21. november 2014

Farvel kære far

Efteråret går på hæld og vi nærmer os vinteren, der er ved at blive koldt udenfor. Livet er foranderligt og her i efteråret har jeg haft den sorg at miste min far. Pludselig, som et lyn fra en klar himmel. Han faldt om på stedet med hjertestop og det var et chok for os alle. jeg havde været oppe hos ham dagen før, og bort set fra en forkølelse fejlede han intet.

Den eneste trøst er han ikke har haft et langt sygeleje først, det havde vi så rigeligt med min mor. Vi savner ham alle meget. Min søster og jeg har nu delt barndomshjemme og ja, vi er stadig venner og ser faktisk lidt mere til hinanden, nu hvor vi er blevet forældreløse.
Vi har været godt til at snakke om fars død og føler begge at vi kan komme videre, så småt - men guderne skal vide at jeg trods en dejlig familie, ind imellem føler mig forladt.

Søster og svoger kunne i tirsdags fejre deres kobberbryllup og jeg må sige at vi begge savnede ham lidt mere den dag.

Far kom herfra som vi alle vist ønsker os, hurtig og nemt. Nu ligger han ved siden af mor på kirkegården, der hvor han allerhelst vil være.

Hvil i fred far.

23. juli 2014

Når nattesøvnen bliver minimal

Vi var inviteret til besøge nogle venner ude i sommerlandet, vi skulle overnatte og skulle selv sørge for madrasser og sengetøj - fint nok, vi er ejer af et par luftmadrasser, så de kom med.
Den ene havde et minimalt læk og den holder luft det meste af natten og med en tynd madras ovenpå fungerer det. Den anden fejlede intet og den fik jeg lov til at sove på.
Vi gik i seng ved 12 tiden og godt installerede under et dynebetræk, var vi klar til at indtage nattens befriende søvn - men sådan skulle det ikke gå.....
1. Mit dårlige knæ er ikke forenelig med en lidt gyngende madras.
2. Madrasserne knager højlydt når man vender sig og for ikke at vække hele huset, vendte jeg mig ikke ret meget.
3. Mit dårlige knæ er ikke forenelig med at ligge i den samme stilling alt for længe ad gangen.
4. Den bedste af madrasserne er ikke længere den bedst,  og tabte en pæn del luft henover natten.
5. Mit dårlige knæ er ikke forenelig med en madras som taber luft.
6. Det ikke for sjov, når man vågner 3:30, fordi man kan fornemme klinkegulvet rykker tættere på
7. Mit dårlige knæ er ikke forenelig med et koldt klinkegulv
8. Et toiletbesøg midt nat, var ved at udvikle sig til en farce, for en madras der tager luft er svært at komme op ad.
9. Mit knæ gør det i forvejen lidt svært at komme op at stå, når jeg sidder for lavt,
10. Krampe i det andet ben, hjalp ikke på sagen
11. Man kommer let til at føle sig som en strandet hval, når man sidder på et koldt gulv, midt om natten og forsøger at rejse sig med et dårligt knæ og krampe ;o)
12. Godt alle de andre sov og ikke overværede den episode.
13. Gid F. havde fluerne, som ikke mente jeg skulle sove længere end til kl. 6:30
14. Jeg har sovet tre timer i eftermiddage
15. Nu kan jeg ikke sove :(


14. juli 2014

Costa del Terrasse

Sommerferien bliver brugt med eget hjem som base, derfra køres ud til det vi gerne vil.
Der tales Den Gamle by i Aarhus, Middelalderdage på Voergaard, Zoologisk have, Sheltertur, Sommerhusbesøg og så videre.
Vi har tre uger foran os og planlægningen er i fuld gang og for datteren er den allerede svær, for hun vil gerne det hele og kan ikke være to steder på en gang.
Hun  har så mange planer, så hun  går i hvertfald glip af Middelalderdagene. Hun har lige været 4 dage på camping og i morgen smutter hun på Sheltertur og fredag på gensynstur til Odense. Så hun er stillet overfor valg og vi blev fravalgt.
Sønnen derimod har tilvalgt os, han er kommet hjem på ferie og lige nu er spisebordet inddraget til computerbord, og han hygger sig med en kold cola. Han har ingen egne planer før om 2 uger, og vil gerne være i selskab med mig på Voergaard slot.


