For en del år siden havde jeg en håndboldtræner som var/er bidt af musik. Vi var til et stævne hvor vi skulle spille en del kampe og for at få os til at slappe helt af og lade op til næste kamp, brugte han afspændingsøvelser med musik. En af melodierne han brugte, var Dire Straits "Why Worry". Sangen har en vidunderlige tekst med et omkvæd, som jeg har brugt flere gange siden.
Why worry, there should be laughter after the pain
There should be sunshine after rain
These things have always been the same
So why worry now.
Til tider er livet hårdt og det kan være svært at finde vejen gennem junglen af udfordringer. Denne gang har mors sygdomsforløb tæret på vores kræfter og selvom der er lang vej endnu - går det stille og roligt den rigtige vej.
Min arbejdssituation har et stykke tid været noget jeg bare stod op og tog afsted til, fordi der jo skulle penge i huset. En veninde sagde engang til mig, at når du kommer dertil hvor du tæller minutterne til du har fri, så er det på tide at søge noget andet. Det er et stykke tid siden jeg talte minutter - jeg er gået igang med sekunderne!!! :-)
I morgen skal jeg ud at snakke andet arbejde. egentlig er det ikke en jobsamtale, for den er godt overstået, men en mellemstation, hvor jeg kan samle lidt erfaring, inden jeg skal igang med det jeg gerne vil. Alt det vender jeg tilbage med hvis og når det falder på plads. Det eneste jeg ved med sikkerhed er, at der hvor jeg er nu - bliver jeg ikke. Der er grænser for hvad, jeg vil finde mig i. Det komme jeg også tilbage til.
Lige nu er jeg mere glad end jeg har været længe. Der er lys forude.......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar