Et koncert-eksperiment

Vi var til koncert i Skovdalen i går. Ynglingsbandet Runrig var der og det var en super god koncert. Vi var den sædvanlig flok afsted. Placeret bagerst i Skovdalen på et tæppe og udstyret med diverse papraplyer og regntøj, i tilfælde af at der skulle blive regn - som der plejer. Men for første gang i flere år, var der tørt og dejligt i Skovdalen til en Runrig koncert.

Vi havde valgt at placere os helt oppe i skoven, af hensyn til sønnen. Han var nemlig med...... Det var lidt af et eksperiment, for han har jo aspergersyndrom, og kan have meget svært ved at være mellem mange mennesker på en gang. Vi har forberedt ham på koncerten over meget langt tid og han har set frem til at skulle med. Vi havde dog en aftale om at hvis han ikke kunne holde det ud, måtte han gerne tage hjem.

Datteren blev afleveret hos Bedste og Bedstefar og vi andre spiste en omgang Pizza herhjemme inden vi tog afsted. Jeg kunne godt mærke på sønnen at han var noget betænkelig ved det der skulle ske. Han begyndte at snakke om at han var træt,  og allerede da vi fik parkeret bilen, tror jeg han var klar til at finde en bus hjem. Jeg fik afledt hans opmærksomhed, ved at snakke pc-spil med ham.

Vi så koncert på et tæppe i den bageste del af Skovdalen og sønnen holdt ud til den bitre ende. Han sætte sige ind imellem og lukkede øjnene - ligesom for at samle tankerne - MEN han holdt ud hele koncerten igennem og sagde at han synes det var en god koncert. For mig var det pragtfuldt at se sønnen stå der i Skovdalen til en Runrig-koncert og synge med på Loch Lomond. Det har krævet meget - men han vandt.

Men nu tror jeg, der kommer til at gå en rum tid før han prøver at tage til koncert igen, men det bliver nok ikke sidste gang, vi får ham med..........