Glædelig jul

En rigtig glædelig jul til alle jer derude.

Fødselsdag og snestorm

Begge mine niecer er i Aalborg for at fejre jule med familien og de rejser begge retur til henholdsvis Odense og Bagsværd. Vi valgte derfor at fremrykke teenagerens fødselsdag, så de begge kunne komme med. Det skulle vi måske ikke have gjort, set i bakspejlet. For nøj hvor var vejret slemt.

Min svigerfar var lige omkring os med julegaver og skyndte sig hjem inden snestormen satte ind for alvor. De valgte at blive hjemme fra fødselsdagen.

Min far havde sørget for at blive samlet op på vejen, af min søster og svoger. Så med 5 voksne i bilen, var der dog lidt tyngde på bilen.

De blev her en time og turde så ikke satse på mere tid herude. De kom kun fordi niecerne havde glædet sig sådan til at se deres fætter og kusine og min svoger mente ikke det var så slemt at køre herud - i hvertfald indtil han kom ud i vejret.

De fik strenge instrukser om at sms'e når de var velankommet hjemme. Min stakkels svoger havde snevagt på sit job og tog direkte på arbejde. Jeg håber han i skrivende stund, er kommet hjem.

Min veninde kom også til fødselsdagen og hun blev en halv time længere end de øvrige gæster. Hun skulle med bussen til Nørresundby og strandede med bussen et par kilometer herfra, gik så en kilometer i knæhøjt sne og fangede den sidste bus, inden de indstillede busdriften. Hun ER ankommet til Nørresundby. Hun tog det med højt humør, hun skrev følge sms til mig:
Det var en hård men også sjov tur igennem sneen. Folk tog det med højt humør.

Heldigvis er snestormen ovre, og vi glæder os til juleaften i familien skød.

På jagt efter ler.

Jeg bedyrede lidt kækt i går, at når nu vi kun skulle være 4 juleaften, ville jeg lave den største juledekoration jeg endnu har lavet. Der er nemlig masser af plads på bordet.

For at producere juledekorationer her i huset, kræves der ler og det viste sig at blive lidt at en opgave at fremskaffe.

Manden lovede at smutte den lokale Fakta efter ler, men forgæves - der var udsolgt. Jeg smuttede så i Føtex, Brugsen, Fakta (lidt længere væk) - stadig ingen ler.

Så smuttede datteren og jeg i Netto, Brugsen (lidt længere væk), Rema 1000, Føtex (længere væk endnu og  endnu en Netto. Derefter Rema 1000 i en anden retning og Fakta nr. 3. Stadig ingen ler. Jeg kunne lige se for mig, at vi måtte jagte ler i flere timer. :o)

Vi valgte dog at køre hjemad og vidste at der lå endnu en Rema 1000 inden for rækkevidde og endelig - De havde ler, så nu er jeg klar til at producere.

Med til historien hører også at manden var i et par butikker inde i byen i løbet af dagen.

Jeg synes jo egentlig ikke jeg er sent på den, der er dog stadig 4 dage til jul.

Nåh det med størrelsen på dekorationen bliver vist en sandhed med modifikationer. Men skidt det går nok alligevel.

Det der guldbryllup.....

som min mor havde glædet sig til i årevis, blev jo ikke til noget. Mor afgik ved døden for over et år siden, så der var ligesom ikke noget at fejre.

Alligevel syntes min søster og jeg at der skulle ske lidt alligevel. Far trak lidt på det, men tænkte over det og kom frem til at en aften i familien skød, netop den dag ville være godt.

Svoger som laver pragtfuld mad, fik æren af at lave Flæskesteg og desserten bestod af nougat is og efterfølgende blev der til kaffen serveret håndbold og kaffekringle.

Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor far var en tur nede af memory-lane og fortalte historier fra dengang, for 50 år siden. Han fortalte om en svenske serie der gik i fjernsynet dengang, som han aldrig fik set sidste afsnit af. Den blev vist aldrig genudsendt. Til gengæld fik han så, sit livs kærlighed. Vel ikke noget dårligt bytte :o)

Jeg blev døbt på deres 1 års bryllupsdag, hvilket jeg kom til at nævne og straks kom historien om min dåb. Midt under seancen blev jeg rød i hovedet og der gik gang i trykkeriet i bleen, så både mine forældre og præsten grinede højt af mig. Jo historien er da ganske sjov, på trods af mine onde leende forældre :o)

Det smagte af laks

Det var rigtig hyggeligt, at se de gamle "spejdertøser" i går. Selvom værtinden havde rodet i kalenderen og først ventede vores ankomst idag. :o)
Hun tryllede dog og fik lavet en lækker æbletærte og ofrede lidt af det indkøbte juleslik på os.
Vi fik også the, hele to slags og den første slags - jeg kan ikke huske hvad det var, men må sige den var ikke lige min kop the - jeg syntes den smagte af laks.De to andre nød theen, så jeg tænker det var mine smagsløg der opførte sig underligt. Bailey- theen derimod, smagte dejligt.
Men altså kan det virkelig passe at jeg, trods mit morgenbad, kan lugte laks fra min hud?
Jeg elsker normalt laks, bare ikke når theen smager af det.

Hvad ved jeg...?

Jeg var havnet lige midt i en diskussionklub i dag, som foruden mig kun bestod af mænd. Rigtig mange af emnerne, kunne jeg være med på. Men hvad ved jeg om Ferrarier ud over de har fire hjul og et rat og at jeg sandsynligvis aldrig kommer til at køre i en sådan bil.

Diskussionen gik lystig og jeg lyttede med, dog uden at kloge mig på emnet. Men tænk sig, de forsøgte faktisk at få mig med i diskussionen, sådan helt seriøst -

Hvad mener du Fru Hansen.  Jeg mente nu ikke så meget, kan da godt se at det er en flot bil, men viden derom, har jeg absolut ikke :o)

Men hvor var det sødt at de spurgte.

Billedet er lånt her

På rette vej

Sønnen stortrives i hans nye uddannelse og han bliver mere og mere moden. Han imponerer familien i øjeblikket. De bliver mødt at en ung mand, som gerne vil snakke, gerne vil fortælle om hans hverdag og selv lytter til det de fortæller ham.

Han er begyndt at snakke om at nyde en øl med kammeraterne og overvejer også om der i fremtiden skulle være en kæreste til ham...... I det hele taget bliver de forskelle der er på ham og almindelig unge mennesker, stille og roligt mindre. Min skræk for at han altid vil have brug for støtte, bliver også mindre og mindre, for han klarer sig bedre og bedre, derude i virkeligheden.

Han er begyndt at gå til FDF igen, efter mange år. Han er en slags hjælpeleder og han har fra starten af, gjort de andre ledere klart, at han har Aspergers syndrom og derfor kan der være nogle ting, som falder ham svært. Det har de taget godt imod og han kæmper for at klare alle de udfordringer der kommer deroppe og han nyder at være der for ungerne.

Det går i den rigtig retning, for en ung mand, som har måtte kæmpe hårdt livet igennem......

Min far

Egentlig har jeg startet på at skrive en masse indlæg, den sidste måneds tid, men de er aldrig rigtig blevet til andet end starten. Så inde i maskinrummet på bloggen ligger der en masse kladder af indlæg, så ikke kommer til at se bloggens lys. Men jeg er her altså endnu.

Jeg forsker jo i slægten og i flere år har min far drillet mig med at jeg ikke måtte få datoen at vide, for deres forlovelses dag .... Den kom han ved et uheld til at give mig idag og straks fik jeg sendt en håne sms afsted. Så nu sidder han og ærgrer sig. Det har han rigtig godt af, han kunne bare lade være at drille :o). I øvrigt kan jeg se, at vi (min søster og jeg) har gættet den dato mange gange.

Min far er nemlig igang med at skrive sine erindringer og i disse skriverier, kom han til at nævne datoen :o). I løbet af den næste måned skulle det gerne blive til en lille hæfte, som børn og børnebørn skal have. Den 8. december kunne min mor og far nemlig have fejret deres guldbryllupsdag. Vi fejrer ikke dagen, men mødes alligevel til en hygge aften.

Aftenskole for teenageren

Jeg har sendt unge frøken Hansen i skoven. Skolen afholder idrætsaften for 7-8-9 klasserne, de skal ud på løb i skoven, som ligger lige bag skolen, og alle de elever, der møder op i aften, har fri i morgen. I datterens klasse var der 100 % fremmøde. Datteren dog som hjælper ved en af posterne, da hun var så uheldig at forstuve stortåen i mandags. Hun skal så istedet for hjælpe en af lærerne med at stå på en post. Håber ikke hun snakker ørerne af ham :o)

Hun blev kørt op på skolen, medbringende bl.a. hendes tegnegrej :o) Det bliver der vist ikke brug for, mørket har indtaget skoven. 

Hun er glad for fridagen i morgen, for hun skal afsted med FDF'erne i efterårsferien. Hun og en anden pige fra kredsen skal med toget til Skanderborg og herfra bliver de kørt i bus til Sletten, hvor de skal være til næste lørdag. Hun skal på seniorkursus og hun er kommet i en gruppe, hvor de bl.a. skal lave mad fra bunden af. Det er lige hende og hun glæder sig. Dog var hendes navn smuttet på listen over deltagere og hun havde lige et par neglebidende dage, inden det faldt helt på plads. 

Det vil sige at huset bliver teenage fri zone i en hel uge. Jeg vil nyde det og glæde mig til at hun kommer hjem igen. 

På tur

I en bil på motorvejen mellem Aalborg og Odense. Der befinder jeg mig lige nu. Niecen i København og niecen i Odense har inviteret til fødselsdag. De plejer at holde det heroppe hos deres mor og stedfar og hans lækre boller, men niecen i Odense har fået ny 1 værelses lejlighed og vi er skal kun være 14 mennesker og en hund :0)
Det skal nok blive tæt, men den unge mand med aspergers syndrom virker ikke utryg ved tanken om mange mennesker og når han kan, så kan vi andre også.

Kødsovs og pasta :o(

Det er ikke så tit manden går i køkkenet og laver maden, han kan godt. Enkle og hurtig retter. Der er så meget andet han hellere vil og kan. I de år hvor børnene var små lavede han oftere mad, end han gør nu.

Dengang han bedrog sig ud i madlavningens kunst, stod der fra hans side altid kødsovs og pasta. Jeg brokkede mig aldrig, bed det i mig når han leverede den samme menu for 6 gang i træk. Senere hen begyndte han dog at variere sig og mere spændende retter fandt vej til bordet.

Søndag er normalt en dag, hvor vi spiser det vi kalder "rester og rugbrød" her i huset. I går bestemte manden sig dog for at han ville have varm mad og da jeg var strandet i sofaen med en meget hævet knæ, var det op til ham at producere......

arrgghh - Kødsovs og pasta.

Jeg tror desværre aldrig jeg bliver i stand til at juble over med netop den ret. Men jeg spiste op og brokkede mig slet ikke - Før nu. :o)

Ny Iphone

Ja altså splinterny er den ikke, men alligevel ved jeg at den er passet på, som var det en lille baby. Manden har en kammerat, som er lidt at en pionér, når det kommer til Apple produkter han skal helst have det sidste nye. og når nu den nye Iphone 5 kommer lige om lidt, skal der selvfølgelig skiftes telefon. Kammeraten og hans søn, skal så af med de "gamle" og vi har fået et godt og manden har sagt ja.

Altså bliver jeg snart den lykkelige ejer af en Iphone 4, som faktisk ikke er mere en halvanden måned gammel. Noget med fejl på den gamle, som blev byttet til en helt ny - det får jeg så glæde af :o)

Ja det er ikke fordi den gamle trænger til at blive skiftet ud, men manden lod sig friste og nu må han så se at få solgt de to gamle telefoner.

Manden er lykkelig, kammeraten er tilfreds. Gad vide om jeg kan mærke forskel - jeg tvivler.

En hyggelig søndag i fødselsdagens tegn

Hele familien, nåh ja næsten hele familie var trommet sammen til fødselsdag her hos os i søndags. De fraværende bor lidt for langt væk til at komme forbi til en kop kaffe - London, København og Odense. De må have det til gode til en anden gang.

Datteren og jeg havde været igang i køkkenet og produceret boller, sukkerfri chokoladekage og 2 lagkager. Bollerne var der bagt 48 af og der var lige nok til at sønnen kunne få 4 med hjem.

Chokoladekagen, ja det var en ikke prøvet opskrift jeg havde fundet på nettet og den viste sig at have et par fejl, bl.a. manglede den væske, hvilket jeg prøvede at kompensere for. Resultatet var en flad, lidt for svampet tingest som godt kunne have fået lidt mere hermesetas. Søster som den var produceret til, spiste da lidt af den, men den opskrift er smidt væk.

Lagkagerne, især den ene som var en mokkakage, forsvandt som dug for solen, jeg nåede ikke at smage den, men de andre så yderst veltilfredse ud..... undtagen sønnen, som helst skal have det som det plejer at være, og det var den anden lagkage. Også af den fik han et stykke med hjem.

Søster og svoger havde deres hund med, en stor godmodig hvid Schæfer og den hyggede sig, hvilket yngste medlem af familien også gjorde, hun er en lille 7½ måned baby og hun er slet ikke bange for hunde, de to fik snuset nogle gange til hinanden. Hunden holdt øje med hende, da hun mavede sig rundt på gulvet og sladrede når hun var på afveje :o)

Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor der blev snakket meget. Far og svigerfar satte sig hen i den anden ende af stuen, i sofaen og fik en rigtig god sludder om 1940'erne og 1950'erne. Den ene er vokset op på landet og den anden i byen og de er begge gode til at fortælle om den tid.

En stolt mor.

Så blev det endelig en realitet. Sønnen er optaget på AspIt og skal de næste tre år gennemgå en It-uddannelse, tilrettelagt for unge med bl.a. Aspergers Syndrom.

Den unge mand er i rivende udvikling og bliver mere og mere selvhjulpen. Han har udviklet sig utrolig meget, siden han pakkede sit habengut og forlod matrikel, for at stå på egne vaklende ben.

Han flyttede herfra i december for knap 2 år siden og vi var alle skeptiske, hvordan skulle det dog gå. I starten var han da også ved at gro til i skidt, og den stakkels mentor, som skulle hjælpe ham, kunne slet ikke trænge igennem til ham.

3 måneder gik der og endelig fik jeg lov at komme over og få skik på lejligheden. Vi kom i bund og  jeg husker jeg i mit stille sind tænke, at det blev nok noget jeg skulle indstille mig på, at det blev mig der måtte holde for.

Da jeg kom derover en uge senere, var der stadig ryddet op, det vil sige opvasken var ikke taget, men resten af hans lille 1 værelse lejlighed var ryddelig. Vi var en måneds tid senere til møde med hans mentor og hun udtrykte tilfredshed med ham, men fortalte at hun havde været skeptiske med hensyn til om han kunne klare at bo alene. Nu kunne de se at han begyndte at have styr på det. Situationen i dag er at han har godt styr på rengøring og oprydning, omend med støtte. Men hensyn til opvasken, er det faktisk sjældent at der står opvask hos ham, han har fundet ud af, at det er lettere at tage en lille opvask, frem for en stor. :o)

Vi hjælper stadig lidt til ovre hos ham, men kun sjældent og kun lidt. Mest er det at støtte ham til at huske at få tingene gjort og kigge hans papirer igennem. Dog tager jeg stadig hans vasketøj, men det er kun et spørgsmål om tid........håber jeg.

Næste skridt på vejen for ham, indtræf mellem jul og nytår. Han var hjemme på besøg og begyndte at snakke om at han kedede sig og der skulle ske noget. Hans far lovede ham at snakke med hans kontaktperson, men det nåede han aldrig inden sønnen selv havde taget affære. Det blev til praktikophold på Nordvirk i Aabybro. Meget ros skal flyde i deres retning, for de var med til at skubbe sønnen i den rigtige retning. Det var her han blev overbevist om at han skulle på AspIt.

Nu er han officielt optaget på AspIt og er glad og hvor var det sjovt at se ham i omgivelserne inde på AspIt. Han var selvsikker og følte sig godt tilpas.

Lige nu er jeg en stolt mor.

En stille dag

Både manden og datteren er ramt af noget forkølelse og hovedpine. Manden gik i seng i går ved to tiden, og er først dukket op til overfladen for et par timer siden. Datteren der sov hos en kammerat i nat, bad så inderligt om at blive hentet tidligt i formiddags og hun er puttet under dynen og har fået noget varmt hyldebærsaft.

Så min dag går lidt langsom og stille for ikke at forstyrre de syge.

En ganske særlig dag.

Selvom om det skete for 54 år siden, har det en aldeles direkte indflydelse på mig og min søster. Far sendte en sms lige over middag, at han ville give kaffe i dagens anledning. Ikke noget om hvad anledningen var, men jeg havde nu gættet det, for det er en dato vi har fejret før.

Der var til høstbal og selvom min far helst ville være blevet hjemme, da han også aftenen forinden havde været til bal, blev han alligevel overtalt til at tage med, for bonden han tjente hos havde bestilt og betalt hans mad. Far tog med og hans plan var at tage tidligt hjem. Sådan skulle det ikke gå, for mor fangede ham på dansegulvet og bad ham hjælpe med at undgå en anden, vistnok noget ældre fyr, ved at danse med hende. Min galante far sagde ja og det var starten på de mange år de skulle nå at få sammen. Mor var kun 15½ år gammel, da hun der midt på gulvet fangede sin livsledsager :o) Dengang for 54 år siden, startede det livslange eventyr, som var med til at danne vores lille familie.

Nu er det 3/4 år siden hun gik bort og hun er savnet, men idag var det lutter gode minder og vi havde en rigtig dejlig eftermiddag. Far var i gavehjørnet og min søster fik de lysestager, som min tipoldemor fik i konfirmationsgave. Jeg fik en kande som har tilhørt min tip-tipoldemor, hendes initialer er indridset i kanden, men desværre ved jeg ikke hvorfor hun har fået den. Den har været revnet og limet sammen og har som følge deraf ingen værdi, men den har været i familien eje i 156 år, og der bliver den.

Far synes vi skulle have gaverne, for som han siger, det er jeres mors arvestykker og de betyder mere for jer end de gør for mig - og så behøver jeg ikke være bange for at støve at og risikere at slå kanden mere i stykker :o)

Min søster og jeg, takkede og bukkede og jeg ved vi begge sætter pris på arvestykkerne og vil gøre vores til at bringe dem sikkert videre til næste generation.

Halvdramatisk hjemtur

Der var optræk til dramatik i nat, da vi kørte rundt i Aalborg kl. 4 i nat.

Vi havde været til 60 års fødselsdag hos en kær ven og det blev sent, alt for sent. Vi er nemlig trætte idag og alle vores planer er udsat. Aftenen var dejlig vi hyggede os, dansede og festede sammen med den glade fødselar.

Ud på natten ville vi hjemad og med mig som chauffør. Da jeg sjældent drikker alkokol, er jeg altid den den holder for, med transporten. Min svigerinde var med og på vej op til hende, kørte vi forbi en væltet cykel og studsede alle tre, for var der ikke noget underligt ved den der cykel der lå i vejkanten – der var vist noget mere.

Jeg vendte bilen og kørte tilbage, alt i mens vi snakkede om at der nok skulle ringes 112. Vi stod ud af bilen med bankende hjerte og løb over vejen for at se hvad det var.

Der lå en ung mand og heldigvis bevægede han sig, da jeg rørte hans arm. Jeg spurgte om han  havde slået sig og det benægtede han, det så heller ikke sådan ud. Alligevel tjekkede jeg om der var blod i nakken, for han var noget lakket til :0)

Vi fik han trukket på benene og spurgte han igen om han havde slået sig, men det mente han ikke. Han virkede også klar nok i hovedet, når vi spurgte ham og noget – bortset fra at han spurgte os hvor længe han havde ligget der. Der måtte vi være ham svar skyldig, vi var lige kommet.

Sikke nogle søde damer i er, sagde han til os og takkede os mange gange og gav os et knus, inden han trissede hjemad.

Han boede i boligblokken lige overfor og vi fulgte ham på vej og så han låste cyklen og gå ind i en opgang. Jeg vil mene han vågner med en flok tømmermænd på job.

Skole lejrtur.

Datteren smutter til København i morgen med skole, og kommer først hjem på fredag. De skal vandrehjem. Morgenmaden får de på vandrehjemmet, men resten af dagens måltider skal de selv sørge for. I starten var der en del skepsis fra forældrenes side, for får min lille purk nu noget at spise. Lærerne derimod har prøvet det flere gange og endnu har de ikke oplevet at nogle af ungerne er kommet sultne i seng. Tværtimod bliver vores unger hurtigt fortrolig med de mange muligheder København byder på, rent kulinarisk. (Hun vil IKKE på Mc. Donalds :o) )

Dattere har en aftale med hendes kusine som har boet i København 4 måneder og kusinen glæder sig til at vise datteren sin nye by. De skal allerede mødes i morgen, det var den dag der passede bedst, for skolen har en masse på programmet de øvrige dage.

Jeg har forsøgt at få lov at snige mig ned i kufferten og komme med, men nej "Du bliver bare hjemme, mor"..... :o) Jeg kunne da ellers godt bruge en lille smuttur til København. Nå, det må blive en anden gang. Det skal jo heller ikke blive for pinligt for den unge dame :o)

Hun er sendt tidligt i seng, for hun skal tidligt op og skal være på Aalborg Banegård kl. 7:15.

Svigermors fødselsdag

Svigermor har fødselsdag i dag og vi blev ikke inviteret....... Vi besøgte hende og svigerfar i torsdags og fik afskedssalutten at vi ikke skulle komme med noget som helst. Punktum..... Hun ville slet ikke fejres...

Nå men vi var lidt små døve begge to.

Jeg hentede manden og vi rundede den lokale blomsterpusher og købte en buket som lignede denne:

Vi drejede op ad vejen til deres lejlighed stillede bilen, ringede på og fik en skideballe af rang........ "I skulle ikke komme noget og det havde jeg sagt til jer og i hører heller aldrig efter"......

Da jeg forsigtigt spurgte og jeg skulle tage buketten med igen, skyndte hun sig at sætte den i vand :o)

Senere hilste vi på grandnevøen, som er 7½ måned gammel nu. Han bor til daglig i England og vi "skypede" med dem. Han er lige begyndt at kravle og der er gang i den unge mand, så han mor har noget at se til lige nu.

Sommeren der gik.....

Bloggen  her er ikke blevet overrendt af mig her i sommeren og det er jo ikke fordi det ikke sker noget i det Hansenske hjem, for det gør der. Blanding af skidt og kanel, lort og lagkage - sådan som livet nu engang er.....

Nej skat, det er bilen helt til venstre, som er vores.

Vi har haft en sommer med masser af hygge, fødselsdage, barnedåb og bryllup. Vi har oven i hatten brugt meget tid med familien, både de gamle og de unge. Vi har nydt sommere i fulde drag på trods af for lidt sol.

Sønnen har fået et fremtidsmål og vi krydser lige nu fingre. Men alt det vil jeg først fortælle om en anden gang.

Den unge dame er startet i 8. klasse og hun stråler som en sol, når hun kommer hjem fra skole. Hun er en nem teenager og jo vi har da vores ture, men vi bærer ikke nag nogen af os. Hun har hormonerne farende rundt i kroppen og vender tit det hvide ud af øjnene når jeg mener noget andet end hende :o) 

Manden er næsten færdig med at holde ferie og glæder sig til at komme på arbejde og rekreere fra familien :o) Tak skat, jeg elsker også dig.

Min far kommer tit, meget tit denne vej forbi og vi har overvejet at skifte hans adresse hertil :o) Men nej, efter en times tid trisser han hjemad igen :o) Han er efterhånden kommet langt efter mors død og selvom han savner hende, så går hans liv videre på en god måde, han er ved at finde venner, der hvor han bor og har fundet nogle at spille petanque med om onsdagen.

Nogle af vores venner, har haft det skidt og lort jeg nævnte i starten af indlægget og har haft en svært tid, dem har vi brugt en del tid sammen med. De har haft brug for at have et øre eller to at læsse af hos. De har måttet træffe nogle svære beslutninger og trods et fravalg har de nu fået mere ro på tilværelsen. Vi var hos dem til en superhyggelig aften i går og glæder os allerede til næste aftale.

En anden veninde er ved at komme over en skilsmisse og hun og jeg har været en del sammen her i sommer og vi har hygget os. Hun er ved at søge lejlighed, ikke så langt herfra og med kun et års ventetid på lejlighederne, kommer vi snart i cykelafstand fra hinanden.

I svigerfamilien er der blevet slugt et par kameler og det var med til at gøre en barnedåb og et surprise bryllup til en hyggelig dag. 

En miniferie i Sønderborg på 4 dage var heller ikke den værste idé, vi har fået.

Nu vil jeg sætte mig og læse et par blogs, for i er allesammen blevet forsømt.

Oplivende besøg

Datteren er stukket af til Grønhøj, hvor en kammerat har inviteret på et par overnatninger i campingvogn, sammen med hans forældre og hans tvillingbror. De skal i Fårup sommerland og det kan jeg ikke konkurrere med.

Jeg skulle dog også i byen, jeg var nemlig blevet inviteret på kaffe hos min faster og jeg skulle tage min far med. Det er lidt sjovt, for da mor levede blev hun og far inviteret og så skulle de tage os med :o) Det er måden man gør det på, i min fars side af familien, sådan en slags "nu anser vi dig for at være voksen" Jamen jeg er jo kun i 40'erne :o)

Vi havde en skøn eftermiddag og min faster diskede op med, for mig ukendte familie historier. Hun er 10 år ældre en min far og har en anden mor. Faktisk er det en vaskeægte "dine, mine og vores børn" familie. Far og hun snakkede meget om hvor gamle de synes deres børn er blevet ....... Det forstod jeg naturligvis ikke en brik af :o)

For et par uger siden var far og jeg også på familie besøg hos min mors moster på 95, hun er simpelthen så frisk og lige så hurtig i replikken som førhen. Hun har været fejlmedicineret i en periode, for nogle år siden og  var temmelig forvirret. Da hun kom på plejehjem fik de kigget hendes medicin igennem og efter der er kommet styr på den side af hende, har vi fået en sprælsk "ung" dame tilbage. Hun blev så glad for at se os, det var rørende. Jeg har ikke set hende i nogle år, men efter mor døde, blev far enig med sig selv om at han ville blive ved at besøge hende og jeg meldte mig frivillig.

Jeg var spændt på om hun kunne kende mig, men det kunne hun. Hun kunne oveni købet også huske hvad årstal jeg er født i. Det sjove er at da min søster og jeg var børn, byttede hun altid om på vores navne, det gør hun ikke mere :o)

Det har været forfriskende at besøge familiens ældre på henholdvis 85 og 95 og det bliver snart gentaget.

Lørdagshygge og netforbindelser

Manden og jeg har lavet arbejdesfordeling idag. Vi hjælper en veninde med at få internetforbindelse.

Han forsøger at få liv i internettet.

Jeg hyggesnakker.

Fair fordeling :0)

På forældrebesøg

Den unge dame (Hun har frabedt sig betegnelsen “teenager”) Er taget afsted på FDF sommerlejr og vi, manden og jeg nyder tilværelse i en teenagefrit uge. Jeg har brugt tid på at få gjort godt og grundigt rent inde på hendes værelse – ja det var tiltrængt og jeg står sikkert til skideballe, når hun kommer hjem – sjovt nok tror jeg, jeg ville juble, hvis nogen gad gøre ligesådan i min stue, men jeg må nok selv igang.
Igår var vi på besøg nede i lejren og det var superhyggeligt. De er på lejr nede ved en sø, hvor jeg har badet meget i min barndom. Sjovt nok er meget at det jeg kan huske fra min barndom skrumpet, men ikke denne sø, der er løbet mere vand i og den lille stribe sand vi badede fra er blevet oversvømmet. Vi havde far med derned og han hyggede sig med gamle minder ved synet at søen.
Sønnen var også med og har snakkede meget om at begynde som FDF’er igen, han har valgt det fra i sin teenagetid, simpelthen fordi han ikke kunne overskue det, men han gav udtryk for at han savnede det. Så nu vil han prøve at tage derop til møderne og se om det er noget han kan overkomme. Han mener selv at det vil gavne han rent social, han har nemlig problemer med hans sociale liv, som en udløber af hans handicap (aspergersyndrom). Det er dejligt han selv begynder at opsøge de steder hvor han kan udvide de sociale kompetencer.
Datteren tog i mod os og var især glad for at se den hovedpude, hun glemte hjemme i lørdags. Vi fik en rundvisning rundt i lejren og en masse snak. Så blev vi budt på kaffe og lidt i fem, kunne vi vende snuden hjemad. Turen hjem var ikke så lang som derned, noget med en tunnel i Aalborg og en mega langt kø og en utålmodig chauffør (fru Hansen) som slet ikke kan finde ud at at vælge de rigtige veje rund i Aalborg og Nørresundby, godt de snart er færdige med at asfaltere i tunnellen.

Uden ært

Ny Topmadres og ny pude. jeg kommer tiæ at sove godt i nat

Havens skønne rose

Slægten

Havde min mormor stadig været i live, ville hun have fyldt 99 år, her i sommer. Men hun døde for 9 år siden, så det er ikke aktuelt. Hendes tre år yngre lillesøster lever dog i bedste velgående og er frisk og hulommelsen fejler ikke noget.

Næste sommer skal vi i familien mødes til oldetræf her hos os, og i den anledning har jeg bestemt mig for at der skal laves et lille mindehæfte om mormor.

Jeg startede i går og har 90 års information der skal dels findes, bearbejdes og sættes læsevenligt op. Det bliver en spændende rejse og en af de nærmeste dage vil jeg tage min far med ud til hendes søster. Det skal nok blive hyggeligt.

Teenagerens første koncert med Runrig

Kvalitet i billedet er der ikke – der var altså for langt ned til scenen.

Det var trods regn lige inden koncertstarten i fredags, en aldeles god koncert med et veloplagt band.
Runrig leverede musikken til teenageren første live koncert og hun var begejstret. Hun nød det i fulde drag og desværre betyder det så at næste gang, så er der også udgifter til billet til teenageren Det må vi så leve med
Regnvejr er næsten lige så sikkert som amen i kirken, når vi skal til Runrig koncert i Skovdalen – men det holdt ikke folk hjemme, tværtimod var der stoppet til sidste plads og stemningen var i top.
Nu glæder vi os bare til koncerten næste år, hvor Runrig fejrer deres 40 års jubilæum. Mon ikke de kommer forbi Skovdalen igen.

Så er det overstået for denne gang.

Dagen i dag, var bare en der skulle overstået i en fart og med et godt resultat – og det blev sådan.
Tre år er der gået siden jeg fik opereret en kræftknude væk, lige under det venstre knæ. I dag var det så tiden til det halvårlige kontrol af knæet og det så ud som det skulle. Knuden blev dengang erstattet med en lille rund klump cement og der sidder stadig en lille fin klump, lige der hvor den skal.
Jeg tog alene afsted denne gang og måske skulle jeg have haft en med til at underholde – for nøj hvor var humøret langt nede, under køreturen – jeg tudede dog ikke, for jeg lavde den aftale med mig sig, at tuderiet kunne vente til jeg kørte hjem ad. Men hele vejen derned var fyldt med dystre tanker. Hvad nu hvis………
Heldigvis var der ingen grund til at tude, alt så helt fint ud og lægen sagde at nu var der ikke så mange gange tilbage, inden jeg var færdig med at komme til kontrol, så vidt jeg kan regne ud, er der højst 4 gange tilbage. Så jeg svævede derfra. Lettet i hjertet over at alt var som det skulle være.

Strandtur

Jeg har på strandtur i går.
Stranden i Blokhus havde æren af mit besøg og lad mig sige det med det samme. Der var hundekoldt og jeg blev i bilen. Jeg havde kun døren åben i et kort øjeblik, men jeg tog nogle billeder af havet med dertil hørende bølger.
Jeg havde lovet teenageren og 3 af hendes venner, at være chauffør. De havde en fridag og ville meget gerne i Fårup Sommerland – uden forældre.

Da jeg havde sat dem af, beslutttede jeg at besigtige havet, jeg havde egentlig planer om at gå en lille tur dernede. Men det var jeg simpelthen for dårlig påklædt til. Men flot var det nu alligevel.

Moderlig rengøring.

Jeg har været rengøringsassistent i dag. Hos sønnen, som trængte til at en moderlig hånd kom ind over hans lejlighed. Ikke at han var groet til i skidt, men tendensen var der alligevel.......... :o)

Badeværelset er nu rengjort, under kyndig assistance, hvis jeg selv må side det :o) Han gjorde dog det meste selv og jeg nøjedes med at tørre vandhanen af og gøre døren ren og give vejledning.

Vi fik også ryddet op i hans reoler og tørt støv af. Hans papirer blev sorteret i gemmepapir og affaldspapir. Så kunne jeg godt mærke på den unge mand, at jeg ikke skulle røre ved mere og jeg sagde farvel. Han valgte dog at følge med ned til bilen - med hans vasketøj, som i skrivende stund er fulgt med mig hjem ? :o) Så takkede han trods min indtrængning i hans lejlighed, dog for rengøringen og her i aftes har jeg snakket med ham og han var glad for min indsats. :o)

Ugen har budt på.....

• Sejltur på Limfjorden

• Sejltur på Limfjorden, billedet er dog fra senere på ugen

• Besøg af sønnen

• Hyggetur i Aalborg, mens datteren var ude at spille minigolf 

• Besøg af far

• Hygge i sommersolen

• Havearbejde

• 3 landskampe i Gigantium

• Maling af havemøbler

Sejltur på Limfjorden

Jeg var så heldig at blive inviteret på sejltur på Limfjorden - nærmere betegnet i området mellem Aalborg og Nørresundby. En rigtig dejlig tur med hyggelige mennesker og en flaske vin og chips.

Vejret var pragtfuld og udsigten lige sådan. Desværre glemte jeg kameraet hos vennerne og kom først i tanke om det da vi sad i båden.

Nu er det sådan at mit knæ ikke er verdens bedste og balancen i det, er langt væk at hente. Så det var et syn for guder, da jeg først måtte sætte sig på r.... og kante sig ned i båden og efter endt sejltur kravle, rundt på to hænder og et knæ for at komme op igen.

Tror min venner fik sig et billig grin :o)

Barnet navn må blive

Vores bud på navnet til den lille prinsesse:

- og vi bliver voldsomt skuffede, hvis vi gætter forkert. :o)

Update:
Det blev Athena Marguerite Françoise Marie.

Fru Hansen er skuffet, meget skuffet.

Shopping med den unge dame.

Så har konfirmanden været på shopping.

Der er indkøbt ny smartphone og ny bærbar......

Så fandt moderen to meget billige bomulds t-shirt, hvor absolut kun  den ene faldt i god smag...... Hm lur mig om ikke hun finder anvendelse til den anden (meget søde, lyseblå t-shirt) i købet af sommeren.

Efterdønninger

Som skrevet før, så spæner livet afsted og vi forsøger at følge med. Konfirmations sæsonen er nu overstået og for vores vedkommende var vi afsted til to konfirmationer foruden datterens. Hun var også lige til en venindes konfirmation.

Desværre bød selve konfirmationsdagen og dagen derpå også på et par af de trælse - en ung pige i min nieces svigerfamilie, valgte at snitte pulsåren over og var død i 10 minutter, heldigvis overlevede hun og så vidt jeg har forstået, uden men og hun er nu i gode hænder.

Min mors eneste bror døde søndag efter lang tid sygdom og skal begraves lørdag. Han vil blive savnet.

En rigtig god konfirmationsdag

Livet udenfor bloggen spæner afsted med familien Hansen i hælene og vi er ganske forpustede.

Datteren havde sit livs største dag i lørdags, hvor konfirmationen løb af staben. Det var en skøn dag, som blev fejret med venner og familie.

Hun var tidligt oppe, for hun havde en aftale med hendes kusine kl. 8, håret skulle flettes, Frisuren blev prøve opsat dagen før, hvor jeg fik lov at hygge mig med kusinens lille 4 måneder gammel søn.

Sønnen skulle også hentes og kørslen tog manden sig af, mens jeg prøvede at få styr på de sidste ting herhjemme, så som at skrive et vers i en sang om, fordi datteren absolut skulle have hendes gamle bamse "Tinky Winky" med. Vi havde regnet med at bruge Tinky Winky som sangskjuler og det var skrevet ind i sangen. Panik, Panik Det viste sig senere at datteren selv skulle bruge Tinky Winky som rekvisit i hendes takkesang. Så forstod jeg bedre at jeg ikke kunne overtale hendes til at lade Tinky Winky blive hjemme.

Kirken her i byen er ikke en af de største og der var fyldt til bristepunktet, der skulle kun konfirmeres 6 unge mennesker og hver havde de fået lov at tage tyve gæster med. Vi udnyttede næste alle vores pladser..... Dog måtte konfirmandens fætter og hans kæreste melde fra i kirken, deres lille datter på 3 måneder nåede at kaste op ned over faderen tre gange. (Heldigvis fejlede hun ikke noget særlig, og forældrene til barnet nåede da også at komme til festen.)

Svigermor kunne ikke genkende datteren, da konfirmanderne kom ind i kirken - det er heller ikke særlig tit, vi andre får den smukke unge dame at se, hun plejer at gemme sig bag det lange hår. Men hun var så smuk, så både svigermor (efter genkendelsen :o) )og min søster kneb en tåre. Jeg selv nød bare synet af datteren og konfirmationen i fulde drag.

Bagefter kørte en del af på kirkegården og lagde en buket på mors grav, det var på dato et halv år siden vi var til bisættelse med hende. Vi nåede lige at komme tilbage i bilerne, inden det gav sig til at regne i stride strømme.

Festen blev holdt ude og maden var god, lokalet var pynt så smuk og gæsterne var i høj grad med til at gøre dagen mindeværdig.

Dagens store overraskelse til festen var sønnens tale til hans lillesøster, det kom viste bag på alle, undtagen manden og mig, vi var blevet varskoet. Det slap han rigtig godt fra og konfirmanden strålede som en sol.

Hun fik mange gode gaver og en del penge og en lille del af dem er blevet brugt på en god og hyggelig blå mandag.

Vi krydser fingre.

Tiden flyver fra mig lige nu, jeg går på kursus og det sluger min tid.

Sønnen, som har Aspergers syndrom, er på vej til at bliver en ansvarlig og målrettet ung mand, Når jeg kigger et års tid tilbage, var han ved at finde sig til rette i sin nye bolig og dengang var det altoverskyggende for ham. Han havde sit dagstilbud på Nordbo og egentlig skete der ikke en masse omkring ham.

Det gør der til gengæld i høj grad lige nu. Da han var hjemme i juleferien, snakkede han med os, om at han kedede sig på Nordbo, han syntes der skete for lidt og manden lovede ham at snakke med hans vejleder ovre på Nordbo. Inden manden overhovedet fik tænkt tanken at ringe til vejlederen, havde sønnen selv taget affære og i løbet af et par uger var han startet i praktik på Nordvirk som er arbejdspladser til mennesker med Autismespektrum forstyrrelser. 2 dage om ugen i 4 uger. Denne praktik er forlænget til midt i maj og udvidet til 4 dage om ugen, for de er rigtig glade for ham deroppe.

På Nordvirk mødte han en ung mand som har gået på Asp-it, som er en IT uddannelse for Aspergere. Han har inspireret sønnen rigtig meget og lige er vi så langt i forløbet at vi går venter på kommunens tilladelse, til at han kan optages på Asp-it, for Asp-it uddannelsesstedet vil gerne have ham som elev - både manden, sønnen og Asp-it folkene mener han passer perfekt til deres uddannelses forløb. Eneste hurdle vil være at hvis kommunen vil have ham ud i et almindeligt ungdomsforløb. Det vil være det værste der kan ske, for det er han ikke klar til.

Den 14 maj starter han i et 6 ugers afklaringsforløb, og han glæder sig. Han snakker meget om at læse videre og hold nu godt fast, han snakker endda også om at få en kæreste med tiden.

Jo efter en svær barndom og en endnu sværere ungdom, går det endelig i den rigtige retning for sønnen og vi håber og tror på at der en dag også er et job til ham derude. For han har evnerne, knægten

Han skar sig....

Så gik den ikke længere med at holde sig borte fra Aalborg Sygehus, jeg har ellers undgået det, siden den dag mor sov ind derude.

Telefonen ringede ved halv tolv tiden og det var far i den anden ende. Hmm "fjolset" havde skåret sig i fingeren og han synes det blev ved med at bløde, så om vi ikke kunne køre ham på Skadestuen.

Vi hentede ham og kørte derud og ventede vel små 15 minutter inden vi kom ind. En lægestuderende fik æren af min far og hun mente at de måske kunne nøjes med at rense og pakke fingeren ind, men var alligevel ikke helt overbevist og en anden læge kom og kiggede. Han mente at et par sting ville gøre underværker og så skulle far bedøves i fingeren og der gik en rum tid. Så kom en tredie læge ind og han syede 5-6 sting i fingeren - godt det ikke endte med flere øjne på snitsåret - så var det endt som er korsstingsbroderi :o)

Ved halv tre tiden var vi hjemme igen og far med formaninger om at passe på knive og lignende. Godt at komme væk derfra og ikke skulle efterlade en forælder i en syge seng, som vi plejede når det var mor. Han tog det stille og roligt og lave en masse sjov med lægerne, og man må sige om "den gamle" pylret, det er han ikke.

Nu sidder han sådan, dog er det pegefingeren.

Hurtig udklædning

Når nu man er i konfirmations alderen og der er fastelavnsgudstjeneste i kirken, og der opfordres til at man kommer udklædt.

Hvad gør man så...... ;o)

Joh - man hopper da i sin FDF skjorte og tager afsted.

Billedet er dog fra i sommer.

Held i Uheld

Nogle gange er man bare heldig, selv når uheldet er ude........

Det var min far i går. Han havde et ærinde i Storcentret og sætter sig i bilen og kører derud af. Halvvejs derude - et sted lidt langt fra bebyggelse begynder bilen at lyde underlig.... Han stander bilen, slukker motoren og går ud for at se hvad der er galt. Han åbner motorhjelmen og kigger ned, og i det samme hører han et køretøj standse lige bag ham.

Der holder en Falckbil og falckmanden tilbyder sin hjælp - hvem sagde man ventede længe på Falck, nogle mennesker (læs min far) gør i hvertfald ikke :o)

Da min far i forvejen har falck-abbonnement, var der heller ingen ben i at få dem til at transportere bilen hen på hans foretrukne værksted.

Bilen er nu på værksted og skal være der til tirsdag, han har så fået en lånebil så længe. En gammel afdanket Ford Escort som - i øvrigt har tilhørt mine forældre, inden de skiftede til den nuværende.

Så hans gamle bil er kommet hjem på besøg - et besøg der også fortæller at det ikke var i utide at skifte bil :o)

Onsdagsforvirret

Forvirret, jo for hele dagen i går, var jeg overbevist om at det var onsdag.
Så det var altså lidt af en chok, at opdage at det "kun" er onsdag i dag. Hold da op hvor er der længe til weekenden :o))

En baby mere

Så er næste baby kommet til famlien, mandens nevø og hans kæreste har fået den yndigste lille pige med 10 fingre og 10 tæer - datteren og jeg har selv talt.

Hun ankom fredag morgen og lørdag formiddag var datteren og jeg på en kort barselsvisit, for at se vidunderet, som skal hedde Luna, hun var ved at blive skiftet da vi ankom og var noget utilfreds med tilværelsen, men med tør ble og rent tøj var hun klar til at kigge på verden med STORE øjne.

Manden og sønnen har stadig barsels visitten til gode og den må vente til de kommer hjem til dem selv, får ro på og er klar til at få gæster. Det var vel også mest datteren og jeg der lige skulle ind og dikke dikke :0)

Barnevognstæppet som faldt i god jord hos Lunas mor.

I telt i snevejr

Sommetider er det en duft, andre gange en lyd, der får os til at tænke tilbage i tiden. Måske er det sneen, der fik mig til at tænke på mine skønne stunder hos min mormor. Vi fik lov være børn, når vi var hos hende.

