Telefonen ringede lige netop som jeg skulle til at se på håndboldherreben...... og det skete 5 minutter efter en misundelige ægtemand i telefonen havde udtrykt at han havde allieret sig med både familie og venner, som så skulle at kime mig ned i den tid håndbolden varede...... Det skete heldigvis ikke.... truede ham også med en meget, meget kold skulder :-)
Men telefonen ringede og jeg bandede ham langt væk, for det var sekunder inden startfløjtet :-( I den anden ende præsenterede sig, kontaktpersonen fra sønnens nye skole og jeg kunne mærke det gibbede i mig - Med tanke på alle de opslidende telefonsamtaler vi har haft igennem sønnens folkeskoletid, med diverse lærere, som tydeligt mente at vi burde tage os sammen i opdragelse af vores søn, kunne jeg lige se i ånden at det blev en lignende samtale.
Men heldigvis - hun ville bare sikre sig at vi vidste, at vi var velkomne til skolens 10 års jubilæum - og i øvrigt glædede sig til at hilse på os..... Puha - vi har nu mailet og tilmeldt os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar