Jeg har slet ikke fået fortalt at sønnen er i praktik to dage om ugen. Han har sin daglige gang på en dagstilbud for folk med aspergers syndrom og er i de beskyttede omgivelser han har brug for - langt hen ad vejen. For han er begyndt at kede sig, og syntes det var svært at komme op om morgenen, når der ikke var noget der trak ham derover. Der skete simpelthen for lidt.
Han tog en snak med os og manden lovede at hjælpe ham med at snakke med dem ovre på dagstilbudet, så vi kunne finde en løsning. Men vi nåede ikke at snakke med noget før han selv havde taget affære og snakket med hans vejleder. Få dage senere startede han i praktik to dage om ugen på et af deres beskyttede værksteder. Her reparerer de blandt andet gamle pc'er med henblik på videresalg.
Han interesserer sig meget for programmering og det var de glade for på værksteder, de havde nemlig nogle opgaver, som han straks gik i gang med. Nu håber vi det kan føre til mere praktik deroppe og på sigt i retningen af noget it uddannelse for aspergere.
"og ved du hvad mor" sagde han til mig, da jeg ringede om aftenen, den anden dag, han havde været afsted i praktik. "Jeg var ude af døren langt tid før kl. otte, helt uden hjælp og jeg syntes slet ikke det var svært at komme op" Det er i sig selv fantastik, sønnen er om muligt meget mere B-menneske end hans mor. Så ingen tvivl om at han trives i praktikken
Manden har talt med hans vejleder efterfølgende og de var meget imponeret af hans initiativ. Der er vi i høj grad også. Han udvikler sig stille og roligt i den gode retning.
Dejlig beretning, Lone, og for dig og din mand må det føles helt specielt ;-)
SvarSletTak Anjoe, jo det føles specielt og vi nyder at han bliver mere og mere klar til voksen livet.
SvarSlet