Her har været stille længe, jeg blev ramt af virkeligheden og ordkrise. Vi har været en del sammen i familien og vi har snakket og snakket og forsøger nu at komme videre oven på mors bortgang.
Vi savner hende meget, men lever videre og stille og roligt går det den rette vej. Min far er selvfølgelig hårdest ramt, det er ham der har mistet sit bedre jeg. Det er ham, der har fået vendt op og ned på hans liv og det er ham der ikke har nogen at snakke med i det daglige. Men jeg synes han klarer det flot, han forsøger at komme ud af huset og være sammen med venner og familie. Han er jo i en alder hvor, mange af hans venner også har prøvet at mistet og det er en god hjælp for ham, at snakke med dem.
Vi to søster har sagt til ham, at han skal komme på besøg når han og det gør han. Han nyder at komme ned og få en snak, en kop kaffe og lidt skæld ud. Det var jo mors job førhen og selvom han er 74 har han stadig brug for at blive opdraget :o)
Hej Lone.
SvarSletÅh hvor blev jeg glad da jeg så din kommentar hos Lene. jeg har fulgt dig længe tidligere på året , men fik ny comp og du blev væk.
Men jeg blev ked af at se at du har mistet din mor, det må¨være hårdt. Jeg føler med jeres lille familie. Mange tanker herfra KH: Joan M
Det er en svær tid I alle gennemgår. Godt I har hinanden og kan give lidt omsorg til jeres far, som pludselig er meget alene.
SvarSletMange tanker herfra.
Tak for jeres tanker, Joan og Pia. Det er en svær tid og vi har alle lidt svært ved at finde julehumøret.
SvarSletHun er savnet, og jeg synes der er en masse, jeg ikke fik spurgt om.