Julefreden sig sænker

Stegen er afleveret hos søster og svoger. Småkagerne er bagt, konfekten er lavet. Juletræet er pyntet. Sønnen er hentet til huse.

Jo jo julefreden kan godt sænke sig i det lille hjem.

Glædelig jul til jer alle.

Juletræet er i hus

Det vil sige at det ligger pt. ude i haven - Det kommer ikke ind før den 21. december, hvilket faktisk er et par dage for tidligt, her i huset. Grunden er at vi fejrer den teenagerens fødselsdag den 22. i stedet for den 28. hvor hun har fødselsdag. Familien er efterhånden spredt over større afstande og den 22. december var den dag, det var lettest at samle de der er til stede i Aalborg i julen.

Selve fødselsdagen vil vi fejre ved at tage i biografen, teenageren har ytret ønske om at se Hobitten og det passer vist sønnen og manden fint.

Nå men det der juletræ blev som skrevet, hentet til huse i dag, hos den lokale juletræspusher. Vi skal ikke være hjemme juleaften, så jeg mente at vi kunne nøjes med et lille bitte juletræ - gæt hvem der kom i undetal igen :o) Træet er lige så højt som det plejer at være. Vejret var dejlig og vi brugte rigtig lang tid på at finde træet.

Det vil jeg ikke vide.......

Nogle gange vil jeg slet ikke vide, hvad der foregår i vores stue om natten :o)
Nisserne burde sidde på ryglænet, det er der jeg har plantet dem - men de sidder lidt ustabilt og falder let ned.

Ingen efterårsferie her...

Der holdes ikke efterårsferie her i huset, det vil sige at datteren gør, men hun har forladt matriklen og er draget afsted på kursus med FDF'erne. 400 unge mennesker slår deres folder på Sletten ved Himmelbjerget, og de hygger sig.

SMS'er som "jeg har det godt, send flere penge" er typiske dernede fra, måske ikke lige den ordlyd endnu - det er for tidligt på ugen. Men ingen tvivl om at hun har det godt, på trods af en forstuvet finger. De skulle øve flyverskjul, da hendes gruppe er en modstandsbevægelse som skal flygte fra tyskerne :o) og allerede en time inde i forløbet gik det galt. Jeg har spurgt om jeg skulle hente hende, svaret var kort og præcist NEJ....

I dag tikkede der en sms ind, hvor i der stod - Hej mor, vi søger hjælp til en spørgsmål. Hvornår blev Christian den 4. konge. Som om man ved det, nåh ja det gjorde jeg jo og det vidste hun godt. Men er det ikke lidt snyd at bruge sin mor som livslinie på et FDF løb? ;o)

Nå men hun kommer hjem lørdag, så må vi få set på den finger. Jeg regner med at de har styr på det dernede.

På vej mod oktober

Ja så smuttede september næsten igennem kalenderen og vi skriver lige om lidt oktober. I familien Hansen løber livet afsted med os. Datteren er kommet i 9. klasse og hun er meget bevidst om at det er vigtigt at komme godt igang med skole året. Desværre blev det ikke helt sådan, da de dagen inden de skulle starte i skolen, fik at vide at deres klasselærer var meget alvorligt syg og desværre gik der ikke ret lang tid før de måtte til hendes begravelse. Det var en hård tid for datteren. Heldigvis er hun glad igen og i sidste uge, havde hun en dejlig uge som praktikant i en boghandel.

Hun og jeg har været en tur i Flensburg, for at se håndbold. Jeg har i mange år ønsket, at se håndbold nede i Flens-Arena og da Aalborgs herrer kom i pulje med Flensburg-Handewitt, var datteren hurtig på aftrækkeren "mor, vi skal da med derned, ikk" Fru Hansen var så nem at lokke. :o) Så sidste søndag tog vi med en af fanklubbens to busser og vi havde en rigtig dejlig tur. Der var en god stemning til kampen, ikke mindst af os fra Aalborg, God tnok blev vi sendt hjem med et 4 måls nederlag, men skidt med det, det var ikke uventet. Så fik vi også lige fyldt sodavandsbeholdningen op ved grænsehandel.

Sønnen er gået i gang med 2. år på AspIt og har været til den første eksamen og fået sit første 10 tal. Han er begyndt at læse matematik på aftenskolen og arbejder målrettet mod at læse videre som datamatiker. Vi støtter op om ham, så godt vi kan og det betyder bl.a at, hans vasketøj vil finde sig vej herud til mig, en rum tid endnu...... :os

Manden og jeg, ja vi arbejder og arbejder, det er der jo ikke noget nyt i. Pengene skal jo til huse for at overleve :o)

Jeg har her i september fejret min 50 år fødselsdag, og overlevede....... Jeg havde fri den dag og familie og venner var nemme at lokke til kaffe. Festen har vi ikke holdt endnu, den er udsat til næste sommer, hvor vi fejre 104 år fødselsdag. Mandens 53 og min 51 års.

Teenager med stil.

Man har vel opdraget teenageren med stil. :0)

En fyldt dag

Sikke en dag.....
Først nåede jeg lige 3 ½ time på jobbet, inden turen gik til Aarhus, hvor jeg skulle til undersøgelse på Onkologisk afdeling, for næstsidste gang.... Jubii.
Jeg hentede manden på hans job, og vi trillede til Aarhus og skulle lige en hurtig smut omkring røntgen afdelingen. Det tager normalt 5-10 minutter - men vi røg ind i en omgang mangel på konduite og inkompetence, som jeg heldigvis ikke har oplevet før. Onkologisk afdeling havde åbenbart glemt at sende en henvisning på mig til røntgen afdelingen og hende der så blev sat på opgaven foretog sig ikke andet end at ringe til den forkerte afdeling og konstatere at den var den anden afdeling hun skulle have fat i. I stedet for at ringe direkte og bede den sende henvisningen, kom hun ud til mig og ævlede om at det var den anden afdeling hun skulle have fat i - så satte hun sig på sig pind, uden at ringe til den anden afdeling og ventede 10  minutter på at hun blev afløst, så hun kunne komme til kaffepause. Hende der afløste startede forfra med at spørge mig, om jeg nu også var sikker på at jeg skulle røntgen. Det mente jeg, at jeg skulle - eftersom jeg har haft kræft i knoglerne og har fået erstattet knuden med cement. Jeg vil mene det er nemmest for lægen at se om der er forandringen i knoglen på et røntgenbillede. Hun vævede noget om at de var presset i tid og det jo ikke var dem der havde lave en fejl og det kunne være at min tid måtte laves om. Der stejlede fru Hansen for alvor, det var jo ikke min skyld, at de havde lavet en fejl - i øvrigt var jeg fløjtende ligeglad med at det var en anden afdeling der havde lavet fejlen, jeg var kommet helt fra Aalborg og havde brugt foreløbig halvanden time på turen. Endelig foretog hun sig noget nyttigt og fik ringet op til den rigtige afdeling som fik faxet en henvisning...... Men 50 minutter brugte de to, på noget det kunne have været klaret på 2 telefonopkald .....  (Det tog 2 minutter at rette fejlen, da de endelig kom i omdrejninger).
Endelig lykkedes det og resten af opholdet i Aarhus gik planmæssigt - radiografen var en sødt og behageligt mennesker. Lægen var min sædvanlige og vi blev enige om at vi skulle mødes om et halvt år og så stoppe med at mødes..... Til februar er det 5 år siden jeg fik konstateret kræft og der er ikke tegn på at det kommer igen. :o).

Vi skulle så skynde os til Aalborg, for der var åbent hus på sønnens skole, Han går på noget der hedder AspIt, som er et uddannelsested for unge mennesker med bl.a. Aspergers Syndrom. De læser IT og skolen har stor succes med at integrere de unge mennesker på arbejdsmarkedet. Sønnen klarer sig rigtig godt derude og han blev rost i meget høje toner. Hans vejleder mener at der skal arbejdes hen imod, at han får en universitets uddannelse som datalog...... De mener allesammen derude, at men den rette støtte, kan han sagtens klare det...... Vi gik stolte derfra og tog sønnen med hjem til hans livret - Gratis mad :o).

Det er underligt at tænke på, at for to år siden, var man i tvivl om, han klare at få en uddannelse og overvejede pension på længere sigt. Her står vi så 2 år senere og snakker om en høj uddannelse. Sønnen er meget indstillet på at det skal lykkes og skal igang med at læse nogle fag op på HF. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at bakke op om ham, og på skolen tror de rigtig meget på at han kan.

Hverdagslivet

Hverdagen har sneget sig stille og roligt ind på Familien Hansen, faktisk er det kun manden i huset, som stadig ferierer. Min flittige mand knokler dog med hækklipning og andre nytte opgaver (ind i mellem afslapnings stunderne).

Vi andre har forladt ferietiden og er godt i gang, jeg startede allerede for en uge siden og teenageren indledte sig sidste folkeskole år i dag. Hun har aldrig være ked af skolen, men i dag var hun næste helt overstadig. Hun har glædet sig meget til at starte i 9 klasse. Desværre er deres klasselærer syg og de har i stedet for fået en vikar.

I den næste måned skal de have min tidligere tysklærer til vikar - Teenageren fortalte hende at jeg havde været en af hendes elever......... Det kunne hun ikke forstå :o) Så gammel var hun da heller ikke :o) Så er der to muligheder.......:

Enten har hun været lærer i rigtig mange år (39 år, i følge hende selv) :o)
Eller også er jeg en meget ung mor. (Hvilket jeg jo føler mig) :o)

Jeg ville gerne tro det sidste, men sandheden er at det er over 30 år siden jeg havde hende til tysk. Hvor bliver tiden dog af.

Vikaren, ja hun går på pension, når måneden er omme.

Sommer på toppen

Vi er hjemkommet fra en afslappende, hyggelig, berigende og dejlig ferie på toppen af Danmark. Skagen nærmere betegnet.

Vi har besøgt museer, havn, sand, strand og vand, nedgravet kirke, Michael og Anne (dog ikke mig, jeg fik fingrene i klemme i en dør, der smækkede og måtte spendere et par timer med fingrene indpakket i is - Så ingen Michael og Anna Ancher til mig).

Vi har nydt lokal øl, sodavand, is, fisk, bøf og meget meget andet. Vi har shoppet, læst og lyttet til bøger, spillet spil, snakket og meget andet.

Låger på badeværelse

Så snart teenageren er trådt ind ad døren, efter en uge på FDF lejr, springer lågerne straks op (næsten af sig selv), ude på badeværelset.

SUK!

Sommer på toppen

En velvillig leder på mit nye job, har givet mig fri i uge 31. Det var med lidt bæven at jeg spurgte, for vi har lejet sommerhuset og der var ikke lige i job i sigte, da vi lejede huset. Alt kan ændre sig på nogle få timer og lige pludselig er sommeren besat og uge 31 var i fare..... Det vil sige at vi har lejet et hus i en uge i Skagen og i værste falde kunne jeg køre frem og tilbage til jobbet. Men hun syntes ikke det skulle gå ud over mine børn,  at jeg skulle jobbe. Så nu vil vi glæde os til en uge i dejlige omgivelser, som gerne må krydres med godt vejr.

Med os tager vi vores veninde, som er alene i den uge - hendes børn er hos faderen og eftersom vi har rejst sammen før, mener vi godt at det kan gå :o) Ellers har jeg lovet hende, at sætte hende på toget hjem til Aalborg......:o) Sønnen vil også med i år, heldigvis kan vi tilbyde ham eget værelse deroppe, så han kan trække sig tilbage, når han ikke kan overskue situationen. Der er bebude ture til stranden, forsøg på at Geocache, gåture, brætspilsdyster og meget andet..... Ah hvor jeg glæder mig

Håndbold og Grand Prix

En super dejlig dag i går.
Først var vi i Gigantium til håndbold finale mellem KIF og Aalborg Håndbold og vores lokale drenge vandt stort. Der var en fantastisk stemning og datteren var med til sin første finale. En af mine bedste veninder, som efter mange år som sports ignorant  også med til hendes første finale. De var begge meget oppe at køre og fik en fantastisk oplevelse.

Dagen sluttede af med Melodi Grand Prix eller European Song Contest, som det jo hedder i dag og stort tillykke herfra til Emmelie og Danmark. Island fik vores stemmer her i huset - men det rakte jo ikke langt. :0)

På et tidspunkt faldt snakken på tidlige danske grand prix sejre til Danmark - Datteren brokkede sig og vendte det hvide ud af øjnene da jeg påstod at vi første gang vandt i 1963, altså for 30 år siden. Nemlig i det år jeg blev født. Hmmm. Hun mente det eneste jeg havde ret i var årstallet.

Datterens indkøb i fanshoppen

En stolt familie

Sønnen går i skole i Aalborg. Han har aspergers syndrom og i august startede han på en IT uddannelse for unge Aspergere. det var svært for ham i starten, han bryder sig, bl.a. på grund af hans handicap, ikke om forandringer. han kæmpede hård for at blive optaget og heldigvis lykkedes det.

I går var han til eksamen for første gang i sit liv og scorede en 12 tal.

Jeg kan næsten ikke få armene ned.

Afmærkning

Jeg har fået æren af at være hundepasser for min søster og svoger, jeg passer deres hvide schæfer.

Min søster og svoger er taget til København med et flyttelæs til yngste niece, som har fået lejlighed sammen med kærsten. 

Hunden var det ikke plads til, selvom niecen gerne havde set, at hunden kom med der over. 

Hunden og jeg har gået nogle gode ture og har pisset territoriet af i hele omegnen. 

(Hvis træer og buske skulle gå ud i nærmeste fremtid, kender jeg ikke noget til noget ;o) )

Der knokles

For teenageren har fået ny seng og faderen knokler med at samle den.

Teenageren rydder op, og gør rent. Hun har fået stillet den betingelse at der skal være cleanet derinde, inden sengen kommer derind.

Jeg er vildt imponeret over hvor meget energi der kan lægges for dagen, når først hun kommer igang....... :o)

Jeg undres.

Jeg var smut omkring Fakta i dag, på et tidspunkt hvor der ikke var overrendt af ret mange andre kunder. Alligevel var jeg ved at blive kørt ned af børnekundevogne.

Jeg overvejede at klage til børnekundevognførernes forældre. 

Problemet var bare at de blev ført af kinesiske studerende fra AUC, gad vide om ingen har fortalt dem at de små vogne er beregnet til børn. ;o)

Godt nok er kinesere ikke at de højeste mennesker, men disse tre voksne med hver deres børnekundevogn, skulle altså have ryggen bøjet i temmelig krum vinkel, for at kunne styre vognene ;o)

Vi bliver kun to

Lørdag aften har vi jævnlig sønnen hjemme til spisning, han øjner gerne chancen for et gratis måltid. I dag meldte han dog fra og jeg har en mistanke om at han, vist er kommet til at spille pc til, alt for langt ud på natten :0)

Datteren der har dovnet det meste af dagen, er pludselig kommet i omdrejninger og er smuttet op til en kammerat og har ingen planer om at vise sig her på matriklen før i morgen.

Så er vi kun os to "gamle" og alt, alt for meget grønsagstærte. :o)

Hende har jeg ikke været heldig med.

Teenagerens status på Fjæsbogen tidligere i dag.

Teenageren

Det var så den skoledag... jeg er hjemme cirka 2½ time tidligere end normalt *suk*

Teenageres moster synes godt om

Mig 

Så har du jo tid til at rydde op på værelset og må jeg i den forbindelse pointere at SKS er slut for denne gang.

Teenageren 

Jeg aner ikke hvad du snakker om 

Mig 

Det gør du ihvertfald  men jeg skal gerne forklare: Kurset "Det må man ikke" er slut for denne gang og det er tiden, at adlyde sin mor igen. Er der mere du ikke forstår :o)

Teenageren 

Undskyld, jeg forstår ikke helt det der med at 'adlyde sin mor igen'... det har jeg da aldrig gjort? 

Mig

Hm pas på jeg ikke bortadopterer dig til Marianne :0)

Teenageren Du ville da savne mig alt for meget  

Nå men status er at teenageren er i huset endnu og SUK værelset er ikke ryddet op...........

Mimre klubben

Ja jeg er medlem af en sådan - En mimreklub for tidligere spejdere, der sidder i et udvalg der skal finde frem til tidligere spejdere fra vores gamle spejdergruppe, og invitere dem til jubilæum. Problemet er bare blevet, at siden mimreklubben blev dannet er spejdergruppen blevet nedlagt og der kommer altså, desværre ikke flere jubilæer.

Alligevel mødes vi trofast 8-12 gange om året til møde - naivt, måske men vi hygger os. Jubilæum har vi ikke snakket om i rigtig mange år, vist heller ikke før det ikke var en opgave. Men vi har engang haft både papir og blyant fremme.

Nu mødes vi så altså for hyggens skyld, og udvalget består at vi tre, der startede det. En af vores få regler, gælder nemlig optagelse i mimregruppen. Der kan KUN optages nye medlemmer hvis vi alle tre er enige og den eneste der har hørt om gruppen i nyere tid, blev ikke tilbudt optagelse. Vi er strenge.

Vi skal så holde mimre-aften i aften og jeg glæder mig til at se de to andre mimre.piger

Blokeret forgang

Datteren er hjemkommet fra FDF kursus på Sletten ved Himmelbjerget. Hun har været i bad og er nu puttet i seng - der er vist adskillige timers søvn der skal indhentes. 

Hun var så træt at tårene bare trillede ned ad kinderne, da hun forsøgte at fortælle os om turen. Det har vist været en fantastisk tur. Men det hører vi mere om senere er jeg sikker på :o)

Hendes udstyr er væltet i forgangen og blokerer vejen ud til vores badeværelse. Jeg må vist forbarme mig og rydde det af vejen.

På vej mod påsken

Så gik fru Hansen ned med et brag, og måtte melde sig ud af samfundet i en uges tid, som influenzaramt. Sådan en ægte mandeinfluenza - feber, hoste ophævet i ansigtet, så jeg dårligt kunne se ud af mine øjne og træt, træt, træt - træt som et helt alderdomshjem.

Nu er jeg så tilbage på overfladen, nu kun lidt træt og hostende. Påskeferien står for døren og påsken er teenage-fri. Vi har nogle planer for påske, bland andet en sammenskudsfrokost med dejlig venner, som vi glæder os rigtig meget til - sådan lidt "Du behøver ikke være tosset for at være her, men det hjælper :o)"

Teenageren skal på kursus med FDF'erne og lige nu roder stuen med rygsæk, tøj og lignende. Smartphonen efterlades hjemme og den ultra-billige samsung er sendt til opladning, for kurset er udendørs det meste af tiden og hun er så fornuft at hun godt kan se, at smartphonen også trænger til påskeferie.

Sønnen har også ferie og lur mig om ikke moderens kødgryder og vaskemaskemaskine :o)

Gå væk sne og gå væk forkølelse

Sådan en søndag med sne og forkølelse er jeg kravlet bag skærmen og med hækletøjet indenfor rækkevidde.

Hele familien har været ramt af sygdom i løbet af ugen og nu er turen kommet til mig. Dog føler jeg mig ikke syg, men kan mærke kriller i halsen og jeg småhoster.

