En af de tunge dage.....

Overskuddet har ikke været til at blogge de seneste dage, mor er stadig alvorlig syg og ligger stadig i respirator - faktisk er det blevet meget værre, end sidste gang jeg skrev. Det har svinget op og ned hele ugen, med hende og i går aftes indtræf der en megakrise.

Indlægget her vil blive redigeret når hun kommer hjem fra sygehuset, for hun læser min blog.

Far og jeg, og mine børn besøgte hende i går eftermiddags, her blev vi mødt af en optimistik sygeplejerske, som netop var ved at trappe ned på sovemedicinen, efter en mindre krise den anden dag. Det eneste der bekymrede var at mor havde 39,8 i feber.

Børnene var med derude, efter anbefaling fra sygehuspersonalet og jeg tror det var godt for dem. Selv om det ikke lige er den situation man helst vil se sin mormor i, så gav det lidt ro for tankerne.

Far tog med os hjem, jeg havde lovet aftensmad og senere på aftenen skulle datteren, far og jeg i Gigantium, for at se håndbold. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag og vi kom i Gigantium, far fandt et offer, der ville snakke og datteren og jeg fik indkøbt den lovede slush-ice.

Vi nåede aldrig at se kampen, for lidt over syv, blev vi ringet op fra sygehuset, at mor havde fået hjertestop og at de gjorde hvad de kunne for at få gang i hjertet. Jeg røg over og fik ringet til manden, han var på vej ud af døren, for han havde en aftale med en kammerat. Heldigvis fik jeg fanget ham, inden han kørte. Han var nødt til at hente datteren, for far og jeg skulle ud til mor. Vi fik fat i min søster og drog derud.

Der var meget stille i bilen, tankerne kørte rundt i hovedet på os alle tre. Aldrig har det været på mange røde lys, igennem Aalborg. Da vi kom derud, fik vi besked om at de havde fået gang i hende og at vi lige skulle vente et øjeblik, for de var stadig inde og arbejde med hende. Jeg ringede hjem for at berolige familien, og fortælle dem at det gik denne gang.

Vi fik så lov at komme ind, men for os at se, så hun jo ud som om eftermiddagen. Sygeplejerske som havde været hos hende, fortalte om forløbet. Det var kommet meget bag på hende, for der var absolut ikke tegne på at der skulle ske noget, tværtimod var meldingerne jo så gode tidligere på dagen.

Mor var væk i 20 minutter og endnu ved ingen, hvad konsekvenserne af hjertestoppet bliver. De har scannet hende for blodpropper i hjertet, men det var der tilsyneladende ingen af. Lægen kom så og orienterede os om forløbet, hun var ikke optimist og udelod ingen tvivl om at det her var et alvorligt tilbageskridt. Hun bad os tænke over hvad der skulle ske, hvis mor igen fik et hjertestop. Jeg vil gerne beholde min mor så længe som muligt, men vilkårene kan også blive for svære, det er faktisk ikke noget jeg har specielt meget lyst til at tage stilling til.

Vi var det ude et stykke tid, og ved nitiden blev vi enige om at tage derfra. Sygeplejerske sagde også til os at krisen var afværget for denne gang. Både min søster og jeg ville gerne hjem til børnene og berolige dem og min far var ved at være træt.

På vej ud fra sygehuset fik jeg ringet hjem og manden kunne fortælle at Aalborg DH, som vi jo var taget afsted for at se, havde spillet uafgjort med topholdet Viborg. Det ville have frydet min mor, hvis hu havde vidst det, hun er jo fast inventar på siddetribunen til DH's hjemmekampe.

Hjemme igen fik jeg en lille snak med børnene og jeg tror det lykkedes ganske godt at få dem beroliget. I hvertfald har de begge sovet godt i nat. Datteren fik en seddel med til klasselæreren om hvad der skete i går, så de kan tage fat i hende, hvis hun bliver ked af det.

Om et par timer kommer far og så tager vi ud og henter min søster - vi skal på sygehuset, for at besøge mor.