Mine morfar var Kæmner i en lille kommune, det svarer omtrent til nutidens kommunaldirektør. Det var før kommunesammenlægningerne i 1970 og han var til tider eneste ansatte i kommunen - nogle gang var min mormor ansat halvtids for at hjælpe ham og i nogle år var min onkel også ansat på kontoret.

Men sådan et job fulgte en tjenestebolig og her var indrettet kontor, mødelokale og lejlighed. Mødelokalet var mest i brug, når der var sogneråds møde - jeg husker mest en masse, ældre cigarrygende mænd, som nød min mormors kaffe eller smørrebrød. Dengang var der ikke noget der hed rygeforbud. Tværtimod var cigarerne på kommunens regning, jeg husker der blev anrettet fade med cigarer og cigaretter.

Mødelokalet var et pragtfuld sted at lege, der var masser af gulvplads - der kunne laves rigtig mange sjove ting derinde og en gang overtalte vi min mormor til at rejse telt derinde.......... Jeg kan stadig se hende kravle rund og spænde bardunerne fast til de tunge borde og jeg husker også min morfars hovedrysten da han så hvad vi lavede. :0)

Men vi fik lov og vi havde en rigtig hyggelig dag - udenfor var der sne og måske var det derfor vi fik lov. Teltet var helt nyt og skulle selvfølgelig ikke blive beskidt første gang det var i brug. Mon ikke også min mormor øjnede chancen for at se om teltet var som det skulle være. :0)

Teltet holdt i mange år, manden og jeg arvede det på et tidspunkt - men nåede ikke at bruge det, det var efterhånden blevet så mørt, at bare vi kiggede på stoffet revnede det :0)

Kold, men en dejlig weekend

Det blev så den weekend, hvor far skulle bruge sin fødselsdagsgave fra os. Vi havde givet ham billetter til Håndboldens Final4 i Gigantium. 2 dage med masser af håndbold. Jeg havde "sympati" købt billetter til mig selv, også og vi havde et par skønne dage.

Tak for billetterne sagde han afslutningsvis på dagen, det må vi gentage næste år - jo tak - og så mente han lige at det kunne være han fødselsdagsgave næste år - hmm. :o)

Ellers har vi brugt weekenden fornuftigt med lidt oprydning og rengøring - vask af tøj og andre trivielle gøremål.

Og manden har frosset hele weekenden - lukket døre i et væk, når vi to andre glemte at lukke efter os - desuden er der kommet varme på badeværelses - det sker ikke hvert år skal jeg hilse og sige, så der har været koldt :o)

Sønnens kovending

Jeg har slet ikke fået fortalt at sønnen er i praktik to dage om ugen. Han har sin daglige gang på en dagstilbud for folk med aspergers syndrom og er i de beskyttede omgivelser han har brug for - langt hen ad vejen. For han er begyndt at kede sig, og syntes det var svært at komme op om morgenen, når der ikke var noget der trak ham derover. Der skete simpelthen for lidt.

Han tog en snak med os og manden lovede at hjælpe ham med at snakke med dem ovre på dagstilbudet, så vi kunne finde en løsning. Men vi nåede ikke at snakke med noget før han selv havde taget affære og snakket med hans vejleder. Få dage senere startede han i praktik to dage om ugen på et af deres beskyttede værksteder. Her reparerer de blandt andet gamle pc'er med henblik på videresalg.

Han interesserer sig meget for programmering og det var de glade for på værksteder, de havde nemlig nogle opgaver, som han straks gik i gang med. Nu håber vi det kan føre til mere praktik deroppe og på sigt i retningen af noget it uddannelse for aspergere.

"og ved du hvad mor" sagde han til mig, da jeg ringede om aftenen, den anden dag, han havde været afsted i praktik. "Jeg var ude af døren langt tid før kl. otte, helt uden hjælp og jeg syntes slet ikke det var svært at komme op" Det er i sig selv fantastik, sønnen er om muligt meget mere B-menneske end hans mor. Så ingen tvivl om at han trives i praktikken

Manden har talt med hans vejleder efterfølgende og de var meget imponeret af hans initiativ. Der er vi i høj grad også. Han udvikler sig stille og roligt i den gode retning.

Startskudet......

er gået, for teenageren skal konfirmeres i maj måned og vi har indledt kapløbet med tiden for at nå at blive klar.

Startskuddet gik overraskende let og et løbet af en time havde vi købt, papir og kuverter til invitationerne. Lak og segl til kuverterne, konfirmationskjole og sko. Det eneste vi var ude for at få fat i var papir, kurverter, lak og segl. Kjolen og skoene var ikke med i planerne.

Teenager med lilla hår.

Lige nu stråler teenageren som en sol, og hun har spadseret rundt i de nye sko, ad flere omgange i løbet af aftenen. Hun virker veltilfreds. 

For og imod

Jeg ved ikke helt om jeg skal føle mig beæret eller om jeg skal føle mig fornærmet. :o)

Min familie er skruet sådan sammen, at min far er efternøler og er en del år yngre end de fleste af hans søskende. Det betyder at mange af mine fætre og kusiner er omkring hans alder. Derfor er det naturligvis ham og mor de har kommet mest sammen med. Faktisk er jeg aldrig blevet inviteret hjem til ret mange af dem, uden at invitationen har været til mor og far, som så kunne tage os børn med.

Indenfor den sidste uge har jeg fået to invitationer, til at besøge dem og denne gang er det mig der skal tage min far med.

Er jeg virkelig blev SÅ gammel :o)

Hvorom alt er vil jeg med glæde tage imod disse invitationer.

Den bedste gave.

Så kom den første af de to små ventede babyer, han blev født i nat i London af mandens niece og han kom lige på sin mors fødselsdag. Bedre gave har hun aldrig fået.

Vi får ham først at se når han kommer til Danmark sammen med sin mor, og vi glæder os. Jeg ville gerne have vist jer det lille vidunder, men skal først have moderens tilladelse og hun er naturligvis udmattet, så det må blive en anden god gang.

Til gengæld skal mine svigerforældre skilles, mener min svigerfar :o) For han vil ihvertfald ikke være gift med en oldemor....... Der er bare den hage, at han ikke har fået lov af svigermor. Så han hænger på den endnu :o) Som hun siger hvor skulle han også løbe hen - han skal alligevel bare til at løbe tilbage når de skal have varm mad :o)

Hvem stjal tiden.

Jeg kan sgi ikke forstå at de ikke snakket sammen de to søskende, tænk sådan at planlægge at få børn samtidig....... så nu er jeg lidt under pres med det der barnevognstæppe og de der hagesmække....

Den ene havde termin 28. december, men lader vente på sig. Den højgravide mor har selv fødselsdag i morgen. Så det kunne jo være de kom til at dele fødselsdag :o)

Den andens kæreste har termin præcis en måned senere, det er her tæppet skal hen, heldigvis det giver lige lidt frirum.....

Jo Jo jeg kunne være gået igang noget før, men det er altså seks måneder siden det blev offentliggjort og dengang var der jo lang tid til.......

Hvem stjal tiden.

Luk dog munden.....

Sommetider skal man bare holde kæften lukket.
Det måtte jeg sande, da jeg på en arbejdsdag mellem jul og nytår, påstod at jeg ikke havde hørt om nogen omgangs syge af nogen art og det bestemt ikke var min tur.

Ja ja Fru Hansen, så kan du lære det. For hvem har ligget de første tre dage med næsen i vejret i sin seng og ventet på at den der forkølelse skulle gå over og hvem har lige trukket mand og teenager med i faldet.
Ynkelige, det er lige det vi er......

I dag var jeg dog tilbage på job og måske lige en dag for tidligt...... som altid. Men det gik. Nu sidder jeg her ved pc'en og overvejer om dagen er slut nu eller jeg skal give den en times tid mere inden jeg finder min seng.

Mand og teenager er stadig noget ramte, men dog med opadgående kurve.

Nytårsaften og dagen derpå

Vi kom stille og roligt ind i det nye år. Vi havde inviteret far til at komme og spise med, vi havde nemlig ingen planer - vores "normale" nytårsvenner er blevet separeret og de andre ville være hjemme hos hunden. Ingen af os havde lyst til at være gæster i år, men havde brug for/lyst til at være hjemme. Jeg tror det passede far fint at være hos os. Dog tog han hjem allerede kl. 10 - jo for fyrværkeriet er flottere fra hans lejlighed :o)

Mandens nevøs arbejdeplads brændte i nat, heldigvis uden menneskelige skader. Desværre tror politiet at branden er påsat. Jeg fatter ikke hvad der foregår i hovedet på sådanne personer. Heldigvis forlyder det at forsikringerne er i orden og nevøen ikke behøver at frygte for sit job.

Nevøen og søsteren venter begge babyer her i begyndelse af den nye år, niecen havde termin på datterens fødselsdag, men vi venter stadig. Nevøens kæreste er sat til præcis en måned senere og hun behøver ikke skynde sig, for barselsgaven er under production, men langfra færdig.

Året der gik - på godt og ondt.

2012 kan vi så skrive i kalenderen og samtidig undres jeg over hvor 2011 blev af, året svandt hurtigt ind og efterlader mange indtryk på godt og ondt.

Januar startede blidt, vi passede vores arbejde og dagene gik i det sneklædte Danmark. Januar blev afsluttet med en omgang Svineinfluenza, jeg tror faktisk aldrig tidligere, at jeg har været så syg. Mig der ellers er lidt af en håndbold freak, sad og ønskede at den der finale herrene havde spillet sig til under VM, snart ville slutte så jeg kunne komme i seng og for lige at trykke lidt malurt i bægeret den dag....... Så kom de ud i forlænget spilletid. Ja jeg ved godt, jeg bare kunne have gået i min seng...... men det var jo VM finalen :o)

Februar var stadig sneklædt og tiden blev brugt på at genvinde kræfterne overpå januars hårde omgang med sygdom. Sønnen var flyttet hjemmefra i december og februar blev brugt til istandsættelse af to værelser. Grovsortering af barne-legetøj, for datteren var blevet teenager i december og var ikke til så meget legetøj mere.
Kun nogle få bamser har stadig til huse i hendes nye værelse :o). Februar var også den måned hvor pigerne spillede EM i håndbold og med et af spillestederne, Gigantium som næsten ligger i min baghave, var jeg selvskreven tilskuer. Datteren fik lov, lidt under pres, at se en af kampene og det begejstrede hende så meget, at hun er begyndt at følge med i håndbolden og ind imellem følger hun også sin skøre mor ud i hallerne for at se kampe. Mor som ikke ejede en tone i livet, fik forbud mod at synge med på nationalsangen, nu da vi var i fjernsynet :o), det indebragte mig et hvast blik :o)

Marts var den måned, hvor min svigerfar måtte på hospitalet og det tog dem lidt tid at finde ud af hvad han fejler og det, at hans helbred var så svækket, har i lange tider taget hans humør. Heldigvis har min svigerfar og jeg ved fælles hjælp fundet frem til en klub, hvor han har mulighed for at snakke med andre fra hans barndom. Det har gjort at han er blomstret op og glæder sig til næste gang han skal være sammen med de mennesker. Samtidig sneg foråret sig ind på os. Sønnen måtte have lidt rengøringshjælp, fordi skidtet ikke forsvandt af sig selv, og det kom vist lidt bag på ham :o).

April var måneden hvor værelserne var færdig og klar til brug, vi kunne nu flytte rund på møblerne i stuen og det gav en helt anden og meget skønnere stuen, der skulle ikke mere tages hensyn til lyden fra fjernsynet, hvilket altid har været et problem for vores lydfølsomme asperger søn. Påsken bød også på både ventede og uventede gæster, som alle var lige velkomne. April blev også den måned hvor nogle af vores bedste venner gik hver til sit.

Maj startede med sne!!! som om vi ikke havde fået nok af det. Ellers var maj en fredelig måned, hvor vi bare ventede på det gode vejr.

Juni var igen en af de måneder hvor min mor opholdt sig på hospitalet, samtidig var min fætter Jens fra Canada hjemme på besøg. Det blev til en hyggelig dag i selskab med ham og min far og et besøg hos min mor. Der var også en sommerfest med gode venner, hvor vores sepererede venner heldigvis viste sig at kunne holde hinandens selskab ud. Mors hjerte blev værre i løbet af måneden og sidst på måneden blev hun opereret i Skejby, hvor de nær havde taget livet at hende, da de kom til at lave hul i hendes hjerte. Den var en sej og hård måned, men mange køreture til Skejby.

Juli var den måned hvor manden blev 50, fejringen blev udsat på grund af den alvorlige situation med mor og i skrivende stund har vi den til gode. Datteren tog afsted på sit livs store oplevelse, FDF'ernes Landslejr ved Julsø. Min søster, en veninde, dennes datter og jeg havde en hyggelig besøgsdag dernede. Datteren kom retur 10 dage senere og efter en langt bad, lugtede hun ikke længere af våd FDF'er :o). Desværre blev juli overskygget af den frygtelige tragedie på Utøya - må det aldrig gentage sig.

August var måneden hvor datteren skulle i skole igen, dog havde hun set forkert i kalenderen og fik dermed tre ekstra dag :o) Jeg selv var på kursus for at blive klogere......

September var den måned vi var i Spanien, nærmere betegnet i de andalusiske bjerge bag Torre del Mar og Velez-Malaga. Sammen med vores frasepererede venner og det gik fint. Vi havde den dejligste, skønneste, vidunderlige ferie, hvor min fødselsdag blev fejre på behørig vist, med teenagerens hjemmelavede Pizza - med dertil hørende problemer med at finde gær i det sydspanske. Det eneste minus var de sidste 5 dage, hvor nogle myg havde fundet ud at hvor jeg opholdt mig og de myg havde inviteret slægt og venner og fjernere bekendte til ædegilde :o(.

Oktober blev en forfærdelig måned, mor røg ned med et alvorligt hjertestop og selv om de fik liv i hende var hun alvorligt svækket og samtidig stødte en rigtig grim lungebetændelse til og samtidig var de ved at morfin-forgifte hende ude på hospitalet. Sønnen fyldte 21 år og vi lagde hus til og lavede boller og lagkage. Mor kom hjem fra hospitalet sidst på måneden og vi havde en hyggelig time sammen med hende og far den dag.

November blev værre end oktober, for mors hjerte holdt ikke længere og den 7. november sov hun stille ind om aftenen, omgivet at sine nærmeste. Begravelse var sørgelig, men smuk og vi savner hende meget. Min mors bror havde Guldbryllup i slutningen af november og vi tog afsted for at fejre ham og konen, en helt igennem god dag, hvor mor var meget med os i tankerne.

December var julemåned, selvom julehumøret var svært at finde, blev det alligevel tid til besøge af Gertrud Sand, som datteren mente var hende det have pyntet op :o) Juleaften var sammen med far og vi havde en hyggelig aften.

Nu ser vi frem mod 2012 og må det blive et bedre år end det forgående.