10. december 2008

Grå tåge og hotelophold

Jég sidder lige nu på et hotelværelse i Århus, for i morgen er der en læge på Århus universitetshospital, som skal kigge på det knæ, som har drillet et stykke tid. 

Jeg valgte at tage en overnatning, for ellers skulle jeg op før en hvis herre fik sko på, og da jeg ikke er det store morgenmenneske, ville det være totalt uanvarligt at sende mig ud på en køretur på 120 km, kl. l... om morgenen. :-D

Jeg måtte sygemelde mig i morgen, med en forkølelse af rang, feberen har raset i kroppen hele natten og klokken var henad 10-10:30 før det kom bare lidt liv i mig. Men til Århus skulle jeg og turen herned ad var præget at en tågetilstand som mindede om ærtesuppe. Så det tog sin tid at komme herned. Men nu er jeg ankommet og indkvarteret på hotel midt i Århus, med udsigt til en baggård - skidt der er jo allerede mørkt alligevel. Der er heller ikke meget sjov ved at skulle finde rundt i Århus, når feberen vælger at have come back lige på det tidspunkt man har allermest brug for at koncentrere sig - Uh var lige ved at smutte ned at en busgade, men opdagede det i sidste sekund ;-)

Heldigvis er her internet-adgang på værelserne, så tiden slåes ihjel på pc'en. For indrømmet, et hotelværelse er jo ikke det mest opløftende. Nu vil jeg tage mig sammen og trave en lille tur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar