23. april 2007

Prinsesse

Så blev hun prænsenteret for Danmark, den lille ny mørkhårede prinsesse.....

Sød, det er hun og hun ligner..... alle andre små nyfødte babyer.

Sovende ved sin moders bryst, blev hun langsomt ført gennem virakket af journalister og andet godt folk.

Nu er hun hjemme og storebror fik vist verden at han kan vinke......

22. april 2007

Lørdag i hyggens tegn

Vi sov længe og endte med at slå morgenmad og frokost sammen til et måltid.....

Søster ringede og meldte hendes og yngste niecens ankomst til kl. 1, da svoger skulle i Gigantium is-arena og se Ishockey-landskamp. Manden i huset, smuttede afsted for at se om han også kunne få billetter til samme kamp, men opgav da han så køen foran Gigantium.

Søster havde vovse med her ud, en dejlig - ikke så lille mere - hvid schæfter hvalp på 6 måneder. Han fik travet nogle meter rundt i vores hus.

Da kampen i Gigantium var slut, skulle søster hente svoger, men inden havde yngste niecen fået lov til at blive hos sin fætter.

Vi var inviteret til Grill aften hos nogle venner. Selv om det ikke just var grill vejr, grillede vi altså - Grillmaden blev dog spist i deres køkken.

For flere år siden, har vi aftalt at - deres søn skal gifte med vores datter. Ungerne er nu 9 år gamle og bryder sig slet ikke om arrangerede ægteskaber, for datteren meddelte at hun flyttede til Kina og deres søn ville flytte til Thailand , hvis vi ville tvinge dem ud i noget......Tror nok vi må lade dem finde ud at deres ægteskaber selv.

Så var det også dagen, hvor kongehuset blev beriget med en lille ny prinsesse. Den første, som er født i Danmark i over 50 år. Tillykke med det.

20. april 2007

Guldbryllup


Mine svigerforældre har været gift i 50 år idag.......

Stort tillykke til jer... vi håber i nyder dagene, der nede på Tenerife....

Restferie

Vi bruger ugen til rest ferie, og for manden i huset er det slut - jeg har lige en enkelt dag til afvikling på mandag.........

Ungerne skulle dog afsted, så det var tidligt op og smøre madpakker og sende dem afsted... Jeg hoppede dog under den varme dyne igen....... men der gik ikke mange minutter før sønnen stod i døren, hans chauffør, var smuttet uden ham. Der var sket en misforståelse, så farmand smuttede ham lige..... den træge vej gennem en proppet limfjordstunnel....

Lidt op ad formiddagen, fik jeg taget mig sammen til at forlade dynens varme område og fik lavet noget kaffe og lunet et par rundstykker... mens vi fik planlagt dagen og vendt verdens situationen.

Badeværelset skulle gøres rent, det var ikke lige lysten der drev værket, men jeg elsker en nyrengjort badeværelse..... I mens var manden i huset taget afsted til storcentret for at hente sønnen, som var taget derud sammen med Dus-ordningen.

Vi har en mindre episode, med sønnen, som har asperger syndrom. De havde i Dusen aftalt at de skulle på tur til Storcentret, og i sønnen verden, er det for at handle..... han kender ikke til begrebet "at ose". Så han ringede hjem og ville have penge til et pc-spil og det ville hans far ikke give ham. Det resulterede i at han så gik i baglås og ikke ville med i Storcentret, hans pædagog ringede hertil og forklarede situation og jeg fik sønnen i røret og forklarede ham, at så kunne han bare tage bussen hjem, for ingen af os ville køre op på skolen og hente ham når aftalen var, at han skulle hentes i Storcentret.... Øv hvor er vi nogle dumme forældre..... Heldigvis besindede han sig og tog med. Rapporten fra pædagogen, efter en times tid, var at han nu hyggede sig i selskab med en af de andre fra skolen.....

Vi skulle ud til mine forældre og hente et par gamle gruekedler, som min far havde lovet jeg måtte få. Sidste år, da vi lagde fliserne om ude foran huset, ymtede jeg en dag, at jeg ville investere i et par Whiskytønder til at plante blomster i, men far sagde at han ville af med gruekedlerne og at jeg måtte få den ene, så kunne min søster få den anden, men min søster ville ikke have den, så jeg "satte" mig på dem begge. Faktisk havde far overvejet, at sende dem med storskrald, men heldigvis, var han klar over at en af os to tøser nok kunne bruge dem........ Nu er de begge slæbt til huse og om ikke så mange dage står der blomster i dem.

Aftensmaden var nem, det var Pizza for nogle af vores venner havde meldt deres ankomst, til kl. 18:00 og de havde spist, så det skulle være hurtigt og enkelt.

Vennerne, ja de bor på den nordlige side af fjorden og der må igen, som altid, når de kommer på besøg, have været kø i svær grad gennem tunnellen....... For de var her først efter 19:30..... De er lige kørt for ikke så længe siden, og vi fik snakket en masse...... Sjovt nok løber vi aldrig tør for emner....

7. april 2007

Påsken

Det var en Langfredag i håndboldens tegn, DH-Viborg i semifinalen i Gigantium. Lige en kamp, der skulle overståes, for Viborg var klare favoritter...... Men de havde gjort regning uden vært.

Et Gigantium der eller er kendt for at være stemningsfyldt, var en lidt mat omgang i første halvleg..... men pigerne fra DH, ville det anderledes og en vanvittig 2. halvleg og en endnu mere vanvittig afslutning på kampen vendt, det hele til en 1. måls sejr til DH-pigerne....... og har Gigantium kogt før, var det ingenting at regne, mod hvad den gjorde i det sidste kvarter af 2. halvleg og resten af kampen ud. Sikke en kamp - det var værd at bruge en Langfredag på.

Aftenen blev brugt i selskab med søs og svoger, vi skulle i gaden og se Bamses venner. Først var vi ude hos en arbejdskollega til svorger og det var rigtig hyggeligt - måske var det der vi skulle være blevet....... For, Bamses er ganske god...... men den beverding vi skulle være på, lader meget tilbage at ønske, de var slet ikke gearet til forstillingen. Det hele endte med at vi gik før tiden. Søs og svoger gik videre i gaden. jeg kørte nogle af deres venner hjem og tog selv hjem i seng.

Det blev en ganske Lang......Fredag

Godt vi valgte at tage hjem, jeg har lige læst på nordjyske.dk at der har været masseslagsmål i gaden - hvor det endte op med knivdrab..... Hvad sker der lige, er folk da blev vanvittige......Der skal gå en rum tid inden, jeg bevæger mig i gaden igen....

4. april 2007

Påskeferie


For første gang i flere år, skal jeg ikke arbejde påskelørdag,men har fem dugfriske fridage foran mig. Vi se alle frem til nogle hyggelige dage med familien og i morgen står den på sammenskudsgilde ude hos mine forældre. Søster og svoger og hendes unger kommer også. Så nu skal jeg lige have taget mige samme til at få lavet tunmoussen, som er et af mine bidrag til i morgen.

Datteren er sat på telefon rationering. Hun har forbud mod at ringe, uden at spørge om lov. Hun og hendes små venner pladrer længe om ingenting..... Så der er sat begrænsning på, og det er hårdt......Hun kan sms alt det hun vil, for det koster ikke noget. Smart som hun var fandt hun ud af at snuppe den trådløse og så kunne hun jo bare snakke der istedet for. Den gik bare ikke for storebror, mente ikke det var i orden hun brugte den løsning. Hun har ikke været lige begejstret for hendes mor her i aften. Lige nu er hun på vej i seng og hun har fattet budskabet.

22. marts 2007

Forkølet og Berlin


Jeg bruger stadig ferien til at være snottet i .... øv, men jeg har det trods alt bedre, end i går.Dagen er dog mest blevet bruget til at forberede knægtens tur til Berlin.... Jeg gad godt tage med. Men det må jeg have til gode. Berlin har altid været et af de steder jeg gerne ville se. Så det må jeg så gøre noget ved.....

