Ingen anderledes familie historie at hente.

Ja ja det der slægtsforskning, kan da godt nok tage det romantiske af ens familie.
Her gik jeg med en tro på at min oldefar, havde opholdt sig et spændende sted i de 9 år der gik fra at han var med til at give min bedstemor liv og til han stak af til amerika :0)
Men ak – først var han inde som soldat og derefter tjente han på en gård i Nørre Tranders sogn. Så delte han sammen med fire andre en lejlighed i Aalborg, hvor han havde arbejde som arbejdsmand.
Nå det var nu dejligt få at ham på plads i familiens historie alligevel.

Så kom den – weekenden.

Det blev en noget hektisk dag på jobbet og som ny, syntes jeg nok jeg fik min sag for. Det er ikke sådan når man er telefonpasser for en anden og ikke ved ret meget om personens job. Heldigvis var ingen utilfredse, jeg tror jeg fandt acceptable løsninger på alle forespørgsler.
Men idag havde jeg kun halvdags job og allerede kl. 12:00 kunne jeg hive fleksbrikken ud og holde
WEEKEND.
Så nu hygges der i det lille hjem, for manden er også gået i weekend-mode.

Hyggeaften i går

Jeg var i byen i går aftes, sammen med et par veninder fra spejder tiden.

Der er noget vi gentager ca. en gang om måneden. Vi hygger os, snakker løst og fast og bedst af alt er vi alle tre gode til at lytte, når der skal læsses af for problemer.

I går var der brug for at læsse af for de to andre. En havde sidste dag på sin arbejdsplads, som lukker og en anden har et job, som er svært for hende for tiden. Så i går lagde jeg øre til.

Men sådanne problemer fylder ikke hele aftenen og vi nåede da også omkring både bøger, musik og fælles bekendte.

Vi snakkede også om det kunne have været sjovt hvis vi kunne huske hvad vi snakkede om for 10 år siden. En ting er sikkert vores fortroelighed er blevet meget større, vi maler ikke glansbilleder af vores liv over for hinanden mere og vi ved vi kan stole på hinanden.

For mig er de to andre guld værd.

Undren

Man kan være overstadig.....

Kan man så også være understadig?

Men toilettet er da ledigt.

Den unge mand her i huset ynder at spille online spil og det går ikke stille af sig,
Da han og 4-5 af kammeraterne mødtes i går fra hvert deres værelse igennem computere - med tilkoblet webcamera og mikrofoner, var det næsten som at have de unge mennesker fysisk tilstede i huset.

Altså næsten, bortset fra at trafikken ud i mit køkken efter vand og mad, er minimeret til egen søn :0)

Så siger jeg....

GOD WEEKEND.

Vi håber det bedste…

En lille fugl har pippet, måske er der en bolig på vej til den unge mand her i huset – da han har asperger syndrom, er der flere til der skal falde på plads, blandt andet skal han have nogle støttetimer, hvor mange ved vi ikke endnu, det afhænger af hvor meget han selv kan.
Sønnen ved endnu ikke noget, og vi fortæller heller ikke noget før det er konkret – har har det bedste med fakta.
Endelig, sker der noget. Det er også kun 1 3/4 år siden vi startede med at ansøge om boligen og den dertil hørende hjælp. Endelig kan vi komme til at være lidt mere for den lillesøster, som selvom om vi har forsøgt at undgå det, ofte har været lidt i baggrunden fordi et barn med asperger syndrom kan fylde ganske meget.
Endelig får også den unge mand med asperger syndrom chancen for at komme ud og blive mere selvstændigt menneske og med tiden helt selvhjulpet.
Men så kommer næste problem, for det gør faktisk ondt i hjertet at sende ham ud i livet, for har har altid haft meget brug for hjælp. Det bliver svært at slippe ham løs.

Ved du hvem du er på DR 1.

Ah - så er det i aften jeg skal se Peter Mygind få sin slægt præsenteret for åben skærm. Det glæder jeg mig rigtig meget til...... Så kl. 20:00 er der tændt på mit fjernsyn på DR 1. Så må resten af familien gerne tie stille i en times tid, for jeg er slet ikke disponibel i den time. :o)

Og nej jeg er ikke ansat til at reklamere for DR :o))

Lydbogs hygge

Så er der lige downloaded 2 nye bøger fra netlydbog.dk, så skal de bare lige synkroniseres til mobilen og så vil Fru Hansen på hovedet i seng og falde i søvn til de sidste to afsnit fra den forrige downloadede og lykkedes det ikke at falde i søvn – jamen så tager jeg da hul på en af de nye :o)

Nyt job og amerikaner besøg

Jeg er startet på nyt job i dag og er godt og grundigt mørbanket. Da mit job indebærer tavshedspligt, vil der ikke komme til at stå ret meget om det her.
Alligevel kan jeg da nævne at hovedet er fyldt med nye indtryk og selv om det var en rolig dag, tror jeg det bliver til at gå tidligt i seng i aften. Hu for katten, hvor er der mange nye navne at huske på. Jeg blev budt velkommen med blomster og rundstykker og allle jeg mødte i løbet af dagen, præsenterede sig og lige nu er jeg ikke i stand til at huske, andet end 2-3 navne.
Pc programmerne kører også lidt rundt i hovedet, alle de log-in jeg skal huske og så videre.
Så nu vil jeg sætte mig med lidt slægtsforskning, for i morgen får vores lille lokalarkiv besøg af en amerikaner, som skal se sin fædrene gård – eller rettere stedet hvor den lå, for den eksisterer ikke mere. Jeg skal have lavet en anetavle, for det viser sig nemlig, at den amerikanske dame og jeg har fælles aner tilbage i 1700 tallet – desværre kan jeg ikke selv være til stede, for jeg skal jo på job og de skal mødes kl. 11:00 i morgen formiddag, men mon ikke de to andre klarer sig uden mig.

Sur lørdag

Det er en sur lørdag, jeg ligger underdrejet med en øm, øm nakke og stinker langt væk af tigerbalsam.
Øv.

Slægts fund

Fundet på Landarkivet var ganske godt, jeg fandt nemlig frem til fadderskabsagen på min bedstemor og fik da heldigvis bekræftet St det var den rigtige person jeg har stående som hendes far.

Den var interessant læsning, som fortalte om en far der vedgik faderskabets og siden fortrød. Han endte dog op med at vedgå og blev dømt til at betale 50 kr. om året i underholdt til min oldemor - ud af en årsløn på 250 kr. men sådan var taksterne åbenbart dengang i slutningen af 1800 tallet. Hun skulle jo også stå med hele ansvaret.

I 9 år betalte han 50 kr. men så stak han af til Amerika og så vidt jeg ved så min bedstmor aldrig, hverken før eller efter hans emigration, sin far.

Jo min oldemor var i ordets egentlige forstand enlig mor.

Slægten

Så er det lige at Fru Hansen smutter en tur på landsarkivet i morgen og forsker lidt i slægten i morgen.

Jeg har en mistanke om en forfar, som måske har rusket lidt tremmer, det vil jeg gerne have lidt styr på :o) Ja ja – tænk i bare hvad i vil, men som slægtsforsker er sådanne nogle fund med til at give de tørre årstal lidt kulør.

I øvrigt er det længe siden jeg sidst har kigget på slægten, så det bliver dejligt at komme lidt igang igen.

Skrid - hvepse

Egentlig burde jeg slet ikke brokke mig, for vi har ikke set mange hvepse her i år, men argghh de få vi har er godt nok ihærdige.

Vi er ganske overbevist om at der kun er to og de skiftes til at være til stede, bedst som den ene stikker af ud i haven for at hvile, ankommer den anden og yder sin indsats. En indsats som består i at genere os mest muligt.
Hvergang de nærmer sig manden udløser det en større omgang fægtning med armene og jeg flygter ud til behøring afstand, for ikke at blive ramt af løsgående arme :o)

Lune sokker

Klar til brug. Godt man har en aktiv mor :0)

Markedsdag

Vi brugte en times tid på at støve Brønderslev marked igennem og i år var så et af de år, hvor jeg ikke blev fristet – det vil sige at jeg købte 5 hvide bomulds t-shirts til sønnen for en flad hund, eller var der slet intet der ville med mig hjem.
Vi skulle mødes med asperger netværket idag og da det ene hold bor i Brønderslev, var det jo nærliggende at slå to fluer med et smæk.
Kl 9:30 lagde vi nordpå ad motorvejen, som heldigvis har uden køer og næsten på slaget 10:00 var vi i Brønderslev – her blev det til et par timer i godt selskab, hvor vi lige fik vendt livet omkring vores aspergerbørn – heldigvis går det godt i alle 4 familier for tiden, så det blev til hyggesnak i stedet for.
Ved halv tre tiden vendte vi næsen hjemad, og nu var situationen en ganske anden på motorvejen – for i det nordgående spor var der igen kø – næsten lige så lang som igår. Godt vi skulle sydover :o)
Vi smuttede så lige forbi mine forældre, hvor søster og svoger var på besøg – hyggeligt. Mor havde lavet rabarberkage Uhm.

En længere genvej.

Jeg blev advaret af en af de unge mænd, der lige nu sidder inde på sønnens værelse. om at der var kø a’la New York på motorvejen omkring Aalborg. Så klogeligt valgte jeg en anden vej – da jeg skulle køre et hold venner i Lufthavnen. De skulle samlet op inde i Øgadekvarteret og vi valgte så at køre  henover Limfjordsbroen.
Glad og tilfreds svinger vi til højre lige ved Hotel Hvide Hus og banker lige ind i en kø magen til den på motorvejen – Øv altså.
Nå men det tog os så lige 1 minuts tid at komme hen til nærmeste sidevej og ved hjælp af en godt kendskab til Aalborg og en taxachauffør (den mandlige del af mine passagerer) ved min side, drog vi på en længere “genvej” for at komme udenom køen og egentlig forbavsende hurtigt fik vi navigeret os igennem villavejene i Hasseris og derfra hen over Limfjordsbroen.
Så nu er vennerne forlængst afleveret og så vidt jeg kan regne ud er de tæt på at ankomme til Malaga og selv om jeg forsøgte at overbevise deres unger om at jeg skulle med i stedet for, måtte jeg blive i Danmark – Nå jeg havde jo heller ikke taget pas med :o)
Da jeg satte dem af fik jeg en stående invitation til kaffe i de Andalusiske bjerge i morgen og takkede da pænt ja :o) Mon ikke de vil kigge noget, hvis jeg virkelig stod i døren i morgen. Det er en skam man ikke lige har penge og ferie til det. :o)
Skidt vi tager afsted sammen med dem, næste gang de skal der ned, så det går nok.

Kontrol af knæ

Så er der gået 4 måneder siden sidste kontrol. Jeg har været i Aarhus i dag til kontrol af mit knæ. Tænk at det er 1½ år siden jeg fik fjernet den der ondartede kræftknude, som havde bosat sig i knoglen lige under mit knæ. Heldigvis er der ikke noget tilbage og knæet ser fint ud.
Først røntgen og derefter samtale med en læge – det er næsten aldrig den samme læge og denne gang var jeg heldig. vi fik en god snak om hvad jeg jobmæssigt kan med knæet, ikke mindst hvad jeg ikke kan – en fornuftig læge som bestemt ikke anbefalede at jeg sled for meget på det knæ, det skal jo holde resten af livet – faktikt pointerede har at man skal tænke sig lidt om som knæopereret. Herunder kom vi ind på støvsugning og han gav mig ret i at det var hårdt for knæet. Så det bliver som det har været siden operationen, min kære familie der må tage sig af den side af sagen ;o) – i forvejen har jeg fra lægerne forbud mod at ligge på knæet og skrubbe gulv – som om jeg nogensinde har gjort det :0)
Samtidig fik vi snakket om hvor længe jeg skal gå til kontrol, og det bliver omkring 5 år, før jeg er erklæret helt fri for tilbagefald. Så tager vi det med, der er jo kun 3½ år til.