og kørte derfra en tur ud til min faster og hendes mand, for at se hvordan han havde det. Han er meget syg og venter i øjeblikket på en plads på plejehjemmet. Hans humør fejler ikke noget, han er klar i hjernen og var meget glad for at se os. Vi var der en lille time.

Det var en dag som skulle have været stille og rolig, men udviklede sig til en rigtig spændende dag.... ind imellen er man bare heldig..

En stille ceremoni

Det var en smuk ceremoni de holdt i Rold skov, for de unge frihedskæmpere Niels Erik Vangsted og Poul Edvin Kjær Sørensen. Niels Erik Vangsted blev skudt af tyskerne efter en våbenopsamling i Rold skov den 18. august 1943. Poul Edvin Kjær Sørensen blev taget til fange og nogle få dage senere henrettet.

Niels Erik Vangsted blev begravet i Aalborg den 23. august. Tyskerne havde for at undgå sammestød rykket begravelse frem, så han blev begravet kl. 8:00 om morgenen. Alligevel kom det til voldsomme sammenstød mellem tyskerne og de mange tusinde alborgensere som var mødt frem, for at tage afsked med deres bysbarn.

Hjemværnskompagniet fra Rebild, gik i fakkeltog fra torvet i Skørping og ud af Buderupholmvejen, ud til det sted hvor tyskerne skød den unge frihedskæmper Niels Erik Vangsted og tog Poul Edvin Kjær Sørensen til fange.

Der blev lagt en krans ved mindesmærket for de to frihedskæmpere, og der blev holdt et minuts stilhed. Så blev der fortalt om  den ulykkelige begivenheden i 1943. Ceremonien blev sluttet af med "Altid frejdig når du går".

Niels Erik Vangsted var min morfars granfætter. I samme frihedskæmper gruppe var min onkel Otto, disse brave mænd, som kæmpede for Danmark - begge med livet som indsats, den ene blev skudt og den anden fik helbredet ødelagt i tysk koncentrationslejr.

Æret være deres minde.