19. juni 2007

En hård dag...

Sønnen går i en specialklasse, på grund af at han har aspergersyndrom.

I denne uge er han og en klassekammerat på værkstedsskole, de er i snedkerværkstedet og det er noget der passer ham, han elsker at arbejde med træ. De har en af deres lærer med på skolen, hvilket er fint, for tingene kan let blive uoverskuelige for dem. Det fik vi at se idag, da de skulle på landet og se en gård.

Kammeraten havde ingen problemer, han bor selv på en gård og ved meget om dyr og livet på landet. Men det havde sønnen, som ikke er vant til dyr, for det første har han astma og for det andet bor vi ikke på en gård.

Hans lærer opdagede på et tidspunkt, at tingene blev uoverskuelig, og hun fik ham væk fra stalden og gik en lang tur med ham og de fik en rigtig god snak om mange ting,

Sanseindtryk kan virke utrolig stærke på aspergere, en del af dem bryder sig ikke om kropskontakt, sådan er det ikke med sønnen, vi må gerne give ham en knuser. Tilgengæld ved vi alle at der ikke dufter af roser i en kostald, og for sønnen virker den lugt 10 gange så stærkt som på vi andre, og man forstår godt, at han har svært ved at koncentrere sig om det der bliver fortalt...... Så det var en dag han absolut ikke fik noget ud af.

Jeg hentede ham på skolen, og fik en god snak med hans lærer. Kammeraten tog med og hjem og de hyggede sig ved pc, resten af eftermiddagen.

Men nu er han helt færdig, de sidste to timer har han ligget på hans seng og for et kvarter siden fik jeg ham i nattøjet.... Han har så svært ved at sortere de indtryk han får.

2 kommentarer:

  1. Årh, det var lige gået forbi hovedet på mig. Arbejder selv med Aspergere og er støtteperson for en dreng med dette syndrom. De kan have mange problemer med taktilsanserne (berøring).. i guder.. man skal passe på somme tider, med oversansning. Det kan være en svær balancegang. Går han i en alm. skole eller på specialskole?

    SvarSlet
  2. Han går i specialskole nu, det er dog kun 1½ år siden, vi fik diagnosen. Vi valgte da, at han skulle gå de sidste skoleår på i specialskole, bl.a. fordi han var på vej til at udvikle depression. Han kunne ikke blive ved at overskue en klasse med 27 elever, slet ikke efter de splittede hans gamle klasse op og satte dem anderledes sammen. Skolen han gik på, mente heller ikke de var i stand til at tilbyde en støtte der var i orden.

    Efter han har skiftet skole har vi fået en helt anden, mere modig, mere rolig og meget gladere dreng. Han har tendens til at gå i baglås når han ikke kan overskue tingene, men de episoder bliver færre og færre.

    SvarSlet