Manden ligger på sofaen og ser en eller anden dødsyg film og hver gang der er noget at grine af, bryder han ud i latter for derefter at ende i hosteanfald..... :o) Så der bjæffes godt og grundigt på den anden side af bordet.

Med hensyn til sneen, så er her 3 graders varme, så den smelter dog, langsomt men sikker.

Den kom retur

Joken røg lige tilbage i hovedet på mig selv, da jeg nægtede datteren at hun måtte går over til bedstevennen.

Da hun spurgte om lov, kommenterede jeg, at jeg ikke var så glad for at hun var i dårlig selskab........ Hm det der skulle have været en joke fra min side, blev straks sendt i en sms fra teenageren til den stakkels kammerat, som blev helt rystet Så nu skylder jeg ham vist en sodavand,

Teenageren, ja hun står til røvfuld for at sende en intern joke videre....;o)

Det var vores bryllupsdag...

I går.

Tænk at det allerede er 22 år siden, vi blev viet i kirken. En kold februar dag i 1991.

Dengang var der også sne og mine stakkels håndbold veninder, som stod udenfor kirken og dannede espalier med håndbolde, frøs med anstand. De kom lige fra kamp og for at nå det måtte de køre lige efter kampen og der stod de i svedigt spilletøj. kun dækket af deres træningsdragte. Det var lidt af en gestus.

Vi holdt barnedåb sammen dag og sønnen er nok det bedste vidne om tiden der svandt - en lille dreng som kunne bære på armen, omend hans dåbskjole var en smule lille i halsen og måtte stå med knappen åben. I dag er han 193 høj og vejer nogle kilo mere end dengang.

Vi brugte dagen til at hygge os med børnene og min far.

Søndag formiddag

Sneen daler stille ned og pynter op, teenageren rydder (vist nok) op på værelset. Jeg vågner langsomt efter 12,timers søvn, med lidt mere styr på gårsdagens hovedpine.
Kaffen brygges og spreder duften rundt i huset. Foran venter en søndag, der skal nydes.

Hvor er du fra.

Jeg har lånt idéen her hos Lene og vil skrive om de steder, hvor jeg har boet.

Jeg blev født i Aalborg på Sygehuset og derfra blev jeg bragt hjem til mit første hjem, i Dall Villaby lige syd for Aalborg. Som navnet siger er det er by bestående af næsten ene parcelhuse. Der boede jeg kun i 9 måneder.

Næste stop på vejen var hos mine mors forældre i Ferslev, lidt længere syd for Aalborg. Huset i Dall Villaby viste sig at være fyldt med byggesjusk. Vi boede hos mine morforældre i 3 måneder, mens der intensivt blev kigget på huse. Hjemmet der blev mit andet hjem, selvom om  jeg ikke husker noget fra tiden der.

Så flyttede vi til Gunderup, en lille landsby med "lidt mere 5 huse og heldigvis ikke fælles lokum" Det skete dagen før min 1 års fødselsdag. Her boede vi i næsten 15 år. Gunderup ligger 15 km syd for Aalborg i Sydøstlig retning.

Så flyttede vi 1½ km længere mod syd, til endnu en lille landsby, Fjellerad. Her boede jeg indtil jeg flyttede hjemmefra.

Jeg fik nemlig en lille 2 værelses lejlighed i Sverigesgade i Aalborg, efter et par år rykkede jeg fra kælder til kvist i samme ejendom. Mens jeg boede der traf jeg min mand.

Så købte vi en andelsbolig i Gistrup og flyttede tæt på skoven. Sønnen blev født, men vi boede der. Det blev til 9 år, indtil vi fandt pladsen for trang og købte hus i Sdr. Tranders, godt halvanden km nord for Gistrup.

Her har vi boet i 17 år og datteren er født mens vi har boet her. Vi har i øjeblikket ingen planer om at flytte.

Billetter til sommerens Runrig

Yes så er der indkøbt billetter til koncert i Skovdalen i Aalborg den 7. juni i år.