Jeg har en invitation til Håndbold i morgen, faktisk har jeg to - den ene i Stadionhallen og den anden på tv. Jeg havde egentlig bestemt mig for den i Stadionhallen, hvor Aab- spiller mod Kolding. Men jeg synes ikke helbredet er til det. Så jeg tager ud til mine forældre og slænger mig i sofaen til DH-HYPO.

Vi skal i øvrigt vildt tidligt op når sønnen skal sendes med tog/bus til Berlin. De skal være på banegården 4:55 lørdag morgen. Puh... det bliver hårdt for mig, som slet ikke er A-menneske overhovedet.

21. marts 2007

Ferie - Jubii, elller.....

Jeg har ferie i denne uge og pligtopfyldende som jeg er ligger jeg underdrejet med en forkølelse. Jeg er mildest talt ved at hoste lungerne ud af brystet. Øv det var ikke lige med i planerne.

Bortset fra det havde jeg en rigtig dejlig weekende. Lørdag eftermiddag havde vi besøg at et vennepar, som vi ikke ser så tit, på grund af afstanden. De skulle i Gigantium og se Cliff, men inden havde de lige nogle timer til at snakke. Det var dejligt og fantastisk, at selv om vi ikke ses så tit, snakker vi bare videre som om vi sås i går. Næste gang er det dem der skal ligge hus til, jeg har en tre retter hjemmelavet menu, tilgode for et vundet væddemål.

Lørdag aften havde en af mine bedste veninder, i anledningen af hendes 40 år fødselsdag, inviteret mig og 38 andre damer til damekomsammen og dresskoden var en hat som skulle bæres under middagen. En enkelt havde glemt hatten hjemme, men ellers var der hatte i alle afskygninger, det var festligt. Det var en rigtigt dejlig aften, og de eneste mænd der havde adgang, huserede i køkkenet. Fødselaren strålede som en sol hele aftenen og jeg fik snakket med en masse jeg ikke snakker med så ofte.

Søndag middag tog jeg i Gigantim for at se om de havde ryddet op efter vennerne, og det havde de. Der var linet op til håndbold. Og sikke en kamp - Aalborg DH lammetævede ingen ringere end HYPO Niederösterich i en kamp, hvor der blev spillet flot håndbold især i 1. halvleg. Publikum var rigtig på mærkerne, og præsterede også få bølgen til at rulle rundt i Gigantium. Til stor glæde for spillerene. Returen er i Østrig på fredag.

Søndag eftermiddag var igen i gode venners selskab, manden skulle tilse en pc. og det tog så hele eftermiddagen.

24. februar 2007

Sne, sne og sne

Lige nu sidder jeg og er vildt glad for at det ikke er mig, der skal forcere sneen imorgen, for at komme op på arbejde og sidde og kede mig.

To dage hvor jeg har kæmpet mig afsted, for at komme til at sidde og hænge en hel dag, fordi det var alt for lidt at lave. Tænk at man kan blive så udkørt af at lave ingenting.

Jeg brugte en god del af tiden på at underholde en veninde, som var sneet inde ovre hos sine forældre, hvor hun kedede sig bravt..... og hun må lige snuppe en overnatning mere derovre.

Men nu er weekenden kommet og den skal nydes i fulde drag, inden den kommende uge skal bruges til at samle op på det der ikke kunne komme frem i sneen

21. februar 2007

Vinter i vinterferien

Så blev det for alvor vinter og selvom ungerne og deres feriegæst (Den yngste kusine) mener at sne absolut er noget der hører julen til... er der hvidt, hvidt hvidt overalt.

Normalt har jeg kun 7 minutters kørsel hjem fra arbejde, men i dagens snemasser måtte jeg kapitulere og bruge 20 minutter og en lille omvej for at komme hjem. Der var ikke specielt meget trafik på vejene og det var godt det samme, flere steder holdt der biler og busser "alternativt" parkerede.

Jo vinteren er her, og det vælter stadig ned med sne.

Feriegæsten er bundet her i et par dage, hun her nu heller ikke ud til at lide nogen nød.

Så måtte jeg sende afbud til Veninde hyggeaften, hvis vejene er svært fremkommelig herinde i byen, så gad jeg nok vide hvordan det ude hos veninderne på landet......