Bloggen er slet ikke lukket, men her sker ikke vildt meget.
Mor ligger stadig på sygehuset, men er i klar bedring - lige nu venter hun på at blive overflyttet til den afdeling som skal forestå genoptræningen. Hun har været lammet i det meste af kroppen og er det stadig i benene. Men armene er nu i rimelig funktion og hendes humør er det meste af tiden godt. Det var stort den dag hun bad om kuglepennen og skrev sit eget navn.
Vi bruger stadig meget til hos hende på hopitalet. I disse dage, hvor vejret er så godt, triller vi hende udendørs i kørestol og hygger os i solen. Far har trofast besøgt hende hver eneste dag, men i går blev han bevilliget en fridag af min søster og brugte den på at tage med pensionistforeningen til Fur. Han havde en ganske dejlig dag.
Det er ikke fordi vi ikke vil aflaste ham, at han er der hver dag. Men han vil jo gerne selv ud til hende. Søster og jeg skiftes så godt vi kan til at tage med ham. Det gode ved alt det her er at, vi som familie, er kommet tættere på hinanden end vi har været i mange år.
Ellers er jeg startet på mit nye job, og er foreløbig glad for det. Dog skal jeg lige vænne mig til at møde kl. 7 om morgenen. Jeg er udpræget B-menneske og hader at stå tidligt op. Men det må jeg se at få lært :-)
Det er da positiv læsning, trods din mors situation. Dejligt at hun al væsentligst kan holde humøret højt i så svær en situation...
SvarSletEt styrket familiesammenhold er guld værd, for det er rart, at du og din søster rimelig kan skiftes til at tage med Jeres far, så ikke at den ene af Jer kører træt.
De bedste pinsehilsener til dig og dine - gab, jeg er også B-menneske, men er de seneste år tilmed blevet en A'er ;-)
Ja, faktisk er det til tider underligt at tænke 3 måneder baglæns. Det er som det er et helt andet mennesker, der ligger i den seng. Heldigvis.
SvarSletOgså gode pinsehilsner til dig.
hvordan går det med din mor? tænker på dig.
SvarSletDet går langsomt, men sikkert i den rigtigt retning. Hun skal være på hospitalet i lang tid endnu. Når konflikten er ovre påbegynder de genoptræningen, det ser vi frem til.
SvarSletHun begynder så småt at genoptage sine store interesser. I dag bad hun om at få bøger derud, så hun har andet at læse i end ugeblade.