Fundet på Landarkivet var ganske godt, jeg fandt nemlig frem til fadderskabsagen på min bedstemor og fik da heldigvis bekræftet St det var den rigtige person jeg har stående som hendes far.
Den var interessant læsning, som fortalte om en far der vedgik faderskabets og siden fortrød. Han endte dog op med at vedgå og blev dømt til at betale 50 kr. om året i underholdt til min oldemor - ud af en årsløn på 250 kr. men sådan var taksterne åbenbart dengang i slutningen af 1800 tallet. Hun skulle jo også stå med hele ansvaret.
I 9 år betalte han 50 kr. men så stak han af til Amerika og så vidt jeg ved så min bedstmor aldrig, hverken før eller efter hans emigration, sin far.
Jo min oldemor var i ordets egentlige forstand enlig mor.
Ja det er barske skæbner vi kan læse om i den nære familie. Meget mere spændende end et adeligt stamtræ, syns jeg.
SvarSletDet er det nemlig Annette, det er en helt speciel følelse at få fat sådan en faderskabssag, som ingen har rørt ved i rigtig mange år.
SvarSletDet er sådan en sag, som har været sådan lidt tys tys i familien - det er lidt sjovt at være den eneste der kender sagsforløbet.