Vores bryllupsdag

For 20 år siden var der også sne, det var dog kommet et par dage i forvejen.
Vejene var ryddet og ingen af vores gæster havde problemer med at komme frem, men der var koldt og den store kirke vi blev gift i, var ikke særligt varm. Det gav lidt bekymring om sønnen, som blev døbt samme dag – men han sov igennem hele seancen, så ingen problemer der.
Det var ikke noget stort bryllup, kun familie og nogle meget nære venner – det store brag tog vi om sommeren, da manden rundede de 30 år.
Jeg havde meldt afbud til weekendens håndbold kamp og var nødt til at fortælle træneren hvorfor, det var ellers ikke meningen at de skulle have haft det at vide før bagefter – men mine holdkammerater mente alligevel at de ville være en del af brylluppet og lige efter kampen var de styrtet ud i bilerne og kørt afsted og nåede kirken, ca. 5 minutter før vi kom ud og der stod de med boldene løftet og dannede espalie. Der kneb jeg en tåre. Det var en flot gestus af mine svedige holdkammerater, som ikke havde nået at bade. De blev inviteret på kaffe, boller og lagkage efter næste træningsaften.
Festen var stille og rolig og hyggelig, maden var rigtig god og vi havde en rigtig dejlig dag i familie og venners skød.
- men tænk jeg synes altså ikke der er gået 20 år?