12. juli 2014

Lørdag i sommerhumør

Lørdagens program blev tilrettelagt for længe siden, det var nemlig dagen, hvor vi skulle grill-hygge med aspergernetværket.






Aspergersnetværket består af 5 familier som har børn indenfor autismespektret, vi blev sat sammen for flere år siden, igennem autismeforeningens nordjyske afdeling og hen af vejen er der skiftet ud i gruppen. Vi er dog stadig 3 par tilbage og de sidste 3 medlemmer er specielt udvalgt fra vores egen vennekredse.
Vi har faktisk formået at udvikle gruppen fra at være en støttegruppe til at være venner og vi hygger os når vi er sammen.
Vores sommerhygge møde indebærer som skrevet grill-hygge og konceptet at vi selv medbringer kød, samt noget tilbehør til fælles glæde. Vi aftaler aldrig hvad tilbehøret skal være, så det er altid spændende om vi står med 5 skåle salat :o)
Nu er vi hjemvendt og resten af dagen står på afslapning.


Sommerferie - Omsider

Den er ventet med længsel - Sommerferien og skal nydes i fulde drag.
Sønnen og jeg kickstartede i eftermiddags med besøg på hospitalet hos svigerfar, som ligger på hospitalet med lungebetændelse. Så fik svigermor besøg, hun har brækket armen og blev opereret i går, ja de 2 beskæftigede virkelig Aalborg Sygehus i går. Han er heldigvis langsomt i bedring og kommer forhåbentlig hjem mandag. Svigermor er sat ud at spillet i 6 lange uger. Hun er heldigvis hjemme og afhængig af vores  hjælp, hvilket ikke behager hende. Jeg synes det er ok, at bi kan betale lidt af den hjælp tilbage, som hun ofrede på at passe vores unger, når de var syge, da de var små. 
Sønnen og jeg rundede pizzariaet på vej hjem og hyggede og sammen i nogle timer,
Han er nu afleveret på hans adresse. Manden har hygget sig med en ferieøl eller 2 inde i buen med en kollega, han er hjemvendte og snorker lystigt inde i Soveværelset. Datteren har brugt dagen i Fårup sommerland og ferierer hos en kammerat og hans forældre i campingvogn i sommerlandet.
Jeg køler med på terrassen med en grøn Gajol, et glas vand og 2 stearinlys og yndlings musik i øret. Ren råhygge.



5. juli 2014

Når livet er svært

Når man rammes af svær sygdom, rammes hele familien. Sådan er det hos nogle af vores venner, hun er ramt af uhelbredelig sygdom og fanget i hendes ubrugelig krop og kan kun kommunikere med os, hvis vi kan mundaflæse hende.
Barnet er også ramt, hun er teenager og har svært ved at finde sin et plads i det univers, hun  kæmper for opmærksomhed og fylder rigtig meget i en familie som har svært ved at finde overskud til hende.
Han er magtesløs og er ved at give op. Deres hjem er efterhånden omdannet til et plejehjem og han har ikke plads til en seng i sit eget hjem, men sover på sofaen.
Vi står magteløse og det eneste vi kan er at tilbyde en kop kaffe og en god snak.
Vi har været sammen med dem i dag i festligt lag og har haft en god dag.
Men for f..... hvor er det svært.

1. juni 2014

Forlænget weekend - på en 3-4 dage.


Vi har fri i en 3-4 dage, her i denne weekend. Jeg har fire fridage og manden, tja det ved vi ikke med sikkerhed, for han brugte fredagen på at sukke over at det var søndag dagen efter. Så jeg er spændt på når vækkeuret ringer i morgen tidligt, om han så tager tøj på, tror det er mandage og tager på arbejde :)
Jeg gør ikke, jeg holder søndag.

Kristi Himmelfarts ferien er gået med hygge, torsdag kørte vi, sammen med min far en tur ud i Lille Vildmose, kaffekurven var pakket og der var indkøbt kage og vi fandt det skønneste stykke natur ved Lillesø og sad og hyggede os der en times tid. Så ville vi videre og finde et sted vi kunne drikke vores kaffe og ude på parkeringspladsen drejer en lille grøn bil ind, magen til min fasters bil. Nej ikke magen til, det VAR min fasters bil. Hun og en veninde var på vej på kirkegården og havde så lige fået øje på os.


Vi blev så enige om at blive der og drikke kaffen, sammen med dem. Men vi sad og drak kaffe, dukkede mine forældres tidligere genbo og hendes søn op, det var noget der glædede min gamle far. Dem fik vi en god sludder med og efter et stykke tid, bestemte vi os for at køre videre, til et sted, hvor der er lagt gangsti ud i mosen. Men inden vi nåede så langt. Faktisk nåede vi igen, kun til parkeringspladsen. Her rendte vi på nogle af mine forældres naboer, de havde været i Hadsund og ville lige en tur ud i mosen og tage et par billeder. Min far strålede og det var faktisk lidt sjov, i de 1 ½ time, vi var ved Lillesø, havde der været 8 biler inde på den og vi kendte personerne i de 5 af dem.


Bagefter kørte vi en tur langs kysten, først til Ø. Hurup og derefter nordpå og endte ved Egensefærgen, hvor vi nød en i og udsigten over Limfjorden.

I går var sønnen hjemme, han fik et lift hjem, da vi alligevel skulle til Nørresundby med kage til datteren og hendes FDF-kammerater. De passer en af skolerne for fodboldspillere, der deltager i City-cuppen ude på Frejas baner, jeg havde lavet kage til dem sidste år og en gang kage til FDF'erne til City.cuppen er åbenbart en tradition, så datteren havde fået ordre på at det gerne og helst måtte gentages :o)
Så de fik selvfølgelig deres kage leveret, fredag middag. Vel hjemme igen, fik sønnen og jeg, en lang snak om hans skole, eksamen og hans fremtidsønsker.

Der er Hjallerup marked i denne weekend og det får adskillige nordjyder til at valfarte dertil. Vi har de sidste år, også brugt en dags tid deroppe og manden valgte da også at bruge noget af lørdagen på at vade rundt deroppe. Jeg valgte fra, mest på grund af mit dårlige knæ, det er en smule overbelastet og den bedste kur er altså ikke at vade rundt blandt flere tusinde andre mennesker. Så dagen er gået med afslapning og håndbold på tv.

25. maj 2014

Søndagshygge

Weekenden er gået i et langsomt tempo, vi har hygget, besøgt venner og snakket og drukket alt for meget kaffe. Vi har kigget vinduer hos et par genbrugsforretninger - er på jagt efter en billig, billig kommode til sønnen. Vi har spist godt og slappet max af, hvilket var tiltrængt efter sidste weekend som bød på nogle særdeles hektiske dage.
Vi har fået ladet op til en ny uge, som dog kun er 3 dage lang. Det kan vi lige holde til.
Datteren lader op til eksamen og på onsdag har hun sidste skoledag i folkeskolen - hvor bliver tiden dog af, jeg synes lige jeg har stå men det lille pus i armene, som dengang kun vejede 2500 gr. og var 50 cm lang. Nu er hun højere end mig og vejer noget mere end dengang.
Hun snakker meget om eksamen og virker tryg ved det, hun virker velforberedt og klar. Efter sommerferien starter et helt nyt liv for hende, hun er kommet ind på gymnasiet, og hun glæder sig meget til at starte. Jeg selv er startet på uddannelsen som SOSU-hjælper og befinder lige pludselig i en verden af studiekammerater, lærere, faglighed, bøger og ikke mindst lektier. Puh, det har været lidt af en omvæltning af starte på uddannelsen, men foreløbig går det fint. Jeg er egentlig uddannet som kontorassistent, men her i Nordjylland er det næsten lettere at vinde i Lotto, end at finde job i den kategori. Min eneste bekymring er, om mit knæ kan holde til det, jeg er knæopereret og mit knæ er sommetider drilsk, men det må komme an på en prøve.
Valget var også et tema i dag, og vi har naturligvis stemt, nu med ret til at brokke os, indtil næste valg. :o)

13. april 2014

Badedragt

Hvis det er dig der har hængt en badedragt til tørre  i træet, ovre ved søen ved side af pizzeriaet på Aalborg universitet, kan du godt hente den - den er tør....

11. april 2014

Agnes

Vores ny hushjælp er flyttet ind, da vi måtte tage afsked med Maren efter lang og tro tjeneste.
Vi regner med og håber på, at beholde Agnes i mange år fremover.
Manden og datteren forsøgte ihærdigt at motivere hende til at gå i arbejde i går, ganske forgæves. Hun blev talt til, gået om, beundret og lige lidt hjælp det, hun ville ikke arbejde
Jeg vil dog tro, at i løbet af dagen vil hun være så fyldt, at manden kan få lov at starte vores nye opvaskemaskine 

10. april 2014

Sidste skolefest

Som forældre til børn i folkeskolen, blev for vores vedkommende en kort affære. 
Hele skolens 700 hundrede elever og deres forældre og søskende var invitere til fernisering efter emneugen om historie. 

Vi valgte at tage åbningen med og se lidt af udstillingen og de flotte tegninger datteren havde lavet og så forlade gedemarkedet og tage hjem. 

Det var i samråd med datteren, vi valgte den hurtige løsning fordi 9. Klasserne har normal skolegang i morgen, hvor de også skal have nogle prøver. Hun syntes det var vigtigere at slappe af, end at vade rundt på skolen mellem 1.100-1.200 mennesker.

skolens ledelse kom lidt dårligt ud af denne uge, set med vore øjne, hvilket datterens lærere er enige med os i. Ledelsen mente at alle inklusiv 9. Klasserne skulle deltage i emneugen i stedet for at dem mulighed for at at hente ind på noget af det de mangler i forbindelse med konflikten i sidste skoleår, derud over kom de skævt igang med skoleåret, da de mistede en lærer, der desværre døde af kræft.

Vi tror og håber datteren kommer helskindet igennem eksamenerne alligevel og at skolens ledelse, næste gang lytter til lærere og elever. 

Han hedder Sofus, ikke Rudolf og er fra istiden. 
En af datterens mesterværker.

2. april 2014

Tæt på ufrivillig indespærring

Jeg er med i bestyrelsen i en lokalhistorisk i nabo sognet. Vi passer et lille lokalhistorisk arkiv, som har til huse i en nedlagt konfirmandstue, som er shinet en smule op til vores formål.

Vores toilet er lille bitte, men dog anvendeligt. Vi sidder ikke og læser Anders And blade derude :).

I dag havde vi åbent hus og vores formand ville åbne for vandet derude, men kunne ikke åbne døren. Det viste sig at døren var gået i baglås og hun måtte have fat i den lokale snedker. Han kom hurtigt og fiksede problemet.

Men - Det var alligevel lidt knude i maven, heldigvis skete det en dag, hvor vi var flere på Arkivet. Tanken om at det kunne være sket en dag hvor en af os var alene derude, hvilket vi af og til er........

Jeg går aldrig på toilettet derude uden min mobil igen og jeg husker for eftertiden at fortælle når jeg kører derud - GYS

22. marts 2014

Maler status

Maling af soveværelse 
Maling af køkken
Maling af 1. væg i stuen
Maling af resten af stuen
Maling af baggang.

Det går langsomt men sikker fremad og vores orange soveværelse (som var supermoderne for mange år siden) er nu blev lyst og venligt. Samtidig får vi ryddet op i vores hus.

Det er ubegribeligt at vi har samlet så meget til huse, og hvor meget vi har, vi ikke har kigget på i flere år. Der bliver sortere og ryddet op - måske ender vi med at blive væk for hinanden på alle de kvm der dukker op i huset :)

Måske dette dagens syssel, hvem ved.

I dag tror jeg ikke der sker en hel masse på vedligholdelseskontoen, manden sidder og surfer og jeg skriver blog og dagbog. Jeg har fundet en god apps til min Iphone. En dagbog som lever op til mine forventninger, her gemmer jeg mine tanker, drømme, vores private liv og gerninger.

Udenfor blæser det, så vi nyder huset er hult indvendigt. God lørdag til jer derude i blogland.

9. marts 2014

Farveskift

Det kan man også få en søndag til at gå med.....

7. marts 2014

Maling

Vi har flyttet rundt på møblerne i dag. Vi skal have malet i soveværelse og stue og hvis der er nok maling i overskud, også i baggangen.

Soveværelset trænger mest og stuen har også godt af en gang opfriskning.

Sengene er derfor flyttet i stuen, som i øvrigt ligner en god gang flytterod. Men det skal være skidt før det kan blive godt.

Flytningen af sengene udløste i øvrigt den fra manden ventede bemærkning om at her (i stuen) stod sengene da meget godt og her kunne de sagtens stå fremover. Så kunne vi bruge soveværelse til spisestue :o)

Som om........... Heldigvis kun i spøg og dog, hvis det stod til ham, havde vi huset overfyldt med møbler, for han nænner ikke smide gamle ud, når vi får nye. Heldigvis er vi to om at bestemme og jeg gider ikke hoppe over møbler for at komme rundt.

Billedet af vores rodede stuen må i have til gode, for manden er gået i seng i den anden ende af stuen. Så her er delvist mørkelagt

26. februar 2014

Hvis man ikke har noget godt at sige, så bør man holde sin mund..........

Guderne skal vide at jeg kæmper meget, i disse dage, for at efterleve dette. En stupid idiot spreder i øjeblikket onde rygter og mig og andre.

Hvad grunden er ved jeg ikke, dog tror jeg at vedkommende nedgør os, for at stille sig selv i et bedre lys...... arrgh jeg kunne fortælle en masse om personen - men har ikke lyst til at hoppe på den galej.

Nå jeg skulle bare lige have lidt luft for frustrationerne.

13. februar 2014

Har knækket canceren - jeg er erklæret rask.

Knæk cancer - Er hermed gjort.

Region Midtjylland havde inviteret mig til sidste date.

Først blev jeg (røngten) fotograferet og lægen erklærede sig tilfreds med billederne, de var flotte.

Så blev jeg sendt videre til en anden læge, som brugt 2 minutter på mig. Han brugte daten til at slå op med med, de vil ikke se mig mere nede på Onkologisk afdeling.

Jeg er rask, har knækket canceren i mine knogler.

Yes, yes, yes

5. februar 2014

2 års fødselsdag

En af børnene i familien fyldte to år i mandags og vi var inviteret til pålægskagemand i anledningen idag.

Vi have købt en fin eventyrbog, med eventyr, sange og rim og remser. Hvad leger barnet så med......

Det fine papir, lyserødt med glimmer sommerfugle.

Hold da op hvor blev hun vred på hendes far, da han bare snuppede papiret og krøllede det sammen ;o) 

4. februar 2014

Endnu et babytæppe

Har man sagt A bliver man sommetider nødt til at sige B. Når man nu er kommet til at hækle små tæpper til familiens babyer, ja så hænger man på den til de næste babyer også.....

En lille pige er på vej til familien, og den spæde start på et ny babytæppe er startet.


3. februar 2014

Brok over telefonsælgere

Jeg er så træt af irriterende telefonsælgere, som efterhånden er i røret flere gange i løbet af en uge. Tidligere ringede de altid på fastnettelefonen, men i den sidste tid har de været på min mobiltelefon, i tide og utide, mest i utide. Jeg overvejer at tilmelde mig Robinlisten igennem kommunen for at slippe.

Jyllandsposten har jaget mig igennem flere uger, alt i alt 5 opkald, de første 4 opkald nåede jeg ikke at besvare og det 5 afsluttede jeg høfligt men bestemt, før "Maria fra Jyllandsposten" fik sagt mere end de tre ord. Hende regner jeg ikke med at høre mere fra.

I dag var den helt galt, Nordjyske ville sælge et abonnement til sønnen, og en eller anden bogklub ville sælge bøger til datteren, og så var weekendavisen også i røret hos en af os..... Ingen af dem fik noget ud af salget.

Mon de er nået til Hansen på Krak og Mostrup.

Vi skal nok selv bestemme hvor og hvornår vi vil bruge af vores penge. At bruge penge behøver vi ingen hjælp til, det går helt af sig selv. grrr..


2. februar 2014

Bilen er hjemme igen og i brug

Bilen var færdig på værkstedet allerede torsdag og da manden ikke syntes at bilen skulle stå længere end højst nødvendigt derude, tog han tidligt fri fra jobbet og drog med bussen ud på andet for at hente den hjem. I kraftig fygning. Jeg havde nægtet at begive mig ud efter den, dels fordi jeg skulle have gæster og aftenen og dels fordi jeg om onsdagen, var vredet om på mit dårlige ben - av.

Min gæstebud blev dog reduceret til kun en enkelt besøgende, da den anden gav op, ligeledes på grund af fygning. Så vores hygge aften blev udsat til om 14 dage. Hende der kom frem bor inde i byen og skulle ikke kæmpe med vejret for at nå frem. Hun og jeg blev derfor enige om at mødes alligevel, hun havde brug for at læsse af.

Fredag kørte jeg far til tandlæge og ud at handle, han havde været uheldig at falde og var noget øm og forslået, så jeg havde lovet at være chauffør, så var der også en chance for at tjekke om der var problemer med bilen. Heldigvis starter den godt og stabilt igen.

Fredag aften blev brugt i Gigantium, hvor datteren og jeg og en veninde var til håndbold. Aalborg mod Tvis, en spændende men ikke særlig velspillet kamp, men pyt jeg var i godt selskab.

29. januar 2014

Den kære bil.

Den kære må afsted på værkstedet idag, med et dødt  batteri.
Jeg havde lovet min faster, at hjælpe hende og min far, med at sende blomster til Canada. Min fætters kone var stille sovet ind efter næster 20 års alvorlig sygdom. Hun var været en fighter af rang. Interflora fik tjansen og efter en kop kaffe ville jeg hjem og gøre lidt rent.

På vejen hjem skulle der lige handles en smule i Fakta og da jeg ville starte bilen og køre hjem...... Det ville bilen ikke - der var ikke liv i skidtet overhovedet. Fik fat i Falck, som kom og startede bilen, fik manden til at ringe til værkstedet og fik far til at køre efter mig til værkstedet, så jeg kunne komme hjem igen..... Tænk i løbet af 5 minutter fik jeg 3 mænd til at springe for mig.... :o)

Vores værksted ligger et stykke udenfor byen og vejret var ikke det bedste derude, der fyger ret meget og nogle strækninger er ikke så nemt fremkommelige. Far kørte bag mig og på et tidspunkt forsvandt han fra min synsvinkel. Jeg kørte videre, for jeg var ikke sikker på at det VAR ham der kørte der. Jeg turde ikke stoppe bilen, for jeg kunne jo ikke vide om jeg kunne starte den igen. Desværre var det min far og han var  kommet til at hænge fast i noget sne og kunne ikke komme løs. Han har dog altid en skovl i bagagerummet og ringede og sagde at han kom når han havde gravet sig fri.

Heldigvis var der en flink ung mand, som hjalp ham og han kunne komme hurtigt videre. Heldigvis, for han var ved at overveje at ringe til Falck, så de kunne hjælpe ham fri. (Det skal lige tilføjes at vi var forholdsvis tæt på værkstedet og at mekanikerne var ved at finde en løsning.)

26. januar 2014

Det sidste farvel

I går sagde vi farvel for sidste gang, til en af vores allerbedste venner. Han var stille sovet ind efter alvorlig sygdom i søndags.

Vi sagde farvel til et dejligt menneske, et menneske som var der når vi havde brug for det. Et menneske som gave ris og ros når det var fortjent. En menneske som kunne brænde for det der betød noget for ham. En familiemand og en vennernes ven.

Vi har vidst længe at han var syg og jeg var en af de få der vidste at det var alvorligt. Alligevel håbede vi til det sidste at de ville finde en mirakelkur.
I går sad vi så i kirken og sagde det sidste farvel.

Mens vi sad der tog jeg mig selv i at sidde og smile, alle de gode minder om vores fælles stunder, løb gennem hovedet og for mig er det klart at sådanne stunder kommer jeg til at savne.

Præsten holdt en flot tale, en tale som ramte plet. Han beskrev vores ven, sådan som vi kender ham.


Højtideligheden sluttede i kirken og vi tog pænt afsked med hans enke, med løfte om snarlig gensyn og det blev snarlig, for allerede ved firetiden tikkede en sms ind fra hende, at vi skulle komme til kaffe om aftenen, hvis vi havde tid og lyst og det havde vi selfølgelig..... Den nærmeste familie havde været til kaffe og der var masser af rester. Det var lige i hans ånd at der skulle hygges over rester. Det har vi gjort adskillige gange ude hos dem.

Faktisk havde vi en rigtig dejlig aften, på trods af omstændighederne, vi lo og vi græd, vi hyggede og lagde fremtidsplaner og vi mindedes afdøde.

Tak for alt kære ven, og hvil i fred.



17. januar 2014

I sne står urt og busk i skjul....

det samme gør nordjylland og vores aften med aspergernetværket er aflyst. Ingen stor overraskelse, men ærgerligt alligevel, for det er anden gang vi må udsætte. Sidste gang lå Fru Hansen med omgangsyge.

Busserne heroppe bliver aflyst på stribe, et par stykker af dem er væltet, om der er personskade ved jeg ikke. Datteren har lige ringet hjem og fortalt at der kom en bus, hvor chaufføren kendte datteren og han dyttede af  hende og stoppede op udenfor stoppestedet, så hun er på vej hjem. Jeg var ellers på vej efter hende fordi rute 2,  som kører til hendes skole, kun kører ruten delvist. Dog kunne jeg ikke se rute 36, som også kører der forbi,  på hjemmesiden - den er nu opdateret og kører med en halv times forsinkelse. Tak til en opmærksom chauffør.

15. januar 2014

Aflysninger

I mit køkken står der en portion nybagte muffins. De er lavet fordi veninderne fra vores Mimreklub, skulle komme på besøg i aften, desværre er en af dem blevet syg og da vi kun er 3 i klubben, har vi aflyst og udsat i 14 dage.
Jeg havde ellers glædet mig rigtig meget til lidt pigesladder..... Vi kender hinanden fra spejdertiden og fra lokalsamfundet. De to af os har gået i samme klasse og jeg har gået i klasse med en søster til den ene og boet i samme landsby som den anden.
Vi kender derfor også hinandens familier og følger ivrigt med i livets udvikling i vores familier. Vi har mødtes trofast, sådan cirka en gang om måneden og vi HYGGER os. Nå pyt, god bedring til den ene og vi kan så se frem til næste mimreklub.

Næste gæstebud er programsat til fredag, hvor vi holder forsinket julefrokost med vores aspergernetværk. Julefrokost uden julemad, vel at mærke. Vi medbringer hver en ret og ja mulighed for at der er to af samme slags er tilstede, den risiko tager vi med :)
Nu ser det imidlertid ud til at snestormen rammer Vendsyssel fredag og da vi skal være 9 personer og 6 af gæsterne bor Nordenfjords, ser det lidt skidt ud. Lige i øjeblikket melder de om 25 cm sne i løbet af fredagen. Så mulighed for endnu er afslysning lurer desværre.