28. december 2011

Fødselsdag 14 år


Teenageren er blevet 14 nu, helt præcis kl. 02:47 i nat. Så hele dagen igår gik for hendes vedkommende med count Down :0)

Hun er glad og glæder sig til gæsterne i kommer eftermiddag. Der bages boller og laves lagkage, til de sultne gæster.
Samtidig går vi og venter nyt fra England, hvor teenagernes kusine har termin idag - Der ventes en lille dreng derovre.
Det kunne være sjovt om hun ramte dagen idag. En dag de iøvrigt deles med min svigerfars forlængst afdøde mormor.

25. december 2011

Glædelig jul


23. december 2011

Lille juleaftens afslapning.

Vi sidder i sofaen og venter på filmen "a knigth tale" vi har set den før, men det gør ikke noget. Vi vil gerne se den igen.

Størstedelen af juleforberedelserne er tilendebragt og selvom der var et par ting mere, jeg gerne ville have nået, så er gassen gået af ballon og der bliver ikke lavet mere før i morgen.

Dagen har været hektisk med både ventede og uventede gæster. De ventede kom til frokost og blev et par timer inden de drog videre på flere besøg, dog var de hjemme med den ene af niecerne, hun skulle puttes under dynen, for hun var godt og grundigt forkølet. Hun skulle gerne blive bedre, ikke til i morgen - nej først juledag - for der skal hun over til kæresten og det undlod hun ikke at fortælle os adskillige gange :o)

Den unge dame har fornyligt fået kørekort og indtil flere gange, blev vi præsenteret for et hvidt meget krøllet og laset stykke papir, som hun påstod gav hende ret til at køre bil :o) Håber da det kan hænge sammen indtil hun får det rigtige kort.



22. december 2011

Juleferie travlhed

Sønnen er hentet hjem til nogle forhåbentlig, hyggelige dage i familiens skød. I morgen kommer 2 niecer, den ene nieces kæreste og hendes søster og min far forbi til en lille frokost. Der er nogle julegaver der skal byttes.

Julegaverne er næsten på plads og huset er færdig pyntet, med datterens bemærkning om at hun kunne se Gertrud Sand havde været på besøg, Som om.............jeg har altså ikke sat det hele frem i år :o)

I morgen står den på risengrød, datteren skal stå for produktionen - det klarede hun fint sidste år, så mon ikke det går igen i år.

Vi skal også have juledekorationerne på plads i morgen og der skal skrælles kartofler - sysler er der nok af og sådan er det med garanti i rigtig mange små danske hjem.

Jeg mangler lige at få en enkelt julegave på plads og den klarer jeg i aften, når de andre sover. Den skal bestilles på nettet og når ikke frem før efter jul. Det gør ikke så meget, for den skal først bruges i juni måned, men jeg ved den vil bringe lykke. Mere om den senere - for datteren smugkigger herinde ;o)

20. december 2011

Juleforberedelser og hygge

Ude på jobbet har vi stille stunder, det vælter ikke just med arbejdsopgaver i denne uge og derfor besluttede vi at jeg kunne holde fri onsdag og fredag. Torsdag er almindelig arbejdsdag med en del indlagt hygge, så den vil jeg ikke gå glip af :o)

Så nu kan jeg få lavet juledekorationer, få gjort rent og få gjort noget ved vasketøjskurven, som tydeligt er løbet ud over kanten og breder sig i et tøj inferno i baggangen :o)

Samtidig bragte dagen også nys om gæstebud, for min ældste niece med kæreste og kærestens søster har meldt deres ankomst til frokost fredag. Egentlig ville de først komme kl. et, for de skulle omkring min far, men en hurtig beslutning lavede om på det og nu er far også inviteret til frokost - da passede ham fint :o)

Sønnen kommer hjem i morgen, på besøg og er så hjemme hos sig selv torsdag, for at vende tilbage til frokosten på fredag. Så bliver han på ferie indtil 2. juledag, forudsat han kan holde hans forældre ud så længe :o)

Noget tyder på at der bliver jul i vores lille hjem.

18. december 2011

Julen kommer snigende

Julestemningen har været længe om at trænge ind i vort lille hjem, men lige så stille kommer der alligevel gang i den.

Vi har endelig fået pyntet op og juletræet er også kommet ind på matriklen. Det er ikke så stort i år, som det tidligere har været. Normalt er det sådan at det grænser til at der skal skæres hul i loftet, med fare for at stjernen sidder så højt, at vi skal på loftet for at se den :o) I år bliver vi kun 5 til at danse rundt om det og derfor  fik jeg min vilje og træet er noget lavere end vanligt.


Manden holder fri i morgen, og han tager sig af alt indkøbet og de sidste julegaver, jeg hader selv at handle ind og er dybt taknemmelig for at have en mand der gerne vil.... :o)

Samtidig venter vi i spændig på et lille nyt familiemedlem, mandens niece er sat til den 28. samme dag som datteren her i huset. Hun deler gerne fødselsdag med den lille ny dreng, men tidspunktet vil hun har for sig selv :o)

13. december 2011

Et lille pip herfra.

Her har været stille længe, jeg blev ramt af virkeligheden og ordkrise. Vi har været en del sammen i familien og vi har snakket og snakket og forsøger nu at komme videre oven på mors bortgang.

Vi savner hende meget, men lever videre og stille og roligt går det den rette vej. Min far er selvfølgelig hårdest ramt, det er ham der har mistet sit bedre jeg. Det er ham, der har fået vendt op og ned på hans liv og det er ham der ikke har nogen at snakke med i det daglige. Men jeg synes han klarer det flot, han forsøger at komme ud af huset og være sammen med venner og familie. Han er jo i en alder hvor, mange af hans venner også har prøvet at mistet og det er en god hjælp for ham, at snakke med dem.

Vi to søster har sagt til ham, at han skal komme på besøg når han og det gør han. Han nyder at komme ned og få en snak, en kop kaffe og lidt skæld ud. Det var jo mors job førhen og selvom han er 74 har han stadig brug for at blive opdraget :o)

8. november 2011

Farvel mor

Mor sov stille ind i går aftes.

Det gik ellers lige så godt, hun kom hjem fra hospitalet i onsdags og der var ro omkring hende. Jeg var forbi om aftenen med en mail til hende fra USA, En mail, som gjorde hende rigtig glad.

Men i går formiddags blev jeg ringet op på jobbet, af min søster. Mor havde fået et hjerteanfald og var røget på intensiv og jeg skyndte mig derud. Lægerne kunne fortælle, at det stod skidt til. Hun havde været uden ilt for længe og hun havde symptomer på svær hjerneskade.

Mor og jeg havde snakket om denne situation og beslutningen om at de skulle afbryde behandlingen og give hende fred, gjorde ondt men ikke svær at træffe, for det ville været stik imod hendes ønske, at leve resten af sit liv som "grønsag"

Vi fik efterhånden samlet de nærmeste sammen også vores børn, hvoraf min teenager er den yngste. Det var en rigtig hård omgang for hende, hun hulkede det bedste hun havde lært, da hun fik at vide hvordan det var fat med mormor.

De unge mennesker var hos os et godt stykke tid og henunder aften, kunne vi se det blev ved at trække ud. Vi lod dem sige pænt farvel til deres elskede mormor og allierede os med andre familie medlemmer til at tage sig af dem.


Ved 6 tiden flyttede de mor fra intensiv og op på afdeling S, som jo næsten har været hendes andet hjem igennem de sidste tre år. Her fik hun en enestue og vi var omkring hende. Et par timer senere trak det stadig ud og sygeplejerskerne begyndte at snakke vagtskifte med os. Min søster, far og jeg blev dog enige om at vi ville blive natten over. For ingen af os troede vi ville kunne lukke et øje alligevel.

Mor kæmpede i mange timer, hun har altid været lidt af en figther og både min søster og jeg, gav hende flere gange lov til at slippe livet.

 Lidt efter halv 10 ville sygeplejerskerne vende mor i sengen og vi gik en tur op ad gangen så længe. Mens de vendte hende, sov hun ind og selv om de kom løbende efter os var hun væk. Jeg må sige, at for mig var det fint jeg ikke lige så hende dø.

Bagefter var der sorg og lettelse, frustration og rastløshed og mange tanker løb gennem hovedet. Vi satte os udenfor, mens de gjorde hende istand. Dog blev vi tilbudt at være med, men ingen af os havde lyst. Det var for svært syntes jeg.

Da hun var gjort istand gik vi ind til hende igen og drak den sidste kop kaffe med hende. Hun lå der i sengen og så fredsfyldt ud. Det billede har jeg stadig i mit hovedet og jeg tror og håber min mor har det godt hvor hun nu er.

Hvil i fred, min elskede mor.


4. november 2011

En træt fredag aften.

Ind i stuen træder teenageren. Vi kigger op fra sofaen.

"hvorfor stirrer i på mig"

hvilket vi ikke gjorde ikke lige gjorde, men hun gik ind foran fjernsynet. men jeg spillede med....

"fordi der ikke sker så meget i vores tilværelse, så vi er nødt til at nedstirre alt hvad der bevæger sig udover det der er i fjernsynet"

hmm hvor til teenageren svarer:
"Det bryder den der bliver nedstirret, sig ikke om"

For ikke så længe siden, dansede selvsamme datter rundt i yngre udgave og nød opmærksomheden, når vi kiggede på hende. :o) De dage er ovre


Måske skulle jeg finde en bog, at læse i for variationens skyld.
Jeg er bare så pokkers træt efter 1. uge i nyt job, at jeg ikke orker andet idag, end at stirre på fjernsynet og dem der eventuelt kommer tilfældigt forbi - Så det må teenageren finde sig i :o)

2. november 2011

Godt og grundigt brugt

Det er hvad jeg er, efter en dag i nyt job - med nye pc-programmer og nye kollegaer. Navne og ansigter der ikke hænger sammen.

Jeg er blevet taget godt imod og tror jeg bliver glad for at være der...... Kan godt lide den lidt rå tone der hersker :o)

Men på vej hjem kunne jeg godt have brugt lidt farver, bilerne i danmark er der ikke meget spræl ved. Sorte og  grå i pærevælling. Må være fordi det er mandens domæne, ikk piger - vi ville da sætte lidt farver på :o)  Jo vi har en grå bil og det ER mandens valg :o) Eller bare en lille bitte blomst som hos mette

Dagens glade nyhed var mors hjemkomst fra hospitalet og dejligt at se hende i hjemlige omgivelser. Det skulle have været et lille kort besøg. Men min far havde opdaget at der var kommet opdateringer til hans Iphone, som han slet, slet ikke kunne leve uden hmmm (Blev lidt vanskeliggjort af min fars manglende evne til at huske koder, det bliver ikke nemmere med alderen)

Det endte med vi efterlod manden og lod ham opdatere, mens datteren og jeg tog hjem for at lave mad.

Datteren har fået engelsk stil tilbage idag og så skal der lige prales lidt. 2 i klassen havde fået 12 og hun fik 12 med en lille pil nedad.......... De to med 12 tallerne har begge boet i USA og det har datteren ikke :o) Jeg er en stolt mor idag.