Nu må sommeren godt skynde sig at komme.

Sportskiggeri på en lørdag.

Jeg skal i Gigantium og se på herreben herrehåndbold, sammen med teenageren og morfar idag. De danske drenge spiller landskamp mod Montenegro. Billetten til min far er hans fødselsdagsgave. Vi andre tager selvfølgelig med for at, holde øje med at han opfører sig ordentlig ;o)

Gaven passer fint at de skal spille i dag, for hans fødselsdag er på torsdag. Han bliver hentet på bopælen og bragt til døren. Når kampene (der er to kampe) er slut, bliver han afhentet ved nærmeste busstoppested og kørt hjem. Derudover får han selskab af to søde pige (undertegnede og teenageren).

Teenageren er stået op og blevet bedt om at gå i bad, og lige om lidt er det min tur. Manden og sønnen vil en tur i IKEA, sønnen mangler meget, rigtigt meget et skab til hans tøj. Lige nu har han lidt svært ved at få lagt tøj på plads når det er rent, så mere skabsplads burde været en løsning :o)

Glemsom ung mand.

Teenagedatteren blev 15 år mellem jul og nytår og havde inviteret bedstekammeraten over til kage. Hun  stod endda tidligt og for at lave lagkage til ham og så blev hun brændt af. Hun havde dog sagt at han ikke var god til at huske aftaler og hun havde selv glemt at sige det til hans mor.

Adskillige sms'er røg gennem æteren mod hans telefon, men ingen reaktion overhovedet og på en tidspunkt gav hun op, sur og skuffet. Besluttede sig til at lægge ham på is.

I dag startede de op i skolen igen og hun konfronterede ham med udeblivelsen, han havde glemt fødselsdagen og samtidig var der noget i vejen med hans nye telefon. Jeg må indrømme jeg var noget skeptisk over forklaringen, men hun havde accepteret og tilgivet ham

Her for en times tid siden havde jeg fået en invitation til en ny gruppe på nettet - oprettet af ham. Gruppens tema er noget i retningen af "Os der hader at glemme" Jo han er flov over hans forglemmelse og jeg har også tilgivet ham :o)

Ind i det nye år

Vi kom stille og roligt ind i det nye år. Til stede var Fru Hansen, manden, teenageren og morfar. Egentlig var det meningen at teenageren skulle være sammen med en kammerat, men der gik kludder i aftalen og hun hyggede sig i stedet for med os. Morfar blev inviteret først på eftermiddagen, og han ville gerne spise med. Han blev hentet sidst på eftermiddagen, da hans bil er gået i stykker og afventer værkstedsbesøg. Jeg kørte ham hjem lige før midnat og det var en spøjs tur, vi bor i kanten af Aalborg og det er sjældent vi ikke møder andre bilister, men gaden var ganske øde. Det bragede og gnistrede fra de opsendte raketter omkring, men da jeg havde sat ham af, var det aftaget en del. Folk var på vej mod champagnen. Far bor et sted med en fantastisk udsigt og han ville gerne hjem og nyde skyderiet kl. 12.

Champagnen er klar til at blive åbnet og 

manden har sikret sig, at der ikke spildes dyre dråber.

Jeg var hjemme igen, med 8 minutter til midnat, da var champagne og kransekage fundet frem. Vi skålede og ønskede godt nytår, og så kom manden i tanke om at beskyttelsesbrillerne skulle findes frem, så 10 minutter over midnat, rodede han rundt oppe på loftet efter dem....... :o) Han fandt dem heldigvis hurtigt og vi drog ud i nytårsnatter og kiggede på.

Der var mange flotte raketter og vi nød synes, men jeg lærer aldrig at fatte hvorfor det skal larme så meget.

1, nytårsdag er foreløbig blevet brugt til at fjerne julepyntet, der er blevet noget bart i stuen.

Til slut vil jeg ønske jer alle et godt